Læsetid: 5 min.

Priserne er for høje i Danmark

Globale prisstigninger har sat fokus på barriererne for den fri konkurrence, og selvom Konkurrence-styrelsen for nylig afslog en fusion mellem to dominerende virksomheder, ligger de danske forbrugerpriser anno 2008 stadig otte procent højere end andre EU-landes
Det er billigere at købe ind i andre EU-lande end i Danmark, hvor fødevarepriserne er otte procent højere end i de andre EU-lande.

Det er billigere at købe ind i andre EU-lande end i Danmark, hvor fødevarepriserne er otte procent højere end i de andre EU-lande.

24. juni 2008

I en tid med prisstigninger på snart sagt alle varer er der nu stigende fokus på den fri konkurrence. Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, vil tillade store supermarkeder at åbne alle vegne. Luxembourgs økonomiminister vil have virksomhederne til at redegøre for, hvorfor varerne er billigere i nabolandene. Den lettiske konkurrencelov er strammet for at sikre lavere priser.

Og i sidste måned greb de danske konkurrencemyndigheder til handling for at bremse tendensen til monopoldannelse og følgende højere priser. Konkurrencerådet forbød for første gang en fusion, da grossisterne inden for VVS- og el-artikler,J-F. Lemvig-Müller Holding og Brdr. A & O Johansen, fik afslag på en fusion, der ville betyde, at de kom til at sidde på henholdsvis 80 og 85 procent af markedet. Og afgørelsen tyder på et brud med den traditionelle danske tolerance over for monopoler. Hvis få, store virksomheder handler sammen på et marked, vil det ligne monopoltilstande, og det vil øge sandsynligheden for højere priser, hedder det i afgørelsen.

"Atombomben er kastet," fastslår advokat Christian Karhula Lauridsen, partner i advokatfirmaet Plesner og leder af Plesners konkurrenceretsafdeling.

"En trussel, der nok for mange har været fjern, er nu en realitet."

Dyre varer

Men det er ikke kun konkurrencen på vandrør og stikkontakter, der er til diskussion. Nye tal i Konkurrenceredegørelsen 2008 viser, at konkurrencen stadig har det skidt i Danmark, hvor 35 brancher lider under væsentlige konkurrenceproblemer. De danske forbrugerpriser er otte procent højere end i sammenlignelige EU-lande. Og en gennemsnitsdansker betaler cirka 10.000 kroner mere om året for sine varekøb.

"Det er 10. år i træk, vi ligger dårligere end lande, vi sammenligner os med," siger Peter Møllgaard, professor og institutleder ved Institut for Nationaløkonomi ved Handelshøjskolen, CBS.

Og det påvirker prisen i supermarkedet.

"De høje priser i Danmark kan selvfølgelig til dels forklares med høje priser på verdensmarkedet, men noget skyldes også den manglende hjemlige konkurrence. Det er afgørende netop nu at undgå, at konkurrencen begrænses, da friere konkurrence vil medvirke til lavere priser," siger Peter Møllgaard, men langer samtidig ud efter forbrugerne:

"De flytter sig ikke nok og er ikke opmærksomme nok på prisforskelle," siger han og nævner el-priserne som eksempel på et generelt problem.

Ifølge Christian Karhula Lauridsen vil forbuddet mod den planlagte fusion være lidt af en øjenåbner for de erhvervsledere, der indtil nu ikke har set Konkurrenceretten og fusionskontrol som en usikkerhed.

Simon Evers Hjelmborg, der er partner i advokatfirmaet Bech-Brunn, vurderer, at der er tale om en stramning af praksis:

"Konkurrencestyrelsen er blevet barskere," siger han og understreger, at forbuddet også hænger sammen med, at et bredt sammensat fusionsudvalg til oktober skal se på, hvordan de danske fusionskontrolregler kan ændres, så fusioner, der kan begrænse konkurrencen, bliver omfattet af fusionskontrol, samt om vores fusionsregler er lige så gode som i vores nabolande.

Fortidens fusioner

Med til den dårlige danske konkurrencesituation hører, at mange af de store fusioner, der i dag bidrager til at begrænse konkurrencen, allerede var fuldendte, inden fusionskontrollen blev indført i 2000. Dansk cementindustri er samlet under Aalborg Portland, sukkerproduktionen ordner Danisco. I 1970 fusionerede De forenede Bryggerier med Carlsberg og dominerer stadig det danske ølmarked. Mod slutningen af 90'erne blev der sat turbo på fusionerne: MD Foods og Kløvermælk, Danish Crown og Vestjyske, Danske Bank, BG Bank og RD. Dermed fik essentielle danske erhvervssektorer - mejerier, slagterier og banker - få fremherskende virksomheder. Samtidig er andre vigtige markeder dirigeret af få magtfulde spillere. Eksempelvis detailhandelen med Coop, Dansk Supermarked og Dagrofa. Men den frie konkurrence lider i dag også under de såkaldte tærskelværdier - det loft, som fusionens samlede omsætning ikke må overstige. Forklaringen er ifølge Simon Evers Hjelmborg, at man i Danmark har valgt tærskelværdier - ikke markedsandele - som målestok. De er objektive, men siger ikke særlig meget om konkurrencesituationen på et marked.

"Danmark har så høje tærskelværdier, at myndighederne reelt kun regulerer 25 procent af de danske brancher. I resten kan hele branchen lægge sig sammen, uden at det er nok til at udløse en fusionskontrol fra Konkurrencestyrelsen," siger han.

Ingen automatfusion

For Forbrugerrådet har det længe været utilfredsstillende, at mange virksomheder kan krybe under tærskelgrænsen på 3,8 milliarder kroner i samlet omsætning. Derfor er direktør Rasmus Kjeldahl glad for, at der med forbuddet er sendt et tydeligt signal til markedet om, at fusioner ikke er noget, man automatisk får lov til.

"Konkurrencestyrelsen mener det nu alvorligt, når der skal gives tilsagn til at fusionere. Det er udmærket og helt berettiget. Hidtil har man haft fornemmelsen af, at det altid ville blive et ja, og så var det mere strategisk, hvordan ja'et skulle pakkes ind," siger Rasmus Kjeldahl, der i den kommende revision af Konkurrenceloven vil arbejde for, at tærskelværdierne skal sænkes "ganske betragteligt".

"Det virker besynderligt, at den samlede omsætning hos de fusionerede virksomheder i et lille marked som det danske skal være den højeste i EU, for at konkurrencemyndighederne kan gå ind i det," siger han og pointerer, at der kan være masser af mindre virksomheder, der trods lille størrelse alligevel dominerer et marked, og hvor en fusionskontrol vil være relevant.

Gør som de andre

Konkurrencestyrelsen påpegede allerede i Konkurrenceredegørelsen 2007, at der i Danmark kunne godkendes fusioner, selvom de kunne skabe problemer for konkurrencen. Derfor er den forbudte fusion ifølge Simon Evers Hjelmborg godt timet, da Konkurrencestyrelsen vil vise, at de mener fusionskontrollen alvorligt, inden fusionsudvalget begynder sit arbejde til efteråret.

"Set med konkurrencebriller er der fusioner, der er gledet igennem i tidens løb, der burde have været nægtet," fastslår Simon Evers Hjelmborg.

Peter Møllgaard er enig:

"Fremover vil danske virksomheder være mere villige til at give indrømmelser over for Konkurrencerådet. Det kan have en positiv indflydelse på konkurrencesituationen, da der er en stærk risiko for, at konkurrencen svækkes i et meget koncentreret marked," siger han.

Og CBS-kollegaen, professor med speciale i international handel, international beskatning og globalisering, ph.d. Pascalis Raimondos-Møller påpeger, at Danmark endelig gør det, mange andre lande har gjort i mange år, nemlig "begynder at forstå, at fri konkurrence er et vigtigt parameter til at holde priserne i skak".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

Hvis man vil have billigere varer i dagligvarehandelen, så må man ændre planloven og ophæve lukkeloven.

Derved bliver det bl a interessant for detailkæder som Carrefour m v at investere i hypermarkeder i Danmark, og det vil sænke priserne og forbedre servicen. (Det har det gjort andre steder.)

Der er nogle danske købmænd, som i øjeblikket groft scorer kasse på forbrugernes bekostning, og som gør alt for at hindre en ændring af planloven og en ophævelse af lukkeloven - det er på tide, at denne gruppes lobbyister og talsmænd bliver sat uden for politisk indflydelse. ( Det bør ikke være borgerlig politik at forhindre konkurrence - husk det.)

I øvrigt, så er det danske marked vel en del af EU's indre marked, og danske virksomheder er i EU-sammenhæng ikke blandt de største. Det må være rimeligt at en dansk virksomhed kan vokse sig stor i Danmark for at få afsæt til det øvrige EU og det globale marked. Det må ikke blive sådan, at Konkurrencestyrelsen hindrer danske virksomheder i at blive konkurrencemæssigt istand til at slås med de store europæiske og globale virksomheder på eksportmarkederne. Modsat må der ikke være praktiske hindringer for at danske forbrugere får tilsendt varer af enhver art og værdi fra Tyskland, Sverige m v., hvis prisen er lavere der.

Konkurrence-styrelsen himler op hvert eneste år om at priserne er for høje i Danmakr, i år er det åbenbart 8-10% højere end gennemsnittet af OECD-landenes priser. Mon ikke det snarere skyldes at danske forbrugere elsker at betale gode penge for f.eks. italienske specialiteter eller danske egns-specialiteter som f.eks. Ærøsalat eller Skagensalat.

Dansk rugbrød er også i særklasse noget af det bedste der overhovedet fås i hele verden. Og det koster. Men næ nej, konkurrence-styrelsen så jeg sikkert helst at store udenlandske koncerner kom ind og overtog hele det danske marked for fødevarer. Grunden til at f.eks. Walmart og Carefour's produkter er billigere end de danske er at de betaler lave lønninger og at medarbejdenre har dårlige arbejdsforhold. Grunden til at danske fødevarer f.eks. er dyrere end i andre lande (sådan gennemsnitligt set) er ALENE den, at danskerne viol have kvalitet. Og at kvalitet koster. Et godt rugbrød med kerner koster altså mere end et dårligt tillavet franskbrød (hvidt brød) som man f.eks. får i USA, England, eller måske endda Tyskland.

Konkurrencestyrelsen tror åbenbart også at forbrugerne af el udelukkende kigger på prisen, når de skal vælge. Det gør det ikke. For forbrugerne er er el er forsynings-sikkerheden og lokalkendskabet (til det lokale el-marked) alt-afgørende, ikke om man spare 0,50 til 1,00 kr. på prisen. [Prisen på el består jo mest af afgifter alligevel].

Hvis Konkurrencestyrelsen gerne så priserne på fødevarer sat ned, gik den altså efter momsem på fødevarer. I Tyskland og Sverige er der en reduceret moms på mad, i England er der vist ingen? moms på mad. På den måde kunne de danske priser på fødevarer i hvert fald reduceres med ca. 10-20% med et slag.

En af grundene til de mange fusioner i Danmark var ganske enkelt den, at man ville have 'al dansk mælk i den samme junge'. Man ville også have alle danske svin slagtet på det samme danske svine-slagteri. Og det er præcis den samme tankeganng, som ligge bag Lemvigh-Müller og Brd. A.O. Andersens påtænkte fusion. Og den er den her: Sammen er vi stærke.
Hvis vi ikke fusionerer med hinanden NU, kan vi slet slet ikke klare os på det globale kapitalistiske verdensmarked. Konkurrence-styrelsen risikerer med sin afvisning af denne fusion, at begge virksomheder går nedenom og hjem (= konkurs og fallit mv). Og det er så stedet for kommer en stor amerikansk koncern eller tysk koncern og dumper priserne for at få fat i opgaverne. Og når de så har gjort det skruer de priserne op til dobbelte eller firedobbelte.
Og da al deres VVS udstyr bliver fremstillet i Fjernøsten taget det 6-8 måneder at få det bestil og få det hjem. Og forbrugerne bliver sure. Hvordan det er til gavn for forbrugerne, ja det aner jeg altså ikke. Og med den nægtede fusion mellem de to VVS-virksomheder har Konkurrence-styrelsen jo netop forbudt dem at vokse sig så store så de konkurrere på EU-plan og på globalt plan.

Konkurrence-styrelsen tænker som sådan alt for nationalistisk og ser kun på den indenlandske konkurrence. Den har som sådan slet slet ikke blik for at danske virksomheder også er spillere på et globalt marked. Og at det dette globale marked som der også skal tages hensyn ti, når man beslutter om en fusion skal gennemføres eller ej.

Hypermarkeder er lig med mere trafik, forurening og butiksdød. Vi må leve med Bilka, og det må være rigeligt.
Hvis man gerne vil have indflydelse på dagligvarehandelen, så er FDB en direkte demokratisk vej til det, som medlemsforening og største dagligvareudbyder i Danmark.

Robert Kroll

@ til Karsten Aaen.

Danskerne er ikke specielt kvalitetsbevidste i forhold til andre forbrugere i EU - det er en myte, at al dansk mad er bedre en al anden mad i denne verden.

Italien, Spanien, Frankrig vælter i gode lokale specialiteter i den højere pris-ende, i USA finder man top-kvalitet og selv i England, kan man finde fin mad og gode råvarer. Mange andre lande kunne også nævnes.

.Faktisk har f eks Carrefour i Frankrig og Spanien ( som jeg kender bedst) i deres hypermarkeder fine gourmet afsnit med bl a de lokale egns-specialiteter , fornemme fiske-afdelinger o s v. - en kvalitets- og hygiejnestandard, som vi ikke ser overgået i dansk butikshandel. Løn- og arbejdsforhold er OK:

I USA kan man altså også få kvalitetsbrød, økologisk kød fra rigtigt kødkvæg o s v. Rugbrød er så pæredansk, at det er svært at få andre til at spise det - ligesom røget sild med æggeblomme og løg - så glem rugbrødssammenligningen.

Realiteten er, at dansk fødevareproduktion er op mod en meget hård konkurrence både på pris og på kvalitet.

@ til Jean Thiery

Hypermarkeder betyder mindre trafik i bykernerne, mere økonomisk og effektiv varefordeling og at forbrugerne kun skal køre én tur, for at få det hele - istedet for flere forurenende ture til en række butikker. Forbrugerne spare også kostbar fritid, ved at kunne reducere indkøbstiden takket være et hypermarked.

Butiksdød - ja det sagde man også i sin tid, da de første supermarkeder kom i Danmark ( Irma og Brugsen) - den lokale spækhøker, ostemand , mejeriet , den lille grønthandler o s v forsvandt, men forbrugerne sparede en hulens masse penge og tid, og ingen vil tilbage til "små-butikkernes tid" uden supermarkeder.

Det er fint man diskuterer konkurrencelovgivningen og de præmisser som markedet eksisterer på. Men for at give et mere heltstøbt billede af hvorfor konkurrencesituationen er så dårlig i Danmark, bør man også kigge på de "naturlige" monopoler som staten til stadighed opretholder. Med hensyn til stikkontakter som(ensidigt behandles her) glæder det ifølge konkurrencestyrelsens egen rapport:

"Stikkontakter leveres næsten udelukkende af Lauritz Knudsen: "En væsentlig del af baggrunden er stærkstrømsbekendtgørelsen, som indeholder et krav om, at stikkontakter, der anvendes i husinstallationer, skal være af dansk type," skriver Konkurrencestyrelsen.

For den fulde artikel se: http://www.180grader.dk/nyheder/Det_er_det_offentlige_der_hindrer_konkur...

Historien om statens konkurrenceforvridende rolle på de danske markeder er mange. For taxahvervet gælder det ligeledes:
http://www.180grader.dk/nyheder/Konkurrencestyrelsen_kritiserer_politisk...

Det samme gælder avismarkedet. Konkurrencestyrelsens rapporter kan alle læses på http://www.ks.dk. Såfremt man ønsker at tjekke efter.

Så i meget høj grad er det statslig regulering som gør det dyrere at leve i Danmark. Derfor bør man diskutere deregulering og fjernelse af statssubsidering, hvis man ønsker at få mere konkurrence.

En besnærende tanke med Carrefour for en gourmet som mig; men faktisk går det jo alle steder i retning af den type varers distribution direkte fra producenten eller en centralt placeret national distributør.
F.eks. har jeg med stor fornøjelse handlet egnsretter af mange slags over nettet fra Italien.
Lokalt i Danmark bliver de små lokale producenter rendt over ende i deres gårdbutikker, hvis de da ikke direkte sender via nettet (se f.eks. www.landkoeb.dk) - altsammen udtryk for at nogle producenter i det mindste har set lyset og forstået, at det særlige, nicheproduktionen, er det, der sælger i fremtiden. Hvorfor lave det, alle kan, når man kan lave noget, hvor man er alene og ejer unik indsigt?

"Hvis man vil have billigere varer i dagligvarehandelen, så må man ændre planloven og ophæve lukkeloven."

Ja, så pyt med den bivirkning, at landdistrikterne vil affolkes eller drikne i biler.

Lige med hensyn til LKNes, så er det interessant, at Italien synes at have adopteret den danske type to-benede stikkontakter. Ihvertfald var det det, jeg fandt på alle moderne italienske apparater, så jeg måtte investere i en adapter til de gammeldags italienske stik.

HB Rasmussen

"Hypermarkeder betyder mindre trafik i bykernerne, mere økonomisk og effektiv varefordeling og at forbrugerne kun skal køre én tur, for at få det hele - istedet for flere forurenende ture til en række butikker. "

Sludder. Man køber da selvfølgelig ind på cykel. Så skal man købe ind flere gange om ugen, maden skal være frisk og man skal ikke ligge og cykle ude på landevejen uden for byen for at købe ind.

Desuden er hypermarkeder ikke billigere. Min søn ringede lige til mig fra Bilka (og det er fan'me hyper!) og spurgte om hvad koriander burde koste. Bilkas pris var den højeste jeg længe har hørt, og sådan er det med mange af deres varer.

Man kan lige så godt købe ind i Irma. De behandler også deres ansatte ordentligt og varerne er gode til en rimelig pris, og de ligger som regel inden for cykleafstand.

Nu var det altså ikke for at bekrædte myten om at dansk mad er bedre end andre landes at jeg skrev som jeg skrev. Men jeg ved at f.eks. Wal-Mart i USA (og andre steder i verden) groft underbetaler deres ansatte, har horrible løn og arbejdsvilkår mv. Og det jo den slags kæder Konkurrence-styrelsen sikkert gerne så ind på det danske marked.

Og, netop Italien, Spanien og Frankrig vælte i gode egns-retter, oste, pølser, og specialiteter i den højere pris-ende. Men det er jop nok ikke dem, den danske Konkurrence-styrelse har sammenlignet de danske priser med, vel?
Mon ikke det er det lokale bageri i en lille landsby i Provence??

Og ja, I USA kan man skam også få kvalitetskød, også økologisk, i specielle supermarkeder mv. fordi der et marked til det. Det er der altså ikke i Danmark (endnu da). Og hvem er det som handler ind der, monstro. Det er altså hverken skolelæreren eller den offentligt ansatte læge - nej det er de alle de smarte, de chikke og de rige, som i USA har råd til den slags indkøb.
Det er ej heller sekretæren...i USA altså, men sikkert nok hendes boss.

Jeg ved ikke med jer, men jeg bryder mig bestemt ikke om at hverken tyske, engelske eller amerikanske kæder skal sidde på dansk fødevare-distribution - eller el-kontakter for den sags skyld.

Og de danske avis-regler forhindrede da bestemt ikke en brite i at opkøbe Berlingske Media....

Karsten Aaen:

Du ved ikke, hvad du snakker om. USA har langt bedre madkvalitet per krone end Danmark. Hvis en amerikaner gik ind i Netto ville han/hun få et chok. Wal-Mart kan ikke engang sammenlignes, da de ikke grøntsager etc. men ligner nok ellers Netto/bilka lidt i opbygning.

Hvis du går i et almindeligt supermarked (læs: med dagligvarer i alle kategorier) i USA, er kvaliteten og variationen på niveau med Irma og ISO i Danmark, eller bedre. Priserne er derimod (især de sidste par år, pga dollarkursen) markant lavere, undtagen på importerede varer selvfølgelig.

Faktum er, at Danmark som på alle andre områder er et underligt lille land afskåret fra global konkurrence, ude af stand til at konkurrere på at tiltrække den bedste arbejdskraft, og villig til at servere hundeæde for sine sofa-amøber, der er blev opfostret med tvangstanken om, at de lever i verdens bedste samfund. Hvorfor? Fordi alle skal have det lige godt, der er intet incitament til at undgå lægesjusk, elendig fødefarekvalitet, middelmådig service, uprofessionalisme etc. for man bliver ikke straffet for det i DK.

Alle, der kender til de globale arbejdsmarkeder og har omløb i hovedet, er bevidste om, at en tandlæge i Danmark er en joke; en dåsetun i Danmark er hundemad; retskriving på modersmålet er pseudo-analfabetisk; service er en by i Rusland; middelmådighed sejrer altid; talent slagtes; folk stræber nedad i det indre og ydre; etc. etc.

Den lalleglade socialistiske løgn, som danskerne er lullet ind i, har også skabt vores zombieagtige forbrugerbevidsthed, eller mangel på samme.

I mit lokalområde er alle andre end DøgnNetto tvunget til at holde lukket om søndagen (på nær én om måneden) hvilket selvfølgelig resulterer i tumultagtige scener, udsolgte varer og enorme køer, hele søndagen.

Dansk Supermarked er den eneste vinder i det game, mens Irma, REMA 1000, Fakta og forbrugerne må trækkes med en lukkelov (og dermed et udbud og en fleksibilitet) som hører forrige århundrede til.

Argumentet fra HK, omkring de ansattes familieliv, kollapser totalt, idét 95 % af de ansatte i disse butikker alligevel er under 25 år, og sikkert ville værdsætte at kunne tjene lidt ekstra om søndagen.

Beskyttelsen af de små købmænd, kan muligvis være en relevant overvejelse i landzonerne, men herinde i byen er der altså ingen. Derfor må lovgivningen simpelthen til at afspejle efterspørgslen, kundernes skiftende (og skæve) arbejdstider og de moderne krav til fleksibilitet.

Som det er nu, tvinger staten, hver søndag, forbrugerne i armene på DøgnNetto, 7eleven og tankstationerne. Valgfrihed, tak!