Kommentar
Læsetid: 5 min.

Hvorfor skulle Fogh få international toppost?

At Danmark i disse år skulle stå til hæder og ære med topposter i Europa, er behandlingskrævende indbildskhed
Medierne er gået i selvsving over spekulationerne om Anders Fogh Rasmussens mulige fremtid på den internationale scene, mener Poul Smidt, der ikke umiddelbart levner Fogh mange chancer.

Medierne er gået i selvsving over spekulationerne om Anders Fogh Rasmussens mulige fremtid på den internationale scene, mener Poul Smidt, der ikke umiddelbart levner Fogh mange chancer.

Martin Stampe

Indland
3. juni 2008

Det er en god historie, hvis statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), får et nyt job. Og når nu medierne dag for dag har opbygget kandidaturen, bliver det også en god historie, når han ikke får et job i EU eller NATO. Der er så meget selvsving i forløbet, at det risikerer at blive forløjet, hvis ikke der kommer en Rasmus Modsat og skyder projektet ned.

Det gør jeg så nu. I personspørgsmål skal den politiske skribent ellers være forsigtig, fordi det er tydeligt, hvis man tager fejl. Mange analyser skrives netop så fleksibelt, at forfatteren altid får ret. Men jeg løber risikoen, og bruger end ikke den kattelem, som flere andre lige nu er ved at snedkerere: Fogh får ikke jobbet, fordi han bliver hjemme på grund af finansministerens 'uløkkelige' rod. Nej, her er budskabet klart: Han får ikke jobbet, fordi dansk indbildskhed har løftet kandidaten derop, hvor de andre landes ledere slet ikke ser ham mere.

Det gennemsyrer de spekulative spekulanters debat, at Fogh i åbningstalen i oktober og senere i nytårstalen satte EU-forbeholdene i spil, "fordi han ville kvalificere sig til et topjob i EU." Han skulle nu vise de andre, at han havde mod og evne til at melde Danmark helt ind i unionen, efter at vi meldte delvis fra på fire væsentlige områder i 1993.

Tvedelt nonsens

For det første var statsministerens nye europæiske engagement så forudsigeligt, at det kunne læses i Information for 14 måneder siden: "Fogh's tabte Irak-krig åbner nye EU-fronter - Udenrigspolitikken styres ikke længere af statsministerens Texas-gen. Det rejser spørgsmål om EU-politik, EU-forfatning og forbehold." (Fogh's tabte Irak-krig åbner nye EU-fronter, analyse i Information den 5. marts 2007.)

Analysens tema: Når Fogh-regeringen bebuder tilbagetrækning fra Irak, får regeringen brug for en ny udenrigspolitisk orientering. Den eneste orientering, som Fogh ikke har forsøgt, er den europæiske.

Fogh havde brug for EU-sagen for at få os alle til at tale om noget andet end den tabte krig. Nu taler vi kun om det ene, det andet og det tredje job i EU, ikke om det fjerde, som han måske får. Og vi har i månedsvis diskuteret, om der skal folkeafstemmes om et, to, tre eller fire forbehold - nu eller lidt senere, og om nu alle ja-partierne kan enes.

Det er dygtig spin. Statsministeren er ude af Irak og er nu ved at få os alle til at glemme, at han nogensinde drev os derind. Lige nu sidder millioner af irakiske flygtninge i Iraks nabolande. De har det elendigt.

Det politiske tørklæde er faldet så meget ned foran øjnene, at det hindrer både udsyn og ansvar. Politisk ansvar for 100.000 dræbte og medmenneskeligt ansvar for millioner af internt fordrevne og flygtninge. I stedet overbeviser medierne sig selv om, at den danske hovedansvarlige bare lige er blevet en international topfigur, som alle efterspørger. Og Irak, jo, det skriver vi da stadig om, bare husk ham irakeren med de to koner. Krigen er slet ikke forbi.

Forbehold fjernes ikke

For det andet kan fjernelsen af forbeholdene udelukkende diskvalificere Fogh. Han er jo ikke indstillet på at fjerne det retspolitiske forbehold, det skal bare ændres lidt.

