Læsetid: 5 min.

Lokalpolitikeren er en truet art

Strukturreformen har kostet de folkevalgte indflydelse og sendt magten i armene på ministre og kommunale embedsmænd. Fremover kan det blive svært at få lokale borgere til at stille op til byrådene, advarer forskere bag ny bog
De folkevalgte politikere risikerer at miste lokalsamfundets opbakning, i takt med at deres reelle magt svinder ind, mener forskere.

De folkevalgte politikere risikerer at miste lokalsamfundets opbakning, i takt med at deres reelle magt svinder ind, mener forskere.

Kristian Juul Pedersen

30. juni 2008

Christiansborg, ministerierne og de kommunale embedsmænd er gået styrket ud af strukturreformen, mens lokalpolitikere i stigende grad bliver kørt ud på et sidespor. Sådan lyder konklusionen i en ny bog, som fem forskere fra Aalborg Universitet står bag. Via spørgeskemaer og interview med kommunaldirektører har de undersøgt reformprocessen i samtlige af landets kommuner. Og mønstret er klart - lokalpolitikerne har fået stadigt mindre at skulle have sagt:

"Det typiske mønster er, at kommunalpolitikerne fastsætter nogle overordnede mål, mens de overlader det til embedsmandsapparatet at køre butikken," siger professor Peter Kragh Jespersen, som er medforfatter til bogen:

"Hvis man sammenligner med tidligere, så er politikerne kommet meget langt væk fra den daglige forvaltning, og dermed har de både mistet indsigt og indflydelse på, hvad der foregår," siger han.

Ifølge forskerne er lokalpolitikerne presset fra to sider: For det første er Folketingets og ministeriernes lyst til at detailregulere, hvad der foregår i kommunerne, vokset kraftigt. Og for det andet har de fleste kommuner efter reformen valgt en politisk og administrativ styreform, der placerer de folkevalgte meget langt fra det daglige kommunale arbejde. Hvor man tidligere havde politiske udvalg, som spillede tæt sammen med tilsvarende faglige forvaltninger, betjenes politikerne nu af en direktion, der ofte ikke har direkte forbindelse til de enkelte forvaltninger:

"Direktionerne er kommet ind som et mellemled mellem politikerne og embedsmændene, så der er blevet længere fra politikerne og ned til, hvad der egentlig foregår," siger Peter Kragh Jespersen.

Embedsmænd med magt

At kommunalpolitikerens rolle har ændret sig oven på strukturreformen, kan tidligere borgmester i Brande Kommune Preben Christensen skrive under på. I sin regeringstid frem til sammenlægningen med Ikast Kommune i 2007 var han stort set med i samtlige beslutninger i kommunen - og kunne følge dem til dørs i det daglige kommunale arbejde. Sådan er det ikke i den nye Ikast-Brande Kommune:

"Og jeg forstår ikke, hvordan man har kunnet sælge kommunalreformen på, at den ville bringe os tættere på borgerne. Der er jo sket det præcist modsatte. En borgmester for 40.000 mennesker kan ikke være borgmester på samme måde, som jeg var," siger Preben Christensen, der i dag er viceborgmester i den nye storkommune.

Han mener, embedsmændene har fået langt mere magt end tidligere:

"Politikerne inde i byrådet kan ikke lide, jeg siger det, men det er embedsmændene, der styrer mere og mere. Politikerne bliver overdænget med læsestof, som de ikke kan nå at sætte sig ind i, og konsekvensen er, at de bare siger ja til alt, hvad forvaltningen kommer med."

Ren matematik

Ifølge kommunalforsker og lektor på Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch er der ingen tvivl om, at embedsmændene i de nye storkommuner agerer mere selvstændigt end tidligere.

"Det er ren matematik. Det er det samme antal beslutninger, der skal træffes, men hvor der før var 4.700 lokalpolitikere er der i dag kun 2.500," siger han.

Det betyder, at politikerne ikke kan nå at sætte sig ind i alle sager, og ofte må forlade sig på embedsmandsværket, som de senere år er blevet stadigt mere professionelt og specialiseret:

"En ting er, at politikerne nu skal tygge sig igennem flere sider. Men siderne er også blevet kvalitativt bedre - altså mere gennemarbejdede og med færdige indstillinger. Så det kræver en større kamp at gøre op med embedsmændene, hvis man er uenig," siger han.

Ifølge Peter Kragh Jespersen betyder forvaltningens øgede indflydelse, at politikerne har bragt sig selv på kant med den kommunale styrelseslov. Den siger, at det er kommunalbestyrelsen og udvalgene, der har ansvaret for forvaltningen:

"Og hvis lokalpolitikerne ikke i praksis sørger for at have indsigt i forvaltningen, så har de kun det formelle og ikke det reelle ansvar," siger han.

Det er dog ikke på alle punkter, at lokalpolitikerne i de nye storkommuner har mistet indflydelse og magt, mener Roger Buch:

"Kommunalpolitikerne har måske mistet noget af deres detailkendskab, men de har omvendt vundet mere handlekraft. Hvis man skal træffe upopulære beslutninger, som for eksempel at lukke en skole eller et bibliotek, så er det i dag lettere at gøre, fordi det samlet set er en mindre andel af borgerne, som bliver berørt af det," siger Roger Buch og tilføjer:

"Om det er en positiv eller en negativ udvikling, er et politisk spørgsmål. Som forsker kan jeg bare konstatere, at det er sådan, det er blevet."

Nødvendig reform

Forskningsleder på Anvendt Kommunalforskning (AKF), Henrik Christoffersen, ser anderledes positivt på reformen. Han er enig i, at lokalpolitikerens rolle har ændret sig, men mener samtidig, det er nødvendigt, hvis den offentlige velfærdssektor skal kunne tilpasses videnssamfundet:

"Før reformen var de beslutninger, lokalpolitikere skulle træffe, meget lige til: 'Hvor skal de varme hænder sættes ind?' osv. Folkevalgte lægfolk i kommunalbestyrelserne har netop deres styrke i forhold til at foretage den slags prioriteringer. Men når det ikke længere kun handler om at prioritere, men også handler om at have viden om teknologier, der kan give øget service, så får jobbet mere karakter af overordnet ledelse. Og det er ikke en opgave, som ligger til højrebenet for folkevalgte lægfolk, men er snarere en professionel ledelsesopgave."

Henrik Christoffersen mener ikke, at der er demokratiske problemer i den nye struktur:

"Jeg mener ikke, at den struktur, der er skabt nu, nødvendigvis er ensbetydende med, at det kommunale demokrati står svagere. Men det er klart, at det mere professionaliserede embedsmandsværk også fordrer, at de folkevalgte politikere har stærke kompetencer som bestyrelsesmedlemmer," siger han.

Flugten fra byrådene

Spørger man Peter Kragh Jespersen er der dog al mulig grund til at være bekymret over strukturreformens konsekvenser for det lokale nærdemokrati:

"Den nuværende reform lægger op til, at lokalpolitikere blot skal være en slags ydre kontrollanter i forhold til forvaltningen. Og det er ikke tilfredsstillende, hvis man som politiker ser det som sin opgave at udvikle et lokalt område og gøre noget for borgerne," siger Peter Kragh Jespersen, som frygter, at det fremover kan blive svært at få lokale borgere til at stille op til byrådene:

"Man skal ikke tro, at man fortsat kan engagere og rekruttere lokalpolitikere til kommunalbestyrelserne, hvis ikke de har noget reelt at skulle have sagt. Og man skal heller ikke tro, at befolkningen vil bakke op om dem. De folkevalgte skal udstyres med en vis portion handlekraft, ellers kan man lige så godt indføre en decentral opgaveløsning uden lokale politikere. Danmark er jo ikke større, end at landet udmærket kan regeres fra København".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu