Læsetid: 5 min.

EU-lande vil lovgive mod høje direktørbonusser

Frankrig vil have EU til at bremse de høje direktørbonusser, der har udløst forargelse i mange europæiske lande i de senere år. I Danmark er politikere og erhvervsfolk uenige om behovet for at regulere bonusser med lov. Erhvervsmand mener, at grådigheden i dansk erhvervsliv har nået et forbryderisk niveau, der berettiger lovindgreb
5. juni 2008

De søde dage med gyldne håndtryk og astronomiske bonusordninger på de europæiske direktionsgange lakker måske mod enden. Den hollandske regering gennemfører lige nu en lov, der gennem ekstra hård beskatning skal bremse virksomhedernes udbetalinger af "uberettigede" store bonusser til direktionen. Og Frankrig vil have lignende regulering på europæisk niveau.

"Du kan ikke forvente, at medarbejderne skal stramme bæltet, hvis direktionen bare får større og større bonusser, der ingen sammenhæng har med virksomhedernes præstationer. Offentlighedens støtte til erhvervslivet dykker, hvis den udvikling forsætter," sagde den hollandske finansminister Wouter Bos, da han præsenterede sit lovforslag om at ekstrabeskatte virksomheder, der giver gyldne håndtryk og chefbonusser på over 400.000 euro.

Bos fremsatte lovforslaget efter flere ramaskrig i den hollandske debat over størrelsen på udbetalte bonusser. En direktør for babymadproducenten Numico fik bl.a. 80 millioner euro i bonus for at sælge Numico til franske Danone.

EU skal se på bonusser

Flere europæiske regeringer har givet udtryk for, at det hollandske forslag indeholder passende elementer, der i en eller anden form bør hæves op på EU-niveau.

Efter det sidste møde i Eurogruppen gav Luxembourgs premierminister, Jean-Claude Juncker på vegne af gruppen udtryk for, at direktør-bonusserne i Europa har nået et niveau, hvor de i lyset af et samfundsøkonomisk behov for løntilbageholdenhed er blevet en "social plage".

Også regeringerne i Tyskland og Frankrig mener, at de europæiske bonusordninger er ude af kontrol. De franske erhvervslederes løn- og bonusordninger steg med 58 procent sidste år.

Den franske finansminister Christine Lagarde, der selv er tidligere topleder i erhvervslivet, kalder udviklingen for "absolut skandaløs". Hun vil derfor, når Frankrig overtager EU-formandskabet den 1. juli, bede EU's ministerråd om at vurdere behovet for en fælleseuropæisk regulering af bonusser og gyldne håndtryk, der er ude af trit med virksomhedernes præstationer og de samfundsøkonomiske behov.

"Hvordan kan en regering opfordre til løntilbageholdenhed i en tid med faldende levestandarder, hvis topledere samtidig belønner sig selv med lønstigninger på 58 procent?" udtaler Christine Lagarde til den engelske avis The Independent.

Færre danske bonusser

Danmark er et af de lande i Europa, der anvender direktørbonusser og aktieoptioner mindst, idet den type aflønninger, ifølge den svenske økonomiprofessor Lars Oxelheim fra Lunds Universit, kun udgør en tredjedel af de danske direktørers lønpakker. Det er mindre end niveauet i eksempelvis Portugal, et af de fattigste lande i EU.

Omvendt er de danske direktørlønninger inkl. bonusordninger steget markant de seneste år. Professor Ken Bechman fra CBS har i et studie vist, at fra 2000 er de danske direktørlønninger steget med 13 procent, hvilket betyder, at en dansk direktør i dag i gennemsnit tjener mere end 5,3 millioner kroner om året.

Blandt de danske politikere er der derfor uenighed om, hvorvidt virksomheders brug af bonusordninger skal reguleres mere, end den allerede er blevet med ændringen af loven om finansiel virksomhed, der trådte i kraft sidste år. Loven betyder, at alle børsnoterede selskaber skal have generalforsamlingsgodkendte retningslinjer for incitamentsaflønning (f.eks. bonusordninger, red.).

Politisk uenighed

Den danske EU-parlamentariker og formand for de europæiske socialdemokrater, Poul Nyrup Rasmussen (S), mener, at der i Europa og herunder også Danmark er udpræget behov for at gennemføre en regulering af direktørbonusser.

"Lønninger og bonusser er gået grassat på de europæiske direktionsgange, og det er helt uacceptabelt. Både fordi bonusordningerne betyder, at direktionen ofte ofrer det langsigtede fokus på forskning og udvikling til fordel for et kortsigtet fokus på bonusudbetalingerne. Men også fordi direktørernes lønninger og bonusser har nået et niveau, der skader sammenhængskraften i samfundet. Når bonusser ikke afspejler virksomhedernes præstationer og går ud over, hvad der er ret og rimeligt, så begynder andre grupper i samfundet også at miste deres ansvarsfølelse", siger Poul Nyrup Rasmussen.

Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl mener på samme måde, at "det har været vanvittigt at se på, hvordan mange højtlønnede i erhvervslivet bare har taget for sig af retterne med optionsprogrammer, som har givet anledning til, at virksomhederne er blevet pumpet for penge." Løsningen er bare ikke "i første omgang", at EU eller den danske stat bestemmer lønniveauet i erhvervslivet:

"Det vil være barokt, hvis virksomhederne skal spørge staten om, hvordan de skal aflønne. Der er nok i højere grad brug for endnu mere åbenhed og offentlighed omkring cheflønninger, så aktionærerne bedre kan tage stilling til deres niveau," siger Kristian Thulesen Dahl, og peger bl.a. på at det kunne være en mulighed, at virksomhederne inden generalforsamlinger offentliggjorde deres ideer om aflønningen af topledelsen, på samme måde som de i dag indkalder til generalforsamlingerne via pressen.

Uhensigtsmæssigt

Erhvervs- og Økonomiminister Bendt Bendtsen (K) konstaterer blot, at Danmark er rigeligt dækket ind med de seneste justeringer af loven.

Den holdning deler både Dansk Industri (DI) og Asger Aamund, der er adm. direktør for den biofarmaceutiske virksomhed Bavarian Nordic og medlem af bestyrelsen i den svenske koncern MTG, hvor han er formand for lønkomitéen.

"Regulering af direktørlønninger er helt til grin, for markedsmekanismerne vil virke imod det uanset hvad. Det er rigtigt, at der tidligere var mange lønpakker på direktørniveau, der var svære at gennemskue. Men trenden lige nu i europæisk erhvervsliv er en fælles konsensus om, at bonusser maksimalt må udgøre 50 pct. af en løn. Det er fint, at aktionærerne skal blive enige om lønnen, men sætter politikerne et loft, så går de bedste direktører bare andre steder hen," siger Asger Aamund.

Chef for erhvervsjura i DI, Anders Ladefoged, peger på, at det vil være meget uhensigtsmæssigt, hvis lønnen i danske virksomheder skal reguleres af en lov, der skærer alle over én kam. Han er samtidig uenig med Poul Nyrup Rasmussen i, at bonuslønninger resulterer i et for kortsigtet fokus, der skader virksomheden.

"Dybest set er det jo ulogisk, at aktionærer over tid vil belønne en direktion, som ikke er belønningen værd," siger Anders Ladefoged.

Grådighed har taget over

At store dele af erhvervslivet er uenig i, at bonusordninger skal reguleres ved lov, kommer nok ikke bag på mange. Mere overraskende er det måske, at ikke alle virksomheder deler den opfattelse.

Adm. direktør for værktøjsfabrikanten UNIMERCO, Kenneth Iversen, vurderer, at det nok teknisk set kan blive svært, men at regulering er helt på sin plads, fordi "erhvervslivet har bevist, at det ikke kan håndtere lønningerne selv".

"Det er frastødende, når man ser på størrelsen af nogle af de gyldne håndtryk og bonusser, der er blevet udbetalt i de senere år. Baggrunden er, at nogle mennesker har en til dels forbryderisk holdning til, hvad de selv er værd, kombineret med svage bestyrelser, der har indgået aftaler med deres direktør om køb af aktier til en bestemt kurs over en årrække," siger Kenneth Iversen og pointerer:

"Det er naturligvis ikke altid muligt at forudse, hvor meget en aktiekurs stiger. Men der jo ikke noget, der forhindrer hverken direktøren eller bestyrelsen i at lave en ny aftale, hvis de kan se, at de aftalte aktieoptioner pludselig har en værdi, der ligger langt ud over, hvad der er rimeligt. Grådigheden har fået lov at tage over, og det er ødelæggende for hele dansk erhvervslivs omdømme."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Professor Ken Bechman fra CBS har i et studie vist, at fra 2000 er de danske direktørlønninger steget med 13 procent, hvilket betyder, at en dansk direktør i dag i gennemsnit tjener mere end 5,3 millioner kroner om året.

Pølsesnak! Forventer man at vi skal tro på at en dansk direktør i gennemsnit tjener en lille halv million om måneden?

Bortset fra det en god artikel.

Adm. direktør i TDC, Henning Dyremose, modtager 100 mio. kr. i fratrædelsesbonus efter at have solgt TDC til en række kapitalfonde.

Jeg kan (som måske een af de sidste fortidsøgler) huske tiden fra før TDC-salget. Dengang blev kapitalfonde i medierne (med rette) beskrevet som en mellemting mellem pirater og vampyrer, men efter at TDC-salget kom på bordet, var de pludselig eksperter i rationalisering og effektivisering, deres enorme rigdom var en slags garant for at man besad en kompetence, som danske bonderøve kun kunne drømme om.

Sandheden er, at ved fjendtlige virksomhedsovertagelser, dvs. ved køb af en virksomhed med det formål at lænse den for aktiver, kræves der folk, der virkelig har indsigt i, hvordan virksomheden fungere: hvad er kød og hvad er fedt. Dv. igen s. at man har brug for den 'gamle' ledelse, nogen der har indsigt i virksomheden i modsætning til ignoranter på Wall Street.

Den finurlige konsekvens er, at virksomhedsledere for offentlige virksomheder i fare for at blive privatiseret har en egeninteresse i, at få den offentlige virksomhed til at køre så dårligt som muligt før opkøbet, for jo dårligere den kører, desto større 'rationalisering'sgevinster er der at hente når der skal deles fyresedler ud, og desto større bonus til Judas-direktøren.

"Dybest set er det jo ulogisk, at aktionærer over tid vil belønne en direktion, som ikke er belønningen værd," siger Anders Ladefoged.

Nej, men politisk set er der vel også andre aktører at tage hensyn til, for eksempel resten af samfundet. Aktionærer viser sjældent samfundssind.

Føj, hvor små sko må politikerne have lov at gå i? Magen til ulækker misundelsesideologi skal man lede længe efter. Lad private firmaer havde deres kæmpe bonuser det er deres egne penge det går udover.

@Søren Nørbak: Det er også medarbejdernes livsgrundlag (hvis deres virksomhed for eksempel sælges), det går ud over + den almindelige retfærdighedssans (det du kalder misundelse)

Søren Nørbak udtrykker - og personificerer? - den store fejlantagelse i kapitalismen: at det er chefen, der er skyld i successen. Det har traditionelt givet en enkelt person alle fordelene: glæden ved at bestemme over andre (der blandt chefer synes at gå for at være sjovt) og noget, der ligner 50% af firmaets samlede lønudbetaling. Men uden undergivne var der bare hverken ledelse eller indtjening.