Læsetid: 4 min.

Staten vil have fristadens fremtid afgjort i retten

Trods optimisme efter torsdagens fællesmøde på Christiania hersker der ifølge myndighederne kun to gyldige svar: ja eller nej
Sidste år kunne fristaden fejre 36 år. Spørgsmålet er nu, under hvilke former Christiania går sit 37. år i møde.

Sidste år kunne fristaden fejre 36 år. Spørgsmålet er nu, under hvilke former Christiania går sit 37. år i møde.

Uffe Weng

28. juni 2008

Den totale glæde over at være blevet enige om et betinget ja på et fællesmøde i Den Grå Hal torsdag aften blev hurtigt afløst af undren og overraskelse på Christiania, da Slots- og Ejendomsstyrelsens direktør, Carsten Jarlov, tolkede Christianias svar til statens udspil om en normalisering af fristaden som et rungende nej.

"Derfor ikke flere forhandlinger," sagde han fredag eftermiddag og understregede, at næste gang christianitterne mødes med staten bliver i retten. Et svar der samtidig er Finansministeriets og regeringens officielle svar til christianitterne.

Det forbavser en af Christianias erfarne forhandlere, Mette Pagode, der i 10 måneder har undersøgt udspillet til en aftale, at Christiania nu efter grundige overvejelser ikke kan vende tilbage og sige, at der er nogle problemer i udspillet.

"Det er kun 14 dage siden, vi havde et fornuftigt møde med Slots- og Ejendomsstyrelsen, hvor vi påpegede, at det er problematisk, at alle husene ikke er med i aftalen. Derfor kan jeg ikke forstå, at Slots- og Ejendomsstyrelsen melder så kategorisk ud nu og ikke vil være med til at finde en politisk løsning, der er bæredygtig," siger hun.

Staten skal lytte

"Man kan jo ikke bede folk om at kigge på noget uden at give dem lov til at kritisere det. Jeg synes, staten skal lytte til de ting, der ikke er på plads. Det her er et oprigtigt ønske om at få en politisk løsning," siger Mette Pagode og pointerer, at svaret både rummer problematikken og de bekymringer, Christiania har - og som forskellige grupper har udtrykt

"Årsagen til, at mødet var historisk kort, er, at procesgruppen op til svarfristen har pindet problemerne ud og forberedt svaret til staten," siger hun.

'Knaster' som Ida Klemann fra procesgruppen kalder problemerne.

"Der er afgørende knaster i statens udspil. Man må jo påtænke, at det ikke kun handler om christianitternes dagligliv og bolig, men også de herligheder som Christiania indeholder for christianshavnerne og resten af København," siger hun og understreger, at det i virkeligheden er brillant gjort, at Christianias 37 år gamle konsensusdemokrati har opnået et enigt møde.

"Vi er meget overraskede over, at staten afviser Christianias invitation om en politisk løsning. Der er ikke så store knaster tilbage, at vi ikke kan finde en løsning på det. Og slet ikke i lyset af, hvad en konfrontationspolitik kan afføde i København.

Sagen er for alvorlig til at henlægge den til en retssag," siger Ida Klemann.

Begejstret fællesmøde

Og begejstringen var enorm i Den Grå Hal, torsdag aften.

En af de yngre christianitter Johannes Brandt, fortæller, at han sammen med 30 andre unge indtog scenen på fællesmødet.

"Mødet var en helt utrolig oplevelse. Et udtryk for et klimaks og en proces der peaker på det rigtige tidspunkt," siger Johannes Brandt, der er glad for, at alle christianitter endelig - efter flere ugers fællesmøder og deres oplæg til et svar, områderundernes tilbagemeldinger og en skrivegruppe der har været i gang hver dag - har fundet sammen i et fundament, der signalerer ansvar for Christianias fremtid.

"Det er skønt, at vi er kommet til enighed med et udspil, der peger fremad og helt grundlæggende fortæller, hvad Christiania gerne vil. Svaret er et visionært tilbud til staten, og resultatet er et papir, der finder opbakning på hele Christiania," siger Johannes Brandt, der opfatter fredagens politiske tilbagemeldinger meget positive, idet flere partier nu åbner for videre forhandlinger.

"Det virker som om de hele vejen rundt har fanget pointen og fået trukket i land. Lars Barfoed fra de konservative åbner op. Torsdag var Christine Antorini ude sammen med Lars Løkke og var meget afvisende, mens hun i den grad fredag vender rundt på en tallerken. Det er udtryk for, at Christiania med svaret virkelig har ramt hovedet på sømmet. Kun Dansk Folkepartis Peter Skaarup og Venstre holder stadig fast i deres konfrontationssøgende linje," siger Johannes Brandt og peger på, at det er staten, der nu har ansvaret, hvis der ikke kommer en politisk løsning.

"Det tror jeg ikke, de kan bære," siger Johannes Brandt.

Gadens skepsis

Og en eventuel konfrontation er man rede til i Pusher Street torsdag aften, hvor de fleste i minutterne før fællesmødet er skeptiske over for statens tilbud.

I Både Og, et gammelt bådværksted, sidder de tre christianitter Morten, David og Ralf over en smøg og en fyraftensbajer. Her er forventningen, at fællesmødet beslutter et "ja, men!"

"Det bliver hårdt med et nej, men jeg kan slet ikke forestille mig et ja, som det ser ud nu," siger Morten.

"Det vil da være forfærdeligt at miste Christiania. Men hellere miste hele lortet i en gadekrig end se området langsomt udvikle sig til Frederiksberg. Det er det værste, der kunne ske for Christiania. Så er det federe, hvis vi går ned med et brag," siger Morten.

En pointe, der streges op af christianitten Bo fra et cafebord foran Woodstock Cafe.

"Ligegyldigt svaret på mødet i aften hersker der en stemning af utryghed lige nu," siger han.

"Men jeg vil hellere dø med støvlerne på, end se ånden i Christiania dø en stille død," siger Bo.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Olesen

Everybody knows that the dice are loaded
Everybody rolls with their fingers crossed
Everybody knows that the war is over
Everybody knows the good guys lost
Everybody knows the fight was fixed
The poor stay poor, the rich get rich
That's how it goes
Everybody knows.

Paradis er ikke noget man kan forhandle om,
og prutte med og da slet ikke denne regering.
La dem være i fred!

På samme måde som Kommunisterne fik et hus af Staten for deres heroiske indsats i frihedskampen, bør Staten anerkende Christianias kamp, mod hård narko, for psykisk syge, for hjemløse, for fantasien i dagligdagen, for alternative boformer og lade dem beholde det land militæret så skammeligt havde forladt og forsømt (res derelicta et terra nullius) midt på Christianshavn.

Det var jo de lokale Christianshavnere, der i starten af 70’erne rev det omkransende stakit ned og begyndte at bruge området rekreativt.

Dorte Sørensen

Jeg håber, at Løkke Rasmussen får besindet sig og får Slots- og Ejendomstyrelsen krigsreklæring mod Christiania talt ned.
Hvis ikke er det Løkke Rasmussens ansvar, hvis der opstår uroligheder og den løsning kan blive dyr for skatteyderne. Det så vi ved Faderhusets provakation over for Ungdomshuset, hvor Faderhuset ikke ville sælge Jagtvej 69 til Fonden for Jagtvej 69, endda med en fortjeneste på over 10 mio kr.

Er ensrettethed, kæft trit og retning virkelig så vigtig for regeringen, at de nægter at finde en løsning alle deltagerne kan leve med. For ikke at tale om bevarelsen af et af de før mest besøgte grønne åndehuller i København.
Hvorfor kan de familier der har råd til en bolig i København ikke finde en lejlighed ved havnefronten eller i Ørestaden mv, hvorfor må Københavnerne ikke beholde Christiania som et grønt åndehul?