Læsetid: 2 min.

De satans vikinger

Disse rå hensynsløse børster der blev Danmarks brand
30. juni 2008

De havde ikke horn på hjelmene og var ikke gemytlige, men selv efter tidens målestok en bande rå børster - ikke for ingenting sammenlignet med vore dages rockerslæng, skønt deres kunsthåndværk antog noget mere forfinede former end rygmærker og moderne gennemsnitstatoveringer.

Hvorvidt vore fjerne efterkommere en skønne dag vil dyrke Hells Angels og Bullshit på samme facon, som turistindustrien markedsfører vikingerne a la nationalt brand, er tvivlsomt; men det ville være lige så rimeligt, endskønt vikingerne ofte var blåstemplet af kongemagten som det danske territoriums ekspansive kraft og producenter af merværdi ved rov.

De nådesløse

De folk der blev udsat for vikingernes invasioner her og der og langt op ad Seinen, længere ned i Dordogne og ovre i de irske klostre, kom til at afsky disse nådesløse målbevidste ugerningsmænd, hvis positive bidrag til de hjemsøgte områder var til at overse.

Man skal være mere end national selvtilfreds og ukritisk benovet over sit lands historie for at forelske sig i disse røvere, mordere og voldtægtsmænd. Ikke desto mindre ophøjedes vikingerne som antydet af centralmagten og tjente som det militære redskab for denne.

Svend Tveskæg erobrer store dele af England i 1013 - det er det rene vikingeværk. Et par år før har Canterbury forsøgt at købe sig fri for vikingeoverfald anført af en af de virkeligt slemme, Thorkil den Høje, og hans snesevis af tungt bemandede langskibe; det hjælper ikke byen der hjemsøges og plyndres til skindet.

Statsvikinger og freelancere er for ofrene ét fedt. Sønnen Store Knud fuldender, hvad den tidligt afdøde Svend Tveskæg har påbegyndt, og erobrer så at sige resten af angelsaksernes territorium. De senere ledingsflåder er direkte aflæggere af de egentlige vikingeopbud, som kongemagten fortsat kan bruge. Knud den 2. med det senere så misvisende tilnavn: den Hellige, hvilket han overhovedet ikke var - kongepartiets langsigtede interesse i at få denne politiske kikser helgenkåret er åbenbar - sætter ledingsflåden stævne i 1085 med henblik på en generobring af England.

Klapjagt gennem Jylland

Selv udebliver kongen, måske opholdt af andre forretninger, måske af pur arrogance. Noget tyder på det sidste. Ledingsfolkene, der på kongens bud har forladt hus og hjem og sidder og kukkelurer på deres selvbetalte skibe et sted i Limfjorden, bliver rasende og passer året efter Knud og hans brødre op. De forfølger ham gennem Jylland og over Lillebælt, videre til Fyn, hvor de når ham i Odense og slår ham og hans yngre bror Benedikt til plukfisk. I Odense domkirkes krypt kan man se hvordan. Knud og bror ligger på skeletteret lit de parade til dommens dag. Et par selvovervurderende banditter, et farligt par som andre stormandsfamilier i et stadig løst sammentømret klansamfund har følt det som en ret at skille sig af med. I en vis forstand er mordet på Knud et passende punktum for vikingetiden, hvor den første blandt ligemænd med flere af vikingens kendetegn opnår pavens godkendelse som en Herrens udvalgt. En ny tid, hvor de mægtigste kan skalte og valte, truer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Muldtofte

Omvendt kanon, fed idé. Jeg var ved at brække mig da jeg så at historiekanonen indeholdt OPHÆVELSEN af slaveriet, fremfor tidlige tiders trældom samt den senere slavehandel . Det er afslørende for formålet med kanonen, som dermed tager karaktér af patetisk selvforherligelse fremfor historisk beskrivelse og forståelse. Ophævelsen af slaveriet ved lov er fuldstændigt uden betydning, havde loven ikke sat punktum var det sket af andre årsager (netop de årsager der forårsagede loven). Handelen med slaver derimod har en kæmpe betydning, den indbringende trekantshandel var økonomisk med til at "bygge nationen" i de godt 100 år det stod på.

Det kunne der skabes opbyggelig historieundervisning ud fra. Alle lande har brug for at tjene penge, men ikke alle metoder er lige kønne, og de fleste lande har deres mørke sider. DK fælder stadig skov i Sydamerika for at få soya til svinene, som i øvrigt ødelægger søer, åer og fjorde med næringssalte. Schweitz lever godt af naziguld og diktatorpensioner, Sverige har våbeneksporten osv.osv.

Så det er ikke for at tage lufte ud af ballonen, jeg regner ikke med at Metz kan undgå slavehandelen, men jeg glæder mig til at læse de næste 9 afsn. af DK's reelle historie. vh JMu

Og jeg er ved at brække mig over kollaboratørpolitikken - Politiken's medløberi er trods alt en ubetydelig detalje i denne sammenhæng:

"Den 28. april 1940 fremkom Politiken med en leder, hvor Winston Churchill blev kaldt "en farlig mand".

Jens Thorning

Glem nu ikke Fodboldtossen, Christian Poulsens knytnæveslag i mellemgulvet, Bjarne Riis, porno-industrien, den bestialske henrettelse af velgøreren Struensee, Aqua's Barbie og alle de andre anslag imod verdens kulturelle fremgang og velfærd.

Ole Falstoft

Jakob:
Det var ikke slaveriet Danmark forbød i 1790'erne men handlen med slaver
Man måtte skam godt stadig holde slaver. Desuden trådte forbudet ikke i kraft med det samme slavehandlerne fik flere års udsættelse hvor de måtte handle uhæmmet så 'lagrene' kunne fyldes op inden forbudet trådte i kraft.
Det var først i 1848 at Peter von Scholten egenhændig ophævede slaveriet på er dansk vestindiske øer. Han blev for øvrigt stillet for retten hjemme i Danmark for sig egenrådige handling. I England blev slaveri forbudt i 1833 altså mere end 10 år før i Danmark, så vi var lidt efterhængende (som vi plejer)
Kærlighed til Danmark skulle vel nødigt baseres på myter og forherligelser?

Patrick Reay Jehu

Ole Falstoft har ret. Når man bringe nationalistiske anskuelser afhiatorien ind i billedet, går det næsten altid galt. Man kan godt holde af sit eget land eller ej, men at bruge historien kun til at se det positive i sit eget land skaber netop mytedannelse, som er grobund for farlig nationalisme.

Som englænder, som nu bor i England, kan jeg godt lide at bo her, og er en del af mit samfund. Men jeg kan også se dets enormt mange slagsider, både historisk og nu, sammen med mange gode ting, til gavn for humaniteten, der er sket, og uden tvivl passer lignende for andre lande.

Når det er sagt, skammer jeg mig personligt ikke for de ugerninger, også slaveriet, som mit land i stor grad var ansvarlig for i fortiden, men jeg er heller ikke stolt af, at f.eks. Storbritannien afskaffede slaveriet ti år før Danmark. Jeg havde personligt ikke en pind at gøre med hverken slaveriet eller dets afskaffelse, og det havde ingen nuværende dansker med ditto for DK. Man gør for, hvilket samfund eller miljø man bliver fødti
.
Til gengæld, føler jeg noget ansvar i hvordan tingene foregår i dag, og der hvor jeg selv, sammen med andre, kan have en lille og evt. reel indflydelse over hvad der foregår nu og i fremtiden,

I denne sammenhæng er Schmidt-Rasmussens betegnesle af Metz som Danmarkshader, pga. hans beskrivelse af vinkingerne fuldstændigt tåbelig, og tegn på S-Rs egen blinde nationalisme.

Ole Falstoft

Her lidt utidig information ang. slaveri i Danmark fra Wikipedia:
'Danmark-Norge var den første europæiske slavehandlende stat, som besluttede at ophæve sin slavehandel fra Afrika til Vestindien.[18] Den kongelige forordning blev udstedt den 16. marts 1792, men trådte ikke i kraft før ti år senere, 1. januar 1803. Det var kun køb af nye slaver fra Afrika, som blev forbudt, intern handel i Dansk Vestindien var fortsat tilladt, og specielt Skt. Thomas var fortsat en vigtig transithavn for slaver til Puerto Rico, ikke mindst via spanske slavehandlere. Danske skibe fragtede desuden selv over 12.000 slaver til Cuba mellem 1790 og 1807'
Mao. Ophævelse af slavehandlen var mest lidt gratis pr. for Danmark uden den store praktiske betydning - ingen danske slavehandlere eller plantageejere gik fallit af den grund men kune fortsat piske de sorte som førhen. Man skulle næsten tro at VKO' regeringnens spindoktorer har været i sving allerede den gang

Hans Jørgen Lassen

Hvad jeg ikke forstår, er, hvorfor Metz vil have, at "VI" skal skamme os over vikingernes gerninger. Han lider åbenbart af en eller anden ekstrem form for nationalisme, der indebærer ansvar for fortidens synder og deraf følgende selvhad.

Det skal han da bestemt have lov at svælge i; der er i det tolerante Danmark plads til alle perversiteter, også denne.

Personligt er jeg hverken stolt af vikingerne eller flov over dem. Det er da for fanden tusind år siden de huserede, og jeg har aldrig selv deltaget i et vikingetogt eller haft ønsker om det.

Hans Jørgen Lassen

Ole skriver:

Ophævelse af slavehandlen var ... gratis pr. for Danmark

Ja, den kostede ikke mig en øre. Næppe heller Metz.

Ole Falstoft

Hans Jørgen:
Jeg føler da heller ingen skyld over den danske slavehandel eller de danske vikinger og gør Metz heller ikke. Metz's ærinde er at vise et andet billede end det de nationalforherligende ynder at fremvise og bryste sig af: Danmark som noget særligt med en særlig uskyld og godhjertethed ulig andre nationer. Nej siger Metz (og jeg) Danmark var og er ikke speciel og slet ikke den foregangsnation vi ynder at tro.
Derfor kan man da godt være glad for at lever i dette land og holde af dets mennesker og natur

Hans Jørgen Lassen:

"... og jeg har aldrig selv deltaget i et vikingetogt eller haft ønsker om det."

Det kan enhver jo komme og påstå...

Herlig artikel af Georg Metz, der som altid sidder lige i skabet. Det er en kilde til stor og kostelig morskab at se, hvordan han som altid kan få fyret godt og grundigt op under lallenationalisterne…

Hans Jørgen Lassen

Hvem er det, der er skydeskive for Metz i denne sammenhæng?

Så vidt jeg kan se, er problemet, at han slet ikke har nogen at skyde på. Han skyder bare vildt omkring sig, og rammer - i dette tilfælde - ikke noget eller nogen som helst.

Er der nogen, der i vore dage går rundt og er pissestolte af vikingernes plyndringstogter?

Selv ikke Anders Fogh, som Metz ved en forglemmelse (?) ikke nævner, har mig bekendt brystet sig af danernes krigeriske bedrifter for 1000 år siden - men det er måske netop derfor, at Metz undtagelsesvist ignorerer Fogh?

Det er straks noget andet med den danske sejr på 2-0 over Tyskland i 1992; den kan "vi" da være stolte af, ikke sandt?

Men selv den triumf vil Metz sikkert også fordærve for os, når han kommer så vidt. Han skal såmænd nok få den sejr vendt til usselt lavpunkt i nyere dansk sportshistorie, eksemplarisk for moralens forfald. Thomsen vil applaudere og yderligere tilføje, at det danske holds optræden ved den lejlighed var dybt racistisk.

Hans Jørgen Lassen

Som Thomsen skriver:

Georg Metz, der som altid sidder lige i skabet

Endnu en rammende bemærkning fra Thomsen, jo, Metz sidder altid der i sit beklumrede skab. Måske skulle han springe ud af skabet en dag og få sig noget frisk luft.

Hans Jørgen Lassen:

"Måske skulle han springe ud af skabet en dag og få sig noget frisk luft."

Hr. Lassen er her utvivlsomt inspireret af sit partis gamle valgslogan: Frisk luft over Danmark.

Georg Metz bliver aldrig populær i Dansk Folkeparti, men jeg tror altså ikke, at dette forhold kan give manden søvnløse nætter...

Hans Jørgen Lassen

Kære Thomsen!

Det er sgu lige før, jeg indstævner dig for injurier ... Men på den anden side har du jo ret i, at jeg holder meget af frisk luft og gerne en kølig brise ind under aften.

Muligvis vil det overraske dig, men i hele mit liv har jeg kun stemt på to partier, først VS og senere Enhedslisten. Nu har jeg helt opgivet det pjat; Enhedslisten blev for populistisk.

Hans Jørgen Lassen:

"Muligvis vil det overraske dig, men i hele mit liv har jeg kun stemt på to partier, først VS og senere Enhedslisten."

Det kan enhver jo komme og påstå. Hvem tror du at du kan narre, Lassen...

