Læsetid: 4 min.

EU har ingen plan B

Ti års europæisk traktatarbejde ryger på gulvet, hvis irerne vender tommelen nedad i deres folkeafstemning om Lissabon-traktaten i dag. Og selv om der fra både Berlin og Paris lyder beroligende toner om en samlet redningsplan, står det ret klart, at der ikke ligger en køreplan for, hvor EU-toget så skal hen
12. juni 2008

PARIS - Lige meget, hvad der sker i den irske folkeafstemning i dag, så vil Frankrig og Tyskland fremsætte et fælles udspil. Det forsøgte den franske præsident Nicolas Sarkozy og den tyske kansler Angela Merkel mandag at berolige om efter et fælles møde i Bayern, men hvad en eventuel redningsplan efter et nej skal indeholde, er der ingen i hverken Berlin, Paris eller Bruxelles, der synes klar over.

Den enkle sandhed er, at et nej vil være ødelæggende for EU her og nu. Det kommende topmøde i Bruxelles i næste uge vil blive omdannet til et lazaret for en akut nødstedt Union.

Med ordene fra Hugo Brady, der er tilknyttet den London-baserede tænketank Centre for European Reform, vil et irsk nej nemlig "udgøre en afgørende kæberasler til det politiske Europas moral og tvinge EU ind i endnu en runde forhandlinger om institutioner og regler."

Mere specifikt er der, som Brady siger, i brede kredse i EU en frygt for, at to EU-valne lande, der endnu ikke har ratificeret traktaten - Tjekkiet og Storbritannien - vil bruge et irsk nej til at sætte deres nationale godkendelser i stå.

EU's justitskommissær Jacques Barrot er indtil videre den eneste, der offentligt og direkte har sagt netop det i et interview med La Nouvelle République i denne uge, men frygten er simpelt hen, at traktaten herefter vil lide en stille kvælningsdød, og at næste forsøg på at revidere Unionens interne spilleregler først vil komme på banen, når simpel matematik tvinger emnet frem ved en eventuel udvidelse i 2011 eller 2012.

Den danske EU-ekspert Marlene Wind mener også, at et nej "simpelt hen er en kæmpe begmand til EU, en ydmygelse af de politisk ledere og et vidnesbyrd om, at der er noget helt, helt fundamentalt galt i den måde, EU kommunikerer med sine borgere på, når det handler om traktater. Og det gælder egentlig også, hvis det bare bliver et lille ja," siger hun.

"Det er fristende at konkludere, at folkeafstemninger ikke er det rette redskab til at afgøre det her på. Folk reagerer i øst og vest på alt muligt andet end EU. I Irlands tilfælde handler det lidt om skat, lidt om krig, lidt om abort, og faktisk ikke om den traktat, der er til afstemning. Så det må Unionen overveje. Men det fritager jo ikke EU fra at finde andre måder at kommunikere på," siger Malene Wind.

En simpel nødvendighed

Op til afstemningen i dag har både den irske regering og traktatmodstanderne skruet yderligere op for retorikken. Nej-siden hævdede i begyndelsen af ugen, at det kommende franske EU-formandskab har planer klar i skuffen om både en fælles europæisk selskabsskat og ditto hær, som det neutrale Irland skal finansiere gennem den fælles kasse. Neutralitet er altid et hedt emne i de irske EU-debatter, og regeringen afviste blankt nej-sidens påstande i går - Irland har en undtagelse fra EU's fælles forsvarspolitik.

Samtidig advarede premierminister Brian Cowen sine landsmænd om, at de ville "sætte Europa i stå" med et nej: "De nye generationer vil ikke takke os for, hvad vi har gjort i en fortsat mere globaliseret verden. Det er en simpel nødvendighed, at vi ikke vender det Europa ryggen, som har bragt hidtil uset fred og velstand til vort kontinent."

Glem ikke danskerlektien

Den nye leder har øjensynligt ikke læst på 'danskerlektien', som kort sagt er, at er der noget, jævne borgere nyder, så er det pludselig at få en politisk indflydelse, der rækker langt ud over, hvad stemmesedler normalt bruges til. Trusler om europæisk paralyse er mere velegnede som ammunition for nej-siden, og især i små lande med en historisk tendens til sund stædighed som både i Irland og Danmark.

Men derfor kan Cowen jo godt have ret. En rundringning til fem kilder i Europa-Kommissionen og tre nationale EU-ambassader, som Information foretog i går, bekræfter også, at der ikke 'ligger en plan B klar i skuffen' som en EU-diplomat udtrykker det: "Problemet er ikke manglende fantasi, men at der ikke rigtigt er noget klart billede af, hvad der skulle være et specifikt irsk problem. Og hvis der ikke er det, hvordan skal man så løse det?"

Tung symbolik og realitet

En anden diplomat siger, at "der jo også ligger noget meget symbolsk i, at man udvander en traktat for at imødekomme to nej-resultater, og så bliver den eneste afstemning om en ny tekst også et nej".

Endelig peger flere på, at Irland under alle omstændigheder skal stemme igen af konstitutionelle grunde, og at man næppe kan bede dem om at stemme om den samme tekst igen - som i 2001, da irerne slog Europa med forundring og stemte nej sidst, uanset at landet er forgyldt af medlemskabet, og at hele den politiske midte er EU-positive.

"Hvad vi ser her, er meget simpelt. EU-traktater egner sig ikke til at komme 'tæt på folket', fordi der bliver stemt om alt muligt andet. Det er blot en måde at komme af med nogen frustrationer på, og det burde afskaffes," siger en tredje.

EU's jargon

Sandt er det, at nej-sigerne ikke har en samlet plan, men slår på alt fra EU-elite, neutralitet, abortmodstand og frihandel, men som favoritten til at blive kommende formand for EU (efter et ja) fra 1. januar 2009, Luxembourgs Jean-Claude Juncker, sagde i forgårs, så er det - kampagner eller ej - et særskilt problem, at "selvom EU er godt for Irland og excellent for Europa, så står det klart, at vi i EU ofte taler et sprog, der er svært at forstå for vælgerne."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gud fri mig vel for en gang sludder fra start til slut .
Det eneste et Irsk nej vil ændre er hastighedden hvorved USE
(United States of Europe) kan indføres. Irerne gider vel heller ikke blive ved med at stemme nej til samme gang efter gang .
Vi fik præcist den samme klagesang fra Globalisterne da Danmark sagde nej til Maastricht og det har da ikke forhindret "en stadig tættere integration af landende" som det vist hedder i den oprindelige EU-traktat der som bekendt alene handlede om stål,kul,landbrug og fiskeri, i det mindste når de sagesløse befolkninger skulle lokkes med på toget .

Og en kommentar som denne legitimerer da at finde stengun'en frem :
"Hvad vi ser her, er meget simpelt. EU-traktater egner sig ikke til at komme 'tæt på folket', fordi der bliver stemt om alt muligt andet. Det er blot en måde at komme af med nogen frustrationer på, og det burde afskaffes," siger en tredje."

"[E]t nej "simpelt hen er en kæmpe begmand til EU, en ydmygelse af de politisk ledere og et vidnesbyrd om, at der er noget helt, helt fundamentalt galt i den måde, EU kommunikerer med sine borgere på, når det handler om traktater. Og det gælder egentlig også, hvis det bare bliver et lille ja," siger hun."

Det gælder sådan set uanset afstemningsresultatet i Irland. Alene det faktum at man fra politisk hold har besluttet sig at gennemføre traktatens vedtagelse uden folkelig legitimation, af frygt for at demokratiet skulle "vælge forkert", er "et vidnesbyrd om, at der er noget helt, helt fundamentalt galt i den måde, EU kommunikerer med sine borgere på..." At det i Irland helt undtagelsesvis har været nødvendigt alligevel at stemme, betyder blot at det massive demokratiske underskud nu får medieeksponering.

Et optimistisk håb kunne være at irerne stemmer nej, og at man vedtager en tænkepause - ganske som før. Det nyskabende ville være hvis man denne gang rent faktisk gjorde det som var planen for den sidste tænkepause: gjorde EU-projektet demokratisk, og forsøgte at involvere befolkningerne i at gennemtænke og udvikle projektet EU.

Det ville være interessant, fordi EU har potentiale til at kunne en masse gode ting. Det kræver bare at det er helt anderledes demokratiske interesser som styrer udviklingen af dets institutioner og love, så det f.eks. går fra en politik der alt overvejende handler om maksimum-grænser til minimum-grænser. Det kunne f.eks. hedde at et giftstof som forbydes i et land, skal forbydes i alle, istedet for som i dag omvendt (hvis det godkendes i et, skal det godkendes i alle).

Men det er nok for meget at håbe på. Både et irsk nej, og en sådan revolution i EU-projektet i retning af demokrati og borgeres interesser.

Har EU i det hele taget haft nogen planer overhovedet? Krigen i Ex-Jugoslavien kunne fjolserne ikke standse. 1 x nej i Frankrig og Holland formår idioterne heller ikke at forholde sig til, undtagen hvis vi bliver påtvunget et traktat ned i hovedet.

En ting de kan finde ud af, er det sædvanlige Europarådets kommissær for menneskerettigheder, svenskeren Thomas Harmmarberg, kritiserer Danmark for "Fremmedhad". Hvis Thomas Harmmarberg er utilfreds, syntes jeg han skulle flytte til Rosengård i Malmø, i stedet for at sidde og fedte rundt med fri bil, fri telefoni, fri skatter, fri flyrejser, fed tegnebog og fed middag med EU's øvrige kommissærere med efterfølgende tur på stripbar.

Hvad angår Danmark og danskerne skal I naturligvis stemme ja for Euroen. Jeg garanterer I bliver endnu mere velhavende, madpriser falder, huslejen falder, sms falder. Ja, alting bliver nærmest gratis i følge al den progragandistiske vrøvl, ævl og kælv man skal lægge øre til fra EU. Hvad med den irske befolkning som er blevet truet med undergang, hvis ikke det stemmer for et ja til Lisbontraktatet?

Min advarelse; Der bliver ingen vej tilbage med et ja. I vil virkelige blive lykkelige med EUs fallerende projekter, så bliver det virkelig dåsemad I skal købe til husholdningen fremfor friske råvarere.

Flemming Leer Jakobsen

At Marlene Wind (MW) udtaler at der er noget "helt fundamentalt galt i den måde, EU kommunikerer med sine borgere på, når det handler om traktater." undrer mig sådan set ikke. Hun er jo også i tide og utide ude med proklamering af JuniBevægelsens snarlige udradering. Men hendes kommentar viser med al tydelighed, at der er noget fundamentalt galt - med EU-eliten. Ikke med befolkningen, som MW antyder. EU-eliten har de rigtige intentioner og den helt helt rigtige holdning i deres hoveder til, hvordan det hele i teorien skal skæres ud i pap for befolkningen. De kan nemlig ikke tage fejl. Og sådan nogle uvorne vælgere, som ikke vil stemme som de skal - i EU-elitens øjne ja til alt med EU foran - ja, at EU-eliten skulle tage fejl ligger dem helt fjernt. Det er jo i en meget højere sags tjeneste. Nemlig et ønske om at hævde EUs indflydelse på globalt plan godt krydret med mindreværd.

Desværre er det for EU-eliten svært at skifte flertallet af de knap 500 mio. forkert anlagte vælgere ud - selvom det givet i deres øjne vil være det nemmeste. Ja-siden glemmer, at de selvsamme vælgere er med til at finansiere deres færd henover de bonede gulve. Ja-siden har sat sig lunt på flæsket og deler godt ud af kagen til korporatisterne via hensyn til de 4 friheder om valuta, arbejdskraftens, varer og tjenesteydelsers bevægelsesfriheder. Friheder, som indirekte er med til at underminere de enkelte landes ret til at indrette indholdet af deres nationalstat som de lyster. Der findes idag ikke næsten ikke noget, som ikke bliver udsat for EU-systemets kviksand af lovgivning. Alt liberaliseres af hensyn til yderligere vækst og flere og flere opgaver bliver frataget det offentlige for det er kun i det privates hænder, at vækst er ønskværdigt. Offentligt vækst er af et onde og velfærden bliver sat under pres.

Mens flertallet af vælgerne (Irland inkl.) ikke kan sætte en direkte finger på problemet, så kender de godt dens årsag. Nemlig et EU, som har traktatfæstet liberalismen i form af bl.a. det indre marked herunder de fire bevægelsesfriheder nævnt tidligere. Ja, man kan sågar i EU-landene lovligt købe produkter i detailhandelen, som kan forårsage død via anafylaktisk chok. Her tænker jeg på hårfarvemidler. Denne horible realitet lægger langt fra det mennesker generelt ønsker sig. De ønsker ikke et liberalt marked, hvor alt uden hensyn til folkesundhed kan købes. De ønsker et marked, hvor hensynet til folks helbred står over hensynet til profit. Det er dette hensyn, som også lægger bag folks stigende modstand imod EU som projekt.

Og når Irerne forhåbentligt forkaster Lissabon-traktaten med sin generelle passerelle, som oversigten "glemmer" at nævne. Ja, så kan EU måske igen begynde sin vandring på inddæmring af liberalismen istedet for gøde jorden for dens bagholdsangreb på velfærden. Selvom jeg tvivler stærkt på det.

Man har da lov at håbe, selvom jeg ikke er tvivl om at nødvendigheden om en "stadig snævre integration" igen vil indtage førersædet blandt EUs ledere efter Irlands folkeafstemning. Lad falde, det som ikke kan stå af sig selv. Vi får ikke krig af den grund i Europa. Det vil vælgerne nemlig ikke tillade.

Oversigten glemmer også at nævne den mindre indflydelse reduktionen af et parlamentsmedlem til 13 i et større EU-parlament vil medføre for danske vælgere.

Janus
'Krigen i Ex-Jugoslavien kunne fjolserne ikke standse.'

det er jo temmelig umuligt al den stund at en masse 'fjolser' i årevis har blokeret for en fællese forsvars- og udenrigspolitik.

Det er det samme med demokrati, de fleste af dem der beklager sig over det 'demokratiske underskud' slår syv kors ved tanken om at der skal afgives mere magt til EU.

Samtidig fortsætter 'fjolserne' ganske uanfægtet med at kritisere det manglende fodslav, den manglende indsats og det manglende demokrati

Morale: Fej for egen dør før du fejer for andres.

Det er vanskeligt ikke at føle sig som bedraget af politikerne, når det gælder EU samarbejdet.

At politikerne foretog sig noget grundlovsstridigt da de besluttede sig til at Lissabontraktaten ikke skulle til folkeafstemning, men alene, skulle ratificeres i folketinget, forekommer mig evident.

Nysprog har haft gode kår i dansk politik siden Nyrup/Jelved-regeringerne, og VK har fortsat Nysprogsudviklingen.

Det må være Nysprog, når man kan få afgivelse af Veto-ret til flertalsafgørelser, til ikke at være suverænitetsafgivelse.

Som borger føler jeg mig bedraget, og min tro på demokratiet er blevet non-eksisterende.

Ja-sigerne i folketinget er slet og ret en junta, og det klinger hult, når selv samme politikere, taler om demokratiunderskud i lande som Rusland og Kina.

Hvor herre bevares !

Jeg er EU tilhænger, og havde givetvis stemt ja, hvis traktaten var kommet til afstemning herhjemme. Mere integration, tak.
Når det så er sagt, blir jeg gang på gang forbløffet over den højrøvede holdning som mine meningsfæller har til borgerne og deres deltagelse i demokratiet - hvis borgerne ikke stemmer je, er det åbenbart fordi de 1) ikke har forstået hvad der er blevet sagt (=dumhed), eller også er de uartige. Tanken om, at folk måske har forstået og taget stilling falder tilsyneladende ikke disse tilhængere ind. Hvis projektet ikke falder i befolkningernes smag, er det så projektet eller befolkningerne det er galt med?

Den nye leder har øjensynligt ikke læst på 'danskerlektien', som kort sagt er, at er der noget, jævne borgere nyder, så er det pludselig at få en politisk indflydelse...

Men det har Anders. Der går mange år, for vore Kære Ledere gør DEN fejl igen.

R H Ristinge

"Morale: Fej for egen dør før du fejer for andres." Nej, jeg vil ej feje for egen dør, idet der er intet at feje. Jeg er generelt noget så træt af den vægelsindede vestlige presse og EU-politikere, som overordnet er handlingslammet i alskens beslutninger.

Lasse, Luxembourg

Jeg er udmærket klar over forskellen på Europarådet og EU-institutioner. Ingen skal alligevel bilde mig ind, at de ikke har et tæt samarbejde med øvrige EU-institutioner.

I visse sager må man suspendere demokratiet og Menneskerettigheder for en stund, når formanden for Europarådet blander sig i andre EU landes indenrigspolitik, hvad angår asyl-og indvandrerpolitikken.

Nu er der et sudanesisk forældrepar som er blevet anholdt i Danmark, fordi de rejste til Sudan og lod deres døtre omskære. Men Thomas Hammarberg ville sikkert trække på skuldren og sige: Nå ja, det er en del af deres kultur.

Stod det til mig skulle forældrene udvises til Sudan og døtrene sendes hos danske plejeforældre.

http://ekstrabladet.dk/112/article1019672.ece

""Det er fristende at konkludere, at folkeafstemninger ikke er det rette redskab til at afgøre det her på. Folk reagerer i øst og vest på alt muligt andet end EU. I Irlands tilfælde handler det lidt om skat, lidt om krig, lidt om abort, og faktisk ikke om den traktat, der er til afstemning."

Hvilket smukt illustreres af de fleste af debatindlæggene.