Analyse
Læsetid: 6 min.

Fransk EU-formandskab i sværvægts-klasse

Om en uge overtager Frankrig EU-formandskabet, og præsident Nicolas Sarkozy har spændt buen hårdt. Nu skal Paris vise resten af Unionen, hvordan et land, der for to år siden lagde EU's forfatning i graven, kan sætte turbo på den europæiske integration
Om en uge overtager Frankrig EU-formandskabet, 
og præsident Nicolas Sarkozy har spændt buen hårdt. Nu skal Paris vise resten af Unionen, hvordan et land, der for to år siden lagde EU's forfatning i graven, kan sætte turbo på den europæiske integration
Indland
24. juni 2008

PARIS - "Det bliver et EU-formandskab så tungt på politik, at Unionen ikke har set noget lignende nogen sinde," lyder vurderingen fra en fransk EU-diplomat over for Information.

Frankrig har været sat i en særdeles ydmygende skammekrog siden de franske vælgeres afvisning af den europæiske forfatning for lidt over to år siden - og der er derfor opsparet ikke så lidt energi i den franske elite af politikere og diplomater i Paris og Bruxelles, som er ivrige efter at demonstrere, at det store grundlæggerland Frankrig fortsat er uundværligt, når Europas tunge politiske opgaver skal løses.

Formandskabet skal ledes af en præsident, der ikke ligefrem er kendt for sin diplomatiske stil, men som ønsker at levere politik ved kasse et. Ikke nødvendigvis en fordel for en EU-formand, hvis fremmeste evne er at levere levedygtige kompromisser på vegne af hele Unionen, frem for at profilere sit eget land.

På den anden side skal det kommende formandskab også demonstrere handlekraft; en egenskab som Nicolas Sarkozy besidder i rigt mål.

Den galliske elefant

Et eksempel på, hvor Sarkozy er gået galt i byen, kom i ugerne op til formandskabets begyndelse, hvor præsidenten trampede rundt som en gallisk elefant i et sart irsk blomsterbed - godt sekunderet af sin udenrigsminister og finansminister. De tre franske toppolitikere blandede sig med klodsede bemærkninger i den irske valgkamp op til folkeafstemningen om Lissabon-traktaten - som da udenrigsminister Kouchner sagde, at et irsk nej ville være utroligt, taget i betragtning hvor meget Irland var blevet forgyldt af EU - et særdeles upopulært synspunkt i Dublin. Den franske regering slap ikke godt fra sine udmeldinger om Irlands afstemning. Tværtimod placerede irske politiske iagttagere en vis del af ansvaret for nej-resultatet på unødvendig fransk indblanding.

Sarkozy affejede det irske nej med ordene "denne irske episode" og forsikrede om, at "det irske resultat får ikke lov til at ødelægge planerne for det franske formandskab. Man kan regne med, at den franske præsident ikke vil efterlade et Europa i suppedasen."

Samtidig gik han til modangreb, da ansvaret for nej-resultatet i Irland skulle placeres, ved at skyde skylden på EU's liberale handelskommissær, britiske Peter Mandelson. Mandelson svarede lakonisk, at han var tykhudet nok til at kunne klare de franske verbale tæv.

På EU-topmødet i sidste uge lancerede Sarkozy derudover et forslag om offentlige energitilskud, der blev effektivt skudt ned - eller lagt i seng om man vil - af EU's markedsorienterede medlemmer, der anbragte forslaget i en syltekrukke i Europa-Kommissionen.

Middelhavsunionen

Ikke en fremragende optakt til et formandskab, der skydes i gang med pomp og pragt, når EU's middelhavskonference åbnes 13.-14. juli i Paris. Her er tale om en høj fransk prioritet, hvor gnidningerne mellem Paris og Berlin har været betydelige, ligesom både Europa-Kommissionen og et antal nordiske lande har været skeptiske over for Sarkozys klare ønske om at konstruere en tillægsunion til EU, der blandt andet kunne inkludere Tyrkiet.

Kritikerne ser dels initiativet som et slet skjult forsøg på at manøvrere Tyrkiet ud på sidelinjen - væk fra det fulde EU-medlemskab, landet forhandler om - dels frygter de endnu en EU-bureaukratisk knopskydning. EU har allerede en eksisterende Middelhavsdialog, Barcelona-processen, som er kørt ret trægt og uden store resultater, men hvis penge nu kanaliseres over i det nye Middelhavs-initiativ. Deltagerne i Paris kan forvente mange nye planer, store ord, god mad og champagne i stride strømme. De konkrete politiske resultater kendes først langt senere.

Lissabon igen-igen

Netop grundet det irske nej har Frankrig fået en ekstra stor opgave på sin dagsorden. Det irske problem med Lissabon-traktaten skal helst landes under Paris' ledelse, og lykkes det, vil Sarkozy kunne få æren af at lukke en af de mest pinagtige og langvarige traktatprocesser i EU's historie. Det er endnu uvist, hvordan irerne skal falde til patten - men at de skal, kunne man tydeligt fornemme på EU-topmødet i sidste uge, hvor det blev slået fast, at ratifikationsprocessen fortsætter i resten af Unionen, trods nej'et fra Irland.

Men samtidig med at Paris og Dublin skal finde en juridisk formel, der kan 'løse' nej'et, skal Paris lede de hemmelige og delikate forhandlinger om to nye topposter: en ny formand eller 'præsident' og en 'udenrigsminister' for EU.

Hele den nye institutionelle struktur for Unionen med den nye traktat skal forhandles på plads - herunder skabelsen af en ny udenrigsservice eller et 'EU-diplomati' for EU og de to nye topposter - er også afhængig af Lissabon-traktaten. Som dog nu muligivs først træder i kraft 1. marts eller april, fordi irerne skal have tid til at stemme igen, hvilket ville overlade det til det kommende svenske EU-formandskab at lukke, hvad franskmændene har sat i søen. Det er her statsminister Anders Fogh Rasmussen efter sigende er i spil til en post, hvilket gør de franske manøvrer ekstra interessante set med danske øjne.

Klima og energi

Men formandskabet har en lang række andre højt prioriterede opgaver på programmet.

Klima- og energipolitikken står allerøverst på listen over områder, hvor EU er nødt til at finde fælles fodslag i form af helt konkrete europæiske politikker, hvis ikke landene skal spilles ud mod hinanden - hvad der kun er til gavn for Rusland og OPEC-landene, som den danske statsminister ofte påpeger. Men også for at løse de påtrængende problemer på klimaområdet og for varigt at få landene skubbet væk fra afhængigheden af fossile brændstoffer og over mod en større brug af vedvarende energi.

Her kan franskmændenes hang til statsstøtte og tilskud hurtigt bringe formandslandet ud i problemer, som dem, der kom en forsmag på sidste uges møde.

I forvejen har de markedsskeptiske franskmænd valgt et slogan for deres formandskab, der hedder "Et mere beskyttende Europa" hvor man hører ekkoet af den foretrukne franske forklaring på, hvorfor EU er upopulær blandt vælgerne (og også på hvorfor franskmændene selv stemte nej til den europæiske forfatning):

EU gør for lidt for at beskytte sine borgere mod de ubehagelige følger af globaliseringen som f.eks. stigende fødevare- og energipriser, lønpres og udflytninger af arbejdspladser.

Konkret skal Europa-Kommissionens energipakke vedtages. Pakken indeholder konkrete revideringer af Unionens handelsskema for CO2-kvoter og et nyt direktiv for vedvarende energi. Her ligger tunge forhandlinger for Paris at lede, for bindingerne til kvoterne og målene er dyre at opfylde for landene. I udspillet fra Kommissionen skal en femtedel af energibehovet i 2020 dækkes af vedvarende energi og CO2-udslippet skal reduceres med mindst 20 procent.

Et fælles forsvar

Derudover er det formandskabets intention at få vedtaget en ny fælles forsvarspolitik (omtalt i Information i sidste uge).

Her har Sarkozy i april i år ved et NATO-topmøde i Bukarest foreslået USA, der traditionelt sammen med London har set med en vis skepsis på selvstændige europæiske forsvarsplaner, at Frankrig genindtræder helt og fuldt i NATO's integrerede militære samarbejde. Der er dog en vis modvilje i præsidentens eget gaullistiske bagland ( og i den socialistiske opposition).

En anden prioritet er en ny fælles immigrationspakke. Paris har allerede fremlagt en konkret plan med fem overskrifter:

Kontrollen ved EU's ydre grænser skal skærpes; der skal begrænsninger på antallet og der skal stilles nye krav til kvalifikationerne for de indvandrere, der kommer ind i EU; ulovlige indvandrere skal udvises hurtigere og mere effektivt; landene skal påbegynde et konkret arbejde med at harmonisere deres regler for tildeling af asyl; og endelig skal indvandrernes hjemlande støttes økonomisk, så presset på Europa bliver mindre.

Landbruget

Slutteligt ønsker Frankrig også at bruge sit formandskab til at få lagt konturerne til de nye retningslinjer for den fælles landbrugspolitik frem mod den store reform i 2013. Et andet følsomt emne, hvor Paris igen er i modstrid med de liberale kræfter i Unionen, de nordiske lande, Holland og Storbritannien.

"Både energipakken, forsvarspolitikken og immigration kunne snildt fylde et helt formandskab op, når man betænker, at hele den institutionelle kabale også skal gå op under vor ledelse, " siger en sukkende, men også lidt stolt, fransk EU-diplomat baseret i Paris til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her