Utroligt, som en nøgtern beskrivelse af vikingernes plyndringstogter kan få fol kop af sofaen. De sande danmarkshadere er dem, der forvansker danmarkshistorien for at få den til at passe til det nuværende middelmådeghedsvældes indskrænkede verdensbillede.

Der er ikke meget ny i at anse vikingetiden for en barbarisk
og blodig tid. Det var da allerede holdningen i historiebøgerne tilbage
i 70ernes folkeskole. At bedømme begivenheder der fandt sted for 1000 år siden udfra en nutidig humanistisk synsvinkel må nødvendigvis føre til en opfattelse af de fjerne tider som rædselsfulde og uforståelige, det kan ikke undre nogen.

Vedrørende slaveriets ophævelse som nogle så tager op forekommer det mere relevant for en dansk historieskrivning at behandle det lokale slaveri i form af hoveri, hånd- & halsret, og stavnsbånd, som jeg gætter på har været hverdagen for det store befolkningsflertal i kongeriget op til midten af 1700 tallet. Et problem er dog at dette specifikke danske ikke har gangbar værdi i den (amerikaniserede) verdensopinion hvor viden om slaveri mestendels er begrænset til den nordamerikanske variant. Selv må jeg da også indrømme at jeg ikke engang er klar over hvornår slaveriet blev ophævet i tsarens Rusland, men jeg vil gætte på at det med flere årtier overlevede slaveriets ophævelse i USA.

Hans Jørgen Lassen

Kære Per Vadmand!

Der kan muligvis ikke sættes en fedtet finger på Metzes beskrivelse af vikingernes plyndringstogter.

Men ... hans ærinde er jo ikke i sig selv at give en nøgtern beskrivelse af Danmarks fortid, slet, slet ikke. Han er da hamrende ligeglad med historien og vikingerne.

Det er hans pointe, som er væsentlig, og den er at hudflette nogle uspecificerede nationalister.

Hvem fremgår ikke, og derfor bliver dette til en opvisning af diffust, latterligt nationalt selvhad, ganske vist projiceret ud netop på uspecificerede andre personer.

Hans Jørgen Lassen

Kohl skriver:

Vedrørende slaveriets ophævelse ... forekommer det mere relevant for en dansk historieskrivning at behandle det lokale slaveri i form af hoveri, hånd- & halsret, og stavnsbånd

Her har du misforstået Metzes (og andres) ærinde. Det handler om at påvise, at "Danmark" eller "danskere" har behandlet andre brutalt. Til det formål kan bruges franskmænd, irere og englændere, også selv om det er tusind år siden, vikingerne hærgede. Og afrikanske slaver kan bruges, selv om det er halvandet hundrede år siden eller mere. Helt aktuelt: den frygtelige diskrimination af muslimer og andre fremmede.

At nogle danskere har undertrykt andre danskere, kan ikke bidrage til det nationale selvhads vedligeholdelse, som Metz ser som sin fornemste opgave, så det er aldeles irrelevant i denne sammenhæng.

Lassen:

"Det er hans pointe, som er væsentlig, og den er at hudflette nogle uspecificerede nationalister."

Jep, Georg Metz er en hædersmand...

At det skulle være et udtryk for selvhad at hade vulgærnationalister, skal man da vis være vulgærnationalist for at kunne forstå.

I øvrigt er hele pointen med Metz' serie jo at danne en modstykke til kulturbrianernes selvfede historieopfattelse. Memn det er jo også meget erasmus montanussk. Selv kommer jeg snarere til at tænke på en anden Erasmus, nemlig ham fra Rotterdam, der nægtede at lade sig indfange af enten-eller-fanatikerne.

Hans Jørgen Lassen:

"Og i øvrigt, hvilke vulgærnationlister tænker du på? Eller rettere: hvem har Metz på sigtekornet?"

Det skulle vel aldrig være typer, som ham du kan se i spejlet, hver morgen når du børster tænder?

Hans Jørgen Lassen

Kære Thomsen!

Hvilke vulgærnationalistiske udtalelser fra min side sigter du til?

Citat udbedes. Ellers vil jeg fortsat betragte dig som en tumbe.

Hans Jørgen Lassen

Thomsen, du er din stil tro.

Du kan kort karakteriseres som gennemført uvederhæftig.

Og det må du jo, som du selv siger, leve med.

Ole Falstoft

Carsten
Helt rart at få et ansigt på dig. Kriger anno 1848 passer fint til dine holdninger.
Din pointe med at Metz skulle værre bange for at kritiserer Fogh og Lykke direkte forstår jeg ikke. Han har da ikke bestilt andet de sidste 6 år i Information end at hudflette Fogh mindst én gang om ugen.
Det med Irak krigen som Fogh er kommet ud af 'uden en skramme' tror jeg vi skal lade tiden afgøre - jeg tvivler. Jeg håber da ikke han vil kunne løbe fra sit medansvar for tingenes tilstand dernede. Men du er åbenbart altid parat til at hylde en politiker der forstår at leve op til idealerne i fra Marchaivellis 'fyrsten' - en benorvelsen over den politiske kynismes resultater får dig til at klappe i dine små fedtede barnehænder

Måske skulle du læse de spilleregler der gælder for at deltage i debatten. Personligt synes jeg dét er helt i orden at dine indlæg bliver slettet. Ikke fordi jeg er uenig med dig, men fordi du gør en dyd ud af at overtræde reglerne så meget som du overhovedet kan.

Faktisk tror jeg vi er mange der synes, at du alt for ofte får alt for lang snor, Carsten Friskytte.

Frederik Jørgensen

Du er til grin Per Thomsen. I en anden debat spørger du Friskytte, om han sammenligner sig selv med lort, hvortil han svarer noget i retning af "Nej, vi har intet tilfælles, Thomsen!". Hans indlæg bliver slettet, dit gør ikke. Hvorfor mon?

Frederik SJ:

"Du er til grin Per Thomsen. I en anden debat spørger du Friskytte, om han sammenligner sig selv med lort, hvortil han svarer noget i retning af "Nej, vi har intet tilfælles, Thomsen!". Hans indlæg bliver slettet, dit gør ikke. Hvorfor mon?"

Nu tager du mit indlæg ud af konteksten, Frederik SJ. Mit spørgsmål var motiveret af det "Friskytte" lige havde skrevet, og det bør du retfærdigvis også tage med, hvis dit referat skal give mening. Jeg forholdt mig meget tekstnært til noget Friskytte lige havde skrevet, og derfor var der ikke noget stødende ved min kommentar, og derfor er den naturligvis heller ikke blevet slettet.

Og så kan du i øvrigt selv være til grin, Frederik SJ.

Jeg tror ikke, Metz noget sted skriver, at man skal være flov over at være dansker på grund af vikingerne (det er der såmænd mere nærliggende grunde til). Som tidligere nævnt er disse historieklummer ment som et korrektiv til Brian M's flagsvingende hurra-nationalistiske kanon.

Og ja, vikingerne beskæftigede sig også med handel. Men det bortforklarer vel ikke, at de også røvede, voldtog og brændte klostre ned? (Så lidt som industrialiseringen af Sovjet undskylder Stalins forbrydelser).

Ole Falstoft

Hvis nogle er interesseret i at læse om vores forfædres gerninger i England kan jeg anbefale Bernard Cornwell's 'Det sidste kongerige' og de efterfølgende bind. De virker meget velfunderede og nøgtern, desuden er de underholdende. Hverken englænderne, walisere eller danskerne er beskrevet som englebørn eller helte, men vi danskere er et par grader værre end de andre. Det er artige sager!

Hans Jørgen Lassen

Ole skriver:

vi danskere er et par grader værre end de andre.

Hold nu op med det pis: vi danskere!

Du var sgu da ikke med på vikingetogt hverken i Frankrig, Irland eller England.

Eller deltog i udfaldet fra Fredericia den 6. juli eller nederlaget ved Dybbøl Mølle i 1864. Og jeg gjorde heller ikke. (Men min morfar var tysk soldat i Frankrig i første verdenskrig.)

Vi danskere!!!

Det er muligt, at du er værre end andre i forskellige henseender, men hvad det har med vikingerne at gøre, er ikke oplagt eller indlysende.

det sædvanlige nonsesn fra nationalistisk hold - Danmark eksisterede sgu ikke i Vikingetiden, Danmark som nation blev først en realitet i det nittende århundrede. før den tid var det altid in multikulturel smeltedigel og i vikingetiden var det et område hærget af fejder mellem høvdinge

Ole Falstoft

Lassen
Så, så Lassen lad nu være at lægge for meget i den formulering. Da du åbentbart er allergisk over for den skal jeg nok fremover til blot skrive 'danskerne'
Altså : danskerne var et par grader værre end de andre
Tilfreds?