Læsetid: 2 min.

Sygeplejerskernes strejkekasse er tom

Der er ingen penge tilbage i sygeplejerskernes strejkekasse. Så nu skal Dansk Sygeplejeråd låne for fortsat at kunne betale understøttelse under den aktuelle konflikt
Her ankommer Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow, til mødet med Danske Regioners formand, Bent Hansen, i går. Ved redaktionens afslutning forhandlede parterne fortsat.

Her ankommer Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow, til mødet med Danske Regioners formand, Bent Hansen, i går. Ved redaktionens afslutning forhandlede parterne fortsat.

Rune Evensen

3. juni 2008

Dansk Sygeplejeråd (DSR) bliver nu nødt til at låne penge for at betale understøttelse til de strejkende sygeplejersker. Der er nemlig ikke flere penge tilbage i forbundets strejkekasse.

Regnestykket er enkelt:

Da konflikten startede den 16. april, var der 700 mio. kroner i kassen. Konflikten koster omkring 14 millioner kroner om dagen i lønkompensation til sygeplejerskerne. Indtil nu har de strejket i 49 dage. Så sygeplejerskerne har altså brugt omkring 686 millioner kroner under strejken.

Et lignende regnestykke blev bragt i DSR's officielle medlemsblad, Sygeplejersken, i fredags.

Her fremgår det, at konflikten vil have kostet ca. 658 millioner kroner, hvis den slutter den 2. juni (altså i går). Hvis den først slutter den 9. juni, er omkostningerne ifølge Sygeplejersken 756 millioner kroner.

Endelig fremgik det som en del af det officielle mødemateriale til DSR's kongres 21. maj, at der - på det tidspunkt - var 140 millioner kroner tilbage i strejkekassen.

Ændrer forklaring

Spørger man i Dansk Sygeplejeråd, lyder den første melding fra kommunikationskonsulent Mads Krøll Christensen, at der indtil nu kun er brugt 500 millioner kroner fra strejkekassen. Der skulle altså stadig være 200 millioner tilbage.

Disse tal har DSR også oplyst til andre medier de seneste dage.

Forelagt Informations dokumentation for, at beholdningen i strejkekassen nærmere er lig nul, beder han om tid til at undersøge sagen nærmere. Lidt senere ringer han tilbage og bekræfter, at der ikke er flere penge i kassen.

"Men det er jo ikke sådan, at konflikten stopper, fordi strejkekassen er tom. Vi har likvide midler som obligationer og ejendomme, som vi kan tage lån i," siger Mads Krøll Christensen.

Det kommer ikke bag på arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer fra RUC, at DSR i første omgang forsøgte at få det til at se ud som om, at der er masser af penge i kassen.

"Man gør jo, hvad man kan for at skjule for modparten, at man er løbet tør for penge. Der er også en masse psykologi i dette her," siger han.

Ifølge Steen Scheuer, skal man dog ikke forvente, at sygeplejerskerne går tilbage på job i morgen, blot fordi de nu skal ud at låne.

"Organisationen er forpligtet til at betale strejkeunderstøttelse. Men det er en meget velstående organisation, og der er mange, som gerne vil låne dem penge," siger han.

Nye forhandlinger

Steen Scheuer regner heller ikke med et oprør fra neden, fordi der ikke er flere penge.

"Medlemmerne plejer altid at være mere rabiate end ledelsen. Man skal temmelig langt ud, før nogen vil lave mytteri," siger han.

Arbejdsmarkedsforskeren peger dog på, at det varslede ekstra kontingent godt kan skabe lidt ballade på bagsmækken. Foreløbig skal hvert medlem betale knap 400 kroner om måneden i højere kontingent det næste halve år. Målet er, at strejkekassen bliver fyldt op med 500 millioner kroner inden de næste overenskomstforhandlinger om tre år.

Ifølge Steen Scheuer kan der sagtens være en sammenhæng mellem sygeplejerskerne slunkne kasse og Sundhedskartellets nye interessere i at forhandle.

Inden for de seneste dage har formanden for Sundhedskartellet, Connie Kruckow, således rettet henvendelse til både Danske Regioner og KL for at få gang i nye forhandlinger.

En invitation, der dog indtil videre kun er blevet accepteret af førstnævnte, hvor Kruckow og regionernes formand Bent Hansen mødtes til forhandlinger i går.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mon ikke det kunne være interessant hvad det ville betyde for den enkelte sygeplejeske, hvis DSR udbetalte strejkekassen og satte kontingentet ned, istedet for at smide 700 mio. kr. ud af vinduet, for blot at få 12,8 % trukket ned om ørerne af regeringen?

Nogen må da have regnet på det.....

med venlig hilsen
Lennart

@Kampmann: Fagforeningen kunne jo også bare opløse sig selv, og derved permanent spare medlemmerne for deres kontingenter, ikke?

Det mest underbelyste tema i sagen er hvordan det har udstillet den absurde konstruktion som de danske regioner er. Konstruktionen er utvivlsomt tilsigtet, fra regeringens side, men det er påfaldende at høre statsministeren sige gang på gang at man "ikke vil blande sig i den danske aftalemodel". Det må ellers siges at være tilfældet.

Når de danske regioner ikke har nogen selvstændig økonomi, men er suverænt underlagt statens (dvs. regeringens) diktater, så er de reelt ikke arbejdsgiver, andet end på papiret. Den danske model forudsætter at arbejdsmarkedets parter kan mødes og forhandle sig til enighed, men ved at sætte de handlingslammede regioner ind som fedtlag mellem de ansatte og arbejdsgiveren (dem med pengene, dvs. staten, dvs. regeringen) har man reelt ophævet modellen. Regionerne kan blot formidle det mandat de har fået oppe fra, sygeplejerskerne kan ikke få lov til at tale med dem som de egentlig vil forhandle med (Lars Løkke afslog kontant at deltage i forhandlingerne, selvom hans rolle var formuleret som "mægler"), og regeringen kan læne sig tilbage og glæde sig over at ansvaret for sammenbruddet af den offentlige sektor kan tørres af på mellemmændene.

Som sygeplejerskerne rigtigt har fremhævet mange gange, så er det kun regeringen som har mulighed for at løse konflikten - ikke ved et indgreb, men ved at træde ind i forhandlingerne så der reelt kan åbnes op for at lave kompromisser. Når vi nu i mere end 50 dage har haft et sygehusvæsen som kører på nødberedskab er der tale om et klart politisk valg: det er vigtigere for regeringen at knække fagforeningerne, og gennemføre nedskæringer som kan finansiere skattelettelser, end det er at sikre den offentlige sundhed for den danske befolkning.

Meget tydeligere kan politiske prioriteringer vel nærmest ikke blive. Men hvorfor peger journalistikken ikke tydeligere den rette vej?

Heinrich R. Jørgensen

Den danske aftalemodel virker vist ikke for godt - i hvert fald ikke når staten er den ene part (som arbejdsgiver), men en stor del af tiden melder hus forbi.

Hvad kunne DSR ikke have opnået med 700 mio. på anden vis? Deres fag- og medlemsblad, "Sygeplejersken", var for nogle år siden et ugeblad, med masser af saft og kraft, og høje journalistiske ambitioner og meget høj standard, der ofte gav sig udslag i mange spændende artikler og temaer. Derfor blev bladets artikler ofte omtalt i andre medier, og bladet påvirkede dermed den offentlige debat, både med nye temaer og kommentarer til debatter andre steder. Bladet blev for nogle år siden skåret drastisk ned, af økonomiske hensyn. Måske havde det været en bedre investering, for sygeplejersker, at have bibeholdt et stærkt og troværdigt talerør for de temaer, de synes er relevante? Ligeløn så vel som et bredt fokus på sundhed.

Denne lange konflikt har koster sygeplejerskerne dyrt, og de er blevet gjort til grin for deres egne penge. Det burde være oplagt, at de bør vælge en anden strategi...

Ti syvende og sidst repræsenterer det offentlige jo borgerne i samfundet. Det har det offentlige bare ikke fattet. De tror det offentlige er til for dets egens skyld. Synes I det er rimeligt at kommuner bruger penge på en måde så man får meget lidt for pengene. Den lave produktivitet i den danske offentlige sektor er et faktum. højt sygefravær. Ledere der ikke burde være ledere osv. dårlig kræft-behandling, handicappede der ligger og sover i deres eget lort osv.. Der er brug for lidt selvkritik i stedet for blot at hæve skatterne. Hey Frej !! Er det fordi det offentlige ikke bare frit kan for lov til at gå på rov i borgernes privatøkonomi at du mener de ikke har selvstændig økonomi.

Heinrich R. Jørgensen

Anton,

en ting er lønforhandlinger, mellem offentligt ansatte og staten/regioner/kommuner. Der er mange der mener, at staten på dette område ikke ligefrem er ødsel, i det mindste ikke for mange faggruppers vedkommende, så din kritik dér er ikke så velplaceret.

Nogen andet er statens generelle formåen, til at sikre rimelig service til befolkningen, på en ordentligt måde, og til den rigtige pris. Det lykkedes vist meget dårligt i de fleste tilfælde.

Jeg tror Frej Klem Thomsens indlæg handler om noget helt andet, end det tema du tager op.

@ Frej

Jeg siger ikke at fagforeningerne skal opløse sig selv, jeg synes bare at det har været så som så med strategien i dette forår. Sygeplejeskerne står isoleret, uden at opnå 15 %. Hvis man vælger en meget skarp og afvisende forhandlingstaktik, risikerer man jo at det koster. Og i den forbindelse er det da relevant om det er den rette strategi man har forfulgt.

Der vil altid være en kamp mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, det siger sig selv, men 700 mio. er mange penge, fog glem ikke den arbejdsbyrde der venter forude. Sygeplejeskerne er jo med til at drive patienterne over i den private sektor. Måske er det i virkeligheden det de vil??

med venlig hilsen
Lennart