Læsetid: 3 min.

Politikere løber fra løfte om lønkommission

Den omstridte lønkommission bliver nok ikke til noget. Venstre og konservative værger sig nu ved at nedsætte den, og Dansk Folkeparti vil ikke aktivere det alternative flertal for en kommission uden om regeringen
17. juni 2008

To måneders konflikt med tomme strejkekasser, lukkede børnehaver og en kæmpe pukkel af aflyste operationer risikerer nu at ende i det rene og skære ingenting.

Ikke nok med at sygeplejersker, pædagoger og sosu'er må tage til takke med små lønstigninger - den lønkommission, som skulle sikre ligeløn på lang sigt, bliver efter alt at dømme heller ikke til noget.

Begge regeringspartier løber nemlig fra de løfter, som de gav under strejken.

I dag siger de konservatives arbejdsmarkedsordfører, Knud Kristensen, at det var "ord, der blev lagt i munden på os", da hans forgænger på posten, Lars Barfoed, gav udtryk for, at partiet ser positivt på nedsættelsen af en kommission.

"Men hvis både arbejdsgiverne og lønmodtagerne har mindst fem gode argumenter for, hvorfor vi skal nedsætte en lønkommission, så kan vi da godt overveje det," siger Knud Kristensen. Men ifølge de konservatives arbejdsmarkedsordfører vil konsekvensen så være afskaffelsen af den danske model:

"Det vil jo betyde, at det forhandlingssystem, som vi har i dag, skal udfases. Ellers bliver det alt for bureaukratisk," siger Knud Kristensen.

Under konflikten talte Venstres finansordfører, Peter Christensen, også varmt for en lønkommission. Nu er det en betingelse for Venstres blåstempling, at fagbevægelsen kan blive enige om, hvordan en sådan kommission skal se ud.

"Det må jo være en samlet fagbevægelse, som beder Christiansborg om noget. Og den kan jeg ikke lytte mig til. Dele af fagbevægelsen ser det faktisk som en utidig politisk indblanding," siger Peter Christensen.

Så længe Venstre står fast på, at fagbevægelsen internt først skal blive enig, har en kommission meget sorte udsigter: Split-telsen er nemlig stor mellem forbund som FOA, der kræver en ligelønskommission, som sikrer højere løn til de lavtlønnede offentligt ansatte, mens AC-formand Sine Sunesen kun kan acceptere en kommission, som "afdækker fakta og myter om løndannelsen på det danske arbejdsmarked." Og så er der forbund som Ingeniørforeningen, som er lodret modstander af overhovedet at nedsætte en lønkommission.

DF lurepasser

Under konflikten har der været en del opmærksomhed på det alternative flertal uden om regeringen, da Dansk Folkeparti erklærede sin støtte til oppositionens krav om en lønkommission.

Partiets støtter fortsat en kommission, men arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted, nægter at aktivere det alternative flertal.

"Udspillet skal komme fra regeringen," siger han.

Til gengæld er det for ham ikke afgørende, om fagbevægelsen kan blive enige internt.

"Det er ikke fagbevægelsen, der skal bestemme, hvordan en kommission skal se ud. Det er et politisk ansvar," siger Bent Bøgsted.

Socialdemokraterne ser fortsat gerne, at der bliver nedsat en bredt funderet lønkommission - og foretrækker fælles fodslag i fagbevægelsen, selv om ingen fagforeninger har vetoret ifølge parties arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov (S).

"Lad os nu se, hvordan fagforeningerne melder ud, når de er færdige med at stemme, og vi når over på den anden side af sommerferien. Men vi er da ikke interesserede i at nedsætte en lønkommission, hvis der er decideret surhed over det i fagbevægelsen," siger Thomas Adelskov.

Notorisk vrøvl

Formanden for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, er stærkt kritisk over for de nye signaler fra regeringspartierne.

"Nogen har meget travlt med at tage løbeskoene på her. Ingen vil tage det politisk ansvar. Men de gør regning uden vært, hvis de tror, at ligelønsproblemet går over af sig selv," siger hun.

Connie Kruckow kalder det for "notorisk vrøvl", at en kommission vil være ensbetydende med afskaffelsen af den danske model.

Hun erkender dog, at det "bliver uhyre vanskeligt" at finde fælles fodslag i fagbevægelsen om, hvordan en kommission skal se ud. Men hun undrer sig samtidigt over, at det er et krav fra politisk hold:

"Det er da fantastisk, at vi nu er blevet så betydningsfulde på Christiansborg. Det vil vi da huske i andre situationer," siger Connie Kruckow.

Når regnskabet skal gøres op efter to måneders konflikt, endte sygeplejerskerne med en lønstigning på 13,3 procent over tre år - langt fra de 15 procent, der stod som det "ultimative krav" og altså med ringe udsigter til en lønkommission.

Alligevel afviser Connie Kruckow, at sygeplejerskerne ville have været bedre tjent med et politisk indgreb, der efter alt at dømme ville have inkluderet en lønkommission.

"Plan A i en overenskomstsfornyelse er altid at lave et resultat. Sådan er det," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ifølge Danmarks Statistik er der ét hvev i Danmark hvor mænd ikke tjener mere end kvinder: missionærer og kordegne.

Få nu fingeren ud, patriarker.

At nedsætte en ligelønskommission er simpel idioti.

Selv jurister vil ikke kunne finde ud af at fastsætte lønnen for arbejde af forskelligt karakter,- og så er det umuligt

Forslaget er dødfødt!

Bare rolig, Angelica. Du behøver ikke egoistiske mænds hjælp i den kamp.

Der bliver større og større mangel på uddannet arbejdskraft i omsorgsfagene. Og prisen på arbejdskraft afgøres af udbud og efterspørgsel og der bliver langt flere ældre omsorgskrævende i fremtiden, samtidigt med at ungdomsårgangene bliver mindre.

Samtidigt lever servicen i børneinstitutioner, skoler og på offentlige hospitaler ikke op til forbrugernes forventninger og de har råd til at betale for privathospitaler, private børneinstitutioner, private plejehjem og private vagtlæger.

Den kombination vil automatisk betyde, at de bedst kvalificerede medarbejdere vil søge over i private alternativer til den offentlige service og middelklassen har rigeligt råd til at betale hvad det koster. Især hvis topskatten bliver sat ned ... Det vil betyde, at servicen i det offentlige bliver endnu dårligere, uanset hvad diverse beregninger viser. New Zealand nedsatte topskatten kraftigt og privatiserede store dele af det offentlige på grund af den slags neoliberalistiske drømmerier, hvilket både smadrede undervisningssystemet og økonomien. Så meget for de dynamiske effekter af nedsættelse af topskatten.

Fredensborg Kommune viser vejen; her vil de kommunalt ansatte fpå ret til behandling på privathospitaler i erkendelse af, at det offentlige ikke kan løse opgaven.

Så du får bedre løn i fremtiden, hvis du søger over i den private omsorgsindustri og du bliver sikret behandling på privathospitaler, hvis du er en af de få helte, der vælger at blive i den offentlige omsorgsindustri.

Dorte Sørensen

I mine øjne er det i samfundets interesse , at få en mere retfærdig og lige løn i forhold til de såkaldte kvinde og mandefag. Det er nu over 40 år siden vi sidst havde en sådan lønkommission og dengang var synspunket, at manden var forsørgeren og derfor skulle mandefagene lønnes højere end kvindefagene.
Ud fra debatterne i dag ser det desværre ud til, at denne holdning lever endnu - trods vores egen forarvelse over, at mange muslimske kvinder bliver behandlet som mindre værd.
Hvad med at feje for egen dør og nedsæt den ligestillingskommission, så vi kan få et solidt grundlag at løse lønstrukturen i det danske samfund.

Det er vel for så vidt ligemeget om der nedsættes lønkommision eller ej, udbud og efterspørgsel på arbejdskraft vil fastsætte, hvad sundhedspersonale skal have i løn - det er bare for personalet at droppe sine faste ansættelser og så arbejde som timevikarer i stedet for. Så bliver lønnen pr. automatik, hvad markedet kan bære.
Så bliver det dyrt, men offentlige institutioner betaler jo også dyrt for anden ekstern assistance (ex. IT, revision, ingeniørbistand etc.).
Hvis sygehusejerne ikke kan få økonomien til at hænge sammen må de jo tage det op med regeringen/vælgerne.

Hvad har bemærkninger om at børnene kommer til at tale "pakistansk" eller arabisk med denne diskussion at gøre?

Lønforskellen findes ikke bare mellem "mandefag" og "kvindefag", men også inden for hvert enkelt hverv. Danmark er håbløst bagud med ligelønnen i forhold til mange andre europæiske lande.

Enhver med et minimum af udsyn ved at rendyrket liberalisme får uligestillingen til at eksplodere, mens velfærdsstaten mindsker den. Privatiseringer er ikke vejen frem.

Den offentlige løndannelse er imidlertid ikke ligeså fleksibel som den private, så kvindefag bliver ikke af sig selv bedre betalt fordi der er mangel på arbejdskraft. Konjunkturer og arbejdskraftsmangel skal ikke være afgørende for om kvindefag bliver ordenligt betalt. Det er, som Dorte Sørensen siger, en institutionel beslutning der skal træffes. Status quo er hverken naturlig eller apolitisk; den er kvindediskriminerende.

At give Ingeniørforeningen mulighed for at nedlægge veto imod en forandring af status quo, svarer til at lade den mandlige befolkning beslutte hvorvidt kvinderne skal beholde deres stemmeret.

"Den offentlige løndannelse er imidlertid ikke ligeså fleksibel som den private, så kvindefag bliver ikke af sig selv bedre betalt fordi der er mangel på arbejdskraft."

Dette implicerer som allerede antydet ikke, at der er ligeløn i den private sektor. Bl.a. barselslovgivningen giver arbejdsgiverne incitamenter til at diskriminere kvinder. Derudover findes der også diskrimination i dens rendyrkede form, hvor det alene er fordomme om folks evner der danner baggrund for den. Diskrimination er i denne form en ren markedsfejl, der - udover at være dybt krænkende for kvinder - foranlediger et samfundsmæssigt effektivitetstab.

Carsten Friskytte

Spørgsmål: "Hvad har bemærkninger om at børnene kommer til at tale "pakistansk" eller arabisk med denne diskussion at gøre?"

Svar: Når ingen danske kvinder af forskellige grunde ikke ønsker jobs med lav status og løn, så er der kun indvandrerkvinder til at passe syge, børn og gamle.

Angelica m.fl. vil gerne ævle om søstersolidaritet, men sliddet må andre sgu tage.