Note
Læsetid: 1 min.

Nano-papir kan absorbere olie fra vand

Indland
9. juni 2008

En ny membran bestående af et tæt net af nanotråde kan potentielt opsuge 20 gange sin egen vægt i en oliepøl uden at absorbere noget vand, skriver hjemmesiden forskning.no. Den nye membran, som er udviklet af forskere ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), er lavet af nanotråde, som danner et spaghetti-lignende net, så membranen, som er på tykkelse med et papirark, er meget porøs. Forskerne har endnu ikke testet nanopapiret uden for laboratoriet, men de mener, det vil være enkelt at producere i store mængder. Der findes allerede materialer, der kan opsuge olie, men de har alle den ulempe, at de også suger en del vand op - hvilket den nye membran ikke gør.

Membranen kunne derfor have været en stor hjælp, da StatoilHydro den 24. maj pumpede 1,4 millioner liter olieholdig vand ud i havet efter en lækage på olieboreplatformen Statfjord A, skriver forsking.no.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her