Læsetid: 5 min.

Økonomer: opret en oliefond

Tidligere nationalbankdirektør Hoffmeyer og Overvismanden opfordrer regeringen til at sætte de stigende olieindtægter i en fond i stedet for blot at 'klatte dem væk'. Regeringen afviser at oprette en oliefond og oppositionens forslag om at bruge milliarderne på investeringer i vedvarende energi
Siden den 1. august 1972, hvor Nordsøolien blev pumpet op og i land første gang anført af prins Henrik og Mærsk Mc-Kenny Møller, har staten tjent svimlende milliarder uden at spare op af dem. En oliefond til f.eks. grønne energiformer ville være oplagt, i det olien ikke strømmer evigt. Arkiv

Siden den 1. august 1972, hvor Nordsøolien blev pumpet op og i land første gang anført af prins Henrik og Mærsk Mc-Kenny Møller, har staten tjent svimlende milliarder uden at spare op af dem. En oliefond til f.eks. grønne energiformer ville være oplagt, i det olien ikke strømmer evigt. Arkiv

27. juni 2008

De stigende oliepriser får uventede store summer til at fosse ind i statskassen fra olie- og gasfelterne i Nordsøen. I 2007 tjente staten 28 milliarder kr. på Nordsøens olie og gas, og næste år vil tallet med al sandsynlighed stige yderligere på grund af de himmelfarende oliepriser. I dag ryger indtægterne direkte i statskassen og bliver brugt på alt fra skattelettelser til at afbetale statens gæld. Det får tidligere nationalbanksdirektør Erik Hoffmeyer til at hæve stemmen.

"Man ikke kan vurdere, hvad pengene er gået til," siger Erik Hoffmeyer. Han foreslår, at pengene sættes i en investeringsfond ligesom den, man har i Norge:

"Principielt synes jeg, at det at tjene penge på olie svarer til, at man tager nogle penge ud af banken. Det er jo olie, der ligger i undergrunden, som man tager op og bruger. Derfor synes jeg, det skal øremærkes til andre formål end almindeligt forbrug," siger Erik Hoffmeyer. Han finder det forkert, at der ikke "er foregået nogen regulær debat" om, hvad olieindtægterne skal bruges til i Danmark. Han bakkes op af overvismand, professor Peter Birch-Sørensen, som også mener, at det er på tide, at Danmark får en oliefond:

"Jeg synes, det er en rigtig god idé at oprette en oliefond. Pengene er jo indtil nu bare røget ind sammen med de almindelige indtægter, og det kan være rimeligt nok, sålænge indtægterne er relativt beskedne, men i en situation, hvor oliepriserne er kommet så højt op, som de er nu - hvor det jo er meget store indtægter, vi snakker om - synes jeg, det er på tide, at man opretter en fond ligesom, man har gjort i Norge (hvis fond nærmer sig 2.000 mia. kr., red.)," siger Peter Birch-Sørensen og understreger samtidig, at vismændene allerede tilbage i deres forårsrapport i 2006 foreslog en oliefond.

På trods af, at forslaget om at oprette en oliefond også har været rejst i Folketinget flere gange, har regeringen konsekvent afvist ideen.

Regeringen er uansvarlig

I Information har lektor i finasiering ved Copenhagen Business School Finn Østrup tidligere konkluderet, at regeringen har ødslet med oliemilliarderne:

"Vi har haft en periode med meget store olieindtægter, men i stedet for som Norge at spare pengene op til fremtiden i en oliefond og kun trække nogle få procent ud om året, har Danmark forbrugt pengene. I virkeligheden har vi ført en ansvarsløs økonomisk politik i fire-fem år," siger Østrup. Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Lars Løkke Rasmussen, da han er på ferie, men Venstres energipolitiske ordfører, Lars Christian Lilleholt, afviser beskyldningerne om, at regeringens forbrug af oliemilliarderne skulle være uansvarlig:

"Venstre fører en fornuftig politik. Vi har brugt pengene på at afdrage på det offentliges gæld, og det har jo været med til at fremtidssikre Danmark," siger han og slår fast, at regeringen fortsat ikke vil være med til at oprette en oliefond.

Hvis regeringen for alvor skulle fremtidssikre Danmark, burde den imidlertid ifølge Peter Birch-Sørensen lade være med at bruge olieindtægterne her og nu, men i stedet investere pengene og nøjes med at bruge renteindtægterne: "Olien er jo en midlertidig indtægtskilde, så ved at lægge pengene til side i en fond, sikrer man, at det ikke kun er de nuværende generationer, der får gavn af disse udtømmelige ressourcer."

Energistyrelsens nyudgivne årsrapport fra 2007 viser, at den danske olie- og gasproduktion med al sandsynlighed har toppet.

Olien slipper op

Den er i hvert fald faldet med 20 procent siden 2004. Ifølge Erik Hoffmeyer peger "de kloge hoveder" på, at olien vil slippe op inden for de næste 40 år.

"Og det er jo i hvert fald et argument for at tænke i mere vedvarende energi," siger han, når han skal give et bud på, hvad man burde bruge noget af overskuddet fra olien på. Han peger derudover på, at pengene vil være godt givet ud på at investere i uddannelse.

Fond til grøn energi

Oppositionen mener også, at de mange oliemilliarder skal gå til mere vedvarende energi og klimavenlige løsninger. SF vil således have oprettet en klimainvesteringsfond.

"Indtil videre har vi sagt, at vi gerne vil have 80 milliarder over 10 år over i en klimainvesteringsfond, hvor man også kan anbringe provenuet fra salg af CO2-kvoter i, når den nye kvoteordning bliver vedtaget," siger SF's klima- og energiordfører, Anne Grete Holmsgaard. Enhedslisten har flere gange fremsat forslag om at oprette en fond for oliemilliarderne, og vil genfremsætte forslaget i Folketinget i tråd med Energistyrelsens årsrapport. Ligesom SF og Socialdemokraterne synes Enhedslisten bl.a., at pengene skal gå til at styrke den kollektive trafik.

"Oliepenge skal jo ikke bare klattes væk. En af de ting, hvor der er brug for meget store investeringer de kommende år, er investeringer i den kollektive trafik, og det er oplagt at bruge pengene fra en oliefond til det og til at gøre os uafhængige af fossile brændstoffer," siger Per Clausen, energi- og miljøordfører for Enhedslisten. Det er energi- og klimaordfører Mette Gjerskov (S) enig i. Hun peger desuden på, at oliepengene skal bruges til at fremtidssikre dansk energiforsyning ved at investere i innovation og udvikling af nye teknologier inden for vedvarende energi og til at uddanne folk, der kan håndtere de nye teknologier.

Alt lader dog til, at oppositionen kommer til at kigge langt efter en fond til gavn for vedvarende energi. Energi- og klimaordfører, Morten Messerscmidt (DF) slår i hvert fald fast, at det ikke bliver med støtte fra Dansk Folkeparti.

Mette Gjerskov kalder det en skandale, at regeringen med støtte fra DF ikke er villig til at bruge oliepengene på investeringer i vedvarende energi:

"Området for vedvarende energi har jo ligget fuldstændigt stille de sidste seks år. Regeringen har stoppet alt. Det eneste de ikke har stoppet har jo været at vinden blæste, og de vindmøller, der stod i forvejen. Selvom man måtte være ligeglad med klimaet, så ved vi, at olieressourcerne løber tør på et eller andet tidspunkt, og vi ved, at vores gasressourcer løber tør om ikke særligt lang tid. Så der er jo behov for de her investeringer," siger hun.

Lars Christian Lilleholt fra Venstre afviser imidlertid både kritikken og en oliefond til vedvarende energi

"Den her regering har jo foretaget en fordobling af de penge, der bliver brugt på forskning og udvikling af energiområdet i forhold til den forrige regering. Således at vi allerede fra 2010 er oppe på at bruge en milliard kroner hvert år på at forske i nye vedvarende energikilder," siger han.

Information ville gerne have haft en kommentar fra klimaminister Connie Hedegaard (K), men hun henviste til finansministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

martin sørensen

Oliemilliarder til ren energi

http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php

Olieprisernes himmelflugt bugner i statskassen. Milliarderne skal bruges til investeringer i vedvarende energi, inden olien slipper op. Ellers vil Danmark om få år igen være i lommen på oliesheikerne i Mellemøsten.

I april 2008 regner staten nu med, at overskuddet på olien bliver 10 mia. kr. mere i 2008, end man regnede med to måneder tidligere. Så hurtigt stiger oliepriserne. Det er rigtig fedt, fordi vi sælger olie til udlandet. Men om 5 år bliver det rigtig dyrt, når vi skal til at købe udenlandsk olie for at dække vores eget forbrug.

VKO har ikke udvist rettidig omhu, så det er i sidste øjeblik, at vi igen forsøger at få Statsminister Anders Fogh Rasmussen og klimaminister Connie Hedegaard til at svare på fire spørgsmål:

1: Hvorfor erstatter regeringen ikke olien og naturgassen fra Nordsøen med ny vedvarende energi i samme takt som den forsvinder?
2: Har Danmark råd til et velfærdssamfund, hvis Danmark er energiimportør i fremtiden?
3: Hvorfor skal vi borgere betale CO2 afgift på energi der er produceret CO2 neutralt?
4: Vil I kæmpe for at Danmark bliver CO2 neutral før år 2040?

Den 20. november 2001 overtog VKO ledelsen af et land, som var 200 – 250 procent selvforsynende med olie og naturgas. Prisen på olie er siden vokset fra ca. 20$ pr. tønde til over 110$ pr. tønde.

Danmarks olieproduktion toppede i december 2004. Nu falder produktionen med 8-10 procent om året. Regeringens energipolitik vil gøre Danmark afhængig af ny usikker fossil energiimport i fremtiden. Målet om 30 % vedvarende energi i år 2025 er slet ikke ambitiøst nok, hvis fremtidens velfærd skal sikres.

Teknologirådet har i efteråret 2007 udgivet en rapport der viser, at prisen for at lægge 45 procent af Danmarks energiforbrug om til vedvarende energi og samtidig sænke CO2-udslippet med 50 procent inden år 2025, kun vil være 1,6 milliard kr. pr. år i kun 18 år - eller 300 kr. pr. dansker om året.

Dette er vel at mærke ved en råoliepris på $50 pr. tønde. Forsamlingen af olieeksporterende lande, OPEC advarer 28. april 2008 om at olieprisen kan ramme en pris på 200 dollar. Olien koster i dag over $110 pr. tønde, og selv med den pris, vil det rent faktisk være en overskudsforretning!
Det fremtidige danske energisystem teknologiscenarier.pdf

Det er bekymrende, at Danmarks CO2 udslip, for første gang i 20 år, steg med ca. 4 % i 2006.

Vedvarende energi er meget andet og mere end vindmøller. Og pengene skal bruges til mange forskellige former for ren energi. Men det er alligevel en skandale, at siden Anders Fogh Rasmussen kom til magten, er antallet af nye vindmøller faldet fra 1.344 vindmøller i 1999 til stort set ingenting. Fra 2002 til 2006 VKO har sat Danmarks forspring over styr ved at sætte næsten 30 års satsning på vedvarende energi på vågeblus. Derfor er det fx udlandet der skummer fløden af dansk forskning i bølgeenergi.

På listen over dem, der har skrevet under, finder man blandt andre:

Niels Hausgaard, sanger og entertainer
Tarjei Haaland, Greenpeace, energi- og klimamedarbejder,
Christian Friis Bach, Folkekirkens Nødhjælp, International Chef,
Mogen Poulsen, Thise Mejeri, Salgschef
Henrik Lund, Aalborg Universitet, Professor i energiplanlægning
Thorkild Kjeldsen, Danmarks Naturfredningsforening, Forretningsudvalgsmedlem og Samrådsformand i Nordjylland

Vores land har en unik chance. Brug overskudet til en hurtig overgang til Vedvarende Energi. Lad os sammen kick-genstarte vores økonomi, før krisen rammer os. Sådan kan vi navigere Danmark sikkert igennem det usikre farvand, som energi-, fødevare- og klimakrisen vil medføre.Vi kan forsikre vores velfærd til fremtiden - og endda uden det koster os noget nu. Venter vi 5 år mere, så er toget kørt. Sker det så bliver Danmark også nødtil at købe dyr udenlandsk olie, for at dække vores eget forbrug. Det bliver dyrt, og det kommer til at give vores land, en markant og socialt unfair forringelse af vores velfærd.

Martin Sørensen (SF) martin@platform.dk
Daniel Nyboe Andersen (Det Radikale Venstre)

Alf Vestergaard

Ja, det er en god ide at lægge pengene til side, som Nordmændende har gjort, og så e-v-e-n-t-u-e-l-t anvende afkastet, eller helst kun n-o-g-e-t af afkastet .

Ligesiden folkepensions-reformen af 1956 har de borgerlige partier manifesteret en frygt for at fonde en skønne dag skulle blive kontrolleret af socialister, og det var grunden til deres modstand mod det ellers ligeledes borgerligt-snusfornuftige løsning på financering af fremtidig pension: Årlige tvangsindbetalinger for alle lønmodtagere til spærrede individuelle konti, med en bestyrer af den herved dannede fond, som kan fyres af bestyrelsen , hvis han ikke kan skaffe forrentning nok. De borgerlige p-a-r-t-i-e-r's frygt var at denne bestyrer en dag skulle blive en socialist, og som bekendt stemte alle partier i Folketinget for Folkepensionsreformen af 1956, som ligesiden har sikret , at det til enhver tid værende antal pensionister skal financeres ud fra h-v-e-r-t års budget, hvilket i disse år med lave årgange som skal forsørge store efterkrigstids-årgange medfører meget store årlige dræn på statens budget.

Forslaget som skitseret med fondsdannelse, var baseret på almindelig bonde-snusfornuft og på almindelige privat.kapitalistiske principper, således som de forfølges hver eneste dag i den private sektor, men de var helt uvante for en offentlig sektor uvant med rente-tænkning. I stedet forfølger vor store offentlige sektor plan-økonomiske principper, hvor et årligt budget hvert år opdeles og deles ud til forskellige formål. Tænk bare på hvad renter og renters rente af nævnte fond siden 1956 ikke kunne være blevet til!

Jeg vil gerne opfordre regnskabskyndige folk, måske vismændende selv, - til at regne på hvad denne pensionsfond fra 1956 kunne være vokset til i dag. Vi kender alle parametrene, alle de som var i beskæftigelse, hvor meget de tjente, og hvor meget de årligt kunne have indbetalt. Vismændende kan jo regne med både 4 , 6 og 8 % årlige indbetalinger (af bruttolønnen).

Thi intet er mere frugtbart end at lære af egene fejl. Det vil så gå op for os , hvor mange penge vi kollektivt har mistet, ved at lade planøkonomiske principper styre forsørgelsen af fremtidige pensionærer, fremfor privat-kapitalistiske.

Alf Vestergaard

Det hyper interessante spørgsmål er jo også: Hvor meget lavere kunne skatten og momsen have været i 50-årsperioden, hvis vi i 1956 havde fået pensions-ordninger financeret ved fondsdannelse frem for at hente pengene fra hvert års budget?

Du spørger: Hvad har det med oliefonden at gøre. Det er typisk dig, at stille så fjogede spørgsmål. For havde vi lavet en oliefond ved regeringsskiftet i 2001, hvor meget havde den så været på idag, og hvor mange penge kunne årligt spares på statens budget, ved at dens forrentning anvendtes i f.ex forskningsøjemed?

Staten med finansminister Thor Pedersen i spidsen har siden 2001 konsekvent anvendt alle overskud på statens budget til at nedbringe gælden, og der er da også solide argumenter for fornuften i at nedbringe gæld fremfor investering af pengene, bortset fra at en placering af pengene på samme måde som Nordmændende gør, kunne have indbragt en forrentning på ihvertfald 10-15 % i de gode år vi har været vidne til nyligt, hvilket er mere end statens lån på typisk 5-7 %.

Grunden til at Thor Pedersen så konsekvent har valgt at bruge pengene på nedbringelse af gæld, er at undgå enhver form for diskussion om, hvad pengene ellers skulle bruges til - som vi kan se udfra denne artikkel, åbnes starks en Pandoras æske af alle mulige forslag, og folk som anne Grethe Holmsgård og Per Clausen kommer rigtig i deres es med forslag om dette og hint.

Samme konsekvente linie fører Thor Pedersen efterfølger - Løkke Rasmussen, og det er grunden til at han refleksmæssigt afviser at diskutere oliefond.

Skal en sådan fond laves, og jeg mener som sagt det er en god ting, ligesom en pensionsfond siden 1956 ville have været, så skal fundatsens nedfældede principper være krystalklare, og jeg tror i den forbindelse det vil være lettest at blive enige om, at fondens årlige afkast eller en del heraf indgår i statens årlige budget, istedet for på forhånd at øremærke det til forskning, vedvarende energi eller bnoget helt tredje eller fjerde, fordi det kan vi næppe blive eneige om. Da er det bedre at bare overføre et beløb hvert år fra fonden til statens budget.

Selv vil jeg stemme for at kun en del af afkastet overføres hvert år, således at fonden kan vokse - også ved forrentning - og ikke kun ved nye tilførte midler.

martin sørensen

Oliefonden skal naturligvist administeret, af den til en hvertid sidene, finansminister. Dog. skal den til en hvertid sidede fiansminister underligge sig de kriterer som der er i fondens Fundats men naturligt vist skal finansministeren kunne trække af fonden for at invistere i samfundets fremtid.

Så den store kamp ligger i hvilket Fundats denne fond nu skal have. Det er her det bestemmes, om det er veje eller tog, sygehuse eller vindmøller eller skattelettelser der skal ha råderet over fondtens midler. Så når de borgerlige nu er så bange for at oprette statsfonde så stiller de borgerlige et klart spørgsmål ved demokratiet. Er de borgerlige bange for demokratiet og folkestyret ?.

For hvilken model kan være mere demokratisk end at lade den til en hvertid sidede regering administere fondens midler, under ansvar for dette Fundats som der er fondens foremål ?

Jeg advokere for at fondens Fundats skal binde fonden til at fiansere Danmarks overgang til vedvarnde energi.

Lad dog den forsil energi fiansere, Danmarks overgang til vedvarnde energi.

Omkring 1980 kom der for alvor gang i den danske olieproduktion. Fra 1993 og frem til 2017 vil Danmark være selvforsynende med olie. Hvis der gisnes om teknologiske gennembrud og nye felter, kan denne periode strækkes - i de teoretiske prognoser - til omkring 2035.
Uanset hvad så er det jo ganske latterligt, at vismændene i deres forårsrapport 2006 foreslår oprettelse af en oliefond. De er unægteligt lidt sent ude, og det er lige før, at både olien og pengene er brændt af. Danmarks olieproduktion har på det tidspunkt allerede toppet og er for nedadgående mod nul i en overskuelig fremtid.
Ved at have udvist lidt mere rettidig omhu kunne vismændene måske have foreslået en oliefond i 1993 eller for den sags skyld i 1980, men mig bekendt er det ikke sket (lader mig gerne informere om andet).
Alternativt - da visse partier ikke kan lide tanken om en fond - kunne vismændene have foreslået at bruge olieprovenuet til den målrettede og helt nødvendige omlægning af energiforsyningen, som olieæraens ophør vil indebære.
Nu er olien brændt af - der er kun smårester tilbage og selvforsyningen er også snart en saga blot. Selvforsyningen varer ifølge de mest pessimistiske beregninger 24 år, hvoraf der resterer 9. Herefter er det ud på det globale marked, hvis vi skal brænde mere olie af, end vi selv kan producere. Og det bliver dyrt (og farligt).
På grund af denne mangel på omtanke og på grund af manglende politiske mod, indsigt og prioriteringer er der ikke alternativer på plads i en skala, der kan gøre omstillingsprocessen tålelig.
Det er ikke en omstillingsproces, der kun skal tage højde for, at der ikke er mer olie til rådighed, den skal også tage højde for, at de valgte alternativer er bæredygtige.
Er det den vej tingene bevæger sig?