Læsetid: 8 min.

Det var ment som en håndsrækning, men blev oplevet som et overgreb

Intentionerne var ædle ved mandagens storstilede høring om prostitution i Danmark. Desværre endte dem, der skulle hjælpes, med at blive alvorligt såret
Man ser hvad man vil se. De sexarbejdere, der var tilstede på den konference, som Kvinderådet havde arrangeret, følte sig befamlede over kun at blive talt om, uden at nogen tilsyneladende var interesserede i at høre, hvordan de selv oplever deres liv

Man ser hvad man vil se. De sexarbejdere, der var tilstede på den konference, som Kvinderådet havde arrangeret, følte sig befamlede over kun at blive talt om, uden at nogen tilsyneladende var interesserede i at høre, hvordan de selv oplever deres liv

Karim Sahib

6. juni 2008

Det handlede om at blive klogere på købesex. Hvem køber, hvem sælger? Er de ofre eller erhvervsdrivende? Hvad sælger de, hvorfor gør de det, og hvad skal samfundet gøre ved det? Frem for alt: Kan vi lære noget af svenskerne, der har kriminaliseret 'torsken', som sexkunder benævnes hinsidan.

Små 200 mennesker var samlet i landstingssalen på Christiansborg, og intentionen syntes ikke til at tage fejl af: Vi skal finde ud af, hvordan vi løser de problemer, der er forbundet med sexindustrien; hvordan hjælper vi dem, der har brug for hjælp. Paradoksalt nok endte dem, der skulle hjælpes, med at føle sig misbrugt:

"Det, jeg har oplevet i dag, er den største menneskelige nedværdigelse. Jeg var engang udsat for en voldtægt, men det her er værre," sagde Pernille bagefter. En anden sexarbejder, Sus, følte sig "krænket, overhørt og undertrykt", mens Maj kaldte det "modbydeligt, rent ud sagt. Jeg føler mig psykisk voldtaget".

Forinden var gået syv timer med oplæg fra en lang række personer, hver især med deres tilgang til emnet: Sociologen, antropologen, filosoffen, juristen, repræsentanter fra kvindeorganisationerne og politikere fra Danmark og Sverige. Nogle var imod at kriminalisere kunderne, andre var for; nogle snakkede om at sikre de prostitueredes rettigheder, andre om at sikre samfundets værdier.

Som for eksempel Peter Thielst, filosoffen, der var første person på talerstolen. Han forklarede, at det i bund og grund er et spørgsmål om, "hvad der skal være til salg på samfundets hylder". Vi gør, hvad vi kan, for at begrænse udbuddet af ftalater, revolvere og lignende skadelige produkter, og det samme bør gøre sig gældende med købesex, lød argumentet. Om ikke andet, så "for at vise, hvilket civilisatorisk niveau vi er nået op på". Peter Thielst beklagede den forbløffende kulturelle holdningsløshed ikke mindst hos beslutningstagerne, "der insisterer på undersøgelser og redegørelser", inden de forholder sig til problemet. Han kaldte det "patriarkatets inerti" og efterlyste stillingtagen nu.

Næste taler var det svenske riksdagsmedlem Carina Ohlsson, der fortalte om prostitution fra et svensk perspektiv. Hun refererede fra ransagningen af et bordel, hvor en kvinde havde været tvunget til at være sammen med 450 mænd på 40 dage. "Systematisk tortur," som hun kaldte det. Da det efterfølgende blev påpeget fra salen, at der i nævnte tilfælde tydeligvis var tale om trafficking, svarede Ohlsson, at der "ikke er skarpe grænser mellem almindelig prostitution og menneskehandel", og nævnte så Stockholm-syndromet (et psykologisk fænomen, opkaldt efter en gidseltagning i den svenske hovedstad i 1973, hvor ofrene udviklede positive følelser over for forbryderne og negative følelser over for politiet, red.) som en forklaring på, hvorfor de prostituerede af og til så anderledes på sagen.

Den spredte hovedrysten og de slet skjulte mishagsytringer fra salen var kun forvarsler om de protester, der skulle komme senere.

Først fik europaparlamentariker Britta Thomsen (S) ordet for en kort kommentar, og mindede om, at prostitution i dag er en alvorlig sag med menneskehandel og kyniske bagmænd. "Det er ikke længere bare Karen i kæret, der giver en handicappet et blowjob", som hun sagde.

Selvbedrag eller voldtægt

En kvinde på bagerste række fik ordet. Hun præsenterede sig som Lise, tidligere gadeprostitueret og hjemløs.

"Nu har jeg været til flere af den her slags forsamlinger, og jeg går altid herfra og føler mig voldsomt krænket. Hvorfor føler jeg mig så krænket?" spurgte hun for selv at svare:

"'Karen i kæret, der giver handicappede et blowjob' - hvad er det for en måde at omtale andre mennesker på? De overgreb, jeg eventuelt har lidt som sexarbejder, er intet at regne for dem, jeg bliver udsat for her. Det er her i salen, overgrebet finder sted. Det er her stigmatiseringen sker, sagde hun, mens hun kæmpede med en stemme, der var ved at knække over.

"Men mine udtalelser bekræfter jo så nu, at jeg lider af Stockholm-syndromet. Jeg har efterhånden 10 års erfaring som socialarbejder, så det bør jeg nok selv have forudsætningerne for at vurdere."

Peter Thielst replicerede:

"Hvis du er så stødt, er det nok et eksempel på, at du bevæger dig i en branche, hvor man ikke må tale om, hvad der foregår," sagde Thielst. Opgivende suk og 'nej!'-udbrud bredte sig i salen. Thielst forsatte og gav sit bud på, hvorfor de prostituerede forsvarede deres erhverv:

"De fleste af os har en tendens til at lide af det selvbedrag, der gør os overloyale over for vores arbejde."

Protesterne blev højlydte, en ung kvinde på forreste række vendte sig forarget i sædet. Pernille, som hun hedder, fik senere ordet. Efter en hel dag med fornedrelser, vidste hun dårlig nok, hvor hun skulle starte, forklarede hun:

"For det første: Jeg er ikke prostitueret, jeg er sexarbejder. For det andet: Jeg sælger ikke min krop, jeg sælger en ydelse. Og nu får jeg så at vide, at 'det er falsk bevidsthed, Pernille'. Jeg er rasende. Det, jeg har overværet her i dag, er et overgreb. Det svarer til at blive voldtaget."

Pernille uddybede efter høringen:

"Jeg blev nødt til at komme med et udbrud. Det var simpelthen for meget. Jeg har ikke de store talegaver, så det er svært at give udtryk for sin frustration. At blive umyndiggjort af så mange mennesker på én gang ... jeg føler mig fuldstændig tom. 'Vi vil hjælpe dig,' siger de. Og så får man en kniv i ryggen."

Fra panelet forklarede sociolog Claus Lautrup, hvorfor høringen er med til at tegne et skævt billede af sexarbejde.

"Vi er nødt til at putte jer ind i en skal af total offergørelse, for vi kan ikke forstå, hvordan almindelige, fornuftige kvinder selv vælger sådan, som I gør. Det er tydeligt, at ingen af os kender en sexarbejder," sagde han, og beklagede, at debatten løber af sporet, fordi "vi udelukkende diskuterer på vores køns vegne. I stedet er vi nødt til at tage disse kvinder seriøst".

Antropolog Jeanett Bjønness understregede på samme måde vigtigheden af, at sexarbejderne bliver hørt:

"Deres største problem er, at de ikke føler sig anerkendt af dem, som taler om dem," sagde Bjønness, der er souschef ved rådgivnings- og værestedet Reden i Århus og i gang med at skrive ph.d. om prostitution og identitet. Hun understregede, at det ikke kun er i debatten om prostitution, at det skorter på anerkendelse:

"De oplever også en mangel på social anerkendelse. De har ikke tillid til det sociale system, fordi systemet taler om dem på en måde, der føles krænkende. Vi bliver nødt til at lytte til dem," sagde hun.

"Vi må spørge dem: 'Vil I hjælpes?' Og hvis ja: 'Hvad er så hjælp for jer?'"

Den svære dialog

Steen Schapiro fra Seksualpolitisk Forum tilbød før høringen at give sin taletid i panelet til repræsentanter fra Sexarbejdens Interesseorganisation, SIO, for, som han sagde fra talerstolen:

"De burde have stået her i stedet for mig. Den måde, man først og fremmest kan hjælpe dem på, er ved at lade dem komme til orde, og det, at de ikke er med i panelet i dag, er skadevirkende; at vi ikke hører deres stemmer er skadevirkende. De er vrede, og jeg forstår deres vrede."

Netop sammensætningen af panelet er et godt eksempel på, hvor svært det kan være for de forskellige fløje i debatten at komme i dialog, de gode hensigter til trods.

Kvinderådet, som arrangerede mandagens høring sammen med en række andre organisationer, havde som udgangspunkt besluttet sig for ikke at invitere sexarbejdere til at sidde i panelet. Men da en talskvinde for SIO ved navn Sus henvendte sig forud for høringen for at få officiel taletid, ændrede arrangørerne deres beslutning. Dog under forudsætning af, at hun optrådte under sit fulde navn. Som modvægt til Sus inviterede arrangørerne en tidligere sexarbejder med dårlige erfaringer fra branchen. Sus indvilligede i at opgive sit fulde navn til arrangørerne, men insisterede på kun at bruge sit fornavn over for offentligheden. Hun begrundede det med henvisning til den stigmatisering, sexarbejdere ofte er udsat for. Arrangørerne ville imidlertid ikke have delvist anonyme talere i panelet, og da Sus, ifølge arrangørerne, ikke henviste til andre medlemmer af SIO, der var villige til at optræde under fuldt navn, blev resultatet, at ingen sexarbejdere var med i de tre firemandspaneler, der var udgangspunkt for høringen. Noget, der vakte stor harme blandt flere af sexarbejderne i salen.

"Vi er ikke anset for relevante i høringen her. Vi er nægtet en stemme," lød det blandt andet fra en af tilhørerne. Ikke alle delte dette synspunkt.

"I har fået masser af taletid!" råbte en af tilhørerne hen over salen, da Maj Christensen, tidligere escortpige, for tredje gang i løbet eftermiddagen fik mikrofonen:

Men det er ikke ligegyldigt, hvilken side af talerstolen, man er placeret - om man er inviteret som taler eller som tilhører - siger Maj Christensen, der er koordinator i VIP Lounge, et netværk af og for sexarbejdere og sexkøbere:

"Jeg vil ikke kalde det taletid, når jeg skal sidde og bruge al min tid på at rette deres udokumenterede påstande. Det var den tid, jeg skulle have brugt på at fortælle om de prostitueredes hverdag. Vi kan ikke genkende os selv i det billede, der bliver tegnet af os sådan en dag som i dag."

"Det føles forkert, når andre skal fortælle, hvordan vi har det," fortsætter hun.

"Jeg savner, at vi selv kan fortælle om, hvordan vi oplever branchen og kunderne, i stedet for at høre andre fortælle om det. Man kan ikke læse sig til, hvad det vil sige at være prostitueret. Jeg havde selv fordomme om branchen før jeg gik ind i det. Og jeg ved, at de fordomme, man har i forhold til sådan et emne, kan være svære at lægge på hylden. Derfor vil vi gerne være en del af debatten og ikke bare nogen, der bliver talt om."

Maj Christensen følte sig eksempelvis forulempet, da Trine Baumbach, ph.d. i strafferet, udtalte fra talerstolen, at "staten har ret og pligt til at gribe ind, når borgeren kompromitterer sin menneskelige værdighed".

"Det er utroligt krænkende at få sådan noget at vide, fra en person som ikke ved, hvad det vil sige at sælge sex," siger Maj. "Det er som om, hun ikke tror, vi selv ved, hvad vi foretager os."

Maj blev også "gal", da Hanne Helth fra Dansk Kvindesamfund argumenterede for, at mænd ikke skal have ret til at "leje kvinders skeder, munde og anusser".

"Jeg er tilsyneladende bare en ting i hendes øjne," siger Maj. "Men det er ikke sådan, jeg oplever mit arbejde. Kunderne lejer ikke min skede, de køber min tid," siger hun. "Escort er ikke kun sex. Det handler ligeså meget om selskab. Nogle gange er det en middag og noget god vin og en hyggesnak, men selvfølgelig er der ofte sex involveret."

Paneldeltager Balder Mørk Andersen, MF for SF, var i modsætning til Maj ikke bekymret for de prostitueredes manglende taletid, for som han sagde i den afsluttende panelrunde:

"Mediernes dækning af denne høring vil ikke mangle SIO-stemmer." Og det er ikke nødvendigvis en god ting, understregede Mørk Andersen, der ikke havde stor tillid til mediernes fremstilling af dagens høring:

"Det vil være den sædvanlige viderekolportering af det drømmebillede af prostitution, som de mandlige kunder nyder godt af."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Falkesgaard
  • Storm Lillevang
Jens Falkesgaard og Storm Lillevang anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hej Nanna :-)

Jeg svarer gerne på dine spørgsmål.

"KAN New Zealand og DK i øvrigt sammenlignes uden videre mht. geografi, kultur?"

Der er tilstrækkelig mange ligheder til, at ganske meget af det, der gør sig gældende for sexarbejdere i New Zealand også gør sig gældende for sexarbejdere i Danmark.

"Kunne vi i DK ikke opnå samme resultater bare med den eksisterende lovgivning forudsat området blev prioriteret?"

Nej! - fordi den danske lovgivning forbryder sig mod hovedprincipperne i den New Zealandske, hvor det handler om, at sexarbejdere og deres branche skal have de samme rettigheder og pligter som alle andre i samfundet.

"Og VIL vi tillade rufferi i Danmark, som man gør på New Zealand?"

Hvis vi VIL som i New Zealand, så vil vi også fjerne rufferiloven.

"KAN vi stole på, at fordi en masse prostituerede, som er i lommen på alfonserne, nu lovliggjorde på New Zealand, siger at de er glade og tilfredse, også er det? Hvilken fremtid ville de have som prostituerede, hvis IKKE de sagde sådan?"

De er ikke i lommen på alfonser. De har fået rettigheder som andre på arbejdsmarkedet. Den New Zealandske forskning er så omfattende og grundig at hele tusinde sexarbejdere er med i undersøgelsen anonymt. Det er 42% af dem alle sammen. Der er tale om meget grundig og seriøs forskning.

"Kan vi stole på, at man i undersøgelsen også har fundet den prostitution, som foregår uden statens vidende? En sådan sektor findes i Tyskland og Holland side om side med den lovliggjorde"

Der findes ikke i New Zealand prostitution uden stattens vidende på samme måde, som der gør i Holland og Tyskland, idet prostitution i New Zealand netop er afkriminaliseret og ikke blot tungt reguleret som i Holland og i Tyskland.

Hvis man går ind på wikipedia artiklen om loven viser det sig blandt andet at der er forlydender om at der er kommet flere mindreårige prostituerede i NZ + at de prostutuerede arbejder under forhold, som vi slet ikke tolerer på det danske arbejdsmarked. De lejer sig ind på bordeller, hvor de skal betale en høj pris for at være og hvis der ikke er kunder en nat, må de reelt betale bordelejeren for at gå "på arbejde". Dvs de mister penge på at være taget hjemmefra og have siddet oppe hele natten på bordellet! Det er bordelejerenes og ruffernes marked.

Endnu en bekræftelse af SiOs tilhørforhold og loyalitet.

Desuden har fænomenet trafficking aldrig været stort i NZ, så hvordan det bliver i et område, hvor trafficking er et meget stort problem, hvis man gennemfører love, der ligner NZs tør jeg slet ikke tænke på. Og det kan de New Zealandske erfaringer intet sige om.

@Vibeke

Nu er det ved at blive muntert det her.

Rygterne om flere mindreårige prostituerede er ikke andet end falske rygter. Det er blevet sagligt over overbevisende tilbagevist i omfattende forskning udført a New Zealands universiteter.

At sexarbejderne arbejder under forhold, som vi ikke tolerere på det danske arbejdsmarked passer ikke. Hvis en dansk sexarbejder lejer et erhvervslokale for at modtage kunder og der ikke kommer nogen kunder skal hun jo betale lejen alligevel. Sådan er det også i andre brancher.

At problemet med trafficking skulle blive større af som følge af den New Zealandske lovgivning er der ikke belæg for at påstå. Tværtimod siger politiet, at loven har gjort deres muligheder i branchen bedre.

Nej, sådan er det ikke. For bordelejeren fungerer reelt som arbejdsgiver. Jeg skal sgu heller ikke betale for at sidde til rådighed, når der ikke er noget at lave på mit arbejde. Er det en hjælp at ophæve rufferiparagraffen og indføre en situation for prostituerede, hvor de reelt betaler bordeldrivende for at gå på "arbejde", så den der driver bordellet har en stor indtægt, der er sikret hver måned, imens de prostituerede i visse perioder sidder med underskud? Er det at gøre tilstanden bedre for prostituerede end den er i dag?

Og hvorfor mener I at de New Zealandske forskere er mere troværdige end de nordiske forskere, der påviser at det svenske sexkøbsforbud fungerer godt og skaber forbedringer og desuden påviser at prostitution er skadeligt? Kunne det handle om, at I har økonomiske interesser i bordeldrift og i udlejning af andre menneskers kroppe? De New Zealandske forskere befinder sig i et område at verden, hvor den velfærdsstat, som vi kender i DK, er ikke-eksisterende og hvor hyperliberalisme har været vilkåret i en del år. Er det sådan, det skal være i Danmark? Er det sådan vores arbejdsmarked skal fungere? Hvis vi skruer op for liberalismen er der helt sikkert mange potentielle prostituerede af den simple årsag, at der er flere fattige kvinder. Og det er selvfølgelig fedt, for dem der er ude på at lave penge på dem.

Og så kunne jeg da for øvrigt godt lide at vide, hvordan I har fået ind i jeres hoveder, at prostitution er den bedste hjælp for stofafhængige? Er dem, der hævder noget andet, også krænkere? Har I tænkt jer at igangsætte en kampagne for at få flere mandlige stofafhængige og måske også alkoholafhængige til at gå på gaden og prostituere sig, da prostitution ifølge den mail, som i sendte til de mænd, der er stået frem i forbindelse med kampagnen "Tag stilling mand" er den bedste løsning på et misbrugsproblem? Hvordan skal man forstå denne udmelding fra jer:

"'Gadepigerne', som i øvrigt udgør max 10 pct. af alle sexarbejdere i Danmark, fortæller alligevel ofte - når de ikke filtreres af andre - at sexarbejde ikke er deres problem, men deres løsning på egentlige problemer (ofte afhængighed af heroin, kokain eller benzodiazepin); den bedste, ja, eneste løsning de hidtil er stødt på. Vores opfordring skal lyde som følger: Lyt til sexarbejderne selv, i særdeleshed til 'gadepigerne', forstå hvad deres problemer nærmere består i og gå endelig i gang med at afhjælpe dem."

Læs resten hos på SIOs hjemmeside under punktet: "17.03.08 Mail til mænd der har taget stilling."

Jeres opfattelse af op og ned på arbejdsmarkedet og af social retfærdighed er dybt dybt uetisk og hører hjemme i samfund, hvor den hyperalistiske junglelov hersker.

@Vibeke

Faktisk - prostiution under den nuværende danske ikke-lovgivning er et laboratorium, hvor man kan se, hvordan det vil gå, hvis de allermest ekstreme liberalister - dem, som går ind for den allermest skrabede minimalstat - får deres vilje. At det ikke er ulovligt, men heller ikke anerkendt som erhvev, betyder at aktørerne selv har udviklet regler og normer, og sørger for at de bliver fulgt. Det fungerer i lange stræk fint, og det er faktisk en del af charmen ved prostitution, som det er i dag. Alle tager et ansvar, vel vidende at der ikke er andre, der gør det for dem. Således vil jeg påstå, at du møder mennesker fra deres allerbedste side i prostitution.

Men denne ultraliberalisme har bestemt også en negativ side. Den giver også spillerum til alverdens skumle typer, og det går specielt hårdt ud over de sårbare af de prostituerede - narkomanerne og indvandrerne. Det er derfor, man skal have en legalisering, hvor prostitution bliver bragt ind under lovens beskyttelse.

Det er trist liv at være stofafhængig prostitueret. Det er et fænomen, man skal bekæmpe. Men det er stofafhængigheden, der skal bekæmpes. Givet man nu engang er stofafhængig, kan det sagtens være det bedste valg at være prostitueret.Også for mænd, hvis de ellers kunne finde kunder.

Mig bekendt er der ingen nordiske forskere, der "har påviser at det svenske sexkøbsforbud fungerer godt og skaber forbedringer." De nordiske forskere, der har kigget på det, har fundet det umuligt at gøre de faktuelle virkninger af forbuddet op. Senest måtte Socialstyrelsen i Sverige give op:
http://www.socialstyrelsen.se/NR/rdonlyres/2549E8A3-2766-452B-9118-C5133...

Derimod er der en del forskere og andre, der mener, at det forbuddet har haft en positiv signalværdi og normskabende effekt. Men det er jo afhængigt af, hvilke normer man ønsker, og dermed et politisk frem for et forskningsmæssigt standpunkt.

Jeg må sige at lige når det gælder prostitution, så er det nok lettere af få overblik over forholdene, når man bor i et ørige i Stillehavet omkranset af vand til alle sider og med 1.700 km til nærmeste fastland - Australien!

Vi i Danmark lever modsat New Zealand i et åbent urbaniseret samfund, tæt bebygget, med åbne grænser til de andre lande i Europa, manglende grænsekontrol, manglende fysiske grænser.

Og som følge heraf har vi meget større og alvorligere problemer med trafficking og prostitution, end man har på New Zealand. Vi har næsten dobbelt så mange prostituerede pr. 100.000 indbyggere, som de har. (Ca. tal: DK:101, NZ: 54 - egen udregning) Og vi har langt dårligere muligheder for at styre udlændinges ageren i Danmark.

Vi har i flg Servicestyrelsen mindst 5.567 prostituerede i Danmark. Og de har kun 2.332 på New Zealand.

@TheHumanStain
Du synes altså med andre ord, at bagmændene indenfor prostitution i Danmark er nogle skumle, ubehagelige personer med enorm magt. Er du bange for dem, siden du pakker dit budskab ind i vat? Fortæl lidt mere. Vis lidt mere mod. Du er jo trods alt anonym! :-)

I hele denne diskussion om lovliggørelse af bordelvirksomhed overser modstanderne, at en lovliggørelse vil modvirke den ulovlige udlejning af lokaler til overpris, fordi de prostituerede jo netop reelt vil kunne konkurrere priserne ned på et legalt marked.

@Nanna

Nej, jeg mener ikke i almindeligehed at bagmænd i Danmark er skumle. Men der er plads til de skumle typer, fordi lovgiverne har besluttet sig til, at de prostituerede er de i eneste i vores hyggelige lille velfærdsstat, der ikke skal beskyttes af lovgivningen.

Jeg pakker ikke noget ind i vat. Tit ender disse diskussioner om prosititution i retoriske bravalla-slag - bestemt også fra min side. Nu var jeg bare lige i humør til at holde det stile og roligt nede på jorden. Jeg havde håbet, du ville værdsætte det :)

Men du er meget velkommen til at stille præcise spørgsmål, hvis der er noget, du ikke mener jeg har sagt ligeud.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er new zealænderne ikke bedre til at undersøge undergrundsmiljøer end hverken hollændere eller svenskere. Så hvorfor skulle konklusionerne på deres rapporter og optællinger af antallet af prostituerede være mere præcise end hollændernes og svenskernes?.I Sverige konkludere de således bare at prostitution er et meget svært område at få overblik over, hvilket er en langt mere sober konklusion end den new zealandske, der bare siger, at her går det fantastisk.

Mon TheHumanStain regner med, at de normer, der eksisterer i prostitutionsverdenen i dag vil forsvinde, hvis man fjerner rufferiparagraffen? I så fald, hvorfor? Kunne resultatet ikke tværtimod være, at de korrumperede bordelejere og ruffere nu ville komme til at opleve, at deres normer blev statssanktionerede, idet de blev gjort legitime og legale? Og dermed at den junglelov, der hersker nu, blot bliver endnu værre? Med afsmitning til andre dele af det danske arbejdsmarked, hvor det så også kunne blive legitimt at lade folk betale for at gå på arbejde og derved oparbejde en gæld til arbejdsgiveren?! Hvis det skal være som i prostitutionsverdenen i NZ, så er det der vi ender! Er det der vil skal hen med Danmark? Er det vores fremtid?

Prostitution tilbudt som terapi for alkohol- og narkoafhængige i forbindelse med eksempelvis lægekonsultationer? Læger og psykologer, der anbefaler prostitiution som livsforbedrende kur for narkomaner og alkoholikere? SIO er jo langt langt værre end New Zealands arbejdsmarkeds- og prostitutionslovgivning. SIOs verdensbillede er simpelthen derude, hvor kragerne vender!

@PeterH

Men det er netop det modsatte der er sket i New Zealand. De prostituerede må i nogle tilfælde betale for at gå på arbejde, imens rufferen er sikret en høj fast indtægt.

@Vibeke

Når de i New Zealand skal undersøge prostitution, har de den kæmpe fordel ift fx Sverige, at prostitution foregår nogenlunde åbent. Det fremgår af den rapport, jeg linkede til før, at prostitution foregår over hele Sverige. Men også at kun meget få af de svenske kommuner og politikredse ved, at det foregår hos dem. I Sverige findes prostitution i et mørkeland ift myndighederne, og det gør det jo svært at analysere området.

Normer findes jo i alle sammenhænge, og herunder i alle brancher. De vil også findes i legal prostitution. Men naturlige normer bliver svagere, når der er love og regler til at bestemme hvad der er rigtigt og forkert.

Men for øvrigt var det især normerne mellem prostituerede og kunder, jeg hentydede til. Der er uskrevne regler, som partnerne næsten altid overholder.

Du blander to ting sammen, når du taler om, at de prostituerede i NZ skal betale for at gå på arbejdet. Den prostituerde i det system, der beskrives, er ikke som sådan ansat - hun er i sin egen virksomhed, og betaler for at udnytte faciliteter omkring den. Sådan er det i alle liberale erhverv, hvor man skal betale husleje, markedsføring osv, uanset om man så rent faktisk sælger noget eller ej.

@Vibeke

Ville du da foretrække at de prostituerede var ansat af en arbejdsgiver i stedet for at være selvstændige erhvervsdrivende?

De prostituerede jeg har mødt, har været kvinder med ben i næsen og fremme i skoene. Stærke kvinder med selvbevidsthed. Efter min vurdering egner de sig langt bedre til at være selvstændige erhvervsdrivende end til at være ansatte.

Hvorfor tror du at der ikke findes noget i New Zealands mørkeland? Der er for eksempel rygter om øget prostitution blandt mindreårige. Hvorfor skulle de rygter være mindre sande end rygter om hvad der foregår i Sverige? Kan du ikke selv se, hvor ulogisk det er. Noget der er i mørke er ikke fremme i lyset, uanset hvilken lovgivning, der findes i et samfund. Hvorfor skulle det new zealandske politi have lettere adgang til kriminelle miljøer end det svenske? Den store forskel er for mig at se, at svenskerne erkender at de ikke ved, hvad der foregår i mørke - det gør new zealænderne ikke...

@Vibeke
Ifølge Socialstyrelsen i Sverige véd kun 17% af kommunerne og politidistrikterne om der overhovedet foregår prostitution i deres område på trods af, at det er spredt ud over hele landet.

I New Zealand har man næsten talt hver eneste og interviewet hele 42% af dem alle sammen bare inden for det sidste års tid.

Der er en hel vid verden til forskel på, hvad de 2 lande véd om deres egne sexarbejdere.

De særlige problemer du nævner for New Zealand med udnyttelse fra ruffere og flere mindreårige er pure opspind.

3 gange dokumentation for et stigende problem med børneprostitution i NZ, samt argumenter for, at det er lovgivningen samt fattigdom og sociale problemer der driver børn ud i prostitution:

http://www.nzherald.co.nz/section/1/story.cfm?c_id=1&objectid=10488619

http://www.scoop.co.nz/stories/PA0801/S00183.htm

"Friday, 25 January 2008

Turner on underage prostitutes

UnitedFuture deputy leader Judy Turner says the party is not far off completing its work with the Government on improving New Zealand’s responsiveness to the problem of underage prostitution and will be announcing details in the next few months.

“UnitedFuture, as part of our 2005 supply and confidence agreement with the Labour-led government, included an early review of some of the more concerning aspects of the sex industry that had come to light after the passage of the reform bill,” she said.

“They were the difficulty councils had in zoning brothels, the concerns about reported increases in under-age involvement and the many complaints about street soliciting and the impact that was having in some centres on local businesses.

“It would be foolish to pretend that there is not a client-driven market for young men and women and that this problem is not going to go away by ignoring it.

“While it is difficult to prove that the numbers of people involved in prostitution who are underage has risen, due to the fact that poor data on numbers involved in the industry have been kept historically, there is certainly anecdotal evidence that in certain centres underage involvement, particularly in street soliciting, have risen and folk are right to be concerned."

http://gvnet.com/childprostitution/NewZealand.htm

@Vibeke

Fejl sker, og du begik en ovenfor, da du fejlrefererede en Wikipedia-artikel for at sige, at prostitution fra umyndige var steget i NZ siden den nye lovgivning.

Det ville være gavnligt for debatten her, hvis du bare erkendte din fejl, i stedet for at finde mere eller mindre besynderlige links, der heller ikke dokumenterer det falske rygte, du kom til at sprede, og som du nu inisterer på må have noget på sig.

Den artikel, du har pastet ind, siger netop, at man IKKE kan bevise en stigning i umyndiges prostitution. Den taler blot om, at problemet nu er blevet synligt, hvilket det ikke var før. Når du netop selv her bringer en kilde, der taler om øget synlighed som følge af loven, modsiger du i øvrigt dig selv i forhold til dine foregående kommentarer.

Synlighed er i mine øjne en god ting, især når det gælder problemerne, og der er åbenbart et problem med det her i NZ.

Skulle du vende tilbage om dette emne, kan du evt. give et bud på, hvad "anekdotiske beviser" er for en fisk....

Prøv lige at læse de artikler, som de links fører til, lidt grundigere. Der er faktisk også et link til den New Zealandske stats linkssamling om problemet børneprostitution i New Zealand. Og den person, der taler i det citat, som jeg bragte, er selv medlem af den koalitionsregering der indførte liberaliseringen af prostitutionslovgivningen. De erkender faktisk at de har problemer med prostitutionen derovre, i modsætning til, hvad I påstår med den selektive dokumentation for forholdene i New Zealand, som I har bragt links til.

Du skal endelig ikke tro at den New Zealandske regering har den samme holdning til prostitution som dig. Som sagt, det kan godt være at de er væsentligt mere liberalistiske derovre end eksempelvis de danske socialdemokrater, men de betragter altså ikke prostitution som en form for terapi. Så langt ude er dog ikke.

@Vibeke

Den linksamling, du henviser til, stammer ikke fra nz's regering men fra en amerikansk professor.

Jeg har på intet tidspunkt afvist, at der findes problemer i nz's prostitution. Jeg har heller ikke læst andre her afvise det. Ligeledes har jeg heller ikke omtalt prostitution som terapi. Hvis det er det, med narkomanerne, du hentyder til, så er det naturligvis ikke sådan, at prostitution løser et afhængighedsproblem. Men det kan løse et pengeproblem.

@Vibeke

Her er, hvad der blev konkluderet i New Zealand's store rapport om emnet mindreårige sexarbejdere:

"Based on the research and the information provided to the Committee, the Committee does not consider the PRA has increased under age involvement in prostitution. The Committee believes the media coverage of under age involvement in prostitution has often created an exaggerated impression of the numbers involved. The Committee believes the passage of the PRA has raised awareness of the problem of under age prostitution, and that this is a positive consequence. A very small percentage of young people who are sexually active are active in the context of prostitution. Further, few young people, who can generally be termed ‘at risk’, are involved in prostitution."

Så behøver vi ikke diskutere det mere.

Nej, Martin, for hvis du tror ovennænte citat er vand på din mølle, så tager du gruelig fejl!

Jeg undersøger tingene, blandt andet på baggrund af dette citat og vender tilbage.... :-D

Glæd dig ikke for tidligt! Den eneste, som er uhæderlig her, er du, som går efter at beklikke andres hæderlighed og angriber dem personligt blot fordi de drager nogle andre konklusioner end du selv.

Lad os holde os til den saglige debat og gå efter hver især at belyse tingene så nuanceret som muligt. Derved bliver vi alle klogere omend ikke nødvendigvis enige!

Noget siger mig at I intet ved om hæderlighed. Hvad der er hæderligt er det, der er konsensus om sandhedsværdien af indenfor de berørte kredse. Og selv indenfor de cirkler, der har vedtaget loven, er der ikke konsensus. Følg selv de links som den New Zealandske regering har lagt ud og læs de New Zealandske dagblade.

Den new zealandske rapport er fyldt med overslag, og netop et resultat af at man har skullet nå til en eller anden form for enighed og her vælger man ofte de lavere angivelser af antallet af prostituerede. M.h.t. de "underage prostitutes" angiver man også at det kan være svært at anslå fordi, der er en masse udskiftning indenfor branchen. I og med at prostitution er blevet legaliseret har f.eks. politiet heller ikke så meget overblik over branchen. Hvis man læser konklusionen så siger den sådan set bare, at generelt er forholdene for prostituerede blevet bedre, men det er jo ikke det samme som at de er blevet "gode" og at ændret lovgivning er særlig effektivt i forhold til at klare problemerne indenfor prostitutionsbranchen. Som man konkluderer er der områder hvor der ikke er sket så store fremskridt som man havde kunnet håbe på , bl.a. hvad angår forholdene på de licenserede bordeller, hvor udnyttelse af de prostituerede stadigvæk finder sted. Som det er blevet sagt kan der jo også være en sort sektor, som man ikke har overblik over, fordi der kan være nogen, der ikke ønsker at blive registrerede. Et andet problem med rapporten er, at Prostitutes Collective som har lobbyet for den nye lovgivning, også er dem som har stået for interviewene af de prostituerede, det er normalt ikke det man ville forbinde med god forskningsskik.
Hvis man ser på de lande som "vi normalt sammenligner os med" som Holland og Tyskland så har lovgivnningen jo heller ikke afskaffet problemerne indenfor prostitutionsbranchen, m.h.t. til trafficking o.s.v. Der er også opstået en sort sektor, fordi der er prostituerede der ikke ønsker at lade sig registrere, på den måde er SiO jo nok heller ikke fortalere for alle prostituerede, når de ønsker registrering af de prostituerede. Den form for lovgivning kan måske snarere skabe en falsk form for tryghed, hvor man tror at man har tingene under kontrol, fordi de er blevet mere formaliserede. I det hele taget er det måske et problem i den her diskussion, at man gør lovgivningen til et problem og ikke selve ideen om prostitution. Problemerne indenfor prostitutionsbranchen er nok mere et resultat af selve prostitutionen, ikke den lovgivning der omgiver den. Her er et link til et andet syn på øget legalisering af prostitution.

http://www.rapereliefshelter.bc.ca/issues/prostitution_legalizing.html

Nu må vælgerne snart forstå, at venstrefløjspolitikerne er vælgerne langt overlegne, når det gælder indsigt, intelligens og forståelse.

Derfor må det være indlysende at venstrefløjspolitikerne selvfølgelig skal definere, bestemmer og kontrollerer enhver mellemborgerlig kontakt til mindste detalje.

Arrogancen er til at tage at føle på.

"Nu må vælgerne snart forstå, at venstrefløjspolitikerne er vælgerne langt overlegne, når det gælder indsigt, intelligens og forståelse."

Hvordor prøver du ikke at indgå i en dialog med de her "arrogante venstrefløjspolitikere", istedet for bare at være fornærmet?

Søren R

Jeg arbejder i dag og har desværre ikke tid til at skrive så meget...blev bare gjort opmærksom på at du skriver

".....SiO jo nok heller ikke fortalere for alle prostituerede, når de ønsker registrering af de prostituerede"

SIO ønsker ikke en registrering af alle sexarbejdere. SIO peger på den New Zealandske model hvor sexarbejderne har været inddraget i alle aspekter af lovgivningen. Det synes vi er eksemplarisk. Men jeg er godt klar over, at mange ikke mener man bør høre sexarbejderne eller på nogen måde have dem med ind over en sexarbejderlovgivning.

Det mener vi er helt forkert

Det er en helt bestemt lobbyorganisation, der har været inddraget, Sus, nemlig Prostitutes Collective, der har presset på for at få lovgivningen gennemført og, som Søren R gør opmærksom på, også er dem som har stået for interviewene af de prostituerede, hvilket normalt ikke er noget man ville forbinde med god forskningsskik. Man sætter heller ikke House of Prince til at undersøge tobakkens skadevirkninger eller mangel på samme, vel? En lobbyorganisation er ikke det samme som alle medlemmer af en bestemt socialgruppe. Prostitutes Collective er ikke en demokratisk valgt organisation, som prostituerede kan gå ind og stemme på, som deres repræsentanter eller alternativt forkaste gennem en nej-stemme. Organisationen har udråbt sig selv som repræsentant for alle prostituerede akkurat som I har udråbt jer selv som repræsentanter for alle.

@Søren
Der er næppe nogen tvivler på, at der stadig er masser af problemer omkring prostitution i New Zealand og den New Zealandske tilgang er ikke noget columbusæg.

Man kan vel nærmest sige, at der er nogle fordele ved prostitution, som gør, at det er svært at forestille sig, at prostitution holder op med at appelere til nogen. Det kræver f.eks. ingen uddannelse, arbejdstiderne er fleksible og indtjeningen er høj. Dette kan man også sige om mange kriminelle aktiviteter og fordelene appelerer også til f.eks narkomaner, der har et stort pengebehov, men som måske ikke passer til et almindeligt arbejde.

Der er også tale om en skjult befolkningsgruppe og at lave sociologiske undersøgelser i skjulte befolkningsgrupper er meget vanskelligt. Metoden er også grundigt diskuteret i New Zealand og det forekommer mig, at man er meget bevidst om de styrker og svagheder de forskellige metoder har.

Hvad jeg bl.a. finder sympatisk ved den New Zealandske tilgang er, at den er forekommer meget pragmatisk. Man gør sig ikke på forhånd nogen illusioner om, at man kan få hverken prostitution eller de tilknyttede problemer til at forsvinde. Tilgangen er, er man erkender, at prostitution er en del af samfundet og at man vil forsøge at mindske de problemer der er blandt udøverne med de midler, som samfundet har inden for sundhedsfremme, bemyndigelse og sikring af rettigheder for sexarbejdere.

Det er nemt nok at sige, at Sverige og New Zealand har mange af de samme problemer inden for prostitutionsområdet, men det er jo forventeligt idet væsentlige præmisser for prostitution er ens ligegyldigt, hvor det foregår og da der er grænser for, hvor meget man kan ændre i den branche ved lov, men når man f.eks både i Sverige og i New Zealand fortæller, at sexarbejderne er en skjult befolkningsgruppe, som det er vanskelligt at undersøge betyder det ikke, at den er lige skjult og lige vanskellig at undersøge begge steder.

Jeg mener, at New Zealand vælger at påtage sig en større aktiv rolle for at forbedre sexarbejdernes sundhed og trivsel. At man i New Zealand inerviewer 42% af alle sexarbejdere i evalueringen af lovens virkning imens man i Sverige slet ikke udtrykker ønske om at spørge én eneste under deres evaluering synes jeg, er et eksempel herpå.

Desuden:
SIO ønsker ikke registrering eller licens af den enkelte sexarbejder.

Jeg synes ikke diskussionen bør handle om "idéen om prostituion".

Jeg synes ikke ikke linket til den canadiske feministgruppes kampskrift bidrager med noget nyt og jeg synes den er usaglig og stærkt tendensiøs

En af ulemperne ved at gøre det lovligt at tjene på andres prostitution er, at mennesker, som før ikke kunne drømme om det, går ind og forsøger sig i den branche. Vi udvider kredsen som tjener på prostitution og som lokker andre til prostitution.

En anden ulempe er, at prostituion får et skær af at være et erhverv som alle andre. Prostitutionen bliver mere synlig i gadebilledet. Det betyder, at børn oftere konfronteres med det. De lærer, at det er i orden.

Dermed får flere piger den ide, at sådan vil de tjene deres penge. De lovlige bordelejere kan sige til dem, at når de bliver 18 år, så er de velkomne til at arbejde for dem.

For sådan er det på NZ. Den seksuelle lavalder er 16 år. Som 18-årig kan man begybde at arbejde på et bordel.

Der kan lovligt indrykkes annoncer, hvor man søger prostituerede. Unge piger ser disse annoncer og får ideen, at sådan kan man jo også tjene penge. Og endda mange flere penge, end ved almindeligt arbejde. Allerede som børn ser de disse fuldt lovlige annoncer.

Men der advares ikke om, at det kan have omkostninger i de samme annoncer. Der står ikke noget om, at det kan lukke mange døre med en sådan fortid ligesom det kan have høje personlige omkostninger.

Dette er noget, som diskuteres på New Zealand. Noget som virkelig bekymrer. Effekterne på de unge, hvad det gør ved dem, at voksensamfundet med prostitution som lovligt erhverv signalerer, at dette er helt ok.

Og det er der mange, som er skuffede over. Man er skuffede over Labour, som ønskede dette. Man skuffet over, at befolkningen ikke blev spurgt. At der ikke var en bred offentlig debat forud for lovreformen i 2003.

Man gik fra en situation, hvor det var forbudt at være prostitueret og over til at gøre dette såvel som at tjene store penge på prostitution til noget fuldt lovligt og accepteret og ganske normalt.

Men sådan tænker ikke alle på New Zealand. Men de forventer ikke, at deres regering indrømmer fejl så få år efter. Sverige fremhæves af nogen som et glimrende eksempel.

Men generelt er vidensniveauet lavt. Der debatteres ikke meget ud fra tal og fakta, for der er næppe meget at gribe fat i. Ved de mon, hvem der frekventerer prostituerede? Man mener, at det overvejende er yngre mænd. men holder det mon? Måske de bare ikke har fået lavet nogen undersøgelser?

En af ulemperne ved at gøre det lovligt at tjene på andres prostitution er, at mennesker, som før ikke kunne drømme om det, går ind og forsøger sig i den branche. Vi udvider kredsen som tjener på prostitution og som lokker andre til prostitution.

En anden ulempe er, at prostituion får et skær af at være et erhverv som alle andre. Prostitutionen bliver mere synlig i gadebilledet. Det betyder, at børn oftere konfronteres med det. De lærer, at det er i orden.

Dermed får flere piger den ide, at sådan vil de tjene deres penge. De lovlige bordelejere kan sige til dem, at når de bliver 18 år, så er de velkomne til at arbejde for dem.

For sådan er det på NZ. Den seksuelle lavalder er 16 år. Som 18-årig kan man begybde at arbejde på et bordel.

Der kan lovligt indrykkes annoncer, hvor man søger prostituerede. Unge piger ser disse annoncer og får ideen, at sådan kan man jo også tjene penge. Og endda mange flere penge, end ved almindeligt arbejde. Allerede som børn ser de disse fuldt lovlige annoncer.

Men der advares ikke om, at det kan have omkostninger i de samme annoncer. Der står ikke noget om, at det kan lukke mange døre med en sådan fortid ligesom det kan have høje personlige omkostninger.

Dette er noget, som diskuteres på New Zealand. Noget som virkelig bekymrer. Effekterne på de unge, hvad det gør ved dem, at voksensamfundet med prostitution som lovligt erhverv signalerer, at dette er helt ok.

Og det er der mange, som er skuffede over. Man er skuffede over Labour, som ønskede dette. Man skuffet over, at befolkningen ikke blev spurgt. At der ikke var en bred offentlig debat forud for lovreformen i 2003.

Man gik fra en situation, hvor det var forbudt at være prostitueret og over til at gøre dette såvel som at tjene store penge på prostitution til noget fuldt lovligt og accepteret og ganske normalt.

Men sådan tænker ikke alle på New Zealand. Men de forventer ikke, at deres regering indrømmer fejl så få år efter. Sverige fremhæves af nogen som et glimrende eksempel.

Men generelt er vidensniveauet lavt. Der debatteres ikke meget ud fra tal og fakta, for der er næppe meget at gribe fat i. Ved de mon, hvem der frekventerer prostituerede? Man mener, at det overvejende er yngre mænd. men holder det mon? Måske de bare ikke har fået lavet nogen undersøgelser?

@Nanna
Nogle af de ting, som er blevet diskuteret meget i New Zealand er netop, som du skriver.

1. Om flere vil vælge prostitution som følge af at fordømmelsen og stigmatiseringen af sexarbejdere forsøges formindsket.

2. Om børn lærer, at det er iorden og at flere af dem derved vælger det når de bliver 18.

Disse 2 forhold er blevet tilbagevist af de nye store undersøgelser.

Der er selvfølgelig mange mennesker også i New Zealand, som er imod loven og mener, at prostitution skal være forbudt og de er naturligvis skuffede over loven og dem der har vedtaget den.

Du skriver, at der ikke var en bred offentlig debat forud for lovreformen i 2003.

Der var en meget bred, meget intens og meget langvarig folkelig debat om emnet forud for lovreformen. Debatten startede i 1994 og tog for alvor fart fra 1999, da den blev bragt til parlamentet. Jeg kan næppe forestille mig et mere grundigt forarbejde end det, der er gået forud for netop denne lov.

Med de omfattende fakta der nu forligger fra store uvildige undersøgelser kan jeg ikke se, hvilke fejl regeringen har gjort.

Du skriver, at "generelt er vidensniveauet lavt". Det er simpelthen ikke rigtigt. Sammenlignet med andre lande er vidensniveauet endda meget højt.

Jeg undres såre, når Nanna skriver: "En anden ulempe er, at prostitu[t]ion får et skær af at være et erhverv som alle andre."

Jamen det er da et erhverv som alle andre, når vi ser bort fra de stærkt kvindefjendske mellemøstlige religioners inspiration til at se ned på personer, som arbejder med andre legemsdele, end de flertallet benytter. Mere humane religioner som f.eks. hinduisme og buddhisme ser ganske anderledes på tingene.

Hvis vi ser lidt fordomsfrit på tingene, hvad er så den *reelle* forskel på at arbejde med sine hænder, med sine ben, med sine kønsdele?

Sælger mureren, mekanikeren eller mejeristen sin krop, eller bruger - udlejer - vedkommende den i sit arbejde, fordi det nu er nødvendigt for at udøve erhvervet?

JohnM
De nævnte ting oplever nogen er virkelighed uanset om en meget foreløbig rapport fuld af forbehold ikke mener de kan bevises (endnu). De kan ikke bare fejes af bordet.

1. Flere New Zealandere end før føler sig generet af prostitution, brugte kondomer, bandeuvæsen, oplevet kriminelt miljø i byerne, hvor de færdes, i parkeringskældre, i indkøbscentre og shoppingscentre, hvor folk kommer hele familien med børnene. Det skaber utryghed og folk føler sig utilpasse over det. Nogle skammer sig over at bymiljøer ødelægges samt New Zealands rænomme.

2. Der er flere sager med mindreårige udnyttet til prostitution, hvilket kunne tænkes kun at være toppen af isbjerget. Bandekriminaliteten opleves som en årelang svøbe, som er med til at få mindreårige ind i prostituion, narkoafhængighed, gæld.

Nogle udtrykker utilfredshed og mener ikke, at loven var så velovervejet. Man kan jo heller ikke ligefrem sige, at der er koncensus om den. Nogle mener, at befolkningen er imod loven og at den er vedtaget imod hvad et befolkningsflertal ønsker.

På mig virker det heller ikke så velovervejet uanset de mange forudgående års debat, som du henviser til.

Det var jo et stort skridt man tog ved at gå fra at det var meget forbudt at være prostitueret og havde alvorlige konsekvenser, hvis man blev taget af politiet - de prostituerede var meget bange for det - og så til at ikke alene er prostitution, men også rufferi er tilladt. Og så endda så tidligt som fra man er 18 år. Den grænse er sat meget lavt.

Jeg forstår godt, hvis nogle prostituerede synes forholdene er bedre i dag, når man tænker på, hvordan forholdene var før.

Men her i Danmark har politiet ikke haft tradition for at være emsige mod de prostituerede - heller ikke før prostitution blev afkriminaliseret her i Danmark i 1999. Den følelse af utryghed, som New Zealandske prostituerede har følt, er næppe så udbredt her.

Vi har ikke så mange makabre sager, som de måske har eller har haft. Vi har jo heller ikke så mange øde områder, men bor i et meget urbaniseret og civiliseret land. Det er også mange år siden, at man har hørt om politifolk, som tog sig betalt af prostituerede i form af naturalier. Men det forekommer stadig på New Zealand, også efter at den nye lov kom, så vidt jeg har forstået.

John.St
Problemet, som det opleves på New Zealand af mange er, at når loven siger at det er fuldt legalt at tjene på prostituerede - lige så legalt som at være købmand eller sælge tøj - så sender man et moralsk forkert signal, som giver børn og unge en forkert opfattelse.

Det er jo ikke ud fra at man ser prostitution som moralsk rigtigt, at man laver loven. Man gør det for at finde en måde at håndtere problemet ud fra en betragtning om, at prostitution under alle omstændigheder vil eksistere.

Den løsning, man har fundet frem til, har nogle negative virkninger på børn og unge. Det fornemmer folk, omend ingen endnu har dokumenteret det.

En enkelt indvending. Hvad religion angår, så er det noget sludder John St. bringer til torvs. Buddhismen er mindst lige så moralsk som kristendommen. Spørg Dalai Lama om seksualmoral. Han tolererer ikke engang homoseksualitet. Den gode buddhist har kun sex med henblik på reproduktion.

Men problemet omkring prostitution i dag har generelt ikke en dyt med religion at gøre. Der er også prostitution i Iran fx. Prostitution handler først og fremmest om magtrelationer mellem kvinder og mænd, børn og voksne, hvide og sorte, rige og fattige. Den magtfulde kan købe den afmægtige, uanset om det køb i sidste ende ødelægger den underlegne part. 95 % af dem, der absolut intet ejer, er stadig kvinder og børn. Det er derfor vi udgør størstedelen af de prostituerede globalt set.

@TheHumanStain
Du skrev:
"Men der er plads til de skumle typer, fordi lovgiverne har besluttet sig til, at de prostituerede er de i eneste i vores hyggelige lille velfærdsstat, der ikke skal beskyttes af lovgivningen."

Mig bekendt gælder lovgivningen for dem som for alle andre. Og mig bekendt VIL de ikke være lønarbejdere som andre og underlægge sig de samme regler, hvor man fx optræder under sit rigtige navn, får lønnen ind på kontoen hver måned, opgiver hver en krone til skattevæsenet osv. Så derfor KAN man ikke behandle prostituerede som almindelige lønarbejdere med dertil hørende lønarbejderrettigheder.

Deres rettigheder hvad det angår ligner mere freelancerens, den selvstændiges, kunstnerens, den arbejdsløses, husmoderens..

Du skrev videre:

"Tit ender disse diskussioner om prosititution i retoriske bravalla-slag - bestemt også fra min side. Nu var jeg bare lige i humør til at holde det stile og roligt nede på jorden. Jeg havde håbet, du ville værdsætte det :)"

Jo, HumanStain, jeg værdsætter nok både det ene og det andet - hver ting har jo sin charme, men lige nu er det gode argumenter fra jeres side, jeg efterlyser, men det er åbenbart en mangelvare! :-)

Til JohnM og andre, der gerne vil transformere prostitution til et normalt erhverv - bare som en sidebemærkning:

Nedenstående er fundet på Berlingske Tidende debat:

Hansen:
J. Hansen spørger 8.juni:

"Hvad er forskellen mellem at gå til fysioterapi og til prostitueret - mand som kvinde?"

Ja, hvis der ikke var forskel på prostitution og normale erhverv, ville vi nok ikke diskutere det!
Men hør så hér:

1) En fysioterapeut driver sin forretning i åbenhed med rigtigt navn og tlf.nr. , der kan slås op i tlf.bogen. Og man behøver ikke, at slå kraven op over ørerne, og se sig nervøst over skulderen, når man forlader stedet.
I prostitution er det allervigtigste HEMMELIGHED. Navne er falske og tlf. nr. kan ikke efterspores. Hemmelighed sikrer optimale forhold for, at prostituerede og deres bagmænd kan tjene styrtende med sorte penge, samt sikrer kunderne mod, at "lillemor" derhjemme opdager, hvad han laver. Og bemærk: Prostitution er allerede fuldt lovlig! Så dét fænomen vil ikke forsvinde!

2) En fysioterapeut behandler et bredt udsnit af befolkningen.
Prostitutions-ydelser er derimod for mænd, og fortrinsvis ( op til 80% ) mænd i parforhold, der synes, det er helt OK, at bedrage familien, for at dyrke en ældgammel mandekultur.

3) Dette er vigtigt: Ved fysioterapeuten går behandlingen kun én vej. Dvs. klienten masserer og rører IKKE ved fysioterapeuten!
Hos den prostituerede rører parterne netop ved hinanden.

4) En fysioterapeut er IKKE intim med klienten.
En prostitueret er ikke andet.

5) En fysioterapeut dyrker ikke sex med klienten.
Det gør en prostitueret.

6) Man kan ikke få en seksuelt overført sygdom (som man kan tage med hjem til konen!) hos fysioterapeuten
Det kan man absolut risikere hos en prostitueret.

oav. osv. osv.

Forskellen kan ikke være større og gælder også sammenligningen med andre normale erhverv. Prostitution kan IKKE sammenlignes med almindelige erhverv!!
Hvis man ikke kan se dét, er det fordi, man ikke vil - med mindre, man da ligefrem er dum?

"Søren R

Jeg arbejder i dag og har desværre ikke tid til at skrive så meget...blev bare gjort opmærksom på at du skriver

".....SiO jo nok heller ikke fortalere for alle prostituerede, når de ønsker registrering af de prostituerede"

SIO ønsker ikke en registrering af alle sexarbejdere."

Okay, jeg ser nu at det er VIP Lounge, der har det på dagsordenen.

"Men jeg er godt klar over, at mange ikke mener man bør høre sexarbejderne eller på nogen måde have dem med ind over en sexarbejderlovgivning.

Det mener vi er helt forkert"

Det synes jeg da også . De kunne da godt have inviteret jer med op på podiet til den høring.

Madsen, du har ret - prostitution kan ikke blive et reelt erhverv og vil aldrig opfylde de regler, som gælder for almindelige erhverv.

Der vil altid være sorte penge i prostitution, som unddrager sig skattevæsenet. Det er der også på New Zealand og alle andre steder. Det KAN ikke blive et lovligt erhverv. Og at udnævne det til det, er at ophøje kriminalitet til lov.

Andre erhverv kan vi kontrollere. Her kan vi få præcise, pålidelige tal for hvor mange ansatte der er, reelt antal arbejdstimer, omsætning, lønudbetaling, kontrollerede regnskaber, selskabskonstruktioner osv.

Det kan vi ikke med prostitution. Og allierer staten sig med ludere, ruffere, alfonser og sexkøbere i en uhellig magtalliance, så kan det ikke andet end gå galt.

Hvad der er sket på New Zealand er en svøbe for det New Zealandske samfund. Den kyniske tyske prostitutionskultur er også en svøbe for det tyske samfund og den tyske kultur. Hvorfor prostitutionskulturen dér også bliver mere og mere uønsket i bymiljøerne.

Præcis samme udvikling ses i Holland. Man gider ikke de prostituerede og deres kvarterer, men vil have dem smidt ud af byerne og have byerne tilbage til folket.

SørenR
SIO VAR inviteret, men afslog at deltage fordi deres krav om at være formummet bag masker og optræde med falsk navn blev afslået.

De gik efter at spille martyrrollen, hvilket lykkedes ganske godt denne gang, men næppe i fremtiden, da dette virkemiddel vist er ved at være opbrugt.

De fremstiller sig som en forfulgt minoritet, som andre vil gøre ondt, hvis de står frem.

Men de er ikke mere udsatte end andre, som optræder offentligt med markante meninger. Det må man tage på sin kappe, hvis man vil seriøst ud med sine budskaber. Og er man kujonagtig, skal man ikke lægge skylden på andre.

Der FINDES prostituerede eller tidligere prostituerede, som ikke gemmer sig bag masker, står ved hvem de er og gerne lægger navn til. SIO kunne have ladet en af dem repræsentere sig i panelet. Fx Maj Christensen eller Lilje, som mig bekendt ikke skjuler sit rigtige navn.

Ufred eller fred - hvad bliver fremtiden?

Måske sejrherrens fred, hvis SIO får magt, som de har agt. De ønsker, at der hører en røst i prostitutionsdebatten: deres egen. Reden, som fungerer som et videnscenter i kraft af deres store arbejde for udsatte prostituerede, ønsker de frataget bevillinger alene fordi Reden mener noget andet, end de selv. Læs her uddrag af SIOs pressemeddelelse op til konferencen arrangeret af kvinderådet m.fl. 2.6.:

"Regeringen bør også sørge for, at de organisationer, den støtter, lever op til Europarådets anbefalinger. Blandt andet burde den ophøre med at yde tilskud til KFUK Reden, så længe denne organisation arbejder for at få kriminaliseret prostitution. KFUK Reden må naturligvis mene, hvad de vil, men det er uhørt og stærkt kritisabelt, at staten møder os gennem en organisation, der nedgør os og modarbejder vores mest naturlige og rimelige interesser."

Hjemmeside for SiO – Sexarbejdernes Interesseorganisation
http://s-i-o.dk/wordpress/

Hmm.

De der VIP-lounge, som Maj Christensen blandt andet repræsenterer... Er de et fedt med SIO eller er der reelt tale om to forskellige organisationer?

Jeg spørger fordi jeg undrer mig stærkt over den internetudbyder, som VIP-lounge benytter sig af: sexpornhost.com. På whois fremgår det at udbyderen er ejet af et firma med adresse i holland. Det samme firma driver adskillige andre servere med porno- og prostitution, eksempelvis xhostar.com og xadultmasters.com. Hvis man går ind og laver en søgning på et af de tre hjemmeside-/servernavne og kombinerer med ord som "preteen" eller "underage" kommer der i tusindvis af hits, hostet af firmaet. Prøv for eksempel søgningen: "xhostar preteen" eller "sexpornhost underage".

Så er spørgsmålet: Hvor seriøst kan man tage organisationer, der angiveligt skulle kæmpe for en bedre verden for prostituerede og imod misbrug, krænkelser og udnyttels, men som lægger ud med at lade deres pro-prostitutions-side, hoste af en udbyder, som åbenbart gerne lægger serverplads til sex med mindreårige?

Det svarer til at Amnesty International køber serverplads hos en våbenhandler, der uden at blinke lægger serverplads til promovering af kriminelle aktiviteter. Men VIP-lounge og sparringspartnerne SIO er vist ikke det rene Amnesty for prostituerede....

Madsen dumper lige ind i debaten og kalder mig for dum. Hvad der er et højdepunkt for Madsen er et lavpunkt for mig. Jeg trækker mig snart. Jeg føler alligevel, at jeg gentager mig selv og så kan Madsen få banen for sig selv med sin personlige debatform.

Madsens lange liste siger mig ikke rigtig noget. Man kan lave en tilsvarende liste om forskellem på en bager og en konditor.

Hvis man kan sammeligne prostitution og almindelige erhverv er man dum. Slet og ret - dum.

Lad den dumme tale:

Nu har jeg ikke slået ordet "erhverv" op i ordbogen, men man lander vel på noget i retning af næringsvej, en måde at tjene penge på til dagen og vejen. Det lyder jo næsten som prostitution. At man ikke kan sammenligne prostituion med andre erhverv forekommer mig helt forkert. Der er jo ganske mange enslydende præmisser tilstede.

@Nanna
Hvis du googler rundt i New Zealand for at finde kritik af NZ-loven, som jeg så skal svare på, kan dette fortsætte længe. Det er jo netop meget folkelig debat om emnet. Bare kritikken fra partiet "Family First" kan du holde mig travlt optaget med længe.

Det meste af det du skriver kan jeg genkende fra før der kom tal på bordet, som tilbageviser meget af det.

Men nu skal jeg på arbejde :-)

"SørenR
SIO VAR inviteret, men afslog at deltage fordi deres krav om at være formummet bag masker og optræde med falsk navn blev afslået"

Man kunne bare have ladet dem deltage med maske på, det ville godt nok have set lidt åndssvagt ud, men det er jo i en god sags tjeneste. Måske kunne de andre paneldeltagere også have taget masker på, så havde det været en hetl lille happening. Jeg har forøvrigt også altid maske på, når jeg skriver i den her tråd.

"Ufred eller fred - hvad bliver fremtiden?

Måske sejrherrens fred, hvis SIO får magt, som de har agt. De ønsker, at der hører en røst i prostitutionsdebatten: deres egen. Reden, som fungerer som et videnscenter i kraft af deres store arbejde for udsatte prostituerede, ønsker de frataget bevillinger alene fordi Reden mener noget andet, end de selv."

Ja, det synes jeg også er et problem, man vil gerne selv høres men har det temmelig svært med dem der kan fortælle en anden historie om prostitution. De stemmer bliver som regel søgt fortiet eller bagatelliseret.

De bliver jo ikke søgt fortiet. Prøv lige engang at læse andre dele af dagspressen end Information. De får masser af taletid på stort set alle kanaler. Og de fik også taletid til høringen. Det eneste, som de blev bedt om var, at deres talsperson skulle angive fuldt navn. Man vil gerne vide, hvem der taler fra panelet til en offentlig høring. Er de så sært? De øvrige medlemmer af organisationerne kunne skam sagtens forblive anonyme, ligesom dem der var til stedet i salen. Det drejede sig kun om fuldt navn for paneldeltagere.

Som jeg ser det, er jeg ikke i tvivl om, at der findes enkelte mennesker, der i en kort periode af deres liv kan holde ud at være prostituerede og for hvem prostitutionen har betydet brød på bordet - et brød, som de måske ikke ville have haft, hvis de ikke havde prostitueret sig. Men det samme kan man sige om mange andre skadelige aktiviteter. Der er eksempler på andre livssituationer, som får nogle til at bukke under, men som andre overlever og måske oven i købet kommer styrket ud af til trods for alle odds. Det ændrer bare ikke på, at de fleste ikke har det strålende med at der findes prostitution og at mange tager skade af at være prostituerede. At ophæve revselsesretten har godtnok også taget mange år og der findes sandsynligvis en del, der har det ok som voksne selv om de har fået klø som små, lige som der stadig findes børn, der får tæsk, da den form for vold også er kulturelt forankret.

Hvorfor skal dem der råber: "Jeg har da heldigvis ikke taget skade. Jeg mener tvært imod at man kan lære børn meget ved at give dem nogle velanbragte rap over nallerne", tage debatten. Ikke fordi de ikke skal høres, men de skal vel for pokker ikke høres som de eneste. Og det er det, som Nanna Gersov forsøger at gøre opmærksom på, at de prøver på at blive. Altså de eneste, der bør høres.

Sider