Læsetid: 5 min.

Familie på fire skal lave mad for 81 kr. om dagen

4. juni 2008

En gennemsnitlig familie med to børn, der lever på starthjælp har kun 81 kroner at købe mad for hver dag. Det viser en beregning, som Information har foretaget. Beløbet udgør mindre end halvdelen af det, Forbrugerstyrelsen i 2005 angav som et "rimeligt" dagligt madforbrug for en familie på fire, og siden 2005 er madpriserne steget voldsomt.

Når staten inddriver penge fra folk, der er gået konkurs, har Skatteministeriet udregnet et beløb, som de lader familien beholde, for at den kan opretholde et "eksistensminimum", siger Else Veggerby, som er ansvarlig for gældsinddrivelse i SKAT:

"Det er et minimumbeløb, hvor man siger, at det skal man altid have til rådighed, for at man kan have en rimelig levestandard for sig selv og sin husstand. I bestemmelserne er det formuleret sådan, 'at der skal overlades det nødvendige til eget og familiens underhold'," siger hun.

Hvis familien på starthjælp fra Informations regneeksempel i stedet var en helt almindelig dansk familie, som var gået konkurs, ville de således få lov til at bevare et såkaldt rådighedsbeløb på 13.500 kr. Rådighedsbeløbet angiver, hvad familien har tilovers, når huslejen er betalt. Nu er familien imidlertid ikke gået konkurs, men i stedet på starthjælp. Og en gennemsnitlig familie på starthjælp har kun 8.561 kr. til rådighed - det vil sige 4.939 kr. mindre, end den tilsvarende familie, som er gået konkurs.

"Det er skamfuldt, at der skal være så dårlige vilkår for en almindelig børnefamilie," siger socialordfører for Det Radikale Venstre, Marianne Jelved, mens Ny Alliances socialordfører, Jørgen Poulsen kalder det "helt uanstændigt og langt ovre på den forkerte side af, hvad vi kan byde mennesker."

Havregryn og pasta

Information har forsøgt at købe ind for de 81 kroner som familien på starthjælp har til rådighed til mad. Hvis familien skal have tre måltider, kan de til morgenmad få havregryn med mælk, til frokost få rugbrød med leverpostej og til aftensmad få spaghetti med kødsovs, hvis de køber de billigste varer i Aldi. Der er imidlertid hverken råd til frugt eller grønt, og det er således umuligt for familien at give børnene de seks stykker frugt og grønt om dagen, som Fødevareministeriet anbefaler.

"Man kan ikke leve for det beløb. Det er for skrabet og sundhedsmæssigt ikke forsvarligt," siger Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen, der bakkes op af enhedslisten:

"Det er helt forfærdeligt at mennesker i dag lever i så dyb fattigdom. Vi er et af de rigeste lande i verden," siger socialordfører for Enhedslisten, Line Barfod.

De 81 kroner udgør under halvdelen af det beløb på 197 kr., som Forbrugerstyrelsen helt tilbage i 2005 fastsatte som et standardbudget for indkøb af mad og drikke til en familie på fire. Siden dengang er beregningerne af standardbudgetter blevet sparet væk, men i perioden fra 2005 til i dag er fødevarepriserne steget med 15 procent, så i dag ville et lignende standardbudget lyde på cirka 227 kr. En samlet opposition kræver derfor starthjælpen afskaffet, eller som minimum ydelserne hævet, som følge af de hastigt stigende fødevarepriser.

'Mit ansvar'

Som en reaktion på den artikel Information bragte i sidste uge, om en familie på starthjælp, som ikke har råd til at købe hverken tilstrækkelig eller ernæringsmæssig korrekt mad, spurgte SF's socialordfører Özlem Sara Cekic, i folketingssalen i onsdags velfærdsminister Karen Jespersen (V), hvad ministeren vil gøre, for at sikre at familier i Danmark kan få tre måltider ernæringsmæssig korrekt mad. Ministeren svarede:

"Jeg er jo rigtig glad for, at jeg kan fremsætte et lovforslag, så det faktisk nu betyder, at der i vuggestuer og børnehaver og måske også på længere sigt i skoler vil blive serveret et måltid mad, hvor det er gratis for de mennesker, som har en lav indkomst og derfor har friplads."

Der er imidlertid ikke tale om noget nyt forslag, som løser problemerne her og nu, men blot om en del af dette års Finanslov, som fastslår, at alle børn i daginstitutioner skal have et sundt måltid mad senest i 2010.

Det fik SF's socialordfører til at spørge velfærdsministeren, om hun i denne tid, hvor Regeringen lancerer en kampagne, der opfordrer befolkningen til at tage ansvar, selv føler et ansvar for at løse problemet med, at der i Danmark er familier, der ikke har råd til at købe tre måltider mad.

"Jeg oplever, at jeg har et personligt ansvar, og det er derfor, jeg er aktiv i politik; det er derfor, jeg står her. Det er jo en del af min ansvarsfølelse over for det danske samfund og de mennesker, der lever i Danmark," sagde Karen Jespersen og fortsatte:

"Den bedste hjælp er jo også at føre en økonomisk politik, der betyder, at der bliver skabt mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet og tjene en løn, der er højere end starthjælpen."

Karen Jespersen tilføjede desuden, at meget tyder på at starthjælpen "faktisk hjælper". Socialordfører i Dansk Folkeparti, Christian H. Hansen mener på samme måde, at starthjælpen bør beholdes, fordi starthjælpen er et incitament til at komme i arbejde:

"Erfaringen viser, at starthjælpen hjælper de voksne til at komme i job," siger Christian H. Hansen.

Virker ikke

Der er imidlertid langt fra enighed om, hvorvidt starthjælpen hjælper med at få folk i arbejde. En undersøgelse foretaget af Det Økonomiske Råd (vismændene) viser således, at starthjælpen ikke har nogen effekt i forhold til at få modtagerne i arbejde de første to år.

Efter to år begynder man at kunne se en effekt af starthjælpen, men der er samtidig en større tilbøjelighed til at personer på starthjælp ryger helt ud af arbejdsmarkedet i løbet af de første to år, når man sammenligner med personer, der modtager kontanthjælp.

I 2006 anbefalede de økonomiske vismænd således, at man forøgede introduktionsydelsen til flygtninge fra starthjælpsniveau til det almindelige kontanthjælpsniveau i de første tre år. I rapporten bliver det slået fast, at økonomiske incitamenter ikke altid er den bedste løsning til at få folk i arbejde:

"Fattigdom kan også betyde, at den enkelte bliver så forarmet, at vedkommende ikke er i stand til at få en tilstrækkelig ernæring til at varetage et arbejde, og personens påklædning og hygiejne gør, at en arbejdsgiver ikke vil ansætte dem," hedder det i vismændenes rapport.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, velfærdsminister Karen Jespersen, Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby og konservativ socialordfører, Vivi Kier, men det har ikke været muligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gah! Pointen er jo netop at de tyve kroner er en LØGNEHISTORIE som journalisten har fundet på.

Det rigtige tal er 8.500 kr til rådighed per måned. Det dør man kraftstejlme ikke af sult af, skulle jeg hilse at sige, også selv om man har børn og vovhund.

Pelle Dam:

"Denne her debat er da røget helt af sporet! (...) Lad os få debatten her tilbage på rette spor. Det er naturligvis ikke værdigt for nogen at leve for 20 kr. om dagen."

Det er lettere sagt end gjort Pelle. Der findes tydeligvis en gruppe personer på den yderste højrefløj, som ser det som den vigtidste opgave i deres liv at afspore debatten i dette forum.

Det forstår man jo sådan set godt, da dette forum er et af de få steder, hvor de friske fyre fra Den Danske Forening og lignende ikke har total dominans...

Per har helt ret. Debatten er kørt af sporet af en flok yderst højreorienterede. Lad dog, for Søvndal, os venstreorienterede i fred med vore egne meninger, som vi ved er de helt rigtige ellers tager vi elefanfhuerne på og kaster med brosten. Vi VIL have vort eget kulturdebatside ellers sladrer vi til ......

Ja,

Det er skammeligt, at Fogh reelt stille og roligt er med til at indføre minimalstaten uden at der bliver løftet nogle øjenbryn over det i det socialliberale bagland i Venstre.

Hvis man kigger på tallene bag, så viste en undersøgelse lavet af Amnesty International i Danmark fra november 2007, at 94% ramt af starthjælpen er etniske minoriteter.

Regeringen har med usvigelig sikkerhed konstrureret en lov, som diskriminerer på baggrund af etnicitet. Man kan med rette snakke om økonomisk apartheid indført under dække af, at "det skal kunne betale sig at arbejde"...

Fogh gør noget ved fattigdommen. Han skaber den...

Fogh gør noget ved fattigdommen. Han skaber den...

Nej, han importerer den kun.

Og loven er ikke rettet mod etniske minoriteter, men mod asylansøgere. (Eller hvad det nu er, den er rettet mod)

Det sjove er, at jo tættere folks indkomst nærmer sig bistandshjælpen, desto mere højlydt kræver de offentlige almisser beskåret. Hele min familie er socialklasse fem og der er ved Gud ingen af dem, der har andet end foragt tilovers for folk der lider af museskader, stress, kronisk træthed, mavesår eller hvad det nu er af diagnoser de har, som åbenbart kræver at vi andre skal brødføde dem og deres børn.

Fordi nede på gulvet er arbejde satanedemig hårdt; når man af stædighed og stolthed og af tradition vælger at tjene sit brød ved at tørre senile gamle mennesker i røven, gøre rent eller kopiere hele dagen, når man fra otte morgen til fem aften er omgivet af argumenter for at slippe tøjlerne og lade det hele falde på gulvet i forvisningen om at det offentlige samler ens liv op, er det SUR RØV at høre folk klage over at de kun har 8.500 kr. til rådighed efter at have kløet sig i røve tredive dage i træk.

Bah! Og så undrer man sig over hvor DF's vælgere kommer fra. Ethvert folketingsmedlem og, goddammit, enhver journalist burde arbejde et halvt år som sundhedsassistent. De kunne for min skyld godt få en eller anden pamperløn, så de ikke fik en hjerneblødning første gang de var i Mad & Vin for lige at hente en Auslese til osten.

Og det, med et rugbrød om dagen.... Duh! Rugbrød er en færdigret! En luksusvare i stil med pizza eller TV-dinners.

Folk, der står frem i avisen og brokker sig over at de skattefinansierede almisser ikke tillader dem et rådighedsbeløb på mere end usle 8.500 kr., kan ikke forvente respekt fra deres omgivelser.

ang. argumentet for at starthjælpen ikke skal sættes op i takt med de stigende fødevarepriser fordi det har vist sig at være et incitament til af få starthjælpsmodtagerne ud på arbmarkedet.

Er det ikke tortur? i hvert fald en slags...
Det er i hvert fald dobbeltmoralsk, når man foregiver at have et system, der primært skal sørge for at folk har det bedst muligt, og man så "sulter" fattige børnefamilier ud på arbejdsmarkedet.

'Sulte' folk ud på arbejdsmarkedet!?! Tager du pis på os? Tror du almindelige mennesker er på arbejdsmarkede fordi de synes det er sjovt?

Tortur... Well...

Mon ikke Erik B. fint afslører, hvorfor det er hans familie, der besidder de jobs, han omtaler? Ihvertfald kan de med deres kritik ikke have videre blik for de ret direkte sammenhænge, der findes, mellem sociale ydelser og mindstelønnen. Var det ikke for de sociale ydelsers størrelse, ville vi også i Danmark have jobs, folk reelt ikke ville kunne leve af.
Som sædvanlig er det den gamle sang fra arbejdsgiverne, der vil både i pose og sæk, men som samfundet må tvinge til at få til at acceptere, at hvis de skal kunne bestemme suverænt over ansættelser og fyringer, så er prisen en høj kompenserende offentlig ydelse.
Med starthjælp, opbremsningen i opskrivningen af den almindelige løn- og prisudvikling for andre overførselsindkomster osv. undergraves det system, der tvinger arbejdsgiverne til et relativt højt lønniveau. Det er jo den anden side af, at det skal kunne betale sig at arbejde: lønnen skal være høj nok til at lokke folk fra ledighed - og nedsættelse af skatten for at opnå større disponible indkomst er en fejl løsning al den stund, at der er så mange helt nødvendige opgaver i den offentlige sektor, der har ventet for længe.

Flemming Leer Jakobsen:

"Det er skammeligt, at Fogh reelt stille og roligt er med til at indføre minimalstaten uden at der bliver løftet nogle øjenbryn over det i det socialliberale bagland i Venstre"

Ja og det er klamt at se hvordan Fogh helt bevidst bruger racismen som murbrækker til at nedbryde veldfærdssamfundet. Vælgerne ville jo aldrig nogensinde acceptere "strathjælp" og de andre narrestreger, hvis lovgivningen var rettet mod hvide mennesker. Men når det gælder "de andre" er vælgerne tilsyneladende villige til at acceptere hvad som helst.

Folk burde slet ikke have lov til bare at sætte børn i verden uden at have en passende indkomst eller en opsparing. Det skal da være sådan at dem som sætter sig i store udgifter også skal betale for dem - ellers er de jo bare en flok lede nasserøve på dem, som er ansvarlige. Det kan folk forstå når de anskaffer en bil, et hus, men af en eller anden underlig årsag - så det helt okay at nasse på andre, hvis man har usikker sex og får barnet selvom man ikke engang kan forsørge sig selv. Når man ikke kan betale afdragene på sin bil, hus m.v. - ja så bliver det taget fra en. Altså man har ikke ret til det fordi andre gider ikke betale skyldnerens overforbrug. Fuldstændigt parallelt med at få en luxus gode som et barn... Bistands børnefamilier .. fucking nasserøve til fingerspidserne. Som om der ikke er rigeligt med mennesker allerede...

Nu må man jo trække de seneste madkrise stigninger på ca 20% fra de 81 kr, hvilket giver lige under 65 kr om dagen i reel købekraft.

Folk associerer automatisk til deres egen situation, og det gør jeg da også. Jeg får omkring 19.000,- kr udbetalt på den dårligste måned, hvor min kone relativt stabilt får 12.500,- mens hun er under uddannelse, så vi har mellem 31.500-50.000 kr i om måneden varierende over et år. Og det er da for lidt, ikke? Det er svært at opretholde et fornuftigt investeringsniveau! Er det ikke sådan for os alle sammen, at vi har for lidt?

Og, hvor kommer den negative motivation så fra, tror i? Nej jeg har opnået en indkomst som jeg i stigende grad er bange for at miste, så vi forsikrer os jo mod indkomsttab ol., ligesom med pensionsordningerne. Vi er kunstigt pumpede op med penge til at betale for varer der både var bedre og kostede en brøkdel for år tilbage. Hvad fortæller det?

Det fortæller at neoliberalismen ikke bare er udenfor os, men indeni os! Vi ER allerede socialiserede til griskhed, og drevet af frygt!

Men hvis vi mod forventning skulle føle os uarbejdsdygtige før tiden, så kan vi få en business coach, der kan rette os lidt ud når vi er blevet for kompliceret tænkende individer. Og hvis en intimiderende erhvervspsykolog ikke kan rette os ud, så er der altid ritalin og andre amfetaminlignende stoffer tilbage så vi kan klare os i kampen for at undgå at miste.

Hvad fanden ved vi om hvordan det er at klare sig på 65 kroner om dagen til mad, endsige 8500,- til en hel familie!? Hvad er det lige der berettiger os griske amoralske djævle til at diskuttere om de nu skal have en femmer mere om dagen eller ej, endsige 5000,- kr mere om måneden eller ej? Hvad fanden er vores forhold til penge - tilbyd en definition af penge og fortæl hvad dens analytiske kraft er til at diskuttere disse problemer!

Disse mennesker er interesserede i sundhed og uddannelse for deres børn, samt lidt meningsfuldhed og nærvær i tilværelsen. OG SÅ DISKUTTERER VI PENGE SOM OM VI ER VERDENS HÆRSKERE????????

Vi skaber værdier for at holde folk i live, sådan er det. Og hvor ville der være vidunderligt meget arbejde, man bare kunne skrotte, hvis fokus blev sat på dét faktum.

Mokkasin:
Godt indlæg og en god illustration af, hvor lidt indsigt, undskyld udtrykket, burgøjsere har i forskellen på 10.000 og 8.500 kr., for slet ikke at tale om de 3.200 kr. som min og fru B.'s samlede SU i sin tid var på, når faste udgifter var betalt. Plus, selvfølgelig, de 700 kr. per måned i børnecheck. Det er ikke pissesjovt, men der er så sandelig ikke nogen, der bliver underernærede og jeg erindrer mig da også at jeg af og til stod på McKluud og kævede bajere ved flippermaskinen, hvis der er nogen der skulle undre sig over, hvorfor Adams Family i sin tid altid havde den samme person på de fem øverste high scores. Det var naturligvis også dengang Vesterbro var den billige langside; vi betalte 3.000 kr. i leje for et halvt byggeforeningshus i Humlebyen. I dag har studerende næppe råd til at bo i København.

Og jeg gentager lige: der er ikke tale om 81 kroner om dagen, men om 8.500/30 = 283 kroner.

Citat

P. Lauritzen

4. juni, 2008 #

Heidi, jeg ikke forstå. Hvad er fleksjob?
Du skriver: "Hvis man bliver syg og kommer på kontanthjælp", hvad mener du? Skal man ikke lige fyres først? Og får man så ikke understøttelse (hvis man er forsikret).
Hvad betyder det, at der 25% arbeldsløshed blandt flekser?Citat slut

P. Lauritzen fleksjob = job for folk med kronisk sygdom og permanet nedsat arbejdsevne ..

Når man bliver syg og kommer på kontanthjælp = mange kommuner er så lang tid om at udrede sygdom (samtidig med langsommelig behandling og mange undersøgelser i det offentlige syghus væsen) at en del mennesker når at falde for sygedagpenge grænsen inden de er udredt og så er der kun kontanthjælp tilbage..

og selv om man i mange år har betalt sit a-kasse bidrag så er man ikke berettiget til dagpenge, hvis ikke man er udredt og dermed klar til det ordinære arbejdsmarkede.

Derfor ingen dagpenge ingen sygedagpenge og tilbage er der kun ægtefælle forsørgelse eller kontanthjælp , ca 5000 mennesker kommer i den situation om året .. (det er det de kloge politikkere kalder at falde ned mellem to stole)

Kommunen udreder selvfølgelig videre mens man er på kontanthjælp (det går bare meget meget langsommere når først man er kommet på kontanthjælp) og når dagen så kommer hvor de beslutter sig for fleksjob , bibeholder borgeren kontanthjælp indtil de har været i fleksjob i 9 måneder..

ud af alle de mennesker i Danmark der er visiteret til fleksjob er ca 25 % arbejdsløse , da arbejdsgiverne for det meste ikke er interesseret i at ansætte mennesker med nedsat arbejdsevne ..

Hvad ang om man ikke skal fyres først , jo men det bliver flertallet også mens de er langtidssygemeldte , og de få hvor virksomheden er interesseret i at beholde dem i fleksjob kan ikke få lov af lovgivningen ..

Men da mange er blevet syge af deres job og skal skifte fag, ja så fyres de for der er jo ingen grund til at holde en plads til nogen der ikke kan komme tilbage alligevel ..
Og firmaer er ikke så vildt socialt engagerede som de godt kan lide at give udtryk for ...

For lige at skære Frank Klevenhaus's indvending ud i pap, hvis der skulle være nogen, der endnu ikke har fanget pointen:

Journalisten angiver i artiklen, at familien har 8561 kr. til rådighed om måneden, når bolig, el, varme osv. er betalt. Herfra slutter hun, at fordi en gennemsnitlig dansk familie med to børn bruger 17,1 pct. af deres månedlige rådighedsbeløb på mad, så har familien på starthjælp kun 17,1 % af 8561 kr. til mad om måneden - altså 81 kr. om dagen. Det holder altså ikke.
En gennemsnitlig dansk familie køber mærketøj, fladskærms-tv og ringetoner til mobilen. Det må være her, en familie på starthjælp skærer ned - sådan at de netop ikke behøver at leve for 81 kr. om dagen.

I øvrigt er jeg enig i flere af de andre debatindlæg her på siden - det kan godt være, det ikke er specielt sjovt at leve for 81 kr. om dagen (HVIS man nu skulle det), men det kan faktisk godt lade sig gøre at leve rimeligt sundt for meget små penge, hvis man dyrker lidt storindkøb og tilbudsjagt...

Der er ikke noget galt med havregryn og rugbrød - det spiser jeg stadig selv i store mængder, selvom min studietid er ovre og jeg nu lever på en helt almindelig indkomst.

Ditte Vesterager Christensen:

"En gennemsnitlig dansk familie køber mærketøj, fladskærms-tv og ringetoner til mobilen. Det må være her, en familie på starthjælp skærer ned - sådan at de netop ikke behøver at leve for 81 kr. om dagen."

Fattigdommen for forældre på start hjælp betyder først og fremmest at de er afskåret fra at give børnene noget der bare kunne minde om en normal barndom. Således er starthjælpen med til at skabe en social arv, der kan tage mange generationer at bryde.

Ikke fordi jeg tror det er et forhold der på nogen måde kan volde dig bekymringn, Fru Christensen.

Carsten Friskytte

Send alle de der fattigrøve til Afrika. Enten overlever de, eller også går de til grunde. Det er naturens orden. Vi kan sgu da ikke blive ved med at akkumulere nasserøve til "velfærdssamfundet"!

Per Thomsen:

Fattigdom og børns ret til en normal barndom er bestemt noget der optager mig.

Formålet med mit indlæg er blot at gøre opmærksom på journalistens lidt forfejlede forudsætninger. Ingen får noget ud af at debattere på baggrund af et misforstået datagrundlag.

Hvis artiklens emne var familiens evne til at give deres børn mærketøj, fladskærms-tv og ringetoner til mobilen i samme omfang som andre danske børn (selvom jeg ikke mener, det er det, der gør forskellen for en god barndom), var det en anden sag. Så kunne vi få en debat, som er Information og Informations læsere værdig.

Christensen:

"Hvis artiklens emne var familiens evne til at give deres børn mærketøj, fladskærms-tv og ringetoner til mobilen i samme omfang som andre danske børn (selvom jeg ikke mener, det er det, der gør forskellen for en god barndom), var det en anden sag. "

Når Christensen kan få sig selv til at skrive at vilkårene for mennesker på "starhjælp" såmænd blot er et spørgsmål om at de berørte blot skal skære ned på deres forbrug af lukususvarer, så er det klart at hun udtaler sin om en virkelighed hun ikke har blot det fjerneste begreb om.

Bortset fra det, så synes jeg at det er fantastsik at personer kan udtale sig så koldt, kynisk og hjertesløst i et spørgsmål, der handler om børn der får deres barndom og fremtidige liv smadret.

@ Per Thomsen

"Bortset fra det, så synes jeg at det er fantastsik at personer kan udtale sig så koldt, kynisk og hjertesløst i et spørgsmål, der handler om børn der får deres barndom og fremtidige liv smadret."

Hvorfor tager du ikke stilling til forældrenes indsats? Er de også bare nogle stakler der ikke kan finde ud af det? At det er synd for børnene kan vi kun være enige om. Det er årsagen vi diskuterer her.

I det konkrete eksempel er der da bestemt tale om at forældrene har ladet stå til og tilladt situationen at komme for langt ud. Hvis man lever fra hånden til munden, vil det i sidste ende gå ud over nogen, her børn.

med venlig hilsen
Lennart

Heidi, mange tak for de tekniske forklaringer.
Man burde jo kræve, at kommunerne foretager deres udredninger noget hurtigere, så vidt som jeg forstår det.

Erik B :"Er jeg usædvanligt svagt begavet eller hvad? 81*30= 2.430 kr. Hvis rådighedsbeløbet er 8.561, hvad bliver de resterende 6.131så brugt på?"

Syns oss det er usriøst at "spise" os af med en lille bid af budget.
Tidligere sag der var oppe var med super fattig enlig mor ,som boede i lækker 4 værelses lejlighed og betalte af på gammel gæld viste det sig så senere.

Mange enkelt sager som fremføres i pressen er nærmest konstrueret til formålet, gælder både venstre, højre side.

Dorte Sørensen

Tak peter jensen for at tage denne vigtige debat op igen. Fattigdom blev for øvrigt lige debatteret før vintre ferien i Folketinget foranlediget af en forespørgsel fra oppositionen. Her hævde Løkke Rasmussen, at Danmark havde ingen fattige og forholdene var blevet bedre under VOK. Ja sådan er der så mange søforklaringer.
De resterende udgifter går til husleje og andre fasteudgifter.

Dorte Sørensen

Jo lInger Sundsvald , derudover er udsættelserne med fodens hjælp steget og ca. ¼ af disse udsatte familier er stadig hjemløse et år efter udsættelsen ifølge SFIs undersøgelse.

Jannik Sørensen

@ Dorte Sørensen

Som der står i artiklen: Rådighedsbeløbet angiver, hvad familien har tilovers, når huslejen er betalt.

Så mon ikke der er mulighed for at udvide madbudgettet bare en smule?

Inger Sundsvald

Det er utroligt at nogen kan tro at husleje er de eneste faste udgifter der hver måned skal betales. Jeg kan da komme i tanke om både energiudgifter, forsikring, telefon, transport etc. etc.

Hvis jeg som enlig skulle klare mig for 2140 kr./md./pers. kun til mad og hvad der ellers er af udgifter til tandpasta, toiletpapir m.v., så ville det virkelig se sløjt ud.

Hvis jeg med de samme penge samtidig skulle betale de ”uforudsete udgifter” til andre nødvendige ting, så ville jeg nok snart blive sat på gaden af fogeden, hvis jeg boede i en lejlighed.

For ikke at tale om, at penge til at eventuelle børn kunne deltage i det almindelige sociale liv med deres kammerater, ville være helt sløjfet af budgettet.

Det er virkelig utroligt, hvordan denne regering kan få folk ned i møget, og det er lige så utroligt, at mennesker her på debatten ikke kan hverken regne eller sætte sig i andres sted.

Inger Sundsvald

I øvrigt er det lidt hyggeligt, men også deprimerende, at gense en 8 mdr. gammel tråd, hvor debatten ikke var mindre rå og ikke mere empatisk end nu, men hvor der var indlæg fra f.eks. Per Vadmand og andre respekterede deltagere. Det er en skændsel at dette fora er blevet så forurenet, at folk ligefrem står af – helt frivilligt.

Pusle Sørensen

Jeg deltager ellers ikke i den slags forum, men her bliver jeg nød til at skrive et indlæg. Der bliver snakket om det ikke er meget at leve for om dagen, og det er det heller ikke, og der er en som skriver om der er jobs nok så man kan rette op på sin økonomi. Så er det lige jeg må træde ind.

Hvis man er som mig, som har haft godt job, god solid økonomi, har gjort alt, ferie osv. alt var bare som man kunne ønske mig, så skulle vi til høstfest hos min bror, og bang. så skete det. En dame som kørte op bag i mig med sådan en kraft at min bil blev trykket sammen og begge baghjul, vangen knækkede. Jeg fik piskesmæld og skade i ryggen, og nu skal jeg leve af en kontanthjælp på sølle 7500 om mdr. og jeg kan ikke tage job for at tjene mere, jeg kan bare afvente. Hvor sjovt er det, at fra gøre hvad man vil, til at skal udnytte hver en 50 øre pga en ikke lige kikkede ud af ruden. Så alt det i skriver, se lige fra den anden side, der er altså også andre som ikke bare kan, og som ikke selv har valgt at side i den situation....

Sider