Læsetid: 3 min.

Forskerstipendier risikerer at være spild af penge

At uddanne endnu flere ph.d.-er, som man gør i øjeblikket inden for de tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser, risikerer at være spild af penge, peger et par uddannelsesforskere på. Det er nemlig ikke nødvendigvis de dygtigste studerende, der bliver uddannet til forskere
Ph.d.-stipendier går ofte til ikke særligt motiverede eller dygtige studerende, konkluderer flere uddannelsesforskere. Årsagen er, at antallet af ph.d.-stipendier ligger alt for højt på nogle af de fag, der i forvejen er ramt af et faldende antal studerende.

Ph.d.-stipendier går ofte til ikke særligt motiverede eller dygtige studerende, konkluderer flere uddannelsesforskere. Årsagen er, at antallet af ph.d.-stipendier ligger alt for højt på nogle af de fag, der i forvejen er ramt af et faldende antal studerende.

Stig Stasig

Indland
13. juni 2008

Mellem 20 og 35 procent af de studerende på de tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser fik for to år siden et ph.d.-stipendium til en tre-årig forskeruddannelse. Stipendiet tilbydes traditionelt set de dygtigste studerende, efter at de er blevet kandidater. Men ph.d.-stipendier går allerede nu til ikke særligt motiverede eller dygtige studerende, konkluderer flere uddannelsesforskere. Årsagen er, at antallet af ph.d.-stipendier ligger alt for højt på nogle af de fag, der i forvejen er ramt af et faldende antal studerende.

På de tørre fag på humaniora, jura og samfundsvidenskab, hvor antallet af studerende har været støt stigende i mange år, er der der-imod ganske få ph.d.-stipendier at vælge imellem. Mellem fem og syv procent af de studerende får her mulighed for at tage en ph.d.-grad. Spørgsmålet er, om det nu også er den bedste måde at bruge pengene på. Kønsforsker Inge Henningsen fra Matematisk Institut på Københavns Universitet, som har undersøgt ph.d.-området, mener, der er brug for et opgør med retorikken om, at det udelukkende er genierne, der får ph.d.-grader.

"Ideen om, at vi bare giver de dygtigste studerende en forskeruddannelse holder ikke. Om man bliver ph.d. eller ej er først og fremmest bestemt af fagområde. Antallet af stipendier er helt afhængigt af, hvilket fag man kommer fra, og på den måde risikerer vi at tabe en stor gruppe højt kvalificerede unge på gulvet, fordi de kommer fra fag med ganske få stipendier. Og spørgsmålet er, om vi bruger pengene rigtigt, når vi giver unge, der er relativt dårligere kvalificerede, muligheden for en forskeruddannelse, hvis prisen er, at der er mange højt kvalificerede unge, der ikke har mulighed for at komme videre i systemet," siger Inge Henningsen.

Ironisk nok er effekten af, at regeringen prioriterer f.eks. naturvidenskab og teknik højt, når der gælder forskeruddannelse, at en ph.d.-studerende fra humaniora i gennemsnit vil være langt dygtigere end en fra naturvidenskab, fordi der er langt mere konkurrence om stipendierne, forklarer Inge Henningsen.

Umotiverede

Antallet af ph.d.-stipendier ventes at blive fordoblet de næste seks år, fordi millionerne fra Globaliseringspuljen ruller ind. Men forøgelsen af ph.d.-stipendier skal ifølge de politiske partier bag aftalen 'særligt ske inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, it og sundhedsvidenskab.'

"Når pengene fra Globaliseringspuljen næsten udelukkende går til ph.d.-stipendier i de hårde videnskaber, så lægger det op til en diskussion af, om ph.d.-graden i visse fag efterhånden er blevet en videreudvikling af kandidatgraden," siger Inge Henningsen.

Forskningsleder Cathrine Hasse fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har i sine kvalitative undersøgelser blandt ph.d.-er på fysikstudiet mødt en del forskerstuderende, som aldrig er blevet færdige med deres ph.d.-grad. En tendens, som er vanskelig at spore i statistikken, da man kan være ph.d.-studerende i op til 15 år. Men over halvdelen af de ph.d.-er Cathrine Hasse interviewede forlod universitetet for at gøre karriere andetsteds. Problemet er, at mange af dem ikke kom til at forske igen, forklarer Cathrine Hasse:

"Det ville jo være fint, hvis andre dele af samfundet kunne drage nytte af de forskeruddannede, men mange af dem havde slet ikke haft nogen intention om at forske, selvom de fik en ph.d.-grad, og spørgsmålet er så, om det er den rigtige måde at prioritere pengene på, når der står unge i kø andre steder i uddannelsessystemet for at få en ph.d.-grad."

Forkert satsning

Ifølge sociolog Trond Beldo Klausen fra Aalborg Universitet er tendensen klar: Størstedelen af de dygtigste studenter fra gymnasiet har siden 1978 valgt at læse samfundsvidenskab og humaniora.

"Hvis man kigger på de internationale prestigeuniversiteter, som Harvard, Oxford, Cambridge og Yale, så har de store satsninger på humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, men det er som om, man i Danmark har nogle fordomme omkring, at det kun er de våde videnskaber, det kan betale sig at poste penge i," siger Trond Beldo Klausen.

Han mener hellere, at man skulle bruge ressourcer på at få løst de tekniske og naturvidenskabelige uddannelsers problemer med at få rekrutteret nok studerende og holde på dem i stedet for at fordoble antallet af ph.d.-stipendier:

"Det er som om man prøver at løse to problemer i et, men jeg mener, det er et forkert fokus at satse på elite- og forskeruddannelse, når vi står og mangler flere tusinde ingeniører," siger Trond Beldo Klausen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvorfor i alverden skulle vi dog uddanne flere humaniora-ph.d.er?

Og måske endnu vigtigere: hvad skal de lave når engang de bliver færdige med deres forskeruddannelser?

Hvis de er heldige, kan de blive ansat som eksterne lektorer på en tre-fire universiteter og så ellers pendle rundt imellem dem og blive afskediget med sådan cirka en måneds varsel.

Ellers kan de gå rundt og være bitre over, at der ikke er noget job, der matcher deres kvalifikationer.

Der er jo ikke brug for flere af dem.