Læsetid: 7 min.

Strejkens vindere og tabere

Mandeløn til kvindefag. Konflikten er så godt som slut. I næste uge vil et politisk indgreb efter alt at dømme sætte en stopper for næsten to måneders arbejdsnedlæggelse blandt sygeplejersker, pædagoger og sosu'er. Tiden er kommet til at gøre boet op: Hvem vandt og hvem tabte?
Mandeløn til kvindefag. Konflikten er så godt som slut. I næste uge vil et politisk indgreb efter alt at dømme sætte en stopper for næsten to måneders arbejdsnedlæggelse blandt sygeplejersker, pædagoger og sosu'er. Tiden er kommet til at gøre boet op: Hvem vandt og hvem tabte?
7. juni 2008

Snart kan vi vinke farvel til lukkede børnehaver, aflyste operationer og demonstrationer på Christiansborg Slotsplads.

Med de regionalt ansatte FOA-medlemmers ja til forliget med KL i går synger den langvarige konflikt nemlig på sidste vers.

Intet tyder på, at det vil være muligt at opnå forlig blandt de strejkende, der stadig er tilbage: Pædagogerne i BUPL og sygeplejerskerne i Sundhedskartellet.

Bortset fra enkelte forkølede forsøg har der nemlig stort set ikke været forhandlet på de to områder.

Med FOA-ja'et er der ikke flere urafstemninger tilbage, som politikerne nødigt vil gribe ind i af frygt for at amputere den højt besungne danske model.

Selv FTF-formand Bente Sorgenfrey og flere regionsformænd har nu opfordret politikerne til at skride til handling.

Senest har en række sygehusdirektører advaret om, at de ikke længere kan garantere helbredet for de mange patienter på ventelisterne.

Så alt er altså lagt til rette for et politisk indgreb engang i næste uge, tids nok til at Folketinget kan nå at gå på sommerferie.

Tiden er altså kommet til at gøre regnskabet op: Hvem blev vinderne og taberne i konflikten? Hvor stærkt står fagbevægelse, arbejdsgivere og kampen for ligeløn lige nu? Det giver Information et bud på her.

Brudte løfter

Meget tyder på, at det kommende politiske indgreb i konflikten vil give sygeplejersker og pædagoger lønstigninger tæt på de 12,8 procent over tre år, som de øvrige offentligt ansatte har fået. Det er i forvejen den højeste stigning i 20 år. Umiddelbart altså pæne resultater.

Men pædagogernes formand Henning Pedersen - og især sygeplejerskernes førstekvinde Connie Kruckow - vil alligevel fremstå som konfliktens store tabere.

"De kommer ikke ringere ud af det, end de fleste andre. Men de taber, fordi de har lovet meget mere, end de kunne holde," siger professor Bent Greve fra RUC.

Direktør Jens Christiansen fra konsulentbureauet Advice ser også sygeplejerskerne og BUPL som tabere:

"Det virker jo malplaceret, at BUPL går i strejke igen, efter at deres ledelse først har accepteret resultatet. Og sygeplejerskerne har tømt strejkekassen uden at få en øre ud af det," siger han.

Når man skal udpege sejrherrerne blandt fagbosserne, peger Jens Christiansen på FOA-formand Dennis Kristensen, der i løbet af strejken fik hævet lønstigningen blandt sine kommunalt ansatte medlemmer fra 12,8 til 13,4 procent.

"Han er den største vinder. For det, som tæller i dag, er, om man kan skabe resultater for sine egne medlemmer," siger han.

Farvel til KTO

Det er dog langt fra alle, som deler den opfattelse. En kilde tæt på LO-toppen peger på, at sejren har haft store, negative omkostninger for sammenholdet internt i hovedorganisationen. Dennis Kristensen er blevet grundigt upopulær ved at gå solo med lønkrav, som overstiger de øvrige forbunds.

"Dennis Kristensen har opført sig som om, han kun skulle forhandle én gang. Det har skabt betydelig uro internt i LO, og han har brændt alle broer," lyder vurderingen.

Hvor en direkte splittelse af LO trods alt ikke er lige på trapperne, er det meget sandsynligt, at en klar taber af konflikten bliver forhandlingsfællesskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstsansatte), hvor fagforeninger fra hele den offentlige sektor hidtil har koordineret deres lønkrav og dermed undgået at blive spillet ud mod hinanden.

Splittelsen startede allerede sidste efterår, da Dennis Kristensen forlod formandsposten i KTO, fordi han ikke kunne få andre fagforbund med på en skævdeling til fordel for FOA.

"KTO er totalt død," lyder vurderingen nu fra en centralt placeret kilde i LO.

Et meget sandsynligt scenarie fremover er, at FOA må forhandle selv, mens forbund som BUPL, Lærerforeningen og SL går sammen i et nyt undervisnings/pædagogisk forhandlingsfællesskab.

Jo dårligere fagbevægelsen er til at stå sammen, når der skal forhandles - jo lettere er det for arbejdsgiverne at spille de enkelte LO-forbund ud mod hinanden.

Det fører så igen til en generel svækkelse af hovedorganisationen, lyder vurderingen internt i LO.

Dyrt for regionerne

På den anden side af forhandlingsbordet finder man to herrer som også har været særdeles eksponerede i de seneste måneder: Mads Lebech og Bent Hansen, chefforhandler for henholdsvis kommunerne og regionerne.

Iklædt de økonomiske briller, er det ifølge kommunalforsker Roger Buch ved Danmarks Journalisthøjskole let at udpege vindere og tabere på arbejdsgiversiden:

"Kommunerne har vundet på konflikten. De har sparet en masse udgifter til løn og kan åbne børnehaver igen uden videre. Regionerne har godt nok også sparet lønninger. Men de har til gengæld oparbejdet en kæmpe pukkel af aflyste operationer på sygehusene, som de skal have afviklet. Det bliver rigtigt dyrt i overarbejdsbetaling og vikartimer," siger han.

Roger Buch peger dog på det paradoksale i overhovedet at skulle vurdere, hvorvidt Lebech og Hansen er vindere eller tabere.

"I realiteten er det Lars Løkke Rasmussen (finansminister, red.), der forhandler. Han har sat hele den økonomiske ramme med skattestop og økonomiaftaler med regioner og kommuner. Mads Lebech og Bent Hansen er marionetdukker i det spil, og han kunne lige så godt selv have ført forhandlingerne," siger Roger Buch.

Små lønstigninger

Da utilfredse social- og sundhedsassistenter i Holstebro nedlagde arbejdet for et år siden, var FOA hurtig til at gribe faklen og kræve "kvindeløn til mandefag". At lavtlønnede, kvindelige ansatte i det offentlige tjener mindre end tilsvarende mandlige medarbejdere i det private, har fungeret som de vigtigste argumenter fra de strejkendes side.

Et af de centrale spørgsmål, når resultatet af strejken skal gøres op, er derfor om kampen for ligeløn er blevet svækket eller styrket.

Økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet mener ikke, at konflikten for alvor har fået rettet op på uligelønnen i Danmark.

"Jeg er ikke så frygteligt optimistisk. Det er jo i realiteten kun små lønstigninger, som det er lykkedes at forhandle hjem denne gang," siger hun.

Men selv om lønstigningerne i kroner og øre ikke er overvældende, så mener leder af Center for Ligestillingsforskning ved RUC, Karen Sjørup, alligevel, at konflikten har sat sig varige spor til gavn for ligestillingen her i landet.

"For første gang er det lykkedes at slå ligelønssagen fast i danskernes bevidsthed. Og det er vigtigere, end hvad de strejkende har fået i lønningsposen nu og her," siger hun.

Varige spor

Anette Borchorst, ligestillingsforsker ved Aalborg Universitet, peger også på, at der er blevet skabt et fundament, som på lang sigt vil skabe mere ligeløn i Danmark.

"Der er en kollektiv mobilisering nedefra for at skabe ligeløn mellem mænd og kvinder. Den handler om mere end kroner og øre ved overenskomstforhandlinger. Vi har allerede set det i debatten om barselsfonde og barselsorlov til mænd," siger hun.

Karen Sjørup erkender dog, at det kan blive svært at opretholde det store fokus på ligelønnen.

"Der kommer sommerferie, og politiske dagsordener skifter hurtigt i medierne," siger hun.

Men alligevel har strejken mobiliseret mange lavtlønnede kvinder på en helt ny måde.

"Sosu'erne og sygeplejerskerne har fået en helt anden selvfølelse og kampgejst. Det er nu blevet fastslået, at de ikke bare har usle job for taberkvinder. Det har blandt andet givet dem flere kræfter til at kæmpe lokalt for at forbedre deres arbejdsforhold," siger Karen Sjørup.

Dansk model blokerer

Fra konfliktens start har spørgsmålet om en ligelønskommission stået som et centralt tema.

Formelt set har det spørgsmål dog ikke noget at gøre med overenskomstforhandlinger, da det er politikerne, som skal nedsætte en sådan kommission.

Men samtidig med, at fagbosserne til enhver tid har forsvaret den danske model, hvor politikerne ikke skal blande sig i lønaftaler med parterne, så har især Connie Kruckow haft nedsættelsen af en ligelønskommission som sit andet hovedkrav ved siden af de 15 procent i lønstigninger.

Nu tyder meget på, at der faktisk kommer en kommission som en del af et politisk indgreb, som et flertal i Folketinget nu støtter.

Umiddelbart altså en sejr for ligelønnen.

Om en kommende lønkommission så også bliver en succes afhænger ifølge Anette Borchorst af tre faktorer: Om der følger penge med, tidsplanen og ikke mindst: Hvilke personer, der kommer til at sidde i den.

Men selv hvis der følger penge med - og den ikke bliver en syltekrukke - tvivler Nina Smith på, at en kommission vil kunne rette op på uligelønnen, hvis ikke fagbevægelsen internt kan finde fælles fodslag om at give højere lønstigninger til de lavtlønnede kvinder end de øvrige grupper - altså en skævdeling. I sidste ende vil det nemlig være fagbevægelsen, der skal fordele pengene.

"Det kræver en grundlæggende accept bredt i fagbevægelsen, hvis der for alvor skal gøres noget ved lønrelationerne. Det tror jeg ikke er realistisk, fordi fagbevægelsen er så glad for den danske model," siger hun.

Så i sidste ende kan det altså blive det danske aftalesystem, hvor fagforeningerne vogter over, at ingen får mere end andre i lønstigninger, som bliver den største hæmsko for at skaffe mandeløn til kvindefag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu