Læsetid: 3 min.

Fagforbund splittet om lønkommission

En politisk nedsat ligelønskommission kan hurtigt ende i internt ævl og kævl. Fagbosserne kan nemlig ikke blive enige om, hvordan kommissionen skal skrues sammen
Indland
11. juni 2008

Selv om politikerne efter alt at dømme nedsætter en ligelønskommission som en del af et indgreb i strejken, kan kommissionen hurtigt ende som en dundrende fiasko.

Fagbevægelsen er nemlig rygende uenige om, hvordan kommissionen skal set ud. Og uden en bred blåstempling i fagbevægelsen kan det blive meget svært at få en kommission til at fungere.

Formanden for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft er arv modstander af overhovedet at nedsætte en kommission.

"Det vil jo være det rene planøkonomi. Hvis alle skal have det samme i løn, vil det være ligesom i det gamle Sovjet eller i Maos Kina," siger han.

Når sygeplejerskerne argumenterer med, at de har lønefterslæb i forhold til privatansatte, er det ofte ingeniørerne, der bliver fremhævet. Argumentet lyder, at ingeniører og sygeplejersker har samme længde uddannelse, men får vidt forskellig løn.

Lars Bytoft mener dog, at denne sammenligning er helt ude i skoven. "Man kan ikke sammenligne æbler, pærer og bananer. Enten passer pædagoger børn eller også holder de fri. Til gengæld er der mange ingeniører, som tager arbejdet med hjem og har et stort økonomisk ansvar. Det er afgørende for værdisættelsen af lønnen," siger han.

Propagandamaskine

Formanden for Akademikernes Centralorganisation, Sine Sunesen, der blandt andet organiserer læger, arkitekter og gymnasielærere, er også stærkt kritisk over for den form for ligelønskommission, som FOA-formand Dennis Kristensen og sygeplejerskernes førstekvinde Connie Kruckow plæderer så varmt for. Hun advarer om en kommission, hvor svaret er givet på forhånd.

"Det er fint nok, hvis en kommission kan være med til afdække fakta og myter om løndannelsen på det danske arbejdsmarked. Men så er det også relevant ikke kun at se snævert på løn til sygeplejersker og sosu'er. Ellers får den ikke legitimitet i forhold til arbejdsmarkedets parter," siger hun. Som et eksempel på uligeløn blandt akademikerne fremhæver Sine Sunesen advokaterne, hvor der er en overvægt at kvindelige medarbejdere i den offentlige sektor, som tjener betydeligt mindre end deres mandlige kolleger i det private.

Sine Sunesen beklager, at den aktuelle debat om ligeløn er så stærkt præget af Dennis Kristensens dagsorden.

"Der er mange myter i omløb, og det er ærgerligt, hvis FOA's velsmurte propagandamaskine bliver afgørende for, hvordan kommissionen bliver sat sammen," siger Sine Sunesen.

En højtplaceret kilde i fagbevægelsen betegner da også en ligelønskomissiionen som et "halmstrå, som Dennis Kristensensen og Connie Kruckow kan klamre sig til, så de kan vise resultater til en frustreret medlemsskare."

Ingen mirakelkur

Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, har heller ikke megen fidus til, at en kommission kan føre særligt meget godt med sig.

"Man skal i hvert fald lade være med at sælge den som en mirakelkur, for så er der alt for mange, som bliver skuffede," siger Anders Bondo Christensen. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer fra RUC afspejler den interne konflikt i fagbevægelsen, hvor svært det kan være at enes om principperne for at skabe ligeløn.

"Jeg tror ikke, at en lønkommission vil løse noget som helst. For man kan anlægge så mange forskellige kriterier for, hvad der er en retfærdig løn," siger han.

Steen Scheuer synes også, at det er håbløst umoderne at planlægge sig til højere løn, som der er lagt op til med kommissionen.

"Sygeplejerådet tror, at løndannelsen kun sker fra central hold ved at man beslutter sig til at give mere i løn for det samme arbejde. Men det afgørende for løndannelsen de senere år har jo været øget produktivitet og decentrale forhandlinger," siger han.

Hvis det alligevel ender med en ligelønskommission bliver den ifølge Steen Scheuer nødt til at have repræsentanter for alle tre hovedorganisationer (AC, FTF og LO), hvis den skal have legitimitet - men det øger så igen risikoen for, at den strander på intern uenighed i fagbevægelsen. Steen Scheuer peger dog på den mulighed, at kommissionen bliver nedsat i Det Økonomiske Råds regi.

"Her er fagbevægelsen også repræsenteret, men man bevarer en form for armslængdeprincip. Ellers bliver det hurtigt et minefelt," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja. Det må stå klart for enhver.

Feminisme i sin nuværende form er ren og skær socialisme og planøkonomi.

At få en statsligt fastsat løn er den rene planøkonomi, som har fået kommunistiske stater til at bryde økonomisk sammen.

At indføfre tilsvarende idiotiske metoder i Danmark vil fjerne enhver ide' om en velfærdstat een gang for alle.

Det er fagbosserne for kloge til at gå med til!

I de planøkonomiske stater havde fagbevægelsen overhovedet ingen indflydelse.

Forslaget er rablende skørt!

Dorte Sørensen

I mine øjne er en ligelønskommission en god idee, da den sidste blev ned sat da det almindelige synspunkt var at manden VAR forsørgeren og derfor naturligt at de såkaldte mandefag var bedre lønnede end de såkaldte kvindefag.
Samfundet kan ikke hænge sammen hvis flere og flere vælger fx sygeplejen og pædagogfagene fra.

Derudover forstår jeg ikke ingeniørforeningens begrundelse for at en ingengiør bør ha´højere løn end en pædagog med - "Enten passer pædagoger børn eller også holder de fri. Til gengæld er der mange ingeniører, som tager arbejdet med hjem og har et stort økonomisk ansvar. Det er afgørende for værdisættelsen af lønnen," -
Hertil kan siges, at pædagogerne har flere aftenmøder og planlægnings arbejde, Mon ikke mange pædagoger også tænker over deres fag hjemme.
Dels er et pædagogisk ansvar for børn vel lige så betydende eller måske mere for samfundet end et økonomisk ansvar.

De store konflikter, der for tiden lammer landet, viser, at velfærdsstaten er i problemer.

Hver gang store grupper af offentligt ansatte kvinder ikke får deres vilje, tager de gamle, syge og børn som gidsler.

De tænker kun på højere løn. De udviser absolut intet samfundssind. De fortsår ikke en eneste ting om økonomi. De kræver mere i løn OG flere hænder. Med andre ord kræver de en højere løn for en mindre produktion per individ.

Det betyder helt automatisk at økonomien vil reagere med at æde reallønsstigningen op ganske hurtigt, fordi en lønstigning der ikke følges af en produktionsstigning forsvinder i inflation.

Desuden skaber staten ikke selv værdi, så det er kun de privatansatte mænd, der gennem højere beskatning kan betale for de forkælede kvinders løn.

Alt i alt ender det med at staten får magt over en større del af den samlede BNP. Hvor Danmark i forvejen er det land i verden hvor den største andel af BNP kontrolleres af staten.

Det er ironisk at det er kvinder der bringer velfærdsstaten i knæ, når nu kvinder er den gruppe velfærdsstaten i den grad priviligerer.

Strejk bare. Bliv ved. Bliv ved!

Lad lortet falde.

Hvor er det dog ærgerligt, at en avis som Information har en journalist af så ringe format som dig Peter Keiding.
Jeg er enig med den læser, som i et indlæg her på siden, anklager dig for at benytte "ekstra blads" metoder i din måde at research på. Et typisk eksempel er, når du skriver som du gør i denne artikel: "en højt placeret kilde i fagbevægelsen udtaler... " ligesom du i en tidligere artikel omkring DSRs formand skrev "en højt placeret kilde i Dansk Sygeplejeråd udtaler...". Derudover formår du ikke, som mange af die øvrige journalister på Information, at anskue en sag fra flere sider, hvilket yderligere forringer dine artikler.
Det ville være rart, hvis du ville være mere grundig.

Lige en kort kommentar til JFA:
sikke dog en vrede og aggressivitet du har mod kvinder. Man gør sig virkelig tanker om, hvad de kvinder, du har mødt i livet, har gjort ved dig!