"Regeringen og Socialdemokraterne holder på Danmarks ret til at være EU's superstrammere, når det gælder udlændinge, og ønsker sig et tag-selv-bord på resten af det retlige forbehold. Europæisk er det ikke, siger to EU-eksperterne." (Citat fra "Danskerne og EU's tag-selv-bord", artikel i Information 20. november 2007)

Regeringen og S vil ikke melde Danmark helt ind. De vil ikke være solidariske med de 26 andre lande, der også har problemer med befolkningspolitikkens mange facetter. Foghland vil stadig gå enegang.

Danskerne fik et forbehold dengang i 1993, fordi folk frygtede at svenske eller tyske politibiler kunne køre ind i Danmark og fordi S, R og SF frygtede, at en fælles udlændingepolitik ville trække humane danske standarder nedad. Nu er det omvendt - med en særlig dansk 24-årsregel og den slags, og det skal dem fra Bruxelles ikke lave om på. Spørg bare statsministerens støtteparti.

Udlændingestrammeren Fogh kan ikke blive leder af noget, hvor han bredt skal repræsentere EU udadtil. Her vil hans samspil med de anti-muslimske kræfter i Dansk Folkeparti være en direkte provokation og skadelig for de 26 andre landes politik.

I sagen om Jyllands-Postens tegninger har statsministeren løftet ytringsfrihedens fane så højt, at mange af de øvrige landes ledere mente, at han ikke længere kunne nå jorden med fødderne. Han irriterede de andre, og han skadede Danmarks anseelse ikke alene i den muslimske verden, men også i den europæiske kreds. Det var ikke tegningerne, der var et problem. Det var håndteringen.

Skulle en sådan mand kunne blive generalsekretær i NATO, hvis vigtigste opgave i dag er at vinde krigen mod taleban-krigerne i Afghanistan? Hvis man vil give den islamistiske taleban-bevægelse mulighed for at rekruttere flere unge mennesker, skal man blot sætte Fogh i spidsen for NATO. Så behøver de ikke at nøjes med at afbrænde Dannebrog, de kan tage NATO-flaget med. Ja, selv de mest moderate afghanske ledere vil have svært ved at omfavne generalsekretær Fogh. Sagt med andre ord: Anders Fogh er da ganske enkelt taleban(d)lyst i den del af verden som repræsentant for en international organisation. Han vil ikke fremstå som en løsning på problemerne, men som et nyt problem.

V-folk på udeposter

Der er to gode fortilfælde for, at Venstres formand har fået et flot job på udebane. Fhv. statsminister Poul Hartling var 1978-1985 FN's højkommissær for flygtninge og gjorde Danmark ære.

Henning Christophersen var 1984-95 EU-kommissær, hvor også han gjorde Danmark ære. Han fik på faglige og menneskelige kvalifikationer gode arbejdsområder og en næstformandspost.

Her ligger måske Anders Foghs eneste chance, fordi det efter alt at dømme bliver hans egen regering, der i midten af 2009 skal udpege den kommende danske kommissær. Fogh kan udpege Fogh, og der er sagsområder, han kan bestride med stor dygtighed.

Men at Danmark i disse år skulle stå til hæder og ære med topposter ude, er behandlingskrævende indbildskhed.

Eller som salig professor Vilhelm Grønbech sagde det: "Die dumme Dänen" er ikke et spørgsmål om, at danskerne er intellektuelt ringere udrustet end andre folkeslag, men om at de har "fedt om samvittigheden".

Poul Smidt er journalist og cand.jur. Bosiddende i Bruxelles

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Svennevig Christensen

Tak til Poul Smidt for denne gode analyse som udstiller det spin som de mange regerings rådgivere giver sig af med, og ikke mindst udstiller analysen det lave niveau i den dansk pressekorps, under Fogh regeringen.

Der er ingen åbninger i denne analyse for en af de store topposter til Fogh og de mangler svarer til virkeligheden.

Abdul Khaleq

Det var dejligt at læse Poul Smidts skarpe analyse af den danske overfladiske presse der desværre ikke aner hvad kritik er for en størrelse. Journalisterne (de fleste) tænker kun på gavn og nytte og lader samfundet i stikken hvis det koster dem karrie eller job. Det kan et samfund ikke gøre tjent med så Poul Smidt stiller nogle gode spørgsmål.

