Læsetid: 4 min.

Mange nye studenter kan ikke komme på universitet

11. juni 2008

En lang række af de studenter, der inden længe får huen på, vil komme i alvorlig knibe, når de senest 5. juli skal søge ind på deres videregående uddannelser. Den nye gymnasiereform og den nye adgangsbekendtgørelse peger nemlig i hver sin retning, og det betyder, at mange kommer til at stå med en studentereksamen, som de på trods af et højt gennemsnit ikke kan bruge til at komme ind på drømmestudiet. Det nye system kritiseres af blandt andre formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlmann:

"Mange af de studieretninger, man kan tage på gymnasierne, passer ikke til adgangskravene på de videregående uddannelser - og det er et stort problem, som kommer til at gå ud over en masse unge mennesker," siger han.

For at komme ind og læse eksempelvis biologi på universitetet skal man have matematik på A-niveau og kemi og fysik på B-niveau - hvilket ifølge den nye bekendtgørelse er adgangskravene for at komme ind på en lang række naturvidenskabelige uddannelser. Et naturvidenskabeligt gymnasiefag som biologi giver derimod ikke adgang til universitetet - derfor er det faktisk en bagdel af have biologi på A-niveau, hvis man gerne vil ind og læse biologi på universitetet - for så kan man ikke samtidig opfylde kravene om fysik, matematik og kemi.

"Det er hul i hovedet, og jeg synes, at universiteterne saver den gren over, som de sidder på, ved at indføre så strenge adgangskrav," siger Peter Kuhlmann. Mange studenter må derfor bruge et år på at tage suppleringskurser, før de kan komme på universitetet - ingen ved endnu, hvad det kommer til at betyde for optaget på universitetet denne sommer - men mange frygter, at tallet af optagne bliver rekordlavt. På Syddansk Universitet har man foreløbig fået 483 ansøgninger fra folk, der ikke lever op til adgangskravene mod blot 93 på samme tid sidste år - dertil kommer alle dem, der er klar over, at de ikke opfylder kravene og derfor ikke har søgt ind.

For firkantet

Prodekan på det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Katherine Richardson, er formand for et nyt udvalg, der skal komme med et forslag til et nyt fag som måske kan løse det konkrete problem for faget biologi:

"Det er fint med centrale adgangskrav, men nogle steder bør de blive filet lidt til. Det er et stort problem, at man eksempelvis ikke kan forfølge sin drøm om at læse biologi på universitetet, fordi man har taget det på højt niveau i gymnasiet og derfor ikke også har kemi, matematik og fysik på de rigtige niveauer," siger Katherine Richardson, der selv er uddannet biolog.

Også formanden for Foreningen af Danske Biologer, Jesper Mebus, mener, at problemet er stort:

"Jeg tror, universiteterne har skudt sig selv i foden med den nye bekendtgørelse, for de får ikke kunder nok i butikken, fordi de studerende ikke har fagene på de rigtige niveauer. Og de elever, de får, bliver dårligere, når ansøgerpuljen bliver mindre. De gode elever med en dårlig kombination af fag kommer ikke ind, mens de dårligere med den rigtige kombination kommer ind," siger Jesper Mebus.

To systemer

Jesper Modus mener, at de to systemer ikke taler ordentligt sammen:

"Man har lavet en gymnasiereform, hvor man ikke kigger på faglighed så meget som på tværfaglighed og kompetencer, og så virker det besynderligt, at man så entydigt kigger på faglighed, når det handler om optag på universiteterne. Det arbejder i to forskellige retninger."

Peter Kuhlmann er enig:

"I gymnasierne prioriterer man det tværfaglige - på universiteterne er det kun det fagligt-faglige der tæl-ler. Det er som om, man er gået tilbage til tiden efter gymnasiereformen fra 1903, hvor det eneste, der tæller for en matematiker, er fysik, kemi og matematik," siger Peter Kuhlmann, der ikke er sikker på, at det er en god idé:

"Universiteterne tænker for traditionelt - også i forhold til de kompetencer, vi har brug for som samfund. Videnskabsministeren siger hele tiden, at vi skal have flere ingeniører, men i Kina uddanner de lige så mange ingeniører som i hele Europa. Derfor skal de danske ingeniører kunne noget andet - og her er det nogle andre kompetencer end de snævert faglige, der er vigtige," siger Peter Kuhlmann.

Samråd

Videnskabsminister Helge Sander (V) er i dag kaldt i samråd om sagen - også i forhold til de mange studenter på den gamle gymnasiereform, som forventes at komme i klemme, fordi de ikke har været opmærksomme på, at der er kommet nye adgangskrav til universiteterne. Foreløbig har ministeren dog givet udtryk for, at der ikke bliver ændret på optagelseskravene - og at der ikke kan dispenseres fra reglerne. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) åbner derimod for muligheden for at ændre på gymnasiereformen, så den passer bedre til universiteternes krav:

"Alt for mange har valgt en kombination, som ikke giver adgang til en videregående uddannelse, og det er naturligvis beklageligt. Jeg mener, at der er for mange studieretninger, som ikke fører til videre uddannelse, og det skal vi have kigget på," siger Bertel Haarder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu