Kommentar
Læsetid: 3 min.

At gemme det værste til sidst

Videnskabsministeriet har bestemt, at specialet skal være afslutningen på et uddannelsesforløb. Det er endnu et eksempel på unødig detaillovgivning på et område, der rummer mange forskellige fag
Indland
6. juni 2008

Sommeren er på vej, og de første danske jordbær sælges allerede på gågaderne rundt om i landet. Når en skål af de herlige bær med lidt mælk eller fløde står foran mig, kommer jeg ofte til at tænke på en erfaringsudveksling, jeg engang havde med min søde matematiklærer fra folkeskolen. Diskussionen gik på, hvorvidt man skulle spise de mindste eller de største jordbær i en skål først. Min lærers meget sympatiske tilgang til dilemmaet var at spise de største bær først, så selv de mindste til sidst kom til at virke store. Min egen præference var og er at spise de mindste først for på den måde langsomt at optimere de resterende til det ypperste. Vi dropper de potentielle ideologiske paralleller og iler videre til pointen.

Du, kære læser, har sikkert en helt tredje jordbærmetode, eller du kan slet ikke lide jordbær, men det essentielle er, at det er dit eget valg. Når du selv har valgt at købe en bakke jordbær, har du også selv lov til at vælge, om du vil gemme de store til sidst eller nappe dem som noget af det første.

Denne form for konsekvenslogik indgår imidlertid ikke i den nye uddannelsesbekendtgørelse for 2004, som blandt andet definerer, at kandidatspecialet på de videregående uddannelser "skal afslutte uddannelsen".

Det vil sige, at det ikke er tilladt at have andre endnu ikke beståede eksaminer tilbage, før man kan aflevere sit speciale. Der findes enkelte eksempler på dispensationer fra denne regel, som f.eks. kandidatstudieordningen på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, men overordnet set er § 21, stk. 5, en regel, der er blevet indskrevet i samtlige nye studieordninger, der indeholder et kandidatspeciale.

Flere forsøg, tak

Der er selvfølgelig en oplagt pædagogisk pointe i, at specialet afslutter uddannelsen som kulminationen på et progressivt studieforløb.

Jeg vil dog 1) gerne sætte generelt spørgsmålstegn ved relevansen af specialer, som vi kender dem i dag, og 2) forholde mig kritisk til ministeriets regel om, at specialet skal afslutte uddannelsen:

1) En del studerende har svært ved at få skrevet deres afsluttende opgaver inden for de afsatte rammer. Det kan der være mange årsager til, men faktum er, at de specialeprocesser, mange studier har i dag, ofte resulterer i, at man som en konsekvens af studieordningernes sammensætning sidder halve og hele år uden alternativt input eller anden sparringspartner end sin egen dårlige samvittighed. Spørgsmålet er, hvor ofte man kommer til at opleve den situation ude i den såkaldte virkelighed? Hvorfor skal faglighed absolut måles på 80 sider? På mange studier får man ikke engang lov til at forsvare sit speciale mundtligt, og så kan det være en særdeles tom fornemmelse at aflevere et projekt, som man har brugt mange måneder på, men som ikke læses af andre end mor, en halvsovende kæreste samt eksaminator og til nød censor.

Mit forslag er, at vi får gang i langt flere forsøg, hvor alternative veje til en hensigtsmæssig studieafslutning afsøges.

2) Videnskabsministeriets lovgivning om specialets placering er for mig at se en helt unødvendig form for detaillovgivning på et område, der rummer så forskellige fag som humanbiologi og litteraturvidenskab. Lad dog de studerende, der har lyst og mulighed for det, aflevere deres specialer, et halvt år eller et helt år før de afslutter deres andre eksaminer. Fleksibilitet i denne henseende er for mig at se en vigtig forudsætning for at skabe plads til alle og sikre så mange gennemførelser så hurtigt som muligt.

Nu vil jeg ud i solen og købe nogle jordbær - så jeg rigtig kan nyde, at jeg selv må bestemme den rækkefølge, jeg vil spise dem i.

Inge Duus Hjortlund er stud.scient.pol. og studievejleder ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her