Læsetid: 5 min.

Tæt opløb ved irsk folkeafstemning

Meningsmålingerne og bookmakerne giver et snævert forspring til nej-siden forud for dagens folkeafstemning om Lissabon-traktaten. Det kræver målfoto at kåre en vinder, venter de sportsgale irere. Imens er der gået partipolitik i debatten
Internet-millionæren og stifteren af nej-organisationen Libertas, Declan Ganley, uden for sin kampagnebus i Dublin. Ganley opfordrer irerne til at stemme nej ved folkeafstemningen i dag for ikke at give køb på fundamentale rettigheder

Internet-millionæren og stifteren af nej-organisationen Libertas, Declan Ganley, uden for sin kampagnebus i Dublin. Ganley opfordrer irerne til at stemme nej ved folkeafstemningen i dag for ikke at give køb på fundamentale rettigheder

Aidan Crawley

Indland
12. juni 2008

DUBLIN - "Shut up you fat fucker."

Manden på the Shamrock Pub vender sig halvvejs om og råber til fjernsynet, der viser et indslag fra en pressekonference med den irske regeringschef Brian Gowen. Manden i baren har ikke noget at lade regeringschefen høre, for så vidt angår vægtproblemer. Han holder krampagtigt fast i sin Guiness i den ene hånd. Den anden hånd ser ud som om den ikke helt ved, hvad den skal gøre. Irland har indført rygeforbud.

Forbuddet er ikke populært. Måske er det derfor, bartenderen Brendan O'Leary vil stemme imod "den forpulede traktat".

Han taler hurtigt, og hans argumentation er ikke altid sammenhængende - men han er imod.

"Vi er Irland, et katolsk land, med tusind år gammel tradition. Vi vil ikke have abortlovgivning som på kontinentet," siger han, mens han - på husets regning - tapper et krus øl til den udsendte.

Det er lige præcis disse argumenter Brian Cowen fra partiet Fienna Fàil og de andre partiledere forsøger at mane i jorden på deres pressekonference:

"Der er spredt utroligt mange løgne om denne traktat. Faktum er, at det er den bedste traktat, vi kan få. Der er ikke mulighed for genforhandling," siger Brian Cowen, der til lejligheden er sekunderet af Enda Kenny, formand for det næststørste parti Fine Gael, og arbejderpartiets Eamon Gilmore. Men enigheden og bestræbelserne på at "hæve sig over partipolitik" lykkes ikke helt. Efter debatten bringes et indslag om, at John Gormley, formanden for De Grønne, var blevet udelukket fra debatten.

"Partipolitik er åbenbart vigtigere end Irlands fremtid," siger Gormley til avisen The Irish Times. "Selv om vi nu er tilhængere af traktaten, er vi åbenbart ikke gode nok."

Genforhandling

Den slags slagsmål for åbent tæppe bidrager ikke til et 'ja' ved folkeafstemningen: Budskabet om, at traktaten ikke kan genforhandles, drukner i partipolitik.

"Jeg var med til at forhandle fred i Nordirland. Dengang sagde de også, at der ikke var mulighed for at forhandle os frem til et bedre resultat. Men det var løgn. Vi holdt fast og fik en meget bedre aftale," siger Gerry Adams, leder af partiet Sinn Fèin, som nu også er repræsenteret i det irske parlament.

Declan Ganley er enig. "Dette er den dårligst mulige traktat. Selvfølgelig kan den genforhandles," siger internetmillionæren og stifteren af nej-organisationen Libertas.

Som så ofte før benytter nej-fløjen sig af udtalelser fra internationale kredse. Den franske udenrigsminister Bernard Kouchner har sagt, at Irland vil blive opfattet som utaknemmelige, hvis de stemmer nej. Den slags kommentarer er "utidig indblanding", siger Ganley.

Han mener, at det irske folk kan "sætte sig udover denne form for skræmmekampagne," som han formulerer det i et af sine utallige radiointerviews.

EU bag irsk succes

Irland har EU's næsthøjeste bruttonationalprodukt pr. indbygger; 139.000 euro. I Danmark er det tilsvarende tal 122.000 euro.

Selv modstanderne indrømmer, at Irlands succes i vid udstrækning kan tilskrives økonomisk støtte fra EU. Det er hidtil blevet taget for givet, at det moderne Irland var for EU og øget integration. Men det er ikke længere tilfældet.

Indtil for to måneder siden var Declan Ganley kendt som en hovedrig millionær, der havde tjent store penge på it-teknologi. Under kampagnen er Ganley blevet sindbilledet på, at regeringen er ude af trit med det moderne kapitalistiske Irland.

Brian Cowen har været finansminister i ti år. Han er indbegrebet af en politisk insider, og det øger ikke troværdigheden i vælgernes øjne. At Brian Cowens forgænger Bertie Ahern i disse uger bliver afhørt af en kommissionsdomstol om angiveligt lyssky pengeoverførsler i millionstørrelsen, har ikke gjort sagen bedre for regeringen, endsige for ja-siden.

Erhvervslivet har tidligere støttet regeringen. Det gjorde de, da EU handlede om økonomi. Men nu, hvor der er udsigt til, at der kan komme politiske overtoner i form af en EU-præsident og færre stemmer til Irland i EU's ministerråd, er støtten faldet bort.

"Vi kæmper for Irland og for vor fremtid. Denne bliver ikke sikret ved at give køb på fundamentale rettigheder. Dette handler ikke om økonomi, men om selvstændighed," siger Declan Ganley.

Men Ganleys indflydelse kan - paradoksalt nok- give ja-siden ekstra medvind.

"Jeg stoler ikke på folk med overklasse-accent, men som forsøger at sige at de taler folkets sag," siger Seamus Mulconry fra Galway.

"Hvorfor vil en millionær som Ganley pludselig bruge millioner på en kampagne imod traktaten. Hvem står bag ham," spørger Oliver Donahoe, der beskriver sig selv som 'fagforeningsmand'. Det spørgsmål har Ganley hidtil forsøgt at undgå.

Men faktum er, at Libertas har brugt flere penge end alle de politiske partier tilsammen. Det oplyser den uafhængige Referendum Commission, der står for afviklingen af folkeafstemningen. Om denne mistanke får indflydelse på resultatet, er det for tidligt at spå om

Målfoto

For ingen virker sejrssikre, og politikerne på begge fløje er nervøse. Det kræver 'Photo-finish' - der skal målfoto til. De elsker hestevæddeløb i Irland, og medierne er ofte forfaldet til sportsmetaforer i deres forudsigelser om folkeafstemningen i dag. Men meningsmålinger har der ikke været mange af. De er dyre, og der er ikke tradition for dem i Irland. Den seneste videnskabelige måling er fra sidste fredag. Den gav nej-siden et solidt forspring på fem procent. I weekenden viste en anden måling et lille forspring til ja-siden - dog baseret på et meget mindre antal adspurgte.

Så Informations udsendte må ty til andre midler: Bookmakerne!

- Hvad er oddsene på en sejr til nej-siden?

Manden i Paddy Power - det spillegale Irlands største bookmakerkæde - tjekker på sin computer.

"De er blevet lidt mindre i de seneste dage, så jeg skal lige se efter. Jo, her er de: 9-4."

"Hvad betyder det," Spørger jeg og rødmer vist over min naivitet.

Manden i kiosken har sans for kundepleje.

"Det er ok. Vi er ikke alle spillefugle! 9-4, det er cirka de samme odds, vi giver, for at Tiger Woods vinder US-Open. Altså, nej-siden er små favoritter. Med det er tæt løb," siger manden, som fortæller, at bookmakerne aldrig tidligere har taget fejl i deres forudsigelser i de 18 tidligere folkeafstemninger, der har været i Irland.

Resultatet af folkeafstemningen forventes kort efter midnat dansk tid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her