Læsetid: 4 min.

Kommunal socialindsats sikret, men ingen forbedringer

Kommunerne slipper for at spare en milliard og får fyldt et stort hul i socialbudgetterne op. Men borgerne skal ikke forvente forbedringer i servicen
KL-s formand, Erik Fabrin, Velfærdsminister Karen Jespersen og finansminister Lars Løkke Rasmussen efter at regeringen og kommunerne i går havde indgået en aftale om næste års kommune-økonomi. Aftalen indeholder bl.a. 650 mio. kroner til at dække uforudset store sociale udgifter.

KL-s formand, Erik Fabrin, Velfærdsminister Karen Jespersen og finansminister Lars Løkke Rasmussen efter at regeringen og kommunerne i går havde indgået en aftale om næste års kommune-økonomi. Aftalen indeholder bl.a. 650 mio. kroner til at dække uforudset store sociale udgifter.

Benita Marcussen

Indland
17. juni 2008

De danske kommuner får nu en ekstraordinær pengeind-sprøjtning til at dække et uforudset stort hul i socialbudgetterne. Det sker som led i aftalen om næste års kommuneøkonomi, som regeringen og KL blev enige om i går.

"Det sociale område får nu helt nødvendigt tilført 650 millioner kroner. Det bety-der, at vi næste år har økonomi til at opretholde samme niveau som i år. Og det er vi meget tilfredse med," siger Erik Fabrin, der er formand for KL.

Som beskrevet i Information i sidste uge, er den sociale indsats i kommunerne truet af, at udgifterne til for ek-sempel anbringelser af børn langt har overskredet det niveau, man forventede, da kommunerne overtog en række socialopgaver fra de nedlagte amter, og de nye kommunale budgetter blev vedtaget. Og samtidig kræ-vede regeringen, at kommunerne skulle bøde med én milliard kroner, som de havde overskredet kommunalaftalen fra sidste år med.

Det fik Erik Fabrin til at ad-vare mod, at det kunne gå "rablende galt" blandt andet med indsatsen over for social udsatte børn og unge - og det fik til sidst regeringen til at lytte: De 650 millioner blev bevilget - og milliardkravet røg tilbage i skuffen.

"Det var i sidste ende et spørgsmål om, hvem der havde den største nøddeknækker", betegner Erik Fabrin situationen.

Begrænset begejstret

Formand Peter Albæk fra Børns Vilkår kalder sin reaktion for "begrænset begejstret".

"Jeg er glad for, at man nu erkender, at det ikke er ud-tryk for frås, når kommunerne overskrider budgetter for det sociale område og udsatte børn," siger han.

"Men til efteråret har ministeren bebudet en 'barnets reform' - og der tror vi, at der er behov for at investere nogle flere penge. Vi ser massive problemer på det her område, som bliver større, hvis man ikke får lavet de rigtige løsninger," siger Peter Albæk.

Og flere penge er der ikke mange af. Foruden de 650 millioner til hullerne på socialområdet får kommunerne også 350 millioner kroner ekstra til service. Men de penge er imidlertid ikke mere, end hvad kommunernes serviceudgifter forventes at stige med helt automatisk - blandt andet som følge af et stigende antal ældre.

Samtidig er der blevet slækket på pengene fra den kvalitetsfond, som over de næste ti år skal tilføre 50 milliarder kroner til byggeri og renovering af folkeskoler, institutioner m.m.: Kun én milliard er det blevet til næste år - og det er ikke udtryk for noget løft overhovedet, siger SFs uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge.

"Når der er eksperter, der siger, at det koster ikke mindre end 70 milliarder at få de danske folkeskoler på niveau med, hvad man kan forvente i det øvrige samfund, så er det her simpelthen for fattigt", siger hun.

Ingen sammenhæng

Det er Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), helt enig i. Trods sit medlemskab af KL's bestyrelse valgte hun i går at gå ud og kritisere kommunalaftalen.

"Jeg mener ikke, at man med den aftale kan give bor-gerne, hvad regeringen har stillet dem i udsigt. Der er ingen sammenhæng mellem løfterne og de penge, der er stillet til rådighed, " siger Ritt Bjerregaard - der dog understreger, at Københavns Kommune nok skal overholde aftalerne.

Også andre steder i det kommunale bagland er entu-siasmen over den nye aftale til at overskue.

Eva Nejstgaard fra Allerød Kommune er en af de i alt 10 konservative borgmestre, der forrige uge kritiserede regeringen for at give alt for lidt frihed og for få midler til kommunerne. Den kritik er der ikke blevet lyttet meget til i aftalen, synes hun.

"Det kan godt ærgre mig lidt, når nu en række borgmestre samlet peger på, hvor skoen trykker. Vi bliver holdt i meget stramme tøjler - og det, som de i regeringen går og lover, har jeg i hvert fald svært ved at levere til borgerne," siger Eva Nejstgaard.

En anden af de konservative borgmesterkritikere, Mi-chael Ziegler fra Høje Tåstrup, peger på bureaukrati og de mange puljer, som kommunerne skal søge og modtage penge igennem, som noget, han gerne så ændret.

Mere statslig afbureaukratisering og opgør med usmidige regler var KL's kontante svar på den handlingsplan, som finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) offentliggjorde kort før for-handlingernes start. Her krævede regeringen kom-munale effektiviseringer af administration og indkøb for én milliard kroner allerede næste år.

Deles i porten

Men resultatet blev, at rege-ring og kommuner deler i porten. Skal der findes en milliard kroner, skal halvde-len komme fra effektivise-ringer i kommunerne - mens Lars Løkke Rasmussen skal forenkle regelbøvl og bureaukrati for den anden halvdel.

"Men det skal vise sig i praksis, om det holder. Det er jo ikke regeringen alene, men også Folketinget, der godt kan lide at detailregulere med puljer og andet. Så jeg kan da godt have mine tvivl," siger Michael Ziegler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her