Og Fogh han bliver glemt lige så snart der kommer en radikal ændring i verdenspolitiken om USA og dens lakajstater som Danmark er en del af.

Det er kun i Danmark Fogh kan slippe godt fra enhver fiasko blot ved at hævde at der ikke er noget at komme efter. Fint at der enedelig er en journalist med mod og mandshjerte nok til at sige det højt...

Heinrich R. Jørgensen

I øvrigt sjovt, at emnet Poul Smidt tager op, allerede er blevet grundigt gennemtærsket på disse debatsider, og andre forlængst er nået til samme konklusion som Poul Smidt når til.

Det er godt, når personer med pondus, melder klart ud i det offentlige rum. Det er tiltrængt.

Måske andre journalister kunne finde inspiration til nogle holdninger de kan adoptere på debattrådene? Der ytres mangt og meget, og der er givetvis mange guldkorn og mærkværdige tanker iblandt, der er værd at tage op...

Jeppe Brogård

Til gengæld, Heinrich R, er det en sjældent formfuldendt artikel, både sprogligt og sagligt. Stoffet er som nyt i Poul Schmidts hånd, og det er faktisk, som du påpeger, imponerende.

Det mest morsomme, synes jeg, er nu at de dersens normalt næsegruse krigsglade beundrere denne gang kan holde kæft helt af sig selv. De synes nok ikke, at der er så meget at komme efter. Men udsagnene i artiklen er da også så veldokumenterede, at det må være svært at misinformere sig ud af dem.

Heinrich R. Jørgensen

Ganske enig med hele svadaen, Jeppe Brogård.

Jeppe Brogård

Skal vi gætte på, at de helst vil stikke hovederne i busken i den tro, at artiklens analyse så ikke eksisterer?

Det bedste DK kunne gøre er, at gøre Fogh til ambassadør i Irak!

@Jeppe Brogård

"Det mest morsomme, synes jeg, er nu at de dersens normalt næsegruse krigsglade beundrere denne gang kan holde kæft helt af sig selv"

Overhovedet ikke. Hvordan kunne du dog få den tanke vi skulle kunne holde kæft?? Hvis vi kunne være så heldige, at Fogh ikke får en international topost, så betyder det jo at han fortsætter som statsminister, og hvis muligheden for en topost er glippet behøver Fogh jo ikke løbe rundt og lege 'politisk korekt' mere for at please parnasset i Bruxelles. Og så får vi højrefløjsere jo Fogh tilbage i glansrollen som frontfigur i kulturkampen, hvilket må siges at være dårligt nyt for jer venstrefløjsere. Ikke sandt??

En sølle analyse, Jens, for man kommer ikke i spil til de pgl. poster som fungerende på statsleder - først trækker man sig, så bliver man udnævnt. Så beslutningen om at gå for at kvailficere sig skal altså være truffet, når man kaster sig ind i spillet.

Politiken:

"Terroristerne får blod på tanden, hvis Danmark giver en undskyldning for Muhammedtegningerne efter angrebet i Pakistan, siger statsministeren."

Statsministeren foretrækker naturlgivs at en masse udskyldige danskere bliver dræbt ved det næste attentat frem for at han selv skal føle et personlig ubehag ved at give en undskyldning for alle sine mange indiskutabelt tåbelige handlinger. Statsministeren er en kujon der bruger sin befolkning som et skjold.

Statsministeren har i virkelighende taget os alle som gidsler. Det kan man naturlgivs også se i udlandet. Den internationale toppost har vist aldrig været længere væk, end den er netop nu...

Hvorfor perger artiklen på et job i Europa? Det er da i Nord Korea der venter et topob til den Store Rorgænger AFR.

... han skal da have et job i Bilka som kassedame, det gik jo fint da han var skattemester.

Fogh har alle de kvalifikationer, der kræves til en international toppost, hvor menneskelige kvaliteter er en by i Rusland. Han lefler, han eftersnakker, han smisker og gør, hvad der forventes. Den slags er der jo rigtigt mange af rundt omkring, så måske bliver det slet ikke til noget med Fogh og Fællesskabet? Men regn roligt med at det bliver en mand med lignende og dybt forudsigelige egenskaber.