Læsetid: 3 min.

Tid til en udvej

Irland oplever det, danskerne allerede kender: Langt de fleste folkevalgte går ind for EU-traktaten, mens befolk-ningen stemmer imod. En løsning på EU-problemet kan imidlertid synes længere væk, end da danskerne stemte nej
20. juni 2008

BRUXELLES - Da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992, havde regeringspartierne nogen at snakke med: SF. Hvad vil nej-sigerne egentlig, lød det overordnede spørgsmål til SF'erne, og partiet fik en nøglerolle i forhandlingerne, der siden førte til de fire danske EU-undtagelser.

Det samme er ikke tilfældet i Irland. Godt nok er der et enkelt parti i parlamentet, der anbefalede et nej, men det lille Sinn Fein, der voksede ud af IRA's politiske fløj, kan ikke tale for alle nej-sigerne. Nej-fløjen favner bredt denne gang - fra kvæg-bønder på den ene side til en succesrig it-forretningsmand på den anden.

Har læst traktaten

Den friske irske premierminister, Brian Cowen, virker lammet. I første omgang har den begejstrede europæer bedt sine europæiske kolleger om tid. Tid til at forstå, hvad der ramte ham. Og han er ikke ene om at prøve at forstå, hvad der fik irerne til at stemme nej. EU-Kommissionen er ved at undersøge sagen. De første detaljer peger på, at hele 75 procent af nej-vælgerne gerne vil have traktaten genforhandlet. Og 40 procent sagde, at de ikke forstod den.

Det med at forstå teksten var der en del debat om - blandt andet sagde flere ledende irske politikere, at de ikke havde læst traktaten fra ende til anden. Netop læsning af selve traktaten er ifølge rigmanden og nej-kampagne-lederen Declan Ganley årsagen til, at han selv for første gang i alle de irske afstemninger har valgt at stemme nej.

Der er umiddelbart fire mulighed veje frem: Den første er, at Irland får nogle undtagelser og stemmer om samme traktat plus undtagelser inden marts. Den anden mulighed er en egentlig genforhandling mellem alle 27 lande, den tredje mulighed er at beholde den gældende Nice-traktat med små justeringer. Og den fjerde er, at de største eller de mest ivrige EU-lande indgår et mere intensivt samarbejde. Men lige nu lader alle mulighederne til at føre til en blindgyde.

Allerførst gælder det om at finde ud af, hvad de irske nej-sigere kritiserer. Ganleys forening, Libertas, giver otte gode grunde til at sige nej til Lissabon-traktaten - og de handler alle om måden, EU skal fungere på fremover, eksempelvis om at mindre lande får mindre stemmevægt. Det rammer selve kernen af traktaten.

En anden gruppe nej-sigere er de irske landmænd. De vil ikke have, at EU på deres vegne ophæver toldbarriererne, så billigt oksekød fra eksempelvis Argentina eller Brasilien kan konkurrere med irernes kød. Det er umuligt at finde løsninger på det, for handel har siden 80'erne været motoren i EU's samarbejde.

En tredje gruppe var denne gang fagforeningerne. De var oprørte over tre nylige domme fra EF-Domstolen, der svækkede arbejdernes rettigheder og åbnede for social dumping.

At tilfredsstille fagforeningerne ville kræve en genforhandling af traktaten, som de andre lande vægrer sig imod alt hvad de kan. Det er "ikke realistisk" at genforhandle traktaten, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen op til EU-topmødet, der begyndte i går aftes.

'Nej betyder nej'

Den irske regering vil helst ikke have nogen undtagelser, beretter diplomater. Irland har jo allerede et delvist rets-forbehold og ønsker ikke at stå udenfor på flere områder. Spørgsmålet er så, hvorvidt det er realistisk at lade irerne stemme om næsten samme tekst én gang til. Der er fare for en Rasmus Modsat-reaktion, og allerede nu er dele af nej-siden gået frem med sloganet "No means no".

Løsningen om at beholde Nice-traktaten og kun at gennemføre små justeringer kan lade sig gøre, dog var det jo netop omkring Nice-traktaten, at EU-landene kaldte på en forfatning, der skulle løse nogle af de demokratiske problemer i EU.

Den irske regering siger, at den har brug for tid, fordi det irske nej skal respekteres. Jo, lyder beskeden fra EU's ledere, respekteres skal den - men tid er der ikke. Det markerer eksempelvis den franske præsident, Nicolas Sarkozy, den tyske kansler, Angela Merkel, og statsministeren.

"Det er vigtigt," siger statsminister Anders Fogh Rasmussen, "at perioden med usikkerhed er så kort som mulig".

I praksis betyder det, at en ide til en løsning skal være klar til EU's efterårstopmøde i oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu