Læsetid: 10 min.

Mohammad Zaher må klage sin nød til Gud

'Jeg er uskyldig, men jeg bliver straffet, som om jeg havde dræbt nogen,' siger Mohammad Zaher, en af de dømte fra terrorsagen fra Vollsmose. Han har fået en dom på 12 års fængsel, som han ikke kan få lov at afsone i nærheden af sin familie. Information har besøgt ham i Vestre Fængsel
Mohammad Zaher blev under retssagen af anklagemyndigheden udpeget som bagmand for den gruppe i Vollsmose, der ifølge PET-s civile agent Lars Hülke forberedte fremstilling af en eller flere bomber med henblik på terror. Nu afsoner han 12 år i Vestre Fængsel. Selv mener Mohammad Zaher, at retssagen har været fyldt med fejl, civilagenten er blevet brugt som troværdigt vidne, selv om han løj, forsvarerne har ikke fået lov til at føre de vidner, der kunne tale for Zahers sag og PET har kun fremlagt dele af bevismaterialet for dommerne.

Mohammad Zaher blev under retssagen af anklagemyndigheden udpeget som bagmand for den gruppe i Vollsmose, der ifølge PET-s civile agent Lars Hülke forberedte fremstilling af en eller flere bomber med henblik på terror. Nu afsoner han 12 år i Vestre Fængsel. Selv mener Mohammad Zaher, at retssagen har været fyldt med fejl, civilagenten er blevet brugt som troværdigt vidne, selv om han løj, forsvarerne har ikke fået lov til at føre de vidner, der kunne tale for Zahers sag og PET har kun fremlagt dele af bevismaterialet for dommerne.

Finn Frandsen

28. juni 2008

Lige inden jeg kommer til besøgsafdelingen i Vestre Fængsel til den aftalte besøgstid, ringer den arabiske tolk. Han er blevet forsinket hos lægen, forklarer han, men jeg skal bare gå ind og vente på ham.

Da jeg beder fængselspersonalet om at orientere Mohammad Zaher om, at vi nok bliver en halv times tid forsinket, slår en kvindelig fængselsfunktionær det hen: Årh, det behøver jeg ikke. De har jo ikke andet at lave end at vente, siger hun.

Bemærkningen vækker almindelig forargelse blandt de pårørende, som alle venter på at gå igennem en metaldetektor, inden de enkeltvis lukkes over på besøgsgangen. Forargelsen ser nu ikke ud til at påvirke fængselsfunktionæren synderligt.

Endelig kommer tolken. Vi får besked om at gå hen i besøgsrum nummer 12, som ligger et stykke nede ad besøgsgangen. Lidt efter kommer Mohammad Zaher gående. Han har det samme tøj på, som han ofte havde på i retten: lyseblå træningsbukser, poloskjorte, lysebrun vindjakke og et par tøfler. Han omfavner tolken og giver hånd til mig.

"Min sag er meget følsom. Politiet har manipuleret og skjult beviser," bedyrer han og forklarer, at han så sent som i går havde besøg af sin forsvarer.

"Underligt nok skulle det også foregå her i besøgsrum nummer 12," siger han og peger rundt i lokalet med en sigende mine, som ville han antyde, at lokalet aflyttes.

"Jeg gør, som profeten Josef gjorde, da han var uskyldig fængslet. Jeg klager min nød til Gud," udbryder han. Jeg må have set måbende ud, for Mohammad Zaher forklarer tålmodigt, at profeten Josef er en af personerne fra Det Gamle Testamente: "Profeten Josef var en af profeten Jakobs 12 sønner. Josefs brødre blev jaloux og smed ham i brønden, fordi Josef var populær hos sin far. Men han blev reddet af nogle købmænd, og senere endte han som skatmester i Ægypten."

Om PET's terrorhætter

Mohammad Zaher blev under retssagen af anklagemyndigheden udpeget som bagmand for den gruppe i Vollsmose, der ifølge PET's civile agent Lars Hülke forberedte fremstilling af en eller flere bomber med henblik på terror. På Mohammad Zahers badeværelse fandt politiet en glaskolbe med cirka 50 gram hjemmelavet sprængstof af typen TATP. Ifølge anklagemyndigheden velegnet som detonator til en bombe, ifølge Mohammad Zaher fremstillet med henblik på fyrværkeri til fejring af omskæringen af hans førstefødte søn.

Landsretten idømte Mohammad Zaher og en medtiltalt til 11 års fængsel for forsøg på terror, og Højesteret skærpede i april dommen til 12 år.

"Vi har fået et fast udgangspunkt for, hvad forsøg på terror skal koste," som en tilfreds vicestatsadvokat Hanne Schmidt udtalte efter højesteretsdommen.

Lige som de andre hovedpersoner blev Mohammad Zaher anholdt under højdramatiske omstændigheder. To dage forinden var hans kone kommet hjem fra hospitalet efter at have født sønnen Omran ved kejsersnit. Syv år havde Mohammad og hans kone forsøgt at få et barn, så Omran var længe ventet. Midt om natten den 5. september 2006 vågnede Mohammad Zaher ved, at en mand med elefanthue over hovedet satte en pistol mod hans tinding.

"Forestil dig, at du ligger og sover sammen med din kone, og pludselig er soveværelset fyldt med personer med elefanthuer og skydevåben. De var brudt ind gennem døren med et koben. Jeg får forbud mod at sige noget på arabisk til min kone, da jeg vil berolige hende. Efter en halv time får jeg besked på at tage alt tøjet af, og de giver ordre om, at jeg skal tage en kedeldragt af kunstigt stof på. Den er så tynd, at man kan se detaljer af menneskets krop igennem den."

Mohammad Zaher afviste at smide underbukserne. Som praktiserende muslim er det ikke ærbart at stå nøgen foran fremmede.

"Jeg ved ikke, hvad der skal ske med mig. Jeg får en pose over hovedet, som de binder fast under hagen. Der går flere dage, før jeg får rigtigt tøj på igen. Da jeg bliver fremstillet i grundlovsforhør, har jeg den tynde kedeldragt på, og da jeg bliver overflyttet til Kolding arrest, har jeg stadig kedeldragten på. Man føler sig skamfuld i sådan en dragt. Man er lige som udhængt for alle."

Mohammad Zaher mener, at han havde hætten over hovedet i et par timer, indtil han blev indsat i arresten ved Odense politigård.

"Jeg kan ikke orientere mig. Det er svært at gå, når man ikke kan se, og hænderne er strammet sammen i håndjern på ryggen. Man bliver nærmest slæbt af sted, fordi man ikke kan følge med de betjente, der har fat i en."

Om drengens skæbne

Der gik ni dage, før Mohammad Zaher fik lov at se sin kone og nyfødte Omran igen. Og der gik næsten 14 måneder fra anholdelsen, til Mohammad Zaher fik lov at få besøg af sin kone, uden at samværet skulle overvåges af en fængselsfunktionær.

Flere gange har Mohammad Zahers advokat søgt om at få ham overflyttet til statsfængslet i Nyborg eller Ringe, så han kommer tættere på sin familie i Vollsmose. Mohammad Zaher forstår ikke, hvorfor han ikke får lov. Det betyder, at han kun ser sin kone og søn få timer om måneden.

"Min kone er på kontanthjælp. Hun og Omrun har kun råd til at besøge mig hver anden uge, så længe jeg er her i Vestre. Så er de her i godt to timer."

Sagens anden hoveddømte er for længst overført til Statsfængslet i Nyborg, så han er kommet tættere på sine forældre i Vollsmose.

"Når jeg ser tilbage, hæfter jeg mig mest ved, at min kone stadig har voldsomme mareridt efter anholdelsen. Det har været meget voldsomt for hende. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvorfor politiet ikke anholdt mig, mens hun var på hospitalet. Som mand er jeg psykisk mere robust, men selv når jeg fortæller dig om anholdelsen, får jeg igen en slags chok-oplevelse. Det har virkelig gjort et stort indtryk på mig, den måde politiet anholdt mig på. Lad os nu sige, at politiets teori var rigtig, at jeg virkelig var en farlig terrorist, der havde våben og den slags. Så ville en sådan anholdelse være endt med, at nogle af dem eller jeg selv var blevet dræbt."

Tolken henter kaffe i den automat, der står for enden af besøgsgangen, mens Mohammad Zaher falder lidt til ro.

Imens stiller jeg et spørgsmål, jeg selv har tænkt en del over: Hvordan oplever Mohammad Zaher, at han må regne med at være fængslet, indtil hans førstefødte søn næsten er teenager? Han tøver med at svare, indtil tolken kommer.

"Det er en dobbelt hård behandling. Den første hårde behandling er, at jeg har fået denne sag på halsen, selv om jeg efter min egen opfattelse er uskyldig. Men det rammer også min kone og især min søn. Han vokser op, uden jeg er der. Hverken han eller jeg kan nyde hinandens udvikling. Men jeg er hjælpeløs og uden indflydelse. Det er min skæbne, og det er drengens skæbne."

"På en måde er jeg blevet en tragedie som far, og som menneske forsøger man at finde en forklaring. Samfundet må straffe en, hvis man bliver dømt, men det skal ikke samtidig straffe hustruen og børnene. Jeg tror på, at alle de, der har taget del i den behandling, jeg har fået, fra politiet til retsvæsenet, vil blive straffet af Gud. Til den tid vil ingen kunne stikke noget under gulvtæppet eller bruge falske beviser, for det hele vil være kendt af Gud. Og efter min overbevisning er det sådan, at hvis nogen lyver over for Gud, så vil deres legeme vidne mod dem."

For Mohammad Zaher er hans muslimske overbevisning en lindring i det daglige.

"Det er præcis, som hvis du får en unfair behandling, og du ikke svarer igen, fordi du har overskud. Sådan virker min tro."

Om domstolene

Ifølge islam er Gud glad for et samfund, der er retskaffent. Men det er Danmark ikke, mener Mohammad Zaher, så Gud er ikke glad for Danmark.

"Selv om man ikke tror på Gud, så vil Gud støtte et retskaffent samfund. Men hvis man er uretfærdig, så vil Gud ydmyge et sådant samfund. Måske skal du spørge min advokat, han er dansker og ikke muslim. Han vil bekræfte, at jeg er dømt af politiske hensyn. Sådan er min sag ganske kort. Jeg er uskyldig, men jeg bliver straffet, som om jeg havde dræbt nogen. Det er ikke retfærdigt."

Han fastholder, at politiet og anklagemyndigheden kun har fremlagt de beviser i retten, der støtter deres opfattelse. Ifølge Mohammad Zaher må der også være mange telefonaflytninger og aflytninger af hans bil, der kunne tale hans sag. Og når han gennem sin forsvarer har bedt om at få dem fremlagt i retten, har politiet svaret, at de er bortkommet, eller at de ikke findes, forklarer han.

"De høje dommere har ikke engageret sig i sagen, som de burde. Det kan man læse, når man gennemgår sagen. De har ikke tilladt at føre de vidner, der kunne tale til fordel for mig, og de har ikke spurgt om de ting, som de burde. Det burde da være vigtigt for en dommer at vide, hvorfor politiet ikke har fremlagt alle mine telefonsamtaler eller alle PET's aflytninger af mig. Dommerne burde have insisteret på, at alt skulle fremlægges i retten."

Når jeg spørger om konkrete eksempler på, hvad politiet kan have skjult, insisterer Mohammad Zaher på, at når han får en total fortegnelse over alle de numre, han har ringet til på sin mobil i månederne lige inden anholdelsen i september 2006, så kan det komme frem, hvad politiet ikke har fremlagt. Han beder mig om på hans vegne at søge acces til telefonselskabets opkaldslister. Han vil underskrive en fuldmagt, hvis jeg vil hjælpe ham. Det lover jeg at gøre.

Om PET's agent

"Retten har gjort agenten Lars Hülke til et troværdigt vidne, selv om det er bevist, at manden løj. Han løj over for PET, da de skulle godkende ham som civilagent, og han løj over for os, da han begyndte at komme i moskeen. Han løj om faktuelle ting, og jeg kan blive ved med at undre mig over, at han kan være et troværdigt vidne. Han kunne f.eks. indberette om holdningerne hos folk i moskeen, før han selv begyndte at komme der. Efter min mening er det hele planlagt fra starten fra politiets side. I hvert fald kan jeg aldrig aldrig mere tro på politiet."

Mohammad Zaher føler sig overbevist om, at han og de andre dømte er gået i en fælde. Politiagenten har fået kontakt til nogle unge i moskeen, som ifølge Mohammad Zaher ikke er særligt troende.

"De er også yngre, og de har været nemme at manipulere med, især fordi de også er uvidende om deres tro. Hvis de kendte til deres tro, så ville de notorisk vide, at islam er imod vold og imod terror."

I august 2006 var Mohammad Zaher ude og køre i sin bil sammen med AK, som er sagens anden hoveddømte. Da AK fortæller om 'Youssuf' (PET-agentens selvvalgte muslimske navn), der har skaffet gødning til at lave sprængstof, siger Mohammad Zaher med det samme til AK, at han skal returnere gødningen til Yossuf, forklarer han.

"Jeg siger det til AK, fordi det er forbudt ifølge islam. Den samtale må være blevet aflyttet af PET. Hvorfor har PET tilbageholdt den aflytning," spørger han og fortsætter: "Det ligger fast, og det kan man læse i retsbøgerne, at der eksisterer endnu en samtale om returnering af gødningssækkene. Men den samtale er bortkommet ifølge PET."

"Hvis du har fulgt sagen, så kan du måske huske en samtale, hvor Lars Hülke spørger AK, 'hvornår der sker noget i Danmark?' Og AK svarer, at det ved han ikke, det kan vare tre eller fire måneder, han ved det ikke. Det viser, synes jeg, at det hele tiden er Lars Hülke, der presser på. Det er ham, der har travlt. Så er det, hvad man kalder tilfældighedernes spil, at jeg samtidig forsøger at lave hjemmelavede knaldperler, mens Lars Hülke presser AK for at få ham til at modtage gødningssække."

Om sprængstof

Jeg spørger Mohammad Zaher, om han kan forstå, at det kan være svært at tro, at han er uskyldig, når politiet fandt hjemmelavet sprængstof på hans badeværelse.

"Fra det første øjeblik i sagen har min forklaring været den samme. Fra den allerførste afhøring i Odense politigård til den sidste afhøring i Højesteret har jeg hele tiden sagt det samme. Jeg skulle bruge sprængstoffet til at lave knaldperler for at fejre omskæringen af Omran. To dage før, jeg blev anholdt, fik jeg en pose med kinesisk fyrværkeri, og min hensigt var så at smide det andet ud. Det var derfor, det blev opbevaret på mit badeværelse, fordi når det opbevares i vand, kan der ikke ske noget, heller ikke selv om man sætter ild til. Men jeg nåede ikke at få det kasseret, fordi min kone kom hjem fra hospitalet med Omran. Jeg var meget stresset på det tidspunkt på grund af fødslen. Sæt dig i min situation: Efter syv års venten bliver min kone endelig gravid og får en dreng. Ifølge vores tradition skal man fejre det, når drengen lige efter fødslen omskæres."

"Det lyder som en knaldroman, og derfor er det vigtigt, at man lytter til alt, hvad der blev sagt, f.eks. at jeg i min bil sagde til AK, at jeg modsatte mig Lars Hülkes projekt med at lave bomber. Jeg sagde nej, nej og nej, for de har ikke den samme viden om vores religion, som jeg har. AK var en uvidende ung mand, som Lars Hülke har manipuleret til noget, som nogen har sendt Lars Hülke i byen efter."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu