Læsetid: 4 min.

Officerer advarer: Afghanistan-styrkens uddannelse er for kort

140 konstabelelever træner intensivt, til de til august skal kæmpe i Afghanistan. De ansvarlige officerer kritiserer og advarer om de forhold, de uddanner soldaterne under: De lærer ikke at bruge de køretøjer og våben, de skal kæmpe med i Helmand. Men det største problem er, at deres træning er for kort
De ansvarlige officerer kritiserer og advarer om de forhold, de uddanner soldaterne under: De lærer ikke at bruge de køretøjer og våben, de skal kæmpe med i Helmand. Men det største problem er, at deres træning er for kort
25. juni 2008

Manglende rutine i at bruge bestemte våben og køretøjer er konsekvensen af den komprimerede uddannelse, danske soldater skal igennem, før de tager i krig i Afghanistan. Sådan lyder advarslen fra kaptajn Jesper Olsen, der kom hjem fra Helmand-provinsen tidligere på året. Her var han eskadronchef for de første nyuddannede soldater, som forsvaret har sendt til Afghanistan. De menige når ikke at blive fuldt uddannet, inden de tager til Afghanistan, og derfor må de klare hængepartierne i danskernes hovedlejr, Camp Bastion.

"Men man skal ikke bruge tid i missionsområdet på at blive fortrolig med sit udstyr. Det skaber usikkerhedsmomenter," siger kaptajn Jesper Olsen. "Soldaten skal ikke tænke på, om hans lasersigte virker, eller hvad den røde lampe betyder, der pludselig blinker i instrumentbrættet. Han skal have fokus på opgaven, og det får han kun, hvis han føler sig klar." Til august skal kaptajn Jacob Andersen til Helmand-provinsen som chef for et kompagni. Men kompagniet når ikke at blive færdig med uddannelsen inden da.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Intet nyt under solen. Milliarderne ruller i snesevis når det gælder nyt prestige-legetøj, men soldaterne mangler støvler.

Ligegyldigt hvordan man måtte se på den førte udenrigspolitik er det under al kritik, at man fire år inde i forsvarsforliget endnu ikke er i stand til at stille helt basalt og banalt uddannelses-materiale og -faciliteter til rådighed for unge soldater, der står overfor at skulle udfører politikernes udenrigspolitik i praksis med fare for liv, sind og førlighed.

Hvis politikerne, i forbindelse med forsvaret ordning, prioteret forsvarets evne til at håndtere pålagte opgaver højere end industristøtte (ifm. materialeanskaffelser) og regionalstøtte (ifm. garnisonering) ville situationen i forsvaret se væsentligt anderledes ud.

"Ja, alternativet er fire-fem milliarder mere for at nå det optimale niveau. Sidste forlig var underfinansieret."

At der ikke er samklang mellem pålagte opgaver og tildelte ressourcer kan vi ikke blive uenige om, Kim.

Men det er (politisk) helt urealistisk med øget forsvarsbudgetter, kun DF har udmeldt at vilje til at få forsvarsbudget op på EU-gennemsnittet.

Det ved jeg godt, men så må de jo prioritere. Det er jo det, de er valgt til. Jeg tror nu bare ikke, at det bliver industri- eller egnsudvikling, der kommer til at stå for skud. Snarere et værn.

At hæren muligvis kan få tilført midler fra søværnet og flyvevåbnet vil jeg nu ikke kalde en løsning - hvis vi ser på søværnets og flyvevåbnets pålagte opgaver og tildelte ressourcer så har jeg svært ved at hvor der kan skæres yderligere, i foregående og indeværende forlig, gik man helt ind til benet i alle værne. (Kun selv departementet slap fri, men der sidder djøf'erne naturligvis også styre processen på bedste Yes Minister-vis)

Der anvendes en uforholdsmæssig stor del af søværnets og flyvevåbnets kapaciteter/budget til bundet opgaver; eftersøgning, redning, miljøberedskab, sygetransport, ambulanceflyvninger, katastrofeberedskab, støtte til sikker afvikling af sø- og lufttrafik og øvrig traktat forpligtet suverænitets- og myndighedsopgaver. Jeg tvivler på man er parat til skærer væsentligt i dette opgavekompleks.
Og der er ikke mange rene militær kapaciteter tilbage i FLV og SVN, der umiddelbart kan skæres i.
For flyvevåbnets vedkommende er der vel kun kampflys-kapaciteten tilbage, og for søværnet ganske få kampenheder (defineret som missilbevæbnede) tilbage (4 Flyvefisken-kl., 3 NIELS JUEL-kl. og 2 ABSALON-kl.) hvoraf kun 4 af disse nogenlunde jævnligt er i operativ drift eller i internationale missioner.

Men at der ikke bliver rørt ved traditionen, om at forsvaret skal indrettes efter nøje hensyn til regional-/kommunalpolitiske og industripolitiske særinteresser i forligspartierne tager jeg da også for givet (ironi/on) det er jo ikke fordi vi rent faktisk deltager i en krig! (ironi/off)

Læs Khaled Hosseinis "A thousand splendid suns" og bliv klogere på, hvad der sker i Afghanistan.

Af den fremgår det tydeligt, at det er en velgerning at fjerne taleban, men en kapitalbrøler at give krigsherrerne magten tilbage.

Og nej, det er ikke så relevant i denne tråd, men det handler dog om, hvad det militære isenkram skal bruges til.