Analyse
Læsetid: 4 min.

Nedtælling til indgreb

En politisk indblanding i den rekordlange strejke har været forudset flere gange. Men nu tyder alt på, at et indgreb faktisk er lige på trapperne
Strejken i ældreplejen er forbi. FOA-s formand, Dennis Kristensen, holdt i går pressemøde om afstemningsresultatet på Plejegården Ørbygård i Rødovre og hilser her på en af beboerne. Vejen synes nu banet for et regeringsindgreb, som vil sætte en stopper for sygeplejerskernes og pædagogernes strejke.

Strejken i ældreplejen er forbi. FOA-s formand, Dennis Kristensen, holdt i går pressemøde om afstemningsresultatet på Plejegården Ørbygård i Rødovre og hilser her på en af beboerne. Vejen synes nu banet for et regeringsindgreb, som vil sætte en stopper for sygeplejerskernes og pædagogernes strejke.

Linda Henriksen

Indland
7. juni 2008

Da konflikten startede i midten af april, gik spekulationerne på, om der ville gå 10 dage, før der kom et politisk indgreb, ligesom ved storkonflikten på det private arbejdsmarked i 1998. Eller om politikerne ville have is i maven og vente i helt op til 14 dage med at gribe ind med henvisning til historier i medierne om lidende patienter og forsømte plejehjemsbeboere.

Sådan gik det som bekendt ikke, og mange kommentatorer og eksperter har måtte kigge en ekstra gang i krystalkuglen.

Derfor vover man også et øje ved at påstå, at indgrebet kommer nu, hvor den længste strejke på det offentlige område nogensinde snart har varet i to måneder.

Men en lang række faktorer peger dog på, at indgrebet denne gang er lige rundt om hjørnet, selv om politikere fra højre og venstre traditionen tro afviser al tale om at blande sig i den danske model.

I går kunne en glad FOA-formand, Dennis Kristensen, offentliggøre, at 61,3 procent af de regionalt ansatte medlemmer af FOA havde stemt ja til det forlig, som forbundet indgik med Danske Regioner den 23. maj.

Dermed er der ikke flere urafstemninger tilbage, som politikerne risikerer at gribe ind i. Det ville nemlig føre til en hård kritik af politikerne for at blande sig unødigt.

Samtidig advarer sygehusdirektører og ledende speciallæger om, at de mange patienter på ventelister er truet på livet, fordi de ikke kan få behandling.

Politikere har flere gange advaret om, at det kunne blive nødvendigt at gribe ind, hvis patienters helbred stod på spil. Nu har de altså dokumentation, som kan legitimere et indgreb med den begrundelse.

Den store opbakning i befolkningen til de strejkende sosu'er, sygeplejersker og pædagoger har også været årsag til, at politikerne endnu ikke har grebet ind.

Men opbakningen er på retur: Ifølge en måling i gårsdagens udgave af Dagbladet Børsen støtter næsten halvdelen af befolkningen et indgreb i dag. For en måned siden var det kun en ud af fire, som bakkede op bag politisk indblanding.

Strandede forhandlinger

Det bliver også langt sværere for fagbevægelsen at argumentere for, at politikerne skal blande sig uden om, fordi de er lige ved at finde en løsning ved forhandlingsbordet.

I mandags brød forhandlingerne mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner sammen for anden gang, siden konfliktens start. Selv om begge parter erklærede sig villige til at flytte vikarpenge over til faste lønninger, kunne de ikke enes om en model. I går tog regionernes formand Bent Hansen så igen kontakt til Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow, der accepterede en ny omgang forhandlinger.

Men det er stærkt tvivlsomt, om de fører til noget. Kruckow kræver nemlig en større ramme, og den kan kun komme fra finansminister Lars Løkke Rasmussen, hvilket er meget usandsynligt.

I dag mødes BUPL's hovedbestyrelse godt nok for at tage stilling til det seneste udspil fra KL. Men kommunernes chefforhandler, Mads Lebech, har understreget, at der ikke er flere penge end de 12,8 procent i lønstigninger over tre år, som allerede er aftalt.

Så det er ret usandsynligt, at pædagogerne vender tilbage til forhandlingsbordet.

Et yderligere argument for et snarligt indgreb beror på den politiske sæson. På torsdag er der afslutningsdebat i Folketinget, før folketingspolitikerne går på sommerferie. Hvis et indgreb skal vedtages efter denne dag, kræver det altså, at Folketinget bliver ekstraordinært indkaldt.

Redningskranse

Et af de eneste argumenter fra politisk hold mod et snarligt indgreb er en mere eller mindre kynisk kalkulation fra regeringens side gående på at svække fagforeningerne ved at ramme dem på deres økonomi.

Sygeplejerskernes strejkekasse er allerede tom, og Dansk Sygeplejeråd er begyndt at sælge obligationer, tage lån i deres ejendomme og opkræve forhøjet strejkekontingent for at finansiere understøttelsen af deres strejkende medlemmer.

Selv om Connie Kruckow og BUPL-formand Henning Pedersen officielt bliver nødt til at fastholde, at politikerne skal holde nallerne fra den danske model, så kunne et kommende indgreb altså komme som en uventet redningskrans for dem.

Der er mindst to yderligere grunde til, at de strejkende kunne ønske sig en snarlig afslutning af konflikten:

KL har varslet lockout fra 17. juni af samtlige pædagoger i de 83 kommuner, der ikke strejker i dag. En lockout vil ramme BUPL meget hårdt, da forbundet så skal give understøttelse til alle medlemmerne. Det kan også tvinge Henning Pedersen til at acceptere den stigning på 12,8 procent, som hans medlemmer allerede har afvist. Dén situation vil han for enhver pris undgå.

Det er også ved at være ferietid. Om tre uger starter skolesommerferien, og det er ikke tilladt at holde ferie, mens man strejker. Trods megen kampgejst er der nok grænser for, hvor mange sygeplejersker og pædagoger, som har lyst til at aflyse charterturen sydpå for i stedet at bruge tiden på at demonstrere og gå til faglige møder.

Strejkens vindere og tabere. Sektion 2, side 6-7

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her