Læsetid: 5 min.

Familie på fire skal lave mad for 81 kr. om dagen

4. juni 2008

En gennemsnitlig familie med to børn, der lever på starthjælp har kun 81 kroner at købe mad for hver dag. Det viser en beregning, som Information har foretaget. Beløbet udgør mindre end halvdelen af det, Forbrugerstyrelsen i 2005 angav som et "rimeligt" dagligt madforbrug for en familie på fire, og siden 2005 er madpriserne steget voldsomt.

Når staten inddriver penge fra folk, der er gået konkurs, har Skatteministeriet udregnet et beløb, som de lader familien beholde, for at den kan opretholde et "eksistensminimum", siger Else Veggerby, som er ansvarlig for gældsinddrivelse i SKAT:

"Det er et minimumbeløb, hvor man siger, at det skal man altid have til rådighed, for at man kan have en rimelig levestandard for sig selv og sin husstand. I bestemmelserne er det formuleret sådan, 'at der skal overlades det nødvendige til eget og familiens underhold'," siger hun.

Hvis familien på starthjælp fra Informations regneeksempel i stedet var en helt almindelig dansk familie, som var gået konkurs, ville de således få lov til at bevare et såkaldt rådighedsbeløb på 13.500 kr. Rådighedsbeløbet angiver, hvad familien har tilovers, når huslejen er betalt. Nu er familien imidlertid ikke gået konkurs, men i stedet på starthjælp. Og en gennemsnitlig familie på starthjælp har kun 8.561 kr. til rådighed - det vil sige 4.939 kr. mindre, end den tilsvarende familie, som er gået konkurs.

"Det er skamfuldt, at der skal være så dårlige vilkår for en almindelig børnefamilie," siger socialordfører for Det Radikale Venstre, Marianne Jelved, mens Ny Alliances socialordfører, Jørgen Poulsen kalder det "helt uanstændigt og langt ovre på den forkerte side af, hvad vi kan byde mennesker."

Havregryn og pasta

Information har forsøgt at købe ind for de 81 kroner som familien på starthjælp har til rådighed til mad. Hvis familien skal have tre måltider, kan de til morgenmad få havregryn med mælk, til frokost få rugbrød med leverpostej og til aftensmad få spaghetti med kødsovs, hvis de køber de billigste varer i Aldi. Der er imidlertid hverken råd til frugt eller grønt, og det er således umuligt for familien at give børnene de seks stykker frugt og grønt om dagen, som Fødevareministeriet anbefaler.

"Man kan ikke leve for det beløb. Det er for skrabet og sundhedsmæssigt ikke forsvarligt," siger Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen, der bakkes op af enhedslisten:

"Det er helt forfærdeligt at mennesker i dag lever i så dyb fattigdom. Vi er et af de rigeste lande i verden," siger socialordfører for Enhedslisten, Line Barfod.

De 81 kroner udgør under halvdelen af det beløb på 197 kr., som Forbrugerstyrelsen helt tilbage i 2005 fastsatte som et standardbudget for indkøb af mad og drikke til en familie på fire. Siden dengang er beregningerne af standardbudgetter blevet sparet væk, men i perioden fra 2005 til i dag er fødevarepriserne steget med 15 procent, så i dag ville et lignende standardbudget lyde på cirka 227 kr. En samlet opposition kræver derfor starthjælpen afskaffet, eller som minimum ydelserne hævet, som følge af de hastigt stigende fødevarepriser.

'Mit ansvar'

Som en reaktion på den artikel Information bragte i sidste uge, om en familie på starthjælp, som ikke har råd til at købe hverken tilstrækkelig eller ernæringsmæssig korrekt mad, spurgte SF's socialordfører Özlem Sara Cekic, i folketingssalen i onsdags velfærdsminister Karen Jespersen (V), hvad ministeren vil gøre, for at sikre at familier i Danmark kan få tre måltider ernæringsmæssig korrekt mad. Ministeren svarede:

"Jeg er jo rigtig glad for, at jeg kan fremsætte et lovforslag, så det faktisk nu betyder, at der i vuggestuer og børnehaver og måske også på længere sigt i skoler vil blive serveret et måltid mad, hvor det er gratis for de mennesker, som har en lav indkomst og derfor har friplads."

Der er imidlertid ikke tale om noget nyt forslag, som løser problemerne her og nu, men blot om en del af dette års Finanslov, som fastslår, at alle børn i daginstitutioner skal have et sundt måltid mad senest i 2010.

Det fik SF's socialordfører til at spørge velfærdsministeren, om hun i denne tid, hvor Regeringen lancerer en kampagne, der opfordrer befolkningen til at tage ansvar, selv føler et ansvar for at løse problemet med, at der i Danmark er familier, der ikke har råd til at købe tre måltider mad.

"Jeg oplever, at jeg har et personligt ansvar, og det er derfor, jeg er aktiv i politik; det er derfor, jeg står her. Det er jo en del af min ansvarsfølelse over for det danske samfund og de mennesker, der lever i Danmark," sagde Karen Jespersen og fortsatte:

"Den bedste hjælp er jo også at føre en økonomisk politik, der betyder, at der bliver skabt mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet og tjene en løn, der er højere end starthjælpen."

Karen Jespersen tilføjede desuden, at meget tyder på at starthjælpen "faktisk hjælper". Socialordfører i Dansk Folkeparti, Christian H. Hansen mener på samme måde, at starthjælpen bør beholdes, fordi starthjælpen er et incitament til at komme i arbejde:

"Erfaringen viser, at starthjælpen hjælper de voksne til at komme i job," siger Christian H. Hansen.

Virker ikke

Der er imidlertid langt fra enighed om, hvorvidt starthjælpen hjælper med at få folk i arbejde. En undersøgelse foretaget af Det Økonomiske Råd (vismændene) viser således, at starthjælpen ikke har nogen effekt i forhold til at få modtagerne i arbejde de første to år.

Efter to år begynder man at kunne se en effekt af starthjælpen, men der er samtidig en større tilbøjelighed til at personer på starthjælp ryger helt ud af arbejdsmarkedet i løbet af de første to år, når man sammenligner med personer, der modtager kontanthjælp.

I 2006 anbefalede de økonomiske vismænd således, at man forøgede introduktionsydelsen til flygtninge fra starthjælpsniveau til det almindelige kontanthjælpsniveau i de første tre år. I rapporten bliver det slået fast, at økonomiske incitamenter ikke altid er den bedste løsning til at få folk i arbejde:

"Fattigdom kan også betyde, at den enkelte bliver så forarmet, at vedkommende ikke er i stand til at få en tilstrækkelig ernæring til at varetage et arbejde, og personens påklædning og hygiejne gør, at en arbejdsgiver ikke vil ansætte dem," hedder det i vismændenes rapport.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, velfærdsminister Karen Jespersen, Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby og konservativ socialordfører, Vivi Kier, men det har ikke været muligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Vi har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, velfærdsminister Karen Jespersen, Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby og konservativ socialordfører, Vivi Kier, men det har ikke været muligt."

De gider ikke at svare, for de mener sikkert at enhver kan se, at starthjælpen virker præcis efter hensigten: Det er endlig lykkedes at lave en lovgivning, hvor forfølgelsen af etniske mindretal bliver knæsat som det bærende princip.

Potentielle indvandrere skal sultes ud af landet!

Undskyldninger er der nok af. Der er masser af ledige rengøringsjob i Danmark. Det ville uden tvivl hjælpe på økonomien.

Jeg kan godt forstå at en børnefamilie med 2voksne og 2børn har svær ved at leve for 81kr pr. dag.
Dog vil jeg gerne gøre opmærksom på at jeg som studerende bosat i aalborg med 2 andre studerende (ok jeg er ejer halvdelen af lejligheden, så er ikke videre økonomisk klemt) lever for omkring det samme.
Sidste måned levede vi 3 studerende for 73kr pr. dag. jeg vil da tro man godt kan sammenligne 3voksne med 2voksne og 2børn og hvis man tager højde for usikkerheder i forbindelse med kantine mad osv. som vi har spist på universitet. Er beløbet brugt sikkert omkring det samme som beskrevet i denne artikel altså 81kr. Selvfølgelig tager vi hensyn til hvad vi køber, men hvis man går efter tilbud og køber stort ind med kød når det er tilfældet er der altså intet problem i at leve for så lidt. Altså vi får frugt en gang i mellem når vi har lyst og laver egentlig det mad vi godt kunne tænke os, så vi begrænser ikke os selv.
Selvfølgelig er det umuligt at få de 6stykker frugt og grønt som der anbefales , men helt ærlig hvor mange får så meget frugt. Dels er det fuldstændig sindsygt at sammenligne med bare med aldi, jeg vil tro det er muligt at gøre det billigere ved fx at benytte 2butikker og tage højde for udslag hvilket da må være helt reelt i den situation som man prøver at illusterer.
Hvis 2børn spiser meget mere end 1voksen hvilket er stærkt tvivler på så kan jeg ikke se noget problem i den mængde. Selvfølgelig er det svært at få ting til at hænge sammen, men verden er altså ikke bare ren jordbær med flødeskum.

Sultende børnefamilier i Danmark. Man tror det er løgn. Men der er åbenbart hold i det gamle slagord om at hvis man stemmer Venstre når man er gammel har man intet hjerte.

Det er desværre svært at føle sig, eller blive overrasket i denne sag. Regeringen fører an med chef-ideologen Claus Hjorth Frederiksen's mantra om at arbejde er hurtigste vej til Lykkeland. Samtidig har de et hensyn som de i den grad tager til deres støtteparti. Det handler om at skal vi som nation absolut tåle disse "fremmede" så skal de eddermamne kun leve på - ja snart vand og brød. Det er hvad man kan kalde for smudsigt skræmmekampagne som nok så mange fanatiske anti fremmede, og især anti muslimske kampagner ikke når til sokkeholderne.

Hvorfor er der ingen som udfordrer ministrene og alle dem så mener at folk på starthjælp og i det hele taget folk på offentlige ydelser, ja de lever livet, hvorfor er der ingen som har udfordret dem til at de selv sku prøve en måned at leve på de samme ydelser som f.eks. starthjælp som forældre til to børn. Læg dertil at mange af dem har hvad loven siger er problemer udover ledighed, det kan være fysiske og psykiske. Så er verden ikke lige så pludselig "bare" at "tage sig sammen" og "bare" at se starthjælp som et incitament som regeringen hårdnakket bliver ved med, mod bedre vidende at postulere at det virker. Det tiltrods for at de økonomiske vismænd siger det stik modsatte.

Hvor længe kan vi som nation tåle at vi som nation har folk som må klare sig for 81 kr. pr.dag, imens vi snakker om at skal bruge endnu flere penge på at sende soldater til danske ambassader til bevogtning.

Jeg tør næsten ikke tænke tanken hvordan nogle af de børn som vokser op nu under starthjælpens mangel tyrani, hvordan deres reaktion vil blive mod det omkring liggende samfund og det syn og den måde man har behandlet dem og deres forældre på siden indførslen af starthjælpen.

Rune Vestergaard
Vi har noget til fælles. Vi er begge studerende, og jeg har ved gud i himlen heller ikke Joakim Von Andske beløb til rådighed når de faste udgifter er betalt. Det vi også har tilfælles, antager jeg - at vi kan se en ende på vores SU tid. Og så tjener vi , nok ikke kassen, men ihvertfald nok til at vi kan se tilbage fra nu om 10-15-20 år, med et nostalgisk blik og vn i glasset, og sige ... jaaa dengang man var studerende bla,bla,bla....

Her kommer forskellen, som du sikkert allerede har gættet ... folk på starthjælp, og dem som vitterlig ikke har evnen eller viljen til beskæftigelsen holdes fast i dette helvede af et beløb som man nok vil sige hverken var til at leve eller dø af. For samtidig med at man som du ved skal vente i 7 år, skal man også påvise at man har haft 2½ års arbejde - ordinært arbejde - ud af de sidste 8 år, før man er berettiget til kontanthjælp. Det optjenings princip indførte man sidste år i august. Som sagt nogle af dem som er på starthjælp har ikke arbejdsvilje, evne tilbage. Så for dem hedder det evigt SU, som er ca. det starthjælp svarer til.

Hvordan lyder det i dine ører... Thi Kendes for Ret: Dømt til SU resten af dine dage.

@Rune og Kim: Er I sikre på at I har forstået artiklen korrekt? Der er altså ikke tale om 81kr per person per dag, men 81kr per familie per dag. Dvs. ca. 20kr per mand per dag til mad.

Og det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Ihvertfald ikke hvis maden skal indeholde et minimum af variation og grøntsager.

Tro det eller lad være, men en familie på starthjælp har betragteligt færre penge til rådighed end en studerende der lever af SU'en alene, uden SU-lån eller studiejob. For familien er rådighedsbeløbet per måned ca. 2100kr per person. For en studerende vil rådighedsbeløbet være de ca. 5000kr SU minus huslejen. Der er selvfølgelig studerende som betaler mere end 2900kr om måneden i husleje - men sandsynligvis ikke nogen som gør dét, og kun lever af SU, uden hverken lån, job eller hjælp fra familien. Det er ihvertfald svært for mig at se hvordan det skal hænge sammen.

Frej Klem Thomsen

ja, beskylde mig for at overdrive beløbets størrelse VS SU kan man så heldigivs i denne sag ikke beskylde mig for.

Og tak Frej hvis jeg fejlagtig har misforstået rådighedsbeløbet. JOg uden at gå ind i en længere diskussion og polemik om SU og dens muligheder osv, må jeg vel konstattere at på bundlinjen er enig om at lade folk leve på starthjælp i så mange år ikke er nogen holdbar løsning. Det er ganske enkelt uanstændigt at lade folk leve så mange år på en sådan ydelse.

Jeg tænker på de daglige fravalg de mennesker må gøre sig, og jeg tænker med gru på de modreaktioner der for nogle vil komme når børnene af starthjælps-familier vokser op, og blir store nok til selv at "tage sagen i deres egen hånd". Og så lige for at INGEN skal misforstå den sidste sætning. Det var INGEN opfordring herfra til nogen som helst at gøre sådan med at tage sagen i egen hånd ulovlig vis. Bare lige så ingen skal bruge tid og tastatur på at skyde en det i skoene ...

Jeg tror vi skal have indført et fag der hedder "empati" eller "etik" eller måske genindføre "samfundsfag" i gymnasiet.

Man bliver simpelthen så træt i hovedet af alle de indlæg fra forkælede priviligerede og individualistiske studerende, der hævder at alle kan leve af en ydelse der svarer til SU, fordi de selv kan. De skulle simpelthen skamme sig.

Der er findes en lang række væsentlige faktorer der ikke medtages i en sådan sammenligning, og derfor er sammenligningen ganske enkelt absurd.

Som Kim så rigtigt påpeger så er der en enorm forskel på om man kan se frem til at leve i fattigdom i en afgrænset perriode, eller om det er permanent. Der er en kæmpe forskel på om man er en traumatiseret flygtning med børn, eller en enlig studerende der kommer direkte hjemme fra mor og far. Der er en kæmpe forskel på om man lever i en fremmed kultur eller i sit hjemland. Og sådan kunnne man jo blive ved...

Der er dømt eftersidninger!

Per
ja, som du ser og læser ér der - selv for folk på SU - forskel i meninger, handel og vandel vil jeg tro. Og du gjorde dig heller ikke "skyldig" i generellisere alle på SU. Det skal du ikke have utak for!

Og dit forslag om fag som Etik, Empati osv. lyder både sympatisk og som en mangelvare. Jeg er enig med dig.

Nuancer er grå-toner, skygger, konturer. Ikke altid kun det øjet umiddelbart ser.

Sidst, hvis jeg forstod det rigtig har Amnesty International - Danske Afdeling både i en rapport i november 2007 og nu her senest i deres årsrapport i forhold til Danmark påpeget og kritiseret starthjælpen som på kanten, hvis ikke over kanten, af gældende internationale konventioner. Bl.a. opfordrer AI stadig den danske regering til at man ratificerer den 12.protokol til de Europæiske Menneskerettigheder. Men hidtil har regeringen med Fogh Rasmussen nægtet at gøre det. Protokollen som jeg har læst den er et generelt forbud mod diskrimination mod andre, alene pga af etnicitet etc.
Man må sige at praksis viser at majoriteten som rammes af starthjælp er mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk.
Man bør måske også medtænke på hvilken baggrund starthjæpen blev til og med hvilken baggrund den er motiveret. Tilbage i 2002, handlede det bl.a. om begrænse indvandringen, og om at få en mere effektiv styring af de offentlige udgifter til folk på overførselsindkomster, og at få flere indvandrer ud på det danske arbejdsmarked.
Som sagt både Rockwool fonden og nu senest de økonomiske vismænd har sagt at effekten svar ihvertfald ikke mål til og med intentionen med indførslen af starthjælpen.

Tilgengæld må man sige at gruppen på starthjælp for nogles, nok flere end vi ved om, i den grad er blevet fattige, forarmet, både økonomisk, og socialt.
På den måde bliver, som jeg opfatter det, starthjælpen den "sikre vej til en social deroute.

Hvordan kan vi have en udnævt VELFÆRDS-minister som sanktioner dette?

Vi boer behandle samfundets svageste bedre. Er fuldstaendig enig i, at starhjaelpen er udtryk for diskrimination fra regeringen og specielt Dansk Folkepartis side. Ideen om starthjaelp bunder, saadaan som jeg ser det, i en fjendtlig holdning overfor indvandrere. En holdning som er baade beskaemmende og umenneskelig.

Er jeg usædvanligt svagt begavet eller hvad? 81*30= 2.430 kr. Hvis rådighedsbeløbet er 8.561, hvad bliver de resterende 6.131så brugt på? Tøj?

Jeg kan godt lide argumentet med, at SU jo kun er for en afgrænset periode, mens asylansøgere skal leve resten af livet på overførselsindkomst. Ja ikke nok med det, de skal sågar også have haft arbejde i 2½ år, før de kan gå på kontanthjælp.

Ikke underligt at Amnesty er ude med riven...

Jeg tør næsten ikke tænke tanken hvordan nogle af de børn som vokser op nu under starthjælpens mangel tyrani, hvordan deres reaktion vil blive mod det omkring liggende samfund og det syn og den måde man har behandlet dem og deres forældre på siden indførslen af starthjælpen.

Vi har givet dem asyl samt en levestandard der ligger langt over gennemsnittet i denne verden, mange oplever for første gang i deres liv rindende vand, elektricitet, telefon, internet, sattellit-tv, et moderne sundshedssystem, ytringsfrihed, foreningsfrihed, religionsfrihed, politisk frihed, fri adgang til arbejde, adgang til gratis og sågar betalt uddannelse.

Vi har givet dem en af de uendeligt få billetter til livet på første klasse, en plads i VIP-logen, så hvordan mon deres reaktion bliver? Ayaan Hirsi Ali fortæller om sin reaktion at hun havde svært ved at forstå hvorfor hollænderne gav hende alle disse ting, denne luxuriøse levestandard som asylcentret tilbød. Der gik lang tid før det gik op for hende, at pengene ikke dumpede ned fra himlen, men at det var en del af den hollandske samfundskontrakt, at folk frivilligt betalte skat for at folk som hende kunne få en ny chance her i livet.

Andre reagerer anderledes: de ser den enorme forskel i levestandard på den vestlige verden og deres egen som traumatiserende og reagerer ved afvisning og fjendtlighed, typisk med at alle disse rigdomme er stjålet fra den tredje verden, at fattigdommen i deres hjemlande og rigdommen i de vestlige lande begge er resultatet af imperialistisk udbytning, og at de derfor har en historisk ret til disse rigdomme.

Sidst dette emne var på tapetet, lød budgettet pår 100 kr. per mand per dag til mad for en familie på starthjælp. Nu er det så tyve kroner; hvordan er det gået til? Måske man blev lidt skuffet over den manglende reaktion fra de af læserne der rent faktisk har prøvet at været på SU uden at have en gavmild burgøjserfar i ryggen.

"Fattigdom kan også betyde, at den enkelte bliver så forarmet, at vedkommende ikke er i stand til at få en tilstrækkelig ernæring til at varetage et arbejde, og personens påklædning og hygiejne gør, at en arbejdsgiver ikke vil ansætte dem," hedder det i vismændenes rapport.

Right...! Bemærk det centrale ord: ''Fattigdom kan betyde...''

Vismændene er så langt fra almindelige menneskers dagligdag at et rådighedsbeløb på 8.500 kr. for dem fremmaner billeder af dickenske proportioner, sækkelærred, havresuppe, underernæring og mangel på rent vand og hygiejne(!), personer som selv de mest anløbne advokatkontorer ville betænke sig ved at ansætte.

Ja, jeg tilhører også den forargede gruppe, men over artiklen!!! 81 kr om dagen lyder faktisk helt fint i mine ører..... Hvorfor?? Tjaaaa, hvis man tænker sig bare en smule om, når man handler, og ellers ikke forventer at leve af engelsk bøf og fine vine hver dag, så kan det sagtens lade sig gøre!

Vi er en familie på 2 voksne og 1 barn, og vores ugentlige madbudget ligger på omkring 300-400 kr om ugen. Det vil sige 43-58 om dagen, plus minus... Og vi mangler vel at mærke ikke noget, vi får masser af frugt og grønt, god og varieret mad!! Og vi snakker ikke det billigste fra Aldi!!
Det gør vi ikke fordi vi er fattige, men fordi jeg ikke mener der er grund til at frådse med pengene, det er dyrt nok at leve i forvejen! Og hvad der er sparet, er tjent i sidste ende!!!

Hvis man får udbetalt kr 81 pr dag, og handler ind til en dag ad gangen, ja så bliver det sgu dyrt, men hvis man køber ind i større mængder, jagter tilbud og evt har en fryser, så er 81 kr om dagen pludselig mange penge!!

Nærig?? Måske, men til gengæld har jeg penge til så meget andet sjovt! Og det på trods af, at også jeg er på SU!!!

Ingen tager vel skade af at spise mælk med havregryn til morgenmad og spaghetti med kødsovs til aften? Det gør vi altså også i min familie.

Mikael Hansen:

"Ingen tager vel skade af at spise mælk med havregryn til morgenmad og spaghetti med kødsovs til aften? Det gør vi altså også i min familie."

Du er vist gået forkert Mikael Hansen. Dette er ikke et forum, hvor vi udveksler madopskrifter og kostråd. Dette er et forum hvor vi diskutere det faktum, at en række mennekser lever et usselt liv i kronisk fattigdom...

Er det usselt at spise havregryn til morgenmad? Eller spaghetti med kødsovs til aften? Jeg må bede dig forklare? Lever vi så usle liv i min familie?

Igen en kvindelig journalist som kommer med en halv historie, som med rette eller urette skal "belyse" regeringens asociale politik.
Erik B stiller jo helt klart, det relevante spørgsmål, nemlig, hvad er de resterende 6 131 kr til?
Så længe, der ikke er nogen forklaring på det, er det jo umulgt at tage stilling til, om det er et urimeligt beløb eller ej.
Hvor længe skal vi plages med den slags elendige journalistik?

Peter, det er dig der er snotforkælet, siden du åbenbart nægter at fatte at det er muligt at overleve på et rådighedsbeløb på mere end 2.000 kr. pr. næse.

Det lugter næsten af en målrettet racistisk kampagne fra Informations side: flygtninge skal med fandens vold og magt fremstilles som stakkels, værge- og magtesløse svæklinge, der må leve af nådens brød.

Den eneste asylsøger jeg kender er russer: på fem år tog han en uddannelse som pilot, dvs. en privat og temmelig dyr uddannelse, samtidig med at han arbejdede fuld tid med at pakke medicin og lærte sig engelsk og dansk. Under Jeltsin-æraen fik han en gylden chance som han greb med begge hænder og i dag flyver han jumbo og kører Porsche.

For lige at vende tilbage til Ayaan: da det gik op for hende, hvordan en velfærdsstat fungerer, slog det hende at hun levede af fremmede menneskers nåde og barmhjertighed. Hun begyndte derfor straks at arbejde, selv om hver eneste krone hun tjente blev trukket fra hendes starthjælp - de hollandske sagsbehandlere mente hun var vanvittig.

Men de asylanter man møder i Information, er nogle ynkelige stakler hvis strategi for at skabe sig et bedre liv, tilsyneladende er at tigge om flere almisser og i stil med Sydeuropas zigeunerkvinder, flage med deres elendighed og holde deres fejlernærede børn frem for at få noget medlidenhed.

Man er ikke et frit menneske så længe man lever af almisser.

Hold da kæft, en omgang vrøvl man kan læse sig til i Information.

Dkk 81 kroner om dagen - det er sgu da længe rigeligt til at leve for - og leve rigtig godt endda.

Til alle Jer der forarges - come on!

Vi er i min lille familie 2 voksne og 2 børn - vi har helt gennemsnitlige lønninger, bor i hus og har bil.

Vores månedlige omkostninger til mad og drikke udgør 3000 (kun sølle dkr 500 mere end i eksemplet i Information)

Jeg erkender straks at vi er ret sølle stillet - vi spiser havregryn med mælk på til morgenmad, vi får rugbrødsmadder, bl.a med leverpostej, til forkost i madpakken og vi får faktisk ret jævnligt pasta og kødsovs - laver man lidt extra kødsovs, kan resten bruges til fyld i madpandekager dagen efter.

Jo - vi lægger da også en ugentlig madplan og vi køber langt de fleste madvarer i Fakta - men hvorfor fanden skulle vi da også handle nøjagtig de samme varer i Kvickly til dobbelt pris!!

LÆS Søndagsavisen - omdeles gratis til alle danske husstande - de har hver uge, forslag til en madplan for en hel familie, for en uge ad gangen - beløbene der købes ind for, er ikke meget mere end de 81 kroner per dag!

Til sammenligning, så er 81 kroner per dag for en familien på starthjælp, i den grad et meget fint beløb - det er et beløb som ligger MEGET tæt på de faktiske omkostninger, de fleste familier har.

Familier som arbejder for pengene hver dag, vel at mærke.

Så STOP al dette hykleri om fattige i Danmark - det er ganske usmageligt.

Som andre også har været inde på:
>>En gennemsnitlig familie med to børn, der lever på starthjælp har kun 81 kroner at købe mad for hver dag. Det viser en beregning, som Information har foretaget.<<
>>Og en gennemsnitlig familie på starthjælp har kun 8.561 kr. til rådighed<<
En offentliggørelse af den omtalte beregning vil løfte det journalistiske niveau betragteligt.

Sidst jeg checkede fik man KUN startshjælp/kontanthjælp hvis man står til rådighed for arbejdsmarked. Så enten er folk på startshjælp/kontanthjælp selvforskyldt i deres relative fattigdom eller ofre for fejlbehandling af de offentligt myndigheder. Og ja der er masser af ufaglærte jobs: kassemedarbejder i netto, føtex, rengøringsjob, lagerjobs, hjemmeplejen...listen er langt og bliver kun længere.

@Søren Nørbak

"Og ja der er masser af ufaglærte jobs: kassemedarbejder i netto, føtex, rengøringsjob, lagerjobs, hjemmeplejen...listen er langt og bliver kun længere."

Fuldstændig korrekt. Man kan idag ikke nærme sig et supermarked uden at de har hængt et skilt op om at de søger folk.

Må vi ikke se beregningsgrundlaget incl. alle tilskud.

>>Og en gennemsnitlig familie på starthjælp har kun 8.561 kr. til rådighed<<

En almindelig enlig bistandsmodtager har efter skat ca. 7.400 kr til rådighed.

Ideen om at man kan gøre hvad som helst overfor kontanthjælpsmodtagere - inklusiv at skære starthjælpen ned under sultegrænsen - fordi de "jo bare kan få sig et arbejde" har da en hvis rationalitet over sig. Måske man kunne udvide det, og sende politiet ud og banke dem hver morgen. Hvis de ikke kan lide det, så kan de "jo bare få sig et arbejde".

Det er der to ting at bemærke til: Regeringens holdning er i så fald grundlæggende at kontanthjælpen skal afskaffes. At man så vælger at gøre det uudholdeligt snarere end umuligt at modtage kontanthjælp, det er jo et rent PR-spørgsmål. Det må den have lov til at mene. Men det er ikke særligt smart.

Oveni hatten så er det dybt uanstændigt at bruge den slags gestapo-metoder til at "motivere" (læs: tvinge) folk til at "træffe de rigtige valg". Neo-liberalismen har altid haft alt for meget "neo", og alt for lidt "liberalisme".

Hver gang TOLG og SKAT kikker rundt på restauranter, bagerier osv. finder man folk der arbejder sort i stort tal.
I Julie Hjerl Hansens ( og de socialrådgivere der fodrer hende) eksisterer den slags mennesker ikke.
Derfor er Julie's univers dybt utroværdig. Som det fremgår af kritikken af hendes tidligere artikler.
Information giver Julie Hjerl lov til at forsætte hetzen mod starhjælpen, det siger noget om Informations principielle holdning til det journalistiske niveau i denne sag.

Til Frej Klem Thomsen
Er det "dybt uanstændigt" at personer der kan klare sig selv, skal klare sig selv? Og som allerede skrevet så er folk der får kontanthjælpe/startshjælp bedømt til at kunne klare sig selv, så enten er de dovne eller også er der sket en meget beklageligt fejl, der skal rettes.

Og nej: der er IKKE borgerløn i Danmark!

Godt indlæg fra Frej Klem Thomsen. Men man kunne jo egentlig være endnu mer ekonsekvent, og sige at den logisk følgeslutning af regerigens argumentation må være, at regeringen tilsyneladende mener, at man ville kunne afskaffe arbejdsløsheden, hvsi man afskaffede overførselsindkomsterne.

Så kan de fanme lære det!

Det er besynderligt, som både Per Thomsen og Frej Klem Thomsen kan gøre sig kloge på nuværende regerings reelle motiver.

Har I mon begge en krystalkugle eller besidder I ganske enkelt evner udi i det synske, måske uskyldige gætterier fra Jer begge, indtil man så læser følgende fra Jer:

Som Frej Klem Thomsen skriver:

"Måske man kunne udvide det, og sende politiet ud og banke dem hver morgen. Hvis de ikke kan lide det, så kan de "jo bare få sig et arbejde"."

Og Per Thomsen følger trop med:

"Godt indlæg fra Frej Klem Thomsen"

Jammen kære Per og Frej - den slags udtalelser siger da mere om Jer som mennesker, end det gør om regeringen.

Hvorfor er det, at I slet slet ikke kan holde Jer til kerne i Informations artikel, om hvorvidt en familie kan overleve for 'kun' dkr 81 per dag til madvarer?

Hvorfor skal debatten absolut forplumres, af Jeres fordomme og nedladenheder overfor personer, som ikke er helt enige med Jer?

81 kroner om dagen er faktisk et ret højt beløb til madvarer for en familie på 4 personer på starthjælp - prøv at bevise det modsatte?

Søren Nørbak
Du skriver

Er det "dybt uanstændigt" at personer der kan klare sig selv, skal klare sig selv? Og som allerede skrevet så er folk der får kontanthjælpe/startshjælp bedømt til at kunne klare sig selv, så enten er de dovne eller også er der sket en meget beklageligt fejl, der skal rettes. Citat slut

Jeg er ked af at briste dine illusioner..

Hvis man bliver syg og kommer på kontanthjælp eller man er syg og er på startshjælp, så er det ikke kun folk der er vuderet til at gå ud og tage et job der befinder sig der, og derfor heller ikke folk der er i en selvvalgt situation ..

Når de har kroniske og varige lidelser og nedsat arbejdsevne så visiteres de til fleksjob men de bliver på kontanthjælp samt starthjælp...

(der er en arbejdsløshed på 25 % bland flekser)

Det er bare ikke noget regeringen råber op om det kunne ødelægge nogle statistikker lige som regeringen heller ikke fortæller dem der gerne vil tro på velfærd at der er langt over 50.000 ledige dansker.
Det lyder ikke så godt ...

nææ de glemmer ledige flekser i deres statistikker de glemmer de aktiveret de glemmer dem på korte kurser osv ..

så der er langt større arbejdsløshed i dk end man tror og er man på startshjælp så behøver det bestemt ikke betyde at man kan klare et job ...

81/4 = 20 kr pr person.

Gad vide hvor mange af de brave folk her i debatten som finder beløbet passende, som selv ville finde det på nogen måde tåleligt over et-to år, som jeg kan forstå er almindeligt? beløbet svarer ca til et rugbrød dr person pr dag. Det kan man selvfølgelig overleve på, men er det værdige forhold at byde folk?

man skal være ganske dårligt orienteret for at tro, at alle på starthjælp er parate til arbejdsmarkedet, så derfor er der ikke megen mening i at slå sig for brystet og holde på, at der altid er arbejde nok for dem der gider.

Andres trængsler er som sædvanligt nemme at bære.

Jeg vil tro, at pensionister og efterlønnere - som mig selv - i gennemsnit også må leve for under 20 kroner om dagen. Jeg må i hvert fald. Jeg synes ikke det er sjovt, men jeg forventer ikke, at der skrives avisartikler om det.

Willy - synes du så det er et rimeligt beløb at leve for? At man gør nogen (pensionister) uret, er vel ikke et argument for at man bør gøre andre uret?

Frank Klevenhaus

Fuldstændig uholdbar historie, idet der forudsættes at alle i Danmark bruger 17, 1 % af indkomsten på mad.

Hvis man kun har starthjælpen, vil man naturligvis skulle bruge en større andel f.eks 30 % på mad. Og så er vi oppe over 81 kr pr. familie.

Denne histore klæder ikke Information. Den er vinklet helt usagligt.

Beklager

Heidi, jeg ikke forstå. Hvad er fleksjob?
Du skriver: "Hvis man bliver syg og kommer på kontanthjælp", hvad mener du? Skal man ikke lige fyres først? Og får man så ikke understøttelse (hvis man er forsikret).
Hvad betyder det, at der 25% arbeldsløshed blandt flekser?

Sikke dog en masse nedladende og selretfærdige kommentarer. Og så siger de, klassekampen er forbi!

Bemærk, at hvis man vil anspore de rige til at arbejde mere, giver man den flere penge (skattelettelser), men hvis man vil have fattige til at arbejde, giver man dem færre (starthjælp).

Og så siger de, klassekampen er forbi!

Hvis jeg havde været 40 år yngre, var jeg sgu blevet kommunist!

Frank Klevenhaus

De 17,1 % er tal CASA har beregnet at en familie bruger i snit af indkomsten på mad. Det oplyses i den trykte udgave af Information i en note til højre på siden.

Man kan ikke slutte deraf , at alle med lav indkomst bruger 17,1 % på mad og så begynde at hyle op over det lave tal.

Tænk jer om! Historien holder ikke..

Per Vadmand:
"Bemærk, at hvis man vil anspore de rige til at arbejde mere, giver man den flere penge (skattelettelser), men hvis man vil have fattige til at arbejde, giver man dem færre (starthjælp)."
Hvis du gad tænke dig om, så ville du nok indse logikken. Det kan selv en gammel kommunist. Det vi, på trods af en elendig artikel, diskuterer, er blot ,hvor meget "rimelig" hjælp er. Der kunne du og de andre forargede jo komme med et bud.

Personligt bruger jeg omkring 2500kr om måneden på mad. Det er højt fordi det er grundlæggende økologisk (hvilket fordyrer priserne med mellem 25% og 50%), men ellers billigt med meget små mængder kød, luksusvarer og alkohol, og svarer derfor så nogenlunde til CASAs bud.

CASAs budgetter er baseret på et "rimeligt" forbrug. Det er ikke eksistensminimum, men minimum for et forbrug som man kan formode vil blive opfattet som acceptabelt af en gennemsnitlig dansk familie. Mit personlige bud på et eksistensminimum er ca. 35kr om dagen til mad for en voksen person, og lidt mindre for børn. Hvis man har mindre end det til rådighed, så kan det grundlæggende ikke lade sig gøre at spise sundt, heller ikke selvom man køber ind i Aldi og Netto, og holder sig til de absolut billigste varer og kostplaner.

Det giver for en familie på 4 et dagligt budget på måske 120kr, eller cirka halvdelen af CASAs bud på et "rimeligt" niveau og halvanden gange hvad de beregner at starthjælpsmodtagere har til rådighed.

Den sørgelige sandhed er at alt dette er gammelt nyt. Bl.a. CASA og rådet for socialt udsatte har i flere år dokumenteret at starthjælpen er fuldstændig utilstrækkelig, diskriminerende og påfører nogle af de svageste grupper i samfundet utrolige omkostninger. De tal som CASA præsenterer ligger i direkte forlængelse af dem, og harmonerer med hvad svenske og norske forskere finder frem til. Og iøvrigt også nogenlunde med hvad Dansk Statistik kan se at realforbruget udgør.

Det er fundamentalt uacceptabelt at vi i et land som Danmark skal ydmyge og underkue mennesker ved at reducere dem til så desperate niveauer af fattigdom. Måske bl.a. derfor valgte Fogh-regeringen at nedlægge de årlige undersøgelser som forbrugerstyrelsen havde lavet i løbet af 90'erne, og som iøvrigt stadig laves i Norge og Sverige.

Frej, 3600 kr pr. mdr. lyder rimeligt (hvis man har arbejde), og det kan familien på starthjælp da også let få råd til med et rådighedsbeløb på 8500 kr. Eller har du en forklaring på, hvad resten af pengene skal bruges til?

Nok så mange fantasifulde og kreative regnestykker kan ikke bortforklare det faktum at folk der modtager starthjælp lever i dyb fattigdom. Alle disse hjemmelavede regnestykker vi bliver præsenteret for er simpelthen for platte og udtryk for dårlig debatstil.

Det er utrolgti som politiske diskussioner i Danmark altid bliver forplumret af al mulg udenomssnak. Man kan diskutere om det er rimeligt eller urimeligt at flygtninge skal leve i fattigdom. det er sagens kerne

Kom dog til sagen!

Frank Klevenhaus

Selvfølgelig er det ikke sjovt at leve på starthjælp , kontanthjælp eller anden offentlig forsørgelse. Det er der ingen der vil mene.

Min indvending går på det bombastiske udsagn om de 81 kr. Det er det der ikke holder. Det gør historien svag.
Man burde have spurgt om hvad der er tilbage når maden og fornødenheder er betalt? Ikke ret meget, vel.

Man må være knivskarp, ellers kommer spindoktorene og piller det hele fra hinanden.....

Enig med Frank Klevenhaus - i hvert fald i første omgang...

Med lidt grundigere research havde udregningen taget højde for at familier med en lavere indkomst naturligvis bruger en større andel af deres indkomst på mad. Det påvises faktisk netop i den CASA rapport der henvises til. (http://www.casa-analyse.dk/files/pdf/Foedevarepriser_og_lave_indkomster.pdf)

Der er i CASA rapporten lavet analyser af delgrupper, bl.a. par med børn der tjener under 400.000 kr., og her er andelen af indkomsten der bruges på mad og drikke 18,6% i stedet for de 17,1% der bruges i artiklen.

Og da den gruppe der omtales i artiklen jo i sagens natur tjener endnu mindre, så er det nærliggende at antage at andelen de bruger er på måske 20% eller mere.

Men det ændrer faktisk mindre på resultatet end jeg umiddelbart ville have gættet på... Og netop derfor er det en skam, at der ikke er lavet en mere korrekt udregning fra starten, da dette stadig ville kunne illustrere den ønskede historie om at der er meget lidt at rutte med. Og samtidig ville det gøre historien mere robust over for kritik med henvisning til at udregningerne er forkerte.

Denne her debat er da røget helt af sporet!

SELVFØLGELIG er 20 kr. pr. prs. da uværdigt at skulle leve for! Ikke fordi der er noget i vejen med at spise havregryn og kødsovs, men fordi at især børn har BRUG for andet og mere, hvis de skal blive nogenlunde almindelige oven i hovedet, når de bliver ældre! Fx påpeger artiklen jo Sundhedsstyrelsens råd om seks stykker frugt pr. dag. Det bliver der næppe råd til indenfor de 20 kr. pr. prs. pr. dag!
Jeg lever selv på SU og lever da absolut ikke fyrsteligt, men har alligevel et langt højere rådighedsbeløb end folk på starthjælp. Det er da forrykt! Det ville med garanti være langt lettere for mig at få et godt studiejob end for (traumatiserede?) flygtninge, der taler mindre godt dansk, ikke kender kulturen osv. Det er ikke et forsøg på at gøre dem til ofre - det er et forsøg på at beskrive realiteterne!

Lige en kommentar til den, der ikke forstod, hvor resten af rådighedsbeløbet bliver af: Læs dog artiklen! Der står, at taller tager udgangspunkt i, hvor meget af sit rådighedsbeløb en normal familie bruger på mad.

Lad os få debatten her tilbage på rette spor. Det er naturligvis ikke værdigt for nogen at leve for 20 kr. om dagen.

Venlig hilsen
Pelle Dam

Nej, Lauritzen, jeg kan ikke gennemskuwe "logikken" i, at de rige skal have gulerødder og de fattige pisk for at arbejde.

Sider