Læsetid: 4 min.

Erhvervslivet er træt af hovsa-terrorlovgivning

Danske politikere og myndigheder trækker i stigende grad erhvervslivet ind i kampen mod terror. Det får nu flere virksomheder til at frabede sig det pres, der bliver lagt på dem for at deltage i sikkerhedspolitikken
De mange stramninger af terrorlovgivningen, der er foretaget siden 2001, har medført lange køer i Kastrup Lufthavn. De danske virksomheder efterlyser mere velovervejede og forudsigelige beslutninger fra politikernes side.

De mange stramninger af terrorlovgivningen, der er foretaget siden 2001, har medført lange køer i Kastrup Lufthavn. De danske virksomheder efterlyser mere velovervejede og forudsigelige beslutninger fra politikernes side.

Lars Helsinghof

2. juni 2008

Grænsen er nået, mener en række danske virksomheder, når politikere som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Søren Espersen (DF) i medierne forsøger at true og opdrage erhvervslivet til at opføre sig på en bestemt måde på den internationale scene.

"Politikerne og myndighederne forsøger i stigende grad at inddrage særligt de store danske virksomheder og deres brancheorganisationer i kampen mod terror", fortæller ph.d. Karen Lund Petersen fra Centre for Advanced Security Theory på Københavns Universitet, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om dansk erhvervslivs rolle i kampen mod terror.

Hendes konklusion er, at danske virksomheder bliver involveret i kampen mod terror på to måder.

"Erhvervslivet bliver både involveret i de sikkerhedspolitiske spørgsmål gennem formel lovgivning, og på et mere uformelt niveau i form af kontakt til Politiets Efterretningstjeneste og politikernes appeller i medierne".

Politisk pres i medierne

Som eksempel på, hvordan politikerne bruger medierne til at lægge pres på erhvervslivet i sikkerhedspolitiske spørgsmål, peger hun på statsminister Anders Fogh Rasmussens udtalelse om at "skille fårene fra bukkene" og skatteminister Kristian Jensens udtalelse om, "at nogle danske virksomheder prioriterer profit i stedet for principper" i forbindelse med Muhammed-krisen. Samt Søren Espersens kommentar til Jyllands-Posten om, "at det er uheldigt og bekymrende, når danske virksomheder formulerer deres egen udenrigspolitik" da bl.a. virksomhederne Arla, Leo Pharma og Bukkehave overvejede at underskrive anti-israelske handelsklausuler med en række arabiske lande.

I de tilfælde har politikernes brug af medierne mere at gøre med moralsk regulering af enkelte virksomheder end juridisk regulering af forholdet mellem marked og stat, mener virksomheder. Hvilket stiller krav til virksomhederne om, at de skal tænke mere på politik end forretning.

"Du kan ikke på den måde drive virksomhed og agerer politisk på samme tid. Vi må drive vores virksomhed inden for de konkurrencemæssige forhold, der er i vores sektor, og vi lever i en globaliseret verden. Vi kan ikke hele tiden handle forskelligt i forhold til, hvad Anders Fogh Rasmussen mener lige nu og her har betydning," lyder det i ph.d.-afhandlingen fra koncernøkonomidirektør i Danish Crown, Preben Sunke.

Ikke en kølle

Det er altså tilfældig moralprædiken ikke lovgivning, virksomhederne frabeder sig. Eller som Peter Thagesen, afsætningspolitisk chef i DI, siger det:

"Hvis det er ulovligt, så skal man vedtage det politisk. Ellers skal politikerne være forsigtige med at moralisere over, hvad virksomhederne kan og bør gøre".

I forhold til den danske terrorlovgivning, der siden 2001 løbende er blevet strammet, særligt med betydning for transport- og fødevarebranchen, efterlyser virksomhederne også mere velovervejede og forudsigelige beslutninger fra politikernes side.

"Lige nu får vi hele tiden nye regler. Og når der sker noget nyt, så er det 100 procent sikkert, at der bliver lavet en ny regel til. I dag kan du ikke have en tennisketsjer eller en golfkølle med i flyet, men du må gerne tage en krykke - fordi det ellers ville være synd for de handicappede", siger Niels Boserup, der netop er blevet pensioneret som administrerende direktør for Københavns Lufthavn.

Han mener også, at hele den måde terror og terrorens konsekvenser bliver opfattet på, har stor betydning for, at mange sikkerhedspolitiske beslutninger med betydning for erhvervslivet ofte grænser til det irrationelle.

"Hvorfor er der ikke en skadestue for hver 20. kilometer på motorvejen? Hvis man lavede en risikoanalyse, er jeg sikker på, at det ville rede liv. Men vi vil ikke betale for det. Politikerne lukker i stedet for skadestuer landet over. Det heler handler om den måde, tingene bliver opfattet forskelligt på. Egentligt er det utroligt, hvordan denne branche (luftfartsbranchen, red.) stadig kan blive opfattet som farlig - når statistikken siger det modsatte".

Ofre og mål for terror

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har oprettet en række kontaktgrupper, hvor 20 af erhvervslivets brancheorganisationer deltager for at udveksle informationer om national sikkerhed mellem erhvervsliv og politi.

Ifølge chefen for PET, Jakob Scharf, er et engagement a la kontaktgrupperne kun en helt naturlig del af danske virksomheders virke i en tid, hvor kampen med terror fylder så meget.

"En effektiv forebyggelse af terrorisme og andre trusler mod det danske samfund forudsætter en bredspektret indsats med deltagelse af alle dele af samfundet. Et terrorangreb i Danmark eller i udlandet vil kunne få mærkbare konsekvenser for danske virksomheder, og derfor vil seriøse og ansvarsbevidste virksomheder naturligvis også være optaget af, hvordan de kan bidrage til at minimere denne risiko", siger Jakob Scharf.

At virksomhederne på den måde spiller en særlig rolle, er - ifølge Karen Lund Petersen - grundlæggende det, der adskiller mange danske virksomheders syn på deres rolle i kampen mod terror fra det syn, politikere og myndigheder har.

"I den politiske debat bliver virksomhederne betragtet som en spiller i kampen mod terror. Virksomhederne betragter sig derimod mere som ofre for terrorisme. Både fordi de er mål for terror, men også fordi de pludselig indgår som en del af sikkerhedspolitikken", siger Karen Lund Petersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

jeg er også træt af regeringens hovsa-løsninger og hovsa-politik..

er der ikke snart valg????

mere kærlighed

Der vqr valg for omkring 6 måneder siden og danskerne valgte for 3. gang Hr. Rasmussen og hans liberalekstremister + værre. Spis nu bare med, Michael Skaarup.

Eller, eller, hvad med det, gå ud og forkynd, overbevis danskerne om, at nu må det være nok, at nu bør have et valg (igen) ... demokrati, sådan.

Hvor mange terrorhandlinger er det nu vi har haft i Danmark ? Øhee, tre vist , ja altså hvis vi tæller de tre med, der blev dømt for at læse en bog på Internettet - og for usmagelig omgang med politiet.

Først til forfatteren af artiklen;
Interessant og meget relevant emne.

Dernæst til Ole .... Bernadotte;
Jeg har sjældent set så mange stavefejl, dårligt sammensatte sætninger, ringe brug af fremmedord samt lidet flaterende sprog samlet i en og samme kommentar.

Jeg håber, at det er løgn, at du er "International Erhvervspræsident...." da niveauet i Dansk erhvervslig ellers er faldet alarmerende på det sidste.

Slutteligt kan jeg slet ikke forestille mig at nævnte virksomheder kan billige det du har skrevet, overhovedet.

Lars Peter Simonsen

Ja, jeg mindes de gode, gamle dage, da vi stadig, trods alt, havde demokrati. Jeg mener før Venstre vandt valget og afskaffede det!

Ærgerligt at artiklen fokuserer helt ensidigt på de virksomheder som bliver ramt negativt af 'terrortruslen' for der må også være industrier som profitterer helt kolonormt på de mange tiltag (som jo i det store hele er skatteyder finansierede) der sættes igang. Sikkerhedsbranchen har kronede dage ligesåvel som våbenindustrien og andre brancher der nok holder sig lidt i baggrunden... og hvorfor er der aldrig nogen der fokuserer på de interesser som offentlige organer som fx PET har i at sætte en dagsorden på en bestemt måde. Skal vi virkelig tro på at politiet, militæret og efterretningstjenesten i disse spin-inspirerede tider ikke også har kommunikationseksperter der forsøger at vinkle historier på den bedste måde ud fra de værdier og interesser som disse organer har? Er det nogle helt særlige mennesker der er ansat disse steder eller har de lige så mange interesser som alle os andre almindelige mennesker? Interesser der betyder at fremstiller sagerne i det lys der er mest fordelagtigt for dem? Det er dejligt at tro at det skulle være sådan... men det er nok en kende for naivt. Hvor stor er truslen virkelig? Og hvor meget af truslen skyldes at den bliver vinklet på en bestemt måde med en bestemt hensigt? Se DET burde man forske noget mere i...

@ Claus :
Er det Asger Aamunds milliard-ordre på produktion af koppe-vaccine til USA
(en sygdom der er udryddet) eller Maersk's drift af havnen i Bushra (Basra)
du hentyder til ?

Simon Sen: Hvad er det for noget sludder.
Vores regering er valgt (3 gange) ved upåklagelige folketingsvalg.
En højst stødende og upassende bemærkning.

Jørn Bent, glem ikke, at Hitler også kom til magten ad parlamentarisk vej. DF er ikke nazister, men som Jørgen Poulsen siger: Der er skræmmende ligheder.

Personligt er jeg betydeligt mere bange for, at DF skal blive mange nok til at påtvinge os andre deres snæversyn, end for at muslimerne skal blive det. Og det er ikke fordi jeg finder muslimsk snæversyn mindre skræmmende end DF's, men fordi sandsynligheden for et DF-flertal er langt større end for et muslimsk ditto.

Vadmand:

"DF er ikke nazister, men som Jørgen Poulsen siger: Der er skræmmende ligheder."

Hvorfor er dansk Folkeparti ikke nazister? Hvor ser du de afgørende forskelle, Per Vadmand?

Nu må socialisterne i DF altså vågne op, og gøre noget ved de muslimske flygtninge i Danmark, der har fået asyl, amnesti, kontanthjælp og statsborgerskab og indfødsret for at slippe for at blive retsforfulgt, dømt og fængslet i deres oprindelseslande, for alt det de har gjort mod menneskene der.

DF, vær lidt sociale, bekæmp de totalitære og udvis dem og deres danske sympatisører, og dem der kæmper for mere af slagsen i Danmark og resten af vesten.

Claus Rasmussen

Jeg synes artiklen nærmer sig citatfusk her:

>> Som eksempel på, hvordan politikerne bruger medierne til at lægge pres på erhvervslivet i sikkerhedspolitiske spørgsmål, peger hun på statsminister Anders Fogh Rasmussens udtalelse om at "skille fårene fra bukkene" og skatteminister Kristian Jensens udtalelse om, "at nogle danske virksomheder prioriterer profit i stedet for principper"

AFR udtalelse er ikke siden blevet uddybet, så det er op til enhvers forgodtbefindende at afkode, hvem der refereres til i rollerne som "får og bukke". Jeg hørte udtalelsen som bestemt på de alt for mange, der mente at ytringsfriheden skulle indskrænkes af hensyn til muslimerne. Vi var mange borgerlige, der fik et kæmpe chok, da vi opdagede hvor lidt vægt store dele af meningsdannerne lagde på vores ret til at tænke og tale frit og AFR udtalelse var bestemt ikke kun rettet mod Arla og Grundfoss. Og Kristian Jensens udtalelse kom på et tidspunkt, hvor /regeringen/ var under voldsomt pres fra Arla for at ændre kurs - dvs. som et forsvar mod indblanding fra erhvervslivet. Noget nær det stik modsatte af artiklens fremstilling.

Resten er enten elendigt journalistisk arbejde eller en helt igennem elendig afhandling:

Koncerndirektøren i Danish Crown siger: "Du kan ikke på den måde drive virksomhed og agerer politisk på samme tid. Vi må drive vores virksomhed inden for de konkurrencemæssige forhold, der er i vores sektor, og vi lever i en globaliseret verden. Vi kan ikke hele tiden handle forskelligt i forhold til, hvad Anders Fogh Rasmussen mener lige nu og her har betydning".

Jamen, hallo ?! Det siger erhvervlivet sgu' da også når det drejer sig om Burma, Kina (efter Tianmen), Sydafrika (under apartheid) og i alle mulige andre tilfælde. Der er intet i citatet, som ikke kunne være sagt som en kommentar i en artikel, der handlede om samhandel med disse lande ! Erhvervslivet /hader/ politisk indblanding i det hele taget, og dets brok over at de nu skal involveres i terrorbekæmpelse er ikke væsensforskelligt fra dets vægring i andre sager.

Peter Thagesen, afsætningspolitisk chef i DI summerer erhverslivets indstilling fint: "Hvis det er ulovligt, så skal man vedtage det politisk. Ellers skal politikerne være forsigtige med at moralisere over, hvad virksomhederne kan og bør gøre".

Og det ville han også svare, hvis det emnet var tropisk tømmer fra Thailand, varer produceret i asiatiske sweatshops, bananer fra Brasilien, osv. osv.

Problemet er, at journalistisk set, er der ikke det mindste spor af en kritisk tilgang til emnet, og forskningsmæssigt er der ikke noget spor af en nulhypotese, der kan understøtte en konklusion, der række udover det trivielle, at erhverslivet altid er imod statslig indblanding.