Læsetid: 2 min.

Livet kom måske pr. meteor

Byggesten til gener er blevet fundet i en meteor. Det betyder måske, at livet tog sin begyndelse ved hjælp af molekyler fra det ydre rum, som ankom for mere end 3,6 milliarder år siden
25. juni 2008

Videnskabsfolk har fundet en meteor, der indeholder komplekse organiske kemikalier, der kan bruges til at danne molekyler, der reproducerer sig selv, og er den afgørende genetiske bestanddel i alle kendte livsformer, nemlig både dna og rna.

Skønt organiske molekyler som sukker og aminosyrer er blevet fundet i meteorer tidligere, er det første gang, at videnskabsfolk har fundet bevis på eksistensen af kemiske forbindelser fra det ydre rum, der kan bruges til at danne gener. De to substanser hedder uracil og xanthin, og de er forløbere for de byggestensmolekyler, der er kendt som nukleo-baser og hjælper med at opbevare og overføre genetisk information fra en generation til den næste - et af de afgørende tegn på liv.

Gammel meteor

Videnskabsfolk har fundet de to byggesten ved analyse af en meteor, som faldt ned i nærheden af den østrigske lilleby Murchison den 28. september 1969. Det er tidligere blevet påvist, at Murchison-meteoren indeholder sukkerstoffer og fosfater - to andre væsentlige bestanddele i dna og rna.

"På det sammensatte niveau har vi i en enkelt meteor alle de grundlæggende komponenter, der skal bruges til at danne dna-byggesten," siger professor Mark Sephton fra Imperial College London, som leder forskerholdet

"Det er ikke nok til fuldt ud at forklare livets oprindelse, men vi har her en del af puslespillet. Opdagelsen underbygger forestillingen om, at livets byggesten kom fra det ydre rum."

Livets oprindelse er et af videnskabens største uløste mysterier. Videnskabsfolk har hævdet, at livet må være begyndt med simple organiske molekyler, som på en eller anden måde opnåede evnen til at reproducere sig selv i et vandholdigt miljø.

Teorier

De første forstenede tegn på liv dukkede op i jordiske klipper, der dateres til at være omkring 3,5 milliarder år gamle. Og man ved, at Jorden blev udsat for et bombardement af meteorer for mellem 3,8 og 4,5 milliarder år siden.

I omkring 40 år har videnskabsfolk gættet på, at disse meteorer, som er brudstykker af de større asteroider, der blev til overs ved solsystemets oprindelse, kan havde bragt de simple organiske molekyler til Jorden, som blev brugt i de første livsformer.

Den seneste opdagelse af nukleobaser i Murchison-meteoren bestyrker yderligere forestillingen om, at de organiske molekyler, der er nødvendige for genetisk arv, har deres oprindelse i det ydre rum, siger Zita Martins fra Imperial College, hovedforfatteren til rapporten, som blev trykt i magasinet Earth and Planetary Science Letters.

"Tidligt liv kan have overtaget nukleobaser fra brudstykker af meteorer og brugt dem til genetisk kodning, der har gjort dem i stand til at overføre fordelagtige træk til senere generationer," siger dr. Martins.

Denne søgen efter tegn på liv i meteorer er omstridt. Ikke desto mindre står det klart, at organiske molekyler af overraskende kompleksitet synes at være allestedsnærværende ude i rummet, både på asteroiderne, der kredser i solsystemet, og på meteorerne, der er blevet undersøgt på Jorden, siger professor Sephton.

"Fordi meteorerne udgør overskudsmateriale fra dannelsen af solsystemet, kan afgørende livskomponenter, heriblandt nukleobaser, meget vel være spredt over hele kosmos," siger han.

© The Independent og InformationOversat af Sara Høyrup / texthouse.eu

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu