Læsetid: 4 min.

H.C. Hansen som agent: En snusket affære?

Samtidshistorikerne er ikke overraskede over at høre, at den senere statsminister H.C. Hansen var agent eller kontaktmand for den amerikanske efterretningstjeneste. Til gengæld er de mere forsigtige i vurderingen af, hvad det betyder
7. juni 2008

At den senere socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen under kodenavnet Big Horn i årene lige efter besættelsen fungerede som agent eller kontaktmand for den amerikanske efterretningstjeneste, kommer ikke voldsomt bag på en række samtidshistorikere, som Information har talt med.

"Jeg er meget på linje med Mogens Lykketofts vurdering: Det kan ikke rigtig undre eller overraske, hvis H.C. Hansen var åben over for et sådant samarbejde med amerikanerne på et tidspunkt, hvor kommunisterne stod vældig stærkt," siger eksempelvis historieprofessor Poul Villaume fra Københavns Universitet.

Lige som de øvrige historikere tager Poul Villaume det klare forbehold, at han endnu ikke har fået læst ph.d.-afhandlingen Da yankee'erne kom til Danmark, som onsdag blev forsvaret af RUC-historikeren Peer Henrik Hansen. Fra amerikanske arkiver har han fremskaffet oplysninger om, hvilke personer der gemmer sig bag USA's kontakter, bl.a. Big Horn.

Heller ikke adjunkt Steen Andersen fra CBS synes, at de nye oplysninger "rokker så meget ved vores billede af H.C. Vi har længe vidst, at han både var stærkt antikommunistisk og samtidig meget aktivistisk."

Ligeledes er historikerne generelt enige om, at det er helt i orden at offentliggøre Big Horns sande identitet, dels fordi H.C. Hansen døde for 48 år siden, dels fordi han indtog en fremtrædende position som dansk statsminister.

"Man kan dårligt skrive danmarkshistorie uden at nævne navne. Ikke for at hænge ud, men for bedre at forstå," som professor Kurt Jacobsen fra CBS formulerer det.

Historiens briller

Til gengæld er historikernes foreløbige dom over den tidligere statsministers historiske eftermæle forskellig. Hvor professor emeritus Claus Bryld fra RUC mest vurderer H.C.'s agentrolle som "en snusket, udemokratisk affære", så ser Poul Villaume omvendt "intet umoralsk eller forkert" deri.

Claus Bryld: "Jamen, vurderingen afhænger da af, hvilke briller man ser igennem. I tiden lige efter besættelsen så man sikkert mere let på den slags, end vi gør i dag. H.C. fortsatte jo så at sige sit illegale arbejde fra besættelsestiden, men det ændrer efter min mening ikke ved, at hans handlinger - hvis Peer Henrik Hansens oplysninger altså står til troende - var klart udemokratiske og i strid med den grundlov, H.C. som medlem af Folketinget havde lovet at overholde."

Poul Villaume: "Det rokker efter min mening ikke ved H.C.'s troværdighed. Han har ud fra en analyse af Danmarks sikkerhedspolitiske situation set amerikanerne som en venligsindet magt, så jeg kan ikke se det forkerte i den slags kontakter. Jeg tror tværtimod, der har været en mængde af den slags kontakter dengang."

Som statsminister accepterede H.C. Hansen i 1957 i dybeste hemmelighed og i modstrid med landets officielle udenrigspolitik amerikansk oplagring af kernevåben i Grønland. Alligevel mener Poul Villaume ikke, at H.C. var 'amerikanernes nummer ét' i Danmark:

"Han var ikke mere pro-amerikansk end andre ledende socialdemokrater. H.C. Hansen dansede bestemt ikke udelukkende efter amerikanernes pibe. Han afviste f.eks. i 1950'erne USA's ønske om atombevæbning af det danske forsvar, og han afviste ligeledes amerikanske ønsker om handelsblokade mod Sovjetunionen og Østeuropa," påpeger Villaume.

Steen Andersen: "H.C. har måske selv været uvidende om, at amerikanerne forsynede ham med et dæknavn. Vi ved heller ikke, om han har arbejdet systematisk for amerikanerne eller bare været informant og f.eks. fortalt dem, hvordan socialdemokraterne så på kommunisternes rolle. Efter min opfattelse var det H.C.'s forbandede pligt at tale med amerikanerne. Under alle omstændigheder skal man passe på ikke at overdrive betydningen af, at man har fundet et papir med hans dæknavn."

Aksel Larsen fik stryg

For professor Thorsten Borring Olesen fra Aarhus Universitet er det efter mange års fokus på Sovjet-kontakter under Den Kolde Krig "velkomment også at få belyst den omgang, der har været med den anden side".

Han er ikke klar over, hvor tidligt de statslige efterretningstjenester fik etableret sig efter krigen. Men tidspunktet har betydning for Thorsten Borring Olesens vurdering af H.C.'s virke som agent eller kontaktmand: Foregik det på egen hånd eller tværtimod i en eller anden form for forståelse med de statslige efterretningstjenester?

"I årene efter besættelsen var Danmark en skrøbelig aktør på det statslige niveau. Tiden var en overgangsperiode. Hvis H.C. var inde og agere helt på egen hånd, så synes jeg, det er et reelt problem," som Thorsten Borring Olesen siger.

Professor Kurt Jacobsen fra CBS vurderer, at H.C. har bevæget sig "i en gråzone", når han i 1946 havde kontakter til den amerikanske efterretningstjeneste OSS.

"Danmark havde en Venstre-regering fra eftersommeren 1945, og H.C. har åbenbart undergravet den siddende regerings udenrigspolitik med sin private virksomhed," siger han uden dermed at ville tage stilling til, "om H.C. var ude over grænsen".

Ifølge Kurt Jacobsen er det nemlig en juridisk - og ikke i første omgang en historisk - vurdering. Han illustrerer forskellen med at sammenligne to spioner:

"I Vesten anser man KGB- spionen Kim Philby for at være en skurk, mens omvendt MI6-spionen Oleg Gordijevskij hyldes som en helt. Og i Rusland er det omvendt," siger Kurt Jacobsen, der også minder om, hvordan Aksel Larsen blev kritiseret i DIIS-redegørelsen om Danmark under Den Kolde Krig, fordi Aksel Larsen i sin tid som DKP-formand havde udleveret fortrolige oplysninger fra Det Udenrigspolitiske Nævn til russerne.

"Inden for efterretningsvirksomhed må man give noget for at få noget. Og jeg vil gerne se i detaljer, hvad H.C. har givet, før jeg udtaler mig for bombastisk," siger historielektor Palle Roslyng-Jensen fra Københavns Universitet. Han peger lige som de øvrige historikere på behovet for mere forskning.

Især kunne det være interessant at få afdækket, hvor meget Hans Hedtoft, der som H.C.'s forgænger på statsministerposten forsøgte at holde Danmark neutral i konfrontationen mellem USA og Sovjetunionen, vidste om de tidlige kontakter mellem den socialdemokratiske kronprins og den amerikanske efterretningstjeneste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu