En gradvis nedbringelse af sygefraværet med 20 procent frem mod 2015 skal være med til at finansiere bedre service i kommunerne i de kommende år.
I en ny handlingsplan, som finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) offentliggjorde i går, forventer regeringen således, at kommunerne allerede fra næste år kan hente op til 300 millioner kroner ved at markant færre pædagoger, hjemmeplejere og andre kommunalt ansatte melder sig syge. Og i løbet af de kommende syv år er gevinsten potentielt op til over to milliarder om året, sammenlignet med i dag, lyder det. Men en tilsvarende indsats blandt de statsansatte har slet ikke givet tilsvarende resultater. Her er det gennemsnitlige sygefravær de sidste syv år tværtimod steget - fra 7,4 årlige sygedage pr. medarbejder i 2000 til ni sygedage pr. medarbejder sidste år, viser tal fra Personalestyrelsen.
Formand Erik Fabrin (V) fra Kommunernes Landsforening ryster på hovedet af prognoserne i handlingsplanen, som han betegner som "skrivebordsarbejde".
"Medarbejderne bliver ikke raske, bare fordi man ønsker at nedbringe sygefraværet. Vi kigger meget gerne området igennem en ekstra gang - men bare lige at kvantificere gevinsten til et par milliarder, det er lige lovligt løst", siger Erik Fabrin, der ligeledes tager afstand fra en række andre af prognoserne i Lars Løkke Rasmussens 60-siders handlingsplan.
"Kommunerne har allerede sparet en stor del af de penge, som regeringen nu mener, vi skal spare én gang til", siger han.
Fiktive besparelser
Planen rummer ambitioner om kommunale effektiviseringer og besparelser for over fem milliarder kr.
Den kommer mandagen efter, at kommunerne og regeringen havde deres første møde i de svære forhandlinger om næste års budgetter - og ugen efter en større debat om, at der til næste år stort set ikke er økonomi til vækst i kommunal service og investering, når regeringens valgløfter og allerede vedtagne planer er finansierede.
"Men så skulle regeringen da hellere melde rent ud og sige til borgerne, at nu er vi nødt til at tage en pause på væksten i serviceniveauet på det kommunale område, og så tage ansvaret for det. Det er da bedre end at foregøgle befolkningen, at der er plads nok - fordi der er en masse fiktive besparelsesmuligheder i de kommunale budgetter", siger Erik Fabrin.
Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole er enig. Han betragter Lars Løkke Rasmussen handlingsplan som udtryk for en "Excel-argumentation".
"Man kigger i et regneark og ser, at der er nogle forskelle mellem kommunerne og siger, 'det kan ikke passe'. Det er en meget overfladisk betragtning, for kommunerne er indrettet på vidt forskellige måder. Det er meget tvivlsomme og teoretiske besparelser, som man ser forude", siger han og henviser netop til den foreslåede indsats mod sygefraværet.
Presset økonomi
"Staten har selv demonstreret, at man stort set ikke haft nogen succes med at nedbringe sygefraværet - så er det lidt flot at gå ud at sige, at kommunerne bare skal gå ud og gøre det", siger Roger Buch.
Han tror på, at det også i år vil lykkes kommuner og regering at nå til enighed. Men han peger på, at kommunernes økonomi er mere presset end længe: " Der er en masse ting, der spiller sammen og som over årene begynder at virke hårdere og hårdere for kommunerne: Skattestop, udgiftsstop, udligningsreform og senest kommunalreformen. Kommunerne klager jo altid over, at de har for få penge, men i år skal man nok tage det mere alvorligt. Regeringen siger, at der stadig er masser af overflødigt kommunalt fedt, man kan skære væk. Men dét fedt har kommunerne allerede skåret meget af ", siger Roger Buch.
Lars Løkke Rasmussen havde i går ikke mulighed for at give en kommentar.
