Læsetid: 5 min.

'Europa er ikke i krise'

EU giver Danmark et demokratisk overskud, fordi vi får en indflydelse på andre landes politik, som vi i udgangspunktet slet ikke har ret til, siger Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt. Hun er træt af snak om paragraffer og krise i EU - hun vil diskutere politik og se fremad
-EU er super demokratisk-, mener S-formand Helle Thorning-Schmidt, der peger på, at Lissabon-traktaten bl.a. åbner helt nye veje for direkte borgerindflydelse og for demokratisk indflydelse på landbrugspolitikken.

-EU er super demokratisk-, mener S-formand Helle Thorning-Schmidt, der peger på, at Lissabon-traktaten bl.a. åbner helt nye veje for direkte borgerindflydelse og for demokratisk indflydelse på landbrugspolitikken.

Bax Lindhardt

20. juni 2008

BRUXELLES - "Det er vigtigt at huske, at Lissabon-traktaten er vedtaget af nu 19 lande i EU. Og den er godkendt gennem en folkeafstemning i Spanien. Det er ikke sådan, at man ikke kan vinde folkeafstemninger om EU-traktater. Og hvis man spørger i EU-landene, også i Irland, Danmark og selv i Storbritannien om, hvorvidt man skal være med i det europæiske fællesskab i EU, så siger folk ja. Det er kun, når man spørger om traktaterne, at vælgerne siger nej."

Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, har altid været resolut pro-europæisk. Hun er selv et billede på den globaliserede EU-borger med arbejdserfaringer fra andre EU-lande end sit hjemland (i partilederens tilfælde endda fra Europa-Parlamentet), og hun er gift med en statsborger fra et andet europæisk land, Storbritannien.

Og Helle Thorning-Schmidt er træt af snakken om krise i Europa, siger hun til Information, som møder hende til socialdemokratisk PES-møde i Bruxelles, og som har lagt ud med at spørge, om hun ikke synes, det er forstemmende, at EU's politiske ledere arbejder i over syv år på en ny traktat, blot for at få et nej ved tre folkeafstemninger i træk.

- Hvad gør EU galt?

"Selvfølgelig masser af ting. EU's politikere er ikke perfekte. Men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved forudsætningen for spørgsmålet. Man kan ikke forvente, at vælgerne er optagede eller glade for at diskutere regler i en forfatning. Folk vil gerne have samarbejdet i EU, men al den fokus på ændringer af paragraffer trækker fokus væk fra det politiske indhold. Som så kommer til at handle om alt muligt andet. Se på den irske afstemning, som handlede om aktiv dødshjælp, abort, fødevarer, skatter og neutralitet - ikke om traktaten. Det eneste, der i virkeligheden er relevant - men det er svært at kommunikere - er, at den nye traktat er bedre end Nice-traktaten. Lissabon-traktaten er mere demokratisk, den giver borgerne og Europa-Parlamentet mere indflydelse, den gør EU bedre i stand til at tage beslutninger og gør dermed Unionen mere effektiv på den globale scene."

- Men alligevel. Kunne man ikke forestille sig mere demokrati i Europa-politikken?

"EU er super demokratisk. Lissabon-traktaten åbner helt nye veje for direkte borgerindflydelse og for demokratisk indflydelse på landbrugspolitikken, for nu bare at nævne to ting. Og EU giver jo Danmark et overskud på demokratikontoen. Vi har nu i Danmark direkte indflydelse på f.eks. polsk og tysk miljøpolitik. En reel merindflydelse, der egentlig slet ikke tilkommer os," svarer hun og tilføjer et andet eksempel:

"Da jeg sad i Europa-Parlamentet, havde jeg en oplevelse, jeg husker helt klart. Jeg var på vej til et møde, og så kom jeg forbi nogle lokaler. I det første lokale sad der nogle homo-organisationer og holdt møde; i det næste sad der nogle grønne og i det sidste nogle abortmodstandere. Europa samler jo også ngo'erne. Det er jo også demokrati fra neden."

Udlændingeforbeholdet

- Forudsat, at Lissabon-traktaten vedtages, når man har fundet en løsning på Irlands problemer, ville det så være en god ide at vedtage et 'traktat-stop'?

"Ja, det mener jeg. Hvis vi vedtager Lissabon, så har vi så godt et grundlag, at vi i mange år herefter ikke behøver at ændre på spillereglerne. Vi får et mere demokratisk og et mere effektivt regelsæt."

- Og så skal vi til folkeafstemning i Danmark. Som regel står du på, at løsningerne på de grænseoverskridende problemer skal løses i fællesskab. Så hvorfor skal vi ikke være fuldt med i det retlige samarbejde, men have en ny undtagelse på udlændingepolitikken?

"For det første vil vi gerne afskaffe det retlige forbehold, der jo er langt mere omfattende end udlændingepolitikken. Men derudover er det rigtigt, at Socialdemokraterne også ønsker, at vi selv kan vælge til, når det gælder den lidt strammere udlændingepolitik, som der er tilslutning til i Danmark. Det er mere europæisk end at have det gamle forbehold, og det vil være en gunstig aftale for Danmark."

- Men usolidarisk over for resten af Europa?

"Jeg vil gerne være med til at argumentere for, at resten af Europa indfører en 24-års regel og de regler, vi har for familiesammenføring."

Thorning afviser med et bestemt "nej" Informations spørgsmål om, hvorvidt det er "smertefuldt" for en pro-europæer som hende at skulle være nødsaget til at indføre et nyt EU-forbehold på udlændingeområdet.

Det danske eksempel

"Det er forkert stillet op. Den undtagelse, vi ønsker, er en logisk konsekvens af de valg, vi har foretaget i udlændingepolitikken. Politik er også det muliges kunst. Men når det er sagt, vil jeg meget gerne kraftigt understrege, at vores udlændingepolitik handler om meget mere end f.eks. Sarkozys eller Foghs. De to er meget dygtige til at stramme, men vi vil også sætte fokus på anti-diskrimination og integration. Og det håber jeg, vi over tid kan være med til at overbevise resten af Europa om, så det vil præge den fælles europæiske udlændingepolitik lige så meget som de stramme regler."

- Danmark nævnes ofte som et eksempel i EU, f.eks. med hensyn til vores arbejdsmarkedsmodel eller på daginstitutionsområdet. Hvor kan Danmark ellers bidrage til EU's videre udvikling?

"Jeg synes, det var langt sjovere, dengang vi også var et foregangsland på energipolitikken og på udviklingsbistanden. I det hele taget halter det gevaldigt med den internationale solidaritet i dansk politik lige nu. Men jeg vil sige, at Danmark har haft stor glæde af vores åbne og globaliserede økonomi. Det kan resten af EU godt lære noget af. Jeg siger altid, at det er meget vigtigt i europæisk politik, at vi ikke bygger handelshindringer op, særligt ikke over for udviklingslandene."

- Hvad er de største farer, der truer Europa?

"Det er først og fremmest den indadvendthed, som altid lurer. At landene lukker sig om sig selv og beslutter ikke at samarbejde. Det er et politisk valg, som landene tager, og det handler om holdninger. Vi bliver nødt til at agere i fællesskab, og samtidig må vi aldrig glemme det særlige ved Europa. Det, at vi er det eneste kontinent, der insisterer på, at en voksende økonomi fortsat skal finde sted inden for velfærdsstatens rammer, og at vi samtidig værner om miljøet.""

- Når du ser på dine egne børn, tror du så, at de vil vokse op og føle sig som europæere?

"Jeg tror, de vil tage det som en selvfølge. Jeg tror, de vil se Europa som noget helt naturligt, og at de vil føle sig hjemme."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Helle Thorning har travlt med at komme videre. Grunden, til at hun ikke vil have folkeafstemning om Lissabon-traktaten, er selvfølgelig at hun frygter folket.

Når hun roser EU for at være demokratisk, siger det noget om en anden side af hendes mangel på kontakt.

I EU er kommissionen det eneste organ, der kan fremsætte lovforslag, og lovforslagene udarbejdes i udvalg, som har en overrepræsentation af industriens interesser. Og ikke nok med det, men udvalgene er hemmelige! Det eneste, man ved om disse udvalg, stammer fra EU's hjemmeside, hvorfra man kender antallet af udvalg, men ikke noget om hvem der sidder i dem.

http://politiken.dk/politik/article487581.ec

Pengepolitikken og finanspolitikken er af EU fastlagt i overensstemmelse med den monetaristiske ideologi, som den klarest er defineret af Milton Friedmann.

Det handler om, at den europæiske centralbank skal prioritere lav inflation over alt andet, med det formål at sikre den europæiske kapitals værdi i forhold til omverdenen. Det er forudsætningen for at vi kan fortsætte med at udnytte den tredje verden som vi altid har gjort, dvs. importere fattigrøvenes arbejdsintensive produkter, deres råvarer og de af deres landbrugsvarer, som vi ikke selv kan lave for en slik.

Der er indført stramme restriktioner over for medlemslandene i forhold til muligheden for at køre med underskud på de nationale budgetter. Således er der ikke mulighed for at føre den form for efterspørgselsfremmende underskud på statsfinanserne, som sagtens kunne blive nyttig at genindføre igen, når råvaremangelen sætter ind, fordi den globale udnyttelse svigter og fordi omverdenen ikke kan bære den herskende orden, som man er parat til at forfølge i EU ind til den har undermineret sig selv.

Den fri konkurrence prioriteres over alt andet. Det vil sige, at de nationale aftalesystemer, som vi kender i Danmark, er på vej ud. EU's beskæftigelsesministre har netop vedtaget et forslag om at hæve den generelle arbejdsuge til 48 timer på EU plan, med mulighed for at medlemslandene kan hæve den for sig selv yderligere til 60 timer. Det sker i fleksibilitetens navn.

Et firma kan arbejde i hele EU, på de vilkår som gælder i dets oprindelsesland, uden at udbyderen af f.eks. tvungne udliciteringer af offentlige opgaver må se på andet end den tilbudte pris i sit valg, blandt dem der byder ind på opgaven. Det betyder at ingen instans kan forhindre den sociale dumping, som konkurrencen vil medfører på EU-plan. Det falder i smuk forlængelse af den monetaristiske filosofi, der anser fagforeninger og andre aftalesystemer for ”legitime” aktører på og i omverdenen til det økonomiske system.

Statens rolle skal minimeres mest muligt. Dertil har man konkurrencen landene i mellem om at lokke firmaerne til med lav skat. Og da varerne har krav på at blive afsat alene i kraft af prisen, hvor den laveste pris er lov, ja så vil al produktion søge hen til de lande med den laveste skat, og den laveste standard for arbejdskraften. Dels fordi det er muligt for et firma at arbejde i hele EU på de mest lempelige vilkår, dels fordi man kan lægge hovedproduktionen hvor den beskattes mest lempeligt. Resultatet er det ønskede, minimalstaten, selv om man benægter at det er målet i et og alt.

Den virkelige politik er allerede institutionaliseret.

Socialkammeraterne har udspillet deres rolle. Deres snak om at sidde med ved bordet, have indflydelse gælder kun de få selvfede kammerater, som får noget ud af at side der. Helle føler sig med i inderkredsen, eller også er hun så liderlig efter magten, så hun helt har glemt, hvor lidt hun har at se frem til i virkeligheden.

Folket, som er en smerte i numsen på eliten, kan få lov at afgive den sidste nationale indflydelse i en handel, som indgår i vore demagogiske lederes betaling for sin egen taburet og plads i hierarkiet.

EU er ikke i krise, men der en nok en og anden der har ondt i røven!

HTS fremstiller det som om, at det er noget flot og internationalt at være "europæer", men det er det jo ikke. Slet ikke når der (urigtigt) sættes lighedstegn mellem EU og Europa.

EPA "aftalerne" er det senste eksempel på, hvordan EU opfører sig som en kolonimagt.

Den afrikanske musiker Awadi (som spiller på Roskilde) har lavet en video om EU og EPA.

http://www.youtube.com/watch?v=HtDlqErTUHg

Det er for mig et langt mere relevant perspektiv end Helle Thornings.

Ups Helle Thorning, hvordan kan Lissabon-traktaten være godkendt ved folkeafstemning i Spanien, hvis ikke den er identisk med den EU-forfatning, som var den, de stemte om ved folkeafstemningen i Spanien?

Og hvis det er tilfældet, at de to er identiske, hvorfor skulle vi så ikke have lov til at stemme om Lissabon-traktaten i Danmark?

Løsningen

Efter det franske, hollandske og irske NEJ
Lod regeringerne
I pressen sprede ord
På hvilke man kunne forstå, at folket
Havde forskertset regeringernes tillid
Og kun ved at undlade at stemme
Kunne genvinde den. Var det da
Ikke enklere, om regeringerne
Opløste folket og
Valgte et nyt?

Frit efter Bertolt Brecht: die Lösung

Nach dem Aufstand des 17. Juni
Ließ der Sekretär des Schriftstellerverbands
In der Stalinallee Flugblätter verteilen
Auf denen zu lesen war, daß das Volk
Das vertrauen der Regierung verscherzt habe
Und es nur durch verdoppelte Arbeit
Zurückerobern könne. Wäre es da
Nicht doch einfacher, die Regierung
Löste das Volk auf und
Wählte ein anderes?

Hvis du ikke kan se at EU er i krise, så tænd blot for dit Tv og se hvor paniske statslederne optræder... En stor tak til Irland, der var 54% af danskere, der også gerne ville have stemt, men de fik ikke lov....det var nemlig for farligt.....

Øh - hvis Danmark får en indflydelse på andre lande som vi ellers ikke har ret til, og vi udgør 5% af parlamentet, hvilken magt får de andre 95% så tilsvarende over Danmark?

Kære Thorning-Schmidt, ligesom de andre magtbureaukratiske super-"eu"litister er du helt ude af trit med vefolkning, virkelighed og demokrati.

Vi gider ikke Jeres Forenede Europæiske Socialistrepublikker. Hvor svært kan det være at fatte?

Jeres projekt har været udemokratisk for starten; vi gider ikke Jeres flertalsafgørelser, embedsmandskorruption; elitære supermagtsprojekt, indskrænking af nærdemokrati, foragt for almindelige mennesker, foragt for diversitet, frihandel, Strassbourg-Bruxelles-flytteture, ministermobning, lobbyist-skandaler, planøkonomi/landbrugsstøtte, fremtidige vækst i EU-forsvaret uden at spørge os efter Lissabon, etc. etc.

Regeringerne er ude af trit med holdningerne i befolkningerne, ting bliver ikke diskuteret, og når endelig nogle få lande er demokratiske nok til at spørge deres befolkninger, og de stemmer nej tak til mere fransk-italiensk monster-magt-arrogance, så bliver de udråbt som et "problem" og får en "tænketid". De nationale politikere svigter fuldstændigt deres landes befolkninger; en simpel forholdsregning jfr. EU-skepticisme blandt folk og politikere vil bevise dette åbenlyse faktum. I burde fyres til hobe, magtsyge mennesker.

EU - det er der problemet ligger. Ikke hos os.

Længe leve Irland for - som det eneste land ud af 25 - at vælge at spørge din befolkning før vanviddet sætter ind.

Det forekommer da rigtigt at droppe afstemningerne da regeringerne ikke vil acceptere resultatet alligevel. Helle T. er da i overensstemmelse med Fogh Rasmussen her, hun er bare ærlig omkring det. Det er squ da flot! Fogh derimod prøver at snige det ind af bagdøren, han siger at han vil acceptere nejet, men arbejder alligevel for fuld kraft på at få traktaten til at blive virkelighed.

EU er i en alvorlig krise.
Den bliver værre for hver eneste dag.
Krisens årsag: Islam.
Krisens katalysatorer: Uvidende og udygtige politikere.

Hvis den danske befolkning ikke skal spørges i forbindelse med traktatændringer i EU-samarbejdet, så skal HTS lige have ændret grundloven.

Godt nok er juristerne tolkning af §20 (afgivelse af suverænietet "i nærmere bestemt omfang") yderst elastisk - nogle ville måske endda hævde, at juristernes vurdering er politisk og ikke juridisk EU-spørgsmål.

Hvis grundlovens §20 skal være det papir værd, den er skrevet på, kræver HTSs tanker en grundlovsændring,

Steen Rasmussen

Tak til Dole for følgende betragtning:

"Det forekommer da rigtigt at droppe afstemningerne, da regeringerne ikke vil acceptere resultatet alligevel."

Det er det eneste holdbare argument de har.

Vi har i Danmark en regel om, at visse typer komplicerede lovkomplekser åsom skattelove ikke egner sig til folkeafstemning. Jeg synes, Helle T-S har ret i, at det rigtigste ville være, at befolkningen med mellemrum fik lejlighed til at sige ja eller nej til EU som sådan - og tog konsekvensen af begge dele. Som det er i dag, har vi - og andre - sagt ja til EU, men siger nej til alle forsdøg på at få skidtet til at fungere. Det holder simpelthen ikke. Enten må vi melde os ud eller tage konsekvenserne.

At Jørn Bent kan få EUs krise til at være Islams skykld, og at Carsten Friskytte stadig spammer med totalt irrelevante indlæg, er jo ingen nyhed.

Vi må vel vænne os til at ignorere det.

Hej Per Vadmand. Enig. Og tak for dit loyale forsøg på at oversætte HTSs udsagn, det lykkes godt synes jeg.

Måske kunne man finde en mellemmodel, hvor vi bevarer folkeafstemningerne, men ikke gør dem bindende for Folketinget? Der er noget rigtigt i at skille en stillingtagen til EU som sådan fra en stillingtagen til den politik, man fører i EU.

Uanset det uoverskuelige i at tage stilling, så tror jeg det er sundest for samfundenes udvikling at befolkningerne inddrages i den. Det er Folkeafstemninger gode til. Selv de mange frustrationer og udbrud og konflikter tjener det formål at legitimere hele apparatet. Til illustration kan man spørge, hvordan EU i sit nuværende udseende ville virke på os, hvis vi ikke havde forholdt os til konstruktionens forskellige trin.

Opdeling i stillingtagenerne er en nyttig forenkling, tror jeg.
Punkt 1: Ønsker du at dit land er medlem af EU. Ja eller nej.
Punkt 2: Ønsker du en liberalistisk forfatning med fri bevægelighed og prisdannelse på varer, tjenesteydelser og indbyggere. Ja eller nej.
Punkt 3: Ønsker du, at EU kan gå i krig uden FN-mandat. Ja eller nej.

Punkterne er mange, men fra punkt 2 drejer det sig om praktisk politik, som enhver kan tage stilling til. Og bør give sit kvalificerede bud på i åben debat. Det er bedst for EU og for alle i længden.

Mine punkter er selvfølgelig ikke tilfældigt valgte. HTSs bud på punkter viser de fordele, hun gerne vil sælge, og det er fine punkter til en stillingtagen. Bravo. Jeg synes hun har helt ret i, at EU ikke er i krise. Det er dem, der ønsker en forfatning med dette politiske indhold, der er i krise.

"Det er vigtigt at huske, at Lissabon-traktaten er vedtaget af nu 19 lande i EU. Og den er godkendt gennem en folkeafstemning i Spanien. Det er ikke sådan, at man ikke kan vinde folkeafstemninger om EU-traktater. Og hvis man spørger i EU-landene, også i Irland, Danmark og selv i Storbritannien om, hvorvidt man skal være med i det europæiske fællesskab i EU, så siger folk ja. Det er kun, når man spørger om traktaterne, at vælgerne siger nej."

Jeg synes lidt at Thorning-Schmidt glemmer at traktaterne jo på en måde er EU, idet de sætter grænserne for hvad EU er. Det er jo heller ikke underligt hvis de afstemninger kommer til at handle om lokale forhold, idet EU jo prøver at sælge sig selv, ved at påpege de påpege de lokale fordele, som et EU medlemskab giver.

Jeg vil gerne gentage: Traktaterne er EUs form og indhold. Og det er det, befolkningerne tager stilling til. Sammenblandingen med for og imod EU kan delvist skyldes, at afstemningsreglerne er uklare. Lad os se på dem.

Steen Rasmussen

De gode socialdemokrater har vænnet sig til, at eliten ensidigt bestemmer, hvad folket skal forholde sig til, hvad det egentlig betyder, når folket ikke takker ja til det der bliver serveret og i det hele taget til det, at politik er for kompliceret for folket men især er det for kompliceret for dem selv. De har derfor deponeret deres sidste vilje i Bruxelles, hvor de drømmer om at få en aftægtsbolig sammen med vennerne at nyde deres otium i sammen med de sidste som oplevede Europa.

Skræmmebillederne fra den europæiske historie kan således også bruges som undskyldning for at afskaffe de grænserne, selv om grænserne i dag kun står i vejen for den brølende og selvdestruktive fri konkurrence, i stedet for som før at være genstand for de blodige hjemstavnskrige.

Kritikpunkterne er så mangfoldige og enerverende i traditionel socialdemokratisk forstand, så man bruger det komplicerede som undskyldning for ikke at behøve at sætte sig ind i noget som helst. Ingen har f.eks. gidet se eller forholde sig til de få punkter jeg nævnte i mit første indlæg her i tråden.

Hvad Europastaten egentlig er, hvor den vil hen, hvad de monetaristiske idealer fører til, alt det fortrænges med højtidelige løfter om, at institutionen skal gøres til det, den ikke er, til et sted hvor man kan dæmme op for de blinde markedskræfter. Man nægter at se på det faktum, at Europastaten er institutionaliseret rendyrket monetarisme.

Socialkammeraterne har intet tilbage at have deres partiprogram i. De har overgivet sig til magten i EU. De agerer som dem, der har fået banket baghovedet fladt af magtens logik, og som herefter ikke kan andet end at være med til at cementere den herskende orden, ureflekteret, dogmatisk og blindt.

Vi må have indflydelse, siger de, som argument for at fjerne de sidste forhindringer for de blinde markedsmekanismer og deres institutionalisering.

Grundsubstansen i det der sker, det gider de ikke forholde sig til. At liberalisterne får deres vilje i overmål, ja det ved de godt man skal tie om. Derfor kunne vor statsminister hive samtlige sider ud af sin bog. Den hed minimalstaten. Han behøver ikke længere et program, der for længst er blevet indført per dekret af kommissionen.

Steen Rasmussen

Det planøkonomiske dækker primært over landbrugspolitikken. Det er på mange måder paradoksalt ,at det erhverv, som af alle har det største flertal af erklærede liberalister i blandt sig, har ladet sig købe med subsidier til at slutte op om projektet.

Når den sidste forhindring for det fri marked er væk, så forsvinder de subsidier til landbruget også, som først og fremmest havde til formål at købe opbakning til projektet hos de mest nationalistiske grupper i europas befolkninger. Så skal landbruget til at konkurrere med de fattigrøve, som man hidtil har holdt uden for det indre marked.

Carsten Friskytte

Steen Ole Rasmussen om Foghs bog: "Den hed minimalstaten."

Nej, den hed "Fra socialstat til minimalstat". Den er ganske rigtig fra den tid, hvor Fogh troede på politik, og opførte sig som politiker. Men nu er han blevet administrator, og en af de bedre af slagsen (synes jeg). Faktisk en ideel administrator, dvs. én, der blander sig så lidt som muligt, og lader markedets usynlig hånd skabe den bedste grobund for entrepriser.

Måske får Steen Ole ret mht. subsidiernes forsvinden. Jeg vil mene jo før, jo bedre.

Socialdemokratiet må være i krise med de verdensfjerne og ufolkelige udmeldinger Helle Thorning Schmidt er begyndt at komme med.

Godt vi har andre partier til at være vagthunde overfor EU spektaklet.

Påfaldende at S roser EU netop som Irland har sagt nej til traktaten.

Damage control?

KPJ skriver:

"Længe leve Irland for - som det eneste land ud af 25 - at vælge at spørge din befolkning før vanviddet sætter ind."

Den irske regering valgte ikke, ihvert fald, at spørge den irske befolkning om Lissabon-traktaten. Det var den irske forfatning der kræver det. Hvis den irske regering, hovedoppositionen, fagforeninger og arbejdsgiverne kunne bestemme, var det aldrig blevet til nogen folkeafstemning.

Steen Rasmussen

Anders Foghs bog var slagplanen for realiseringen af ”minimalstaten”, der nu er tæt på at være institutionaliseret på EU plan. Han har således brugt det råderum, embedet giver, til at indskrænke råderummet maksimalt for sine efterfølgere. Desuden har han unyttet det maksimalt, bl.a. til at gå i krig på trods af gældende national og international lov. Forsøget på at stille regeringen juridisk til ansvar for denne svinestreg er blevet afvist af østre landsret med den begrundelse, at det ikke rager almindelige borgere om regeringen lever op til grundlov.

At kalde den siddende regering for ren administration er en overdrivelse.

Carsten Friskytte

Muligvis er betegnelsen "administrator" en forenkling, men ikke en overdrivelse. Hovedsageligt administrerer den!

"Han har således brugt det råderum, embedet giver, til at indskrænke råderummet maksimalt for sine efterfølgere." Det kan man jo ikke fortænke ham i, vel? Politik drejer sig om at få sin vilje igennem - uanset hvad andre mener.

"Desuden har han unyttet det maksimalt, bl.a. til at gå i krig på trods af gældende national og international lov." Men hvis retssystemet ikke finder at nogen lov er overtrådt, så har han jo ikke gjort noget ulovligt? Og landets borgere kunne jo have krævet loven strammet op, hvis de var utilfredse? Det har de ikke gjort, og så må de formodes at være tilfredse, ikke?

Alt er som det skal være! Trods Steen Ole Rasmussens misnøje............

Steen Rasmussen

For de troende er alt i sin skønneste orden. Hvis man som monetaristerne tror blindt på markedets blinde mekanismer, og på at markedet i sig selv er udtryk for den højeste rationalitet, hvis man nægter at de økonomiske succeskriterier tenderer mod at underminere (negere) sine egne forudsætninger, hvis man tror kapital kan erstatte sine egne naturlige forudsætninger, som forsvinder i takt med bestræbelsen på at få råd til at tage sig af følgevirkningerne ved væksten, klimaforandringer, tørke, fødevaremangel, gigantiske stigninger i oliepris, forarmelse af biodiversitet, mekanisering og fremmedgørelse af mennesket selv, ja så er alt i sin skønneste orden. Dvs. hvis man nægter at se andet end sin egen tro, som har manifesteret sig i form af det økonomiske diktatur på europæisk plan, så er alt i sin skønneste orden.

Socialkammeraterne har overgivet sig til denne orden. De lader som om de har en eksistensberettigelse. Det har de ikke.

At Fogh klapper i hænderne, ja det skyldes hans tro. De toendes overbevisninger ændrer ikke på, at den herskende orden er sin egen største trussel, at de moderne succeskriterier er selvnegerende, paradoksale.

Carsten Friskytte

Steen Ole: Nåda-da-da! Det må jeg nok sige: Du harcellerer over at jeg ligestiller/sidestiller dig med religiøse naturtosser, der tror på nisseguder, ogh så giver du dig - denondelynemig - til at insinuere at jeg er en religiøs monetarist! Hvis jeg opfatter dine hensigter fejlagtigt, så korrigér mig endelig!

Steen Ole tror på altruismen og afviser økonomi som et anvendeligt parameter. Den holdning får den kendte verden til at styrte sammen som et korthus, bygget på kviksand; et tankernes drømmeslot. Jeg hævder, at hans interesse ligger i den evige klassekamp, og at hans interesse for bæredygtighed kun er et skalkeskjul og intellektuel terrorisme.

Carsten Friskytte:
11. juni, 2008 #
Nemlig, Steen Ole Rasmussen! Vi skal bare lade den usynlige hånd styre hele Europa/Verden, så skal det nok gå alt sammmen. Nogle ryger selvfølgelig ud over kanten, men det bliver ikke mig, thi på min ryg har jeg samme slags plet som gøgeungen, hæhæ!

http://www.information.dk/160489

Carsten Friskytte

Men hvor er "religionen", Steen Ole?

Økonomi er blandt andet også videnskab - tilsat noget andet og mere. Ganske er økonomi ikke en af de eksakte videnskaber som naturvidenskaberne matematik og fysik, men man kan da uddrage visse lovmæssigheder af den.

Du kan for min skyld hævde, at jeg er religiøs monetarist så længe du vil, men du kan ikke føre sandsynlighedsbevis for det. Derimod er der belæg for at hævde, at når politikerne blander sig i markedsmekanismerne, så går det galt. Lad falde hvad ej kan stå - eller få dig et nyt Servietunionen (kaldet Den europæiske Union).

Steen Rasmussen

Carsten Friskytte
12. juni, 2008 #:

..” vil du så godt fortælle mig hvem, der i dag savner den tåbelige gejrfugl eller den dumme pungulv? Eller mammuterne, eller..... Skide være med de der dumme dyr, som hører fortiden til. De er jo alligevel urentable som produktionsdyr, hvor grisen og koen er nemmere at have med at gøre, også de er tilpas dumme.
Og de der indianere, som lever i skovene, har vi jo alligevel onduleret de fleste af. Resten kan for mændenes vedkommende få noget sprut, og quindfolkene kan betjene liderlige skovhuggere og oliearbejdere - indtil de får syfilis, aids osv.
Det hjælper jo ikke at sidde og snøfte over noget, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved, så vi kan ligesågodt tage nedturen i en aller helvedes fart. Der bliver sgu intet tilbage til vore børn, børnebørn og oldebørn. Det er en illusion, Steen Ole. Og hvem har også sagt at der skulle være det? Gud? Det skulle sgu ikke unmdre mig at du også tror på sådan en naturgud-nisse, hæhæ!
Nej, æd - eller bliv ædt! Det er loven og det forkyndte budskab!”
http://www.information.dk/160334

Carsten Friskytte:
11. juni, 2008 #
Nemlig, Steen Ole Rasmussen! Vi skal bare lade den usynlige hånd styre hele Europa/Verden, så skal det nok gå alt sammmen. Nogle ryger selvfølgelig ud over kanten, men det bliver ikke mig, thi på min ryg har jeg samme slags plet som gøgeungen, hæhæ!
http://www.information.dk/160489
Carsten Friskytte
21. juni, 2008 #
Men hvor er "religionen", Steen Ole?
Mit svar:
Det er ikke svært at se hvad du tror på.

Steen Rasmussen

.EU er ikke i krise!

Nej den globale økonomiske orden er ved at bryde sammen!

De privilegerede har længe levet på den løgn, at deres forbrug var vejen ud af enhver mangel i hele verden. Verdens selvfede bærme udgør måske 14 % af den samlede globale befolkning, men den lægger beslag på 5/6 af jordens absolut begrænsede ressourcer. 40 % af verdens befolkning har kun en andel i den globale pengeøkonomi, der svarer til 2 dollars eller mindre per person. Dvs. 40% af jordens befolkning ernærer sig primært via subsistensøkonomi, fra hånden til munden, altså stort set uden om pengeøkonomien.

For at rede den økonomiske orden forærer centralbanker og stater nu gigantiske milliardbeløb til de mest grådige kræfter i det økonomiske system.

Det er faktum, - at det herskende økonomiske system fungerer på bekostning af sine egne naturlige og menneskelige forudsætninger, - at den økonomiske aktivitet samlet fører til større mangel end der afskaffes, - at de nominelle pengeværdier ikke har været udtryk for noget reelt i lang tid, - at væksten aldrig har været løsningen på de problemer den skaber. Men det hører man ikke en skid om længere. Nu drejer det sig kun om at bevare systemet, fordi det er ved at bryde sammen af systeminterne årsager.

De gamle misforståede vækstfanatikere lige fra den marxistiske arbejdsværditeorifikserede venstrefløj hele vejen over midten i det politiske landskab og ud til den yderste højrefløj vil gøre alt for at rede ordenen. Væk er bekymringen om det, der for kort tid siden hed de fire kriser. Væk er forsøgene på at se det økonomiske system i dets kontekst. Kun angsten for at miste meningen, den perverse tro på uanet tilvækst i pengeøkonomisk forstand, er tilbage.

Systemets totale sammenbrud vil være en katastrofe for de selvfede. Men det er ikke sikkert, det kommer til at gå nær så meget ud over de absolut fattige, som man siger. Bekymringen for de fattige har sjældent fungeret som andet end de selvfedes dårlige undskyldning for at ville sig selv på bekostning af alt andet. De fattigste er nemlig for størstedelens vedkommende mindre afhængig af det kuldsejlede system, end de selvfede selv. Taberne bliver fattigrøvene i den rige del af verden, fordi man i her altid har prioriteret symbolerne på succes, hensynet til vindernes ve og vel over alt andet.

Overordnet set vil det så langt være at foretrække, at systemet bryder sammen, før det har fjernet de naturlige og menneskelige livsbetingelser helt fra jordens overflade. Det er selvfølgelig kættersk at sige det, altså et diabolsk udsagn, noget der slet ikke lader sig inden for den symbolik, der udgør den perverse og nu truede ordens interne semantiske referenceramme. Men når systemet er brudt sammen, så skal vi bare til at lære at leve igen, i stedet for som nu, at hvor vi lever for at overleve på det perverse systems betingelser. Det er ikke sikkert det er så slemt igen, det kræver bare noget vi ikke lige frem er vandt til. Markedets junglelov har i al for lang tid fungeret som meningserstatning. I virkeligheden er det ikke noget problem at overleve, men fordi man ikke ved hvorfor man lever, har man gjort det til et problem at overleve økonomisk, for så i det mindste at have det at bekymre sig om en tid. I virkeligheden er det værste for et menneske at tilværelsen virker tømt for mening. Det vil hellere leve med den mening i tilværelsen at det er et problem at overleve, end det vil leve uden mening i tilværelsen.

Den økonomiske krise er resultat af en fundamental eksistentiel falliterklæring. De latterliges latterlige men dybt selvdestruktive adfærd. Set ude fra, diabolsk, dvs. eksternt i forhold til de syges perverse symbolik er det et sundhedstegn at sygdommen er ved at gøre det af med sig selv. Det er forudsætningen for at der kan opstå noget sundere!