Læsetid: 4 min.

Officerer advarer: Afghanistan-styrkens uddannelse er for kort

140 konstabelelever træner intensivt, til de til august skal kæmpe i Afghanistan. De ansvarlige officerer kritiserer og advarer om de forhold, de uddanner soldaterne under: De lærer ikke at bruge de køretøjer og våben, de skal kæmpe med i Helmand. Men det største problem er, at deres træning er for kort
De ansvarlige officerer kritiserer og advarer om de forhold, de uddanner soldaterne under: De lærer ikke at bruge de køretøjer og våben, de skal kæmpe med i Helmand. Men det største problem er, at deres træning er for kort
25. juni 2008

Manglende rutine i at bruge bestemte våben og køretøjer er konsekvensen af den komprimerede uddannelse, danske soldater skal igennem, før de tager i krig i Afghanistan. Sådan lyder advarslen fra kaptajn Jesper Olsen, der kom hjem fra Helmand-provinsen tidligere på året. Her var han eskadronchef for de første nyuddannede soldater, som forsvaret har sendt til Afghanistan. De menige når ikke at blive fuldt uddannet, inden de tager til Afghanistan, og derfor må de klare hængepartierne i danskernes hovedlejr, Camp Bastion.

"Men man skal ikke bruge tid i missionsområdet på at blive fortrolig med sit udstyr. Det skaber usikkerhedsmomenter," siger kaptajn Jesper Olsen. "Soldaten skal ikke tænke på, om hans lasersigte virker, eller hvad den røde lampe betyder, der pludselig blinker i instrumentbrættet. Han skal have fokus på opgaven, og det får han kun, hvis han føler sig klar." Til august skal kaptajn Jacob Andersen til Helmand-provinsen som chef for et kompagni. Men kompagniet når ikke at blive færdig med uddannelsen inden da.

Kompagniet skal på afsluttende kontroløvelse om to uger, men de er mere end en måned bagud med oplæringen i et nyt våbensystem, der blev leveret til dem sent.

"Uddannelsen skal være længere - den er god nok, men der er ikke tid nok," mener kompagnichefen.

Fortsættes side 4-5

Det ønske afviser Hærens Kampskole, der har skruet uddannelsen sammen.

"Følger man planen, som den står i Standard Uddannelses Forløbet, så kan det lade sig gøre. Lige akkurat," siger uddannelseschef Oberstløjtnant A. B. Madsen. Men han ved godt, at det kniber med tiden.

"Der kommer hele tiden større krav til, hvad konstablerne skal kunne, og der kommer nyt materiel. Man må omprioritere og overveje, hvad der så i stedet skal tages ud af uddannelsen. Men det er klart, på et tidspunkt går den ikke længere," erkender han.

I skydelejren ryster kompagnichef Jacob Andersen på hovedet over de ord.

"Der er ikke noget standard over det forløb, for det bliver hele tiden ændret," siger han. For eksempel har kompagniet lige fået nogle firhjulede motorcykler, de skal finde tid til at indarbejde i uddannelsen.

Forsvarets ledelse vil gerne give de udsendte enheder det nyeste materiel, men medmindre det er en ny slags forbinding med helende kræfter, vil kompagnichef Jacob Andersen hellere være fri for at skulle stresse nyt udstyr ind midt under uddannelsen.

Manglende våben

Den hjemvendte eskadronchef, Jesper Olsen, der i dag underviser på Hærens Officersskole, er endnu hårdere i sin kritik.

"Uddannelsesplanen kan kun lade sig gøre i teorien. I praksis støder den sammen med manglende køretøjer, manglende våben og soldater, der springer fra. Vi skiftede op mod en fjerdedel af eskadronen ud. Det betyder, at man skal uddanne nye folk i det, de andre har været igennem en gang," forklarer kaptajn Jesper Olsen.

Hans soldater ventede måneder på at få radioer, mortérer, maskingeværer, elektronik mod vejsidebomber og de rigtige køretøjer. De måtte træne med lånte køretøjer af en helt anden type, end dem de skulle bruge, da det gjaldt i Afghanistan.

En del af problemet for kaptajn Jesper Olsens eskadron var, at meget udstyr først skulle hentes hjem fra Irak, som den danske hær trak 450 soldater hjem fra sidste sommer. Men selv når materiellet ligger på lager i Danmark, kan det være en kamp at få det udleveret, har kompagnichef Jacob Andersen oplevet.

Fejl i Materieltjenestens it-system har forhindret det kommende Afghanistan-kompagni i at få basale genstande som kampbukser, knæbeskyttere, fragmentationsveste, lys/lasersigte og radioer.

Hver tredje uge rykkede kompagnichef Jacob Andersen for det tiltrængte udstyr, men alligevel gik der syv måneder, inden kompagniet fik deres radioer.

"Procedurerne er dybt rigide og utidssvarende," siger kaptajn Jacob Andersen frustreret.

Børnesygdomme

Brigadechef oberst Ulrich Hellebjerg har det overordnede ansvar for uddannelsesenhederne. Han afviser it-problemerne som børnesygdomme, der skulle være ryddet af vejen nu. Men han forstår kaptajnernes frustration over uddannelsen.

"Jeg er godt klar over, det er hårdt," siger oberst Ulrich Hellebjerg. Derfor arbejder brigaden på at fylde de ledige instruktørstillinger op for at støtte kompagnierne bedre under uddannelsen. Problemet er, at instruktørerne forlader hæren hurtigere, end man kan nå at uddanne nye. En væsentlig grund til frafaldet er netop de rigide procedurer og et stigende arbejdspres, viser forsvarets egne rapporter.

Låst af forsvarsforliget

I Hærens Operative Kommando (HOK) vil man ikke afvise, at uddannelsen på sigt kan blive længere, fortæller oberstløjtnant Bjarne Møller. Men som det er nu, er man låst fast af det eksisterende forsvarsforlig fra 2003, der dikterer værnepligtens og missionsuddannelsens længde.

Hverken kompagnichef Jacob Andersen eller eskadronchef Jesper Olsen vil gå så langt som at sige, at deres folk ikke er dygtige nok. Tværtimod er de meget imponeret over konstabelelevernes ildhu og engagement under de pressede forhold.

Men selv er de færdige med at uddanne konstabelelever. Man skal kæmpe for mange kampe på mange forskellige niveauer.

"Det gør man kun én gang i livet," siger kompagnichef Jacob Andersen til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Intet nyt under solen. Milliarderne ruller i snesevis når det gælder nyt prestige-legetøj, men soldaterne mangler støvler.

Ligegyldigt hvordan man måtte se på den førte udenrigspolitik er det under al kritik, at man fire år inde i forsvarsforliget endnu ikke er i stand til at stille helt basalt og banalt uddannelses-materiale og -faciliteter til rådighed for unge soldater, der står overfor at skulle udfører politikernes udenrigspolitik i praksis med fare for liv, sind og førlighed.

Hvis politikerne, i forbindelse med forsvaret ordning, prioteret forsvarets evne til at håndtere pålagte opgaver højere end industristøtte (ifm. materialeanskaffelser) og regionalstøtte (ifm. garnisonering) ville situationen i forsvaret se væsentligt anderledes ud.

"Ja, alternativet er fire-fem milliarder mere for at nå det optimale niveau. Sidste forlig var underfinansieret."

At der ikke er samklang mellem pålagte opgaver og tildelte ressourcer kan vi ikke blive uenige om, Kim.

Men det er (politisk) helt urealistisk med øget forsvarsbudgetter, kun DF har udmeldt at vilje til at få forsvarsbudget op på EU-gennemsnittet.

Det ved jeg godt, men så må de jo prioritere. Det er jo det, de er valgt til. Jeg tror nu bare ikke, at det bliver industri- eller egnsudvikling, der kommer til at stå for skud. Snarere et værn.

At hæren muligvis kan få tilført midler fra søværnet og flyvevåbnet vil jeg nu ikke kalde en løsning - hvis vi ser på søværnets og flyvevåbnets pålagte opgaver og tildelte ressourcer så har jeg svært ved at hvor der kan skæres yderligere, i foregående og indeværende forlig, gik man helt ind til benet i alle værne. (Kun selv departementet slap fri, men der sidder djøf'erne naturligvis også styre processen på bedste Yes Minister-vis)

Der anvendes en uforholdsmæssig stor del af søværnets og flyvevåbnets kapaciteter/budget til bundet opgaver; eftersøgning, redning, miljøberedskab, sygetransport, ambulanceflyvninger, katastrofeberedskab, støtte til sikker afvikling af sø- og lufttrafik og øvrig traktat forpligtet suverænitets- og myndighedsopgaver. Jeg tvivler på man er parat til skærer væsentligt i dette opgavekompleks.
Og der er ikke mange rene militær kapaciteter tilbage i FLV og SVN, der umiddelbart kan skæres i.
For flyvevåbnets vedkommende er der vel kun kampflys-kapaciteten tilbage, og for søværnet ganske få kampenheder (defineret som missilbevæbnede) tilbage (4 Flyvefisken-kl., 3 NIELS JUEL-kl. og 2 ABSALON-kl.) hvoraf kun 4 af disse nogenlunde jævnligt er i operativ drift eller i internationale missioner.

Men at der ikke bliver rørt ved traditionen, om at forsvaret skal indrettes efter nøje hensyn til regional-/kommunalpolitiske og industripolitiske særinteresser i forligspartierne tager jeg da også for givet (ironi/on) det er jo ikke fordi vi rent faktisk deltager i en krig! (ironi/off)

Læs Khaled Hosseinis "A thousand splendid suns" og bliv klogere på, hvad der sker i Afghanistan.

Af den fremgår det tydeligt, at det er en velgerning at fjerne taleban, men en kapitalbrøler at give krigsherrerne magten tilbage.

Og nej, det er ikke så relevant i denne tråd, men det handler dog om, hvad det militære isenkram skal bruges til.