BRUXELLES - Kan man have to identiteter? Det er det første spørgsmål til eleverne i et nyt sæt undervisningsmateriale, som to studerende på Roskilde Universitetscenter har udgivet.
"Vi har tænkt meget over om der skulle stå 'og' eller 'eller' mellem dansk og europæisk," siger Laurits Rasmussen, der sammen med Daniel Kern har udgivet Europa-spillet og det tilhørende undervisningsmateriale.
"I den danske debat fremstår det ofte som et enten eller. Enten dansk eller europæisk. Vi vil lægge op til, at det måske kan være noget andet," siger han.
Materialet er bygget op som en række rollespil, og eleverne bliver blandt andet spurgt, om man mon kan have to flag og to nationalmelodier.
"I det sidste spil er de nationale flag udskiftet med et EU-flag. Vi prøver at konfrontere dem med, at identitet og tilhørsforhold kan være andet end dansk," forklarer Laurits Rasmussen.
Det med identitetsspørgsmålet er vigtigt.
"Det er en daglig fortælling, hvem man selv er. Det vigtige er," understreger Rasmussen: "at valget er frit."
Rasmussen og Kern er begge specialestuderende med EU-studier, kommunikation og pædagogik i bagagen. De snublede over, at der ikke findes pædagogisk bearbejdet undervisningsmateriale i Danmark andet end kapitler i samfundsfagbøger og EU's egne brochurer.
"Lærerne synes, det er svært at undervise, og eleverne synes, det er kedeligt," fortæller Laurits Rasmussen, der som del af sit speciale har talt med lærere og elever.
Berøringsangst
Det er svært at undervise i EU-stof uden at røre ved identiteten, mener Bernard E. Jensen, lektor ved Institut for Curriculumforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet. Men der har været en stor berøringsangst i den danske folkeskole omkring EU.
"Der er to spørgsmål, som splitter den danske befolkning. Det er forholdet til EU og forholdet til indvandrere. Det er ømfindtligt, derfor har lærerne holdt sig fra det. Når befolkningen er så splittet, holder man sig identitetspolitisk tilbage," siger Jensen, der også taler om mulighed for selvcensur blandt lærerne.
Det er ikke sådan, at eleverne ikke lærer noget om EU - det gør de. Men det kan sammenlignes med tyske elever, der lærer noget om nazi-tiden uden at løfte det til et identitetspolitisk niveau. Der findes to måder at undervise i identitet på, forklarer Bernard E. Jensen. Den traditionelle måde fremstiller en given identitet som det naturlige og får den på den måde reproduceret. Den refleksive giver eleverne en historisk og sociologisk belysning af baggrunden - så de kan vælge på baggrund af det.
"Jeg plæderer for det sidste," siger Bernard E. Jensen.
Fælles historiebøger
Det nye danske rollespil til EU-undervisning inviterer de unge til at sætte sig ind i, hvad en polsk EU-kritisk pensionist ved navn Martha Regrezova ville sige i en debat om dødsstraf, eller hvordan tyskeren af tyrkisk familie Didem Weltglück og tyskeren Udo Alpeschläger ville debattere tyrkisk EU-medlemskab.
Tyskland og Frankrig vælger at gå et skridt videre i deres forsøg på at lære de unge om Europa. De har netop udgivet andet bind af en fælles tysk-fransk historiebog ved navn Histoire/Geschichte. Første bind er et år gammelt og bliver brugt i gymnasier i både Tyskland og Frankrig, og forlaget fortæller stolt om 45.000 solgte eksemplarer af andet bind, der handler om perioden fra 1945 til i dag. Seks tyske og seks franske forfattere står bag bogen.
De tider, hvor der er meget forskellige syn på historien, bliver simpelthen beskrevet ud fra begge perspektiver. Og der er store forskelle på historiesynet eksempelvis, når det drejer sig om USA og DDR. Men de små uenigheder skræmmer ikke tyskerne, der godt kunne tænke sig at gå et skridt videre.
Sidste år foreslog Tyskland således en fælles historiebog for hele EU.
"En fælles historiebog kunne bidrage til en fælles europæisk identitet og viden om, hvad der er vigtigt for europæisk kultur og historie," sagde en talsmand for det tyske undervisningsministerium dengang til den britiske avis Telegraph.
Men den ide faldt ikke i god jord i flere andre lande.
"Typisk bureaukratisk snig mission," sagde eksempelvis den britiske konservative Europa-talsmand Graham Brady: "Undervisning i vores historie er livsvigtig for enhver nation og ganske særligt for Storbritannien, der har så meget at være stolt af."
"Det handler ikke om at omskrive historien," afviste talsmanden fra den tyske regering: "Det ville jo være latterligt."
Mange tak for artiklen. Jeg synes det hørte med til historien, at artiklen har inspireret os til arbejdet med EU-undervisning. Det har resulteret i projektet DEO undervisning, der netop prøver at gøre smertensbarnet i samfundsfag til et aktiv i undervisningen:
www.deo.dk/undervisning