Hvis regeringen sætter sin lid til de mennesker, der skal føre kvalitetsreformen og dens mål om en højere kvalitet i den offentlige sektor ud i livet, gør den tilsyneladende regning uden vært.
Tre ud af fire sosu'er, skolelærere, sygeplejersker og andre offentligt ansatte har nemlig ingen tillid til reformen. Det viser en meningsmåling, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4 blandt 896 offentligt ansatte.
Regeringen lancerede i 2006 ideen om en kvalitetsreform som de kommende års store projekt, der skulle sætte nye mål og visioner for en dynamisk offentlig sektor med høj kvalitet. Men da regeringen i marts 2008 præsenterede den endelige kvalitetsreform, beskyldte politiske modstandere og eksperter reformen for at være reduceret til nærmest det rene ingenting.
Helt præcis 50 procent af de offentligt ansatte siger i undersøgelsen, at reformen hverken vil gøre fra eller til i forhold til kvaliteten i den offentlige sektor. Dertil kommer hver femte, der mener, at reformen ligefrem vil få negative konsekvenser for kvaliteten. Kun 24 procent tror på, at regeringens reform vil have positive effekter.
Mistede fokus
Dennis Kristensen, formand for fagforbundet Fag og Arbejde (FOA), kan sagtens forstå, at de ansatte er negative over for kvalitetsreformen.
"Jeg synes, de er det med rette. Regeringen satte jo alle sejl til i begyndelsen af processen. Jeg tror, vi alle forventede os meget, selv statsministeren var jo myreflittig. Men det virkede, som om regeringen efter at have investeret en masse prestige i projektet helt mistede fokus. Og en stor, samlet reform er blevet til lidt dryp hist og her," siger formanden for FOA, de offentligt ansattes største fagforbund, der blandt andet organiserer en stor del af de ansatte i ældreplejen.
I oplægget til kvalitetsreformen skrev statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blandt andet, at "det er også en national opgave at gøre reformerne til virkelighed gennem det daglige arbejde. Det kræver en bred deltagelse og forankring i hele det danske samfund".
Endnu en rapport
Men tilsyneladende er der altså langt til forankring hos de mennesker, der skal realisere reformen i ældreplejen, børnepasningen og sygehusvæsenet.
Og det er et problem, mener Dennis Kristensen, for vinder politikerne ikke de offentligt ansatte for sig, så nytter det ikke.
"Så bliver kvalitetsreformen bare endnu en rapport, der skal op i reolen. Og det er det, der er ved at ske," siger han.
De offentligt ansatte er også blevet spurgt om deres forventninger til ydelserne på deres egne fagområder de kommende år. Og heller ikke her går optimismen sin sejrsgang. 35 procent af de adspurgte forventer, at kvaliteten af ydelserne inden for deres eget område vil blive dårligere.
Næsten lige så mange - 32 procent - mener, at kvaliteten hverken vil blive bedre eller dårligere. Kun 28 procent tror på bedre ydelser i fremtiden. Mest skidt står det til blandt folkeskolelærerne, hvor hele 53 procent forventer dårligere ydelser inden for deres eget fagområde.
Deres pessimisme hænger ifølge Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, nøje sammen med, at politikerne med deres kanon, elevplaner og nationale test ikke udviser den fornødne respekt for den professionalisme, lærerne står for. Og så har lærerne hørt så meget snak om at styrke folkeskolen og om, hvor mange midler man har afsat til det, uden at lærerne har mærket noget til det, siger Anders Bondo Christensen.
Han nævner som eksempel de 150 millioner kroner, Undervisningsministeriet afsatte til efteruddannelse af lærerne sidste år: "I realiteten har lærerne fået mindre efteruddannelse og eleverne færre timer. For kommunerne har sparet mere på folkeskolen, end den har fået tilført."
Forankring
Selvfølgelig har regeringen en opgave i at forankre reformen blandt de offentligt ansatte, siger Venstres politiske ordfører Inger Støjberg.
Men hun er ikke i tvivl om, at den forankring nok skal komme. "Vi er jo kun i begyndelsen. Indtil videre har det været meget snak. Nu bliver det vældig konkret ude på arbejdspladserne, og det vil gøre en forskel," siger hun.
I dette års finanslov er der allerede taget hul på kvalitetsreformen, understreger Inger Støjberg. Regeringen har også fra næste år sat tre milliarder kroner af til teknologi, der skal lette hverdagen på de offentlige arbejdspladser, og ligeledes næste år tager regeringen hul på 50 milliarder kroner i kvalitetsfonden, der skal bruges til anlægsforbedringer af blandt andet sygehuse og folkeskoler. Så Inger Støjberg afviser, at regeringen har mistet fokus, men understreger, at en så stor reform ikke kan gennemføres over en nat. Det må nødvendigvis ske hen ad vejen, siger hun: "Men når man om nogle år kigger tilbage, så er jeg sikker på, man vil opleve, at man har fået en mere attraktiv arbejdsplads og bedre muligheder for, og tid til, at yde en god service."
Sjældent har et navn passet bedre til en person, fr. Støjberg støjer utrolig meget!
Viel Geschrei und wenig Wolle!
det er allerede dens flotte dag hermed. har travlt. Ikke særligt optaget af virkelystent trods . Alligevel med den usynlige nerve. Ophængt er jeg blevet usynlig. for at opstå igennem. Strammer rygmarven. og lyskaster forårsager dens magnet. Vejleder jeg glat videre derudad. Efter at have opholdt mig i ud ilt. kompromisser. Akkorder og aftaler. morer tale gemmerne eminent. Drejer tavst min side. Som bravaden og brodden krummer sin retning. Mod mappens overhoved. Og fortsætter styrkende. Og kavitets kvalitet som dum ingenting.