Læsetid: 2 min.

Fortsat bred opbakning til strejkevåbnet

Kristelig Fagbevægelse fisker i rørte vande i kampagne mod konfliktretten. Men muligheden for at strejke er stadig helt afgørende for et velfungerende arbejdsmarked, lyder kritikken
Indland
18. juni 2008

Kristelig Fagbevægelse vejrer morgenluft i kølvandet på den rekordlange strejke, som kun har givet håndører i ekstra løn til pædagoger, sygeplejersker og sosu'er.

I en aktuel annoncekampagne spørger den gule fagforening retorisk, om det overhovedet nytter at strejke, når udbyttet har været så ringe:

"Strejker er destruktive. De tager sagesløse som gidsler. De giver store tab og skaber en negativ stemning mellem arbejdsgivere og lønmodtagere," lyder det fra Jens Thorsen, næstformand i Kristelig Fagbevægelse.

I stedet anbefaler de kristelige at få en neutral dommer til at afgøre striden, hvis ikke parterne kan blive enig om en ny overenskomst.

Men de gule står helt isoleret med deres opfordring:

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, vil ikke høre tale om, at konfliktvåbnet skulle være forældet.

"Set udefra kan man undre sig over, at der ikke kom et forlig tidligere. Men det handler om at nå et resultat, og det kan en konflikt skabe, selvom den først skal bruges som sidste udvej," siger han.

Selv i Ledernes Hovedorganisation, der ikke er kendt som del mest revolutionære del af fagbevægelsen, forsvarer direktør Torkild Justesen konfliktretten. Også selv om ledere ofte er de sidste til at gå i strejke.

Effektiv trussel

Hos LO mener næstformand Lizette Risgaard langt fra, at strejkevåbnet har udspillet sin rolle.

"Konfliktvåbnet er helt nødvendigt, også i fremtiden. Alene truslen om konflikt er drønhamrende effektiv, når det gælder om at få parterne bragt til enighed. Nogle gange er det så nødvendigt at gå hele vejen og gennemføre en strejke, før parterne er modne til at mødes i forhandlinger. Uden konfliktvåbnet er der simpelthen ikke nok på spil til at få parterne til at nærme sig hinanden," siger hun.

Lizette Risgaard mener heller ikke, at man kan reducere en strejkes resultat til, hvor meget mere, der er kommet i lønningsposen.

"Der er gået sport i at gøre op, hvad en strejke koster i forhold til det opnåede resultat. Men strejkevåbnets værdi skal selvsagt også vurderes i lyset af de gode resultater, der opnås alene ved udsigten til en konflikt. Vi så jo også i de netop overståede forhandlinger, at langt de fleste overenskomster blev indgået uden, at det blev nødvendigt at strejke," siger hun.

Yderst relevant

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet mener også, at strejkeretten stadig er yderst relevant.

"Hvis ikke man har truslen om strejke, så er det illusorisk at forhandle. Med mindre man altså tror på himmelsk fred som de kristelige. Men de har jo også langt ringere overenskomster end den øvrige fagbevægelse," siger han.

Henning Jørgensen peger endvidere på, at konfliktretten skaber ro på arbejdsmarkedet. Dermed sikrer den også vækst og produktivitet, fordi medarbejderne har fredspligt, når først de har sagt ja til en ny overenskomst.

Når resultatet af den aktuelle arbejdsnedlæggelse er så ringe, er det ifølge Henning Jørgensen ikke på grund af strejken.

Årsagen skal i stedet findes i strukturreformen, der samlede magten over de offentlige lønninger hos finansministeren, og hvor regionerne ikke kan udskrive skatter.

"Derfor ville det også være langt bedre, hvis Sundhedskartellet forhandler direkte med Lars Løkke Rasmussen næste gang," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her