Læsetid: 2 min.

Irlands nej var 'forudsigeligt'

Resultatet var forudsigeligt, siger Sinn Feins partileder Gerry Adams om det irske nej til Lissabon-traktaten
14. juni 2008

DUBLIN - "Dette resultat var forudsigeligt. Det siger sig selv, at man ikke kan vinde en folkeafstemning hvis man indrømmer at man ikke selv har læst traktaten."

Det siger Sinn Feins leder Gerry Adams i et eksklusivt interview med Dagbladet Information.

Gerry Adams parti - der også er kendt som den politiske fløj af terrororganisationen IRA - var det eneste af partierne i det irske parlament, der var imod traktaten.

"Det er folkets svar på den politiske elites arrogance. Og befolkningen har vist, at de ikke mente, at dette var det optimale resultat. De har sendt et klart budskab om, at denne traktat skal genforhandles - hvis den da ikke skal smides helt væk," siger Gerry Adams.

Personligt nederlag

Kort efter klokken fem dansk tid erklærede de valgtilforordnede, at et flertal på knap 54 procent af de irske vælgere havde stemt nej til Lissabon Traktaten. Resultatet er især et personligt nederlag for premierminister Brian Cowen. Han har sat hele sin personlige prestige ind på at få traktaten vedtaget.

"Det er et katastrofalt resultat for an Taoiseach (betegnelse for den irske premierminister, red.). Jeg mener det bør få personlige konsekvenser for ham. Jeg mener ikke, han kan fortsætte på sin post nu, hvor vælgerne har vendt ham ryggen i et så væsentligt spørgsmål," siger Gerry Adams.

Selvom Sinn Fein var det eneste parti, der var imod traktaten var modstanden ikke identisk med Sinn Fein. Nej-siden blev domineret af den tidligere ukendte internetmillionær Declan Ganley. Ganley etablerede tidligt i kampagnen organisationen Libertas. Denne blev finansieret af 1.3 millioner af hans personlige formue. Det er blevet nævnt, at Ganley har kontakter med det britiske konservative parti. Det afviser han selv. Han har sågar truet modstandere med retssager, hvis de beskylder ham for dette.

Iagttagere mener, at Ganleys penge udgjorde forskellen.

"Det er noget helt nyt i irsk politik, at vi ser penge i folkeafstemninger. Hidtil har det været folket imod eliterne. Men denne gang har rollerne været byttet om. Det har været regeringen, der har haft for få penge," siger Professor Michael Gallagher fra Trinity College, en af Irlands mest fremtrædende valgeksperter til Dagbladet Information. Traktatens skæbne er nu uvis. Den irske forfatning siger, at enhver ændring i de europæiske traktater kræver en folkeafstemning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu