Læsetid: 3 min.

'Retsforbeholdet er fra en anden tid'

Danmarks retsforbehold betyder, at alle lige fra danske forbrugere til asylansøgere har ringere retsbeskyttelse. Hvis ikke forbeholdet afskaffes, risikerer Danmark at ryge ud af f.eks. terrorbekæmpelsen vurderer forskere bag DIIS-rapport
Indland
1. juli 2008

BRUXELLES - Det er nu 15 år siden, at de fire danske undtagelser blev forhandlet på plads, først i Folketinget med SF i spidsen, siden i Edinburgh med de andre EU-lande. Siden da har EU gennemført mange af de ideer, som Maastricht-traktaten gjorde mulige. Det danske retsforbehold har derfor fået en markant og konkret betydning, og hvis eller når Lissabon-traktaten bliver vedtaget, vil forbeholdet få endnu større konsekvenser.

"Der er sket en stille revolution. En grundlæggende ændring i, hvordan staterne agerer," vurderer Rebecca Adler-Nissen, der sammen med Thomas Gammeltoft-Hansen har analyseret EU's retlige forbehold som del af af den store udredning om de danske undtagelser, som Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, i går fremlagdefor Folketinget.

Thomas Gammeltoft-Hansen er enig:

"Vores retsforbehold er fra en anden tid. Retspolitikken er det område i EU, der er vokset mest på det seneste. For få år tilbage var det fuldstændig utænkeligt at have en fælles anklagemyndighed eller en fælles operationel grænsekontrol. Der var for meget modstand," siger han.

Og arbejdet for at styrke det europæiske samarbejde på retsområdet vil tage til i fart.

"Formentlig vil der komme endnu mere acceleration med nye tiltag og nye områder," forudser Thomas Gammeltoft-Hansen.

Tillid

EU's retlige samarbejde skal være ligeså intenst som samarbejdet om det indre marked, lyder eksempelvis EU-Kommissionens mål. Det har nu i flere år været muligt at udlevere egne statsborgere til retsforfølgelse i et andet EU-land ifølge den såkaldte arrestordre - tidligere blev det betragtet som nationalstatens opgave at beskytte sine borgere, nu er tilliden til de andre EU-landes retssystemer stor nok. Fælles straffelov er på vej på visse områder, og civilretten har været i gang længe. Og her har den danske undtagelse konkrete konsekvenser.

"Danskerne har ikke den samme retssikkerhed på det civilretlige område," siger Rebecca Adler-Nissen og forklarer, at hvis en dansker køber et defekt tv i Spanien, vil det ikke være så let at få problemet løst, som hvis en tysker var løbet ind i samme problem.

"Retssamarbejdet er eksploderet de sidste ti år. Det er gået fra at være en tanke i hovedet på nogen til at være meget konkret," siger hun.

Også den hel nære lovgivning, familie- og skilsmisseret, kan i dag være europæisk, når gælder blandede ægteskaber.

"Vi sidder godt nok med ved bordet, når der eksempelvis bliver talt om gensidig anerkendelse af skilsmisser, men vi kan ikke stemme. Konsekvensen af, at Danmark ikke er med i retssamarbejdet, er klar, idet vi på det område har en mere liberal holdning end nogle af de andre lande," siger Rebecca Adler-Nissen.

Under EU's standarder

Et af de områder, hvor Danmark bestemmer selv, er asyl- og indvandrerområdet.

"Det betyder, at asylansøgere ikke har de samme rettigheder i Danmark. På enkelte områder er Danmark faktisk under EU's minimumsstandarder," siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Til gengæld er Danmark med i EU's terrorbekæmpelse, fordi det bygger på mellemstatslige aftaler. Danmark er med Rebecca Adler-Nissens ord "et af de mest aktive lande i terrorbekæmpelsen".

Men hvis beslutningsproceduren for terrorbekæmpelse bliver lavet om, risikerer Danmark at ryge ud af samarbejdet. Den danske undtagelse gælder nemlig kun, når retspolitikken besluttes som overstatslig EU-politik, ikke når den er mellemstatslig, hvor der typisk også skal være enstemmighed mellem landene.

"På den måde bliver vi gradvis udelukket af retssamarbejdet, fordi flere og flere områder er blevet overstatslige, og der er kommet mere og mere europæisk lovgivning," siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

"Lige nu er vi inde på politi- og strafferetssamarbejde, men ude af civilrets, asyl- og indvandringssamarbejdet," siger han.

Men det kan ændre sig. I analysen af retsområdet stiller Gammeltoft-Hansen og Adler-Nissen tre scenerier op: Danmark kan beholde forbeholdet, ophæve forbeholdet eller vælge en tilvalgsordning. Tilvalgsordningen - hidtil kaldt opt-in - betyder, at Folketinget fra sag til sag beslutter, om Danmark deltager i en lovgivning eller ej.

Adler-Nissen har i den sammenhæng særligt studeret Stortbritannien, der ligesom Irland har denne form for undtagelse på retsområdet.

"Den måde, de har brugt det på, er, at de har valgt til, når det gælder civilret og strafferet, og valgt fra, når de skulle give rettigheder til borgerne. Det er et resultat af den politiske situation. Det er det politiske flertal, der bestemmer," siger hun og tlføjer:

"En ny regering i Danmark ville måske bruge den på en anden måde," siger Rebecca Adler-Nissen, "ligesom EU også kan udvikle sig."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming Leer Jakobsen

Sjovt at se, at antagelser og gisninger nu skal danne grundlag for dansk EU-politik.

"Forskerne" er jo de rene spåmænd M/K... :/

Per Erik Rønne

Ja, retsforbeholdet stiller danskerne bedrer og asylansøgere dårligere, det er jo en af fordelen ved det - faktisk den eneste.

Jeg forstår så at begge er modstandere af opt-in ordningen, men er fortrøstningsfulde over for at en anden regering kan tilslutte sig udlændingepolitikken fuldt ud, så vi kan sikre et fremtidigt islamisk Danmark.

Det er jo så et argument for at stemme imod en sådan ordning, medmindre der sikres at en sådan ændring skal godkendes ved en folkeafstemning.

En afskaffelse af de to retlige forbehold kan kun ske hvis Lissabon-traktaten godkendes i alle medlemslande, så derfor må en folkeafstemning om dette forbehold afvente en endelig ratifikation fra alle lande.

Hvis jeg var Per Rønne (som jeg fra andre fora kender som et begavet menneske) ville jeg blive sur over, at nogen skrev noget så tåbeligt som "sikre et fremtidigt islamisk Danmark" i mit navn.