Læsetid: 5 min.

Tvivlen vandt

Et modent nej, kalder EU- mod-standerne det irske valgresultat. EU-tilhængerne er chokerede over nederlaget
Gerry Adams (i midten), der her fejrer det irske nej, siger til Information, at det irske nej bør få konsekvenser for den irske premierminister.

Gerry Adams (i midten), der her fejrer det irske nej, siger til Information, at det irske nej bør få konsekvenser for den irske premierminister.

Aidan Crawly

14. juni 2008

DUBLIN - Samuel Beckett var fra Irland. Men i dag venter vi ikke på Godot, men på valgresultatet. Tiden snegler sig afsted. Det er mange timer siden, at valgstederne lukkede - og det er efterhånden også adskillige timer siden, at optællingen begyndte. Men der er stadig intet nyt. I hvert fald ikke officielt

Først er der rygter om et ja. Men så om et nej, men der er flest af de sidste. Der er endnu ingen officielle tal, statistikker endsige resultater. Og så endelig klokken 16.30 lokal tid sker der noget. Maurice Coughlan - valgkommissionsformanden stiller sig op på scenen i St. Patricks Hall i det irske parlaments bygning på Dublin Castle og siger med brummende baryton stemme:

"Resultatet af den irske folkeafstemning om Lissabon-traktaten er: For 46 procent. Imod 54 procent. Forslaget er forkastet. Jubelstemningen er ikke total. Modstanderne danser vildt. Mens tilhængerne blot forlader lokalet.

Lidet overbevisende

Der er sket meget i de sidste 24 timer. Et døgn forinden var Informations udsendte i Tullamore. Også der ventede vi. Ikke på resultatet men på, at premierminister Brian Cowen og hans kone skulle stemme.

"Hvor bliver han af?" spørger den valgtilforordnede.

"Han er nok ved at læse traktaten," lyder det skælmsk fra en af sikkerhedsvagterne.

Han henviser til, at Cowen på et spørgsmål fra kollega Mette Fugl fra Danmarks Radio havde svaret, at han "ikke havde læst traktaten fra ord til anden". Det blev i folkemunde tolket, som om han ikke havde læst traktaten. Det er svært at være politiker, når ens svar bliver taget ud af sammenhængen. Men det er vilkårene!

Endelig dukker han op. Han ser træt ud. Han bruger tid på de obligatoriske fotos men så ikke mere. Han er en travl mand. Og han svarer ikke på spørgsmål fra journalister - og især ikke fra små aviser.

Hans manglende entusiasme er måske grunden til, at ingen virker overbeviste om traktatens fortræffeligheder. Af de sytten vælgere, jeg taler med, er der kun to, der indrømmer, at de har stemt ja.

"Jeg kan ikke forstå traktaten, så jeg stemte nej," lyder en grund.

En anden - en midaldrende dame med farvet hår - har en anden grund. "Jeg stoler ikke på politikerne. Derfor stemte jeg nej," siger hun.

En af undtagelserne er en journalist fra RTE, den nationale nyhedskanal. Hun er solbrændt, slank og har hennafarvet hår.

"Jeg stemte ja. Men mange af dem, jeg kender, er meget forargede over det. Så jeg tør næsten ikke indrømme det. Sådan tror jeg, der er mange, der har det".

Men tvivl er den væsentligste grund til, at folk overvejer at stemme nej.

Skepsis

"Hvis De er i tvivl, så stem nej." Sådan sagde Erik Eriksen forud for folkeafstemningen om jordlovene i 1963. Og det gjorde et flertal af danskerne så dengang. For hvornår er man ikke i tvivl?

Og det gjorde irerne også i går. For også de var i tvivl. Ifølge meningsmålinger var den væsentligste grund til at stemme nej, at man var i tvivl.

Men der er også andre faktorer. Folk i landområderne, kirkegængere og folk med kortere uddannelse er imod. Modsat er folk i byerne og folk med gode og velbetalte jobs for.

"Dette er en klassekamp," siger Fran McNulty, politisk redaktør ved Irlands radio til Information.

Men der er også et andet mønster - nemlig skepsis overfor magthaverne.

Historisk taber regeringer, der har været ved magten længe, afstemninger. Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen tabte efter at have siddet ved magten i otte år, det samme gjorde den borgerlige regering i 1992.

Den irske Fianna Fail regering har haft magten siden 1996. Den er ikke længere troværdig. Man tror ikke på politikernes budskaber.

"De har løjet for mange gange tidligere," som Sa-mantha Barry fra nyhedsselskabet Newshour siger til Information.

Et modent nej

Gay Mitchell er medlem af Europa-Parlamentet og chef for det store oppositionsparti Fine Gaels valgkamp. Han ser træt ud.

"Jeg havde satset 100 Euro på et ja. Dem får jeg sgu ikke tilbage," siger han resigneret.

"Hvad tror du, resten af Europa vil tænke om os? Hvad skal jeg sige i Strasbourg?"

Rollerne er byttet om. Det er politikeren, der interviewer journalisten. Og sidstnævnte har ikke noget svar.

Mitchell går ind i tv-studiet og ud kommer Declan Ganley. De to kigger ikke på hinanden.

Ganley er nej-kongen. Manden, der har betalt en formue for at få traktaten forkastet. Og han vil gerne snakke.

"Dette er et modent og velovervejet nej. Dette er ikke et nej til Europa. Det er et mandat til yderligere og mere konstruktive forhandlinger," siger han til Information.

Han taler med den accent, som man får, hvis man har gået på engelsk kostskole. Han virker umiddelbart arrogant. Han er en mand, der er vant til at få ret og som ikke forventer, at man taler ham imod.

Jeg venter i forhallen. Gay Mitchell kommer ud igen. Han taler til mig, som om vi var nære venner.

"Han er meget usympatisk ham Ganley. Han truede mig med sagsanlæg, hvis jeg spurgte ham, hvorfra han havde fået sine penge. Men det skal nok komme ud nu. Bare vent og se," siger Europaparlamentarikeren.

- Men er det ikke for sent. I har jo tabt?

"Nej. Irland har tabt!" siger Mitchell. Det er som om, det ikke helt er gået op for ham, at vælgerne ikke deler hans begejstring for Lissabon-traktaten. Det må han vænne sig til.

Udenfor kan man allerede høre bilerne dytte og råbene fra modstanderne. Det ser ud til at blive en lang og munter nat for dem, der har stemt imod. Der er revolutionsstemning i Dublin.

"Det er ligesom Påskeopstanden. Dengang smed vi englænderne ud. Man kan ikke kue en irer," siger en kameramand. Han ser begejstret ud. "Jeg drikker mig pissefuld i aften! Det er der mange, der vil gøre!" siger han.

Men når tømmermændene har fortaget sig, skal deres politikere igen i gang med at forhandle en traktat. Det er ikke noget, de ser frem til.

"Hvad skal vi stille op?" spørger udenrigsminister Martin Michael. Han ser ud som om, han ikke ved det!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Friskytte

Ingen Lissabon-traktat, ingen dansk afstemning om forbehold, ingen ny dansk statsminister!

Danmarks permanente statsminister hedder Anders Fogh Rasmussen de næste 20 år. Hurra!!!!

Det var ikke tvivlerne, der stemte nej.

For første gang er en forfatningstraktat gennemgået systematisk for vælgerne, og gennemgangen overlevede forfatningen ikke.

Man må kun beundre irerne for, at de tog sig tid til at vurdere de enkelte bestemmelser i traktaten, hvornår får vi denne diskussion?

Vi overlader den slags klart politiske spørgsmål til vort juridiske tyranni,- som om tilværelsen kan sættes alene på §§§§§.

Nu skal politiske svinestreger vel tages i brug for at "komme videre"?

Vor undladelse af en folkeafstemning er en alvorlig belastning for vort folkestyre.

Rosset er jo ikke i tvivl om, at statsapparatet ikke er deres venner; de har måske ikke læst Lissabon-traktaten, men det er der jo ingen der har. Problemet for ja-siden er jo, at de heller ikke aner hvad Lissabon-traktaten medfører, så derfor kører det hele på letbenede formuleringer om mere fred, frihed og demokrati.

Sidste gang man gjorde sig traktater, blev man udskreget som idiot hvis man sagde at det ville medføre at polske håndværkere ville underminere den danske mindsteløn; hver gang vi har stemt, har det vist sig at de fleste af nej-sidens skræmmebilleder holdt stik. Det er en velbevaret hemmelighed, men de fleste (75% eller noget i den stil) af de love der i dag implementeres i Danmark, er formuleret i Bruxelles og inkorporeres per automatik i den danske lovmasse. Der er et juridisk-teknisk udtryk for metoden som jeg desværre ikke kan huske, men ideen er at EU-direktiver enten bliver til dansk lov uden at blive stem igennem folketinget, fordi vores tilslutning til diverse traktater antages at være en demokratisk blankocheck der gør, at de allerede betragtes som værende vedtaget.

Vi er blevet røvrendt gang på gang, hvorfor skulle vi (i dag er vi alle irere for Vorherre) tro på slynglerne denne gang? Irerne har valgt rationelt, det var tvivlen, der tabte i dag. (I går).

Umodenheden vinder

Der er verden og landende i Europa selv der taber mest og der er intet at flæde sig over - glæden er som at pisse i bukserne når man fryser, det føles dejlig vamt i de første sekunder, men på bare lidt længere sigt bliver det forbandet koldt for Europæerene selv

Verden har brug for et samlet og stærkt Europa. Et EU der kan give USA og de stor store hastigt voksende supermagter - Kina og Indien - et konstruktivt kvalitativt modspil når det gælder løsningen af globale miljøproblemer og bidrag der kan medvirke til at sikre at det er fornuften og ikke kanonerne der tale i verdens brændpunkter.

Men folk i Europa sidder istedet og fedter rundt i ligegyldige navlepillende småkævl, som nu de ovenfornævnte polske arbejdere, eller priser eller skatter på et eller andet ligegyldigt produkt og tilsvarende fuldkommen ligegyldige temporæere problemer som ikke en kæft gider tænke eller tale om om et årti eller to.

Det er Maren i Kæret, kolonihave bajere og smålige flagstænger der styrer navlepillerierne og de alt for mange afstemninger om teknikaliteter som de fleste ikke hatr tilstrækkelge forudsætninger til at forstå. Smålig indestænkt nationalisme og etnocentrisme tager derfor over og forhindre at Europa kan komme til at tage den vigtige plads som en samlet enhed, med, modspiller og sparinsgpartner i kapløbet om hvordan vi skal løse de mange globale problemer som i flere tilfælde indeholder alvorlige trussler mod vores eksistent, og på bare lidt længere sigt vil være en trussel for den ledende position som de fleste Europæere tror de kan tage for givet.

Men det store problem er at ingen af politikeren i Europa evner at talke om de store visioner og den fremtid som kræver og har så ekstremt brug for en samlet Europæisk indsats. Selv, må gud forbyde, et Europas forenede stater ville snart være at foretrække frem for disse her evindelige sandkasse trakasserier.

Den tidligere Australske premierminister Paul Keating, i mine øjne en af de mest begavede statsmænd i nyere tid, sagde for nylig om EU og Europas rolle i spørgsmålet om ’Elimination of Nuclear Weapons’ og i det hele taget nedbringelse af den trussel der ligger i den tiltagende nukleare udbredelse. Det er Europa og Kina set fra den anden side af jorden, lyt

I believe China is the only other state in the world, able to be, or likely to be, the second pole in a uni -polar world they are the ones most likely to be number two. Because they have the inner confidence, the certainty about who they are and what they are, there is no skittishness about China, its place in the world. They have now opened up their economy. ….Whereas Europe is too divided ethnically, politically and strategy to ever again be a power of influence or the future, other pole.

USA’s bruttonationalprodukt er nu i runde tal 14 billioner, EU ligger i virkeligheden lidt over USAs, Japan er under 5 billioner, China er nu på 7 billiuoner og hastigt stigende med 7 procent eller mere per år. Om yderligere 10 år vågner befolkningerne i Europa måske endelig op til en afgørende anden verden og oveni har Kina så en befolkning på nu over en milliard mennesker med et hastigt stigende uddannelsesniveau. USA har til sammenligning en befolkning på 305 millioner og EU består nu af tilsvarende knapt 500 millioner handlingslammede sjæle.

Se det her er den virkelige virkelighed, det de fleste af jer fedter rundt i er sandkasse sludder om en smule EU bureaukrati, lidt grænse og indvandrerproblemer og en masse overdrevent sludder om demokratisk underskud og hvad ved jeg.

Bemærk at atomvåben bare een af de mange trusler hvor vi globalt mangler et mod- og medspil fra Europa og hvor EU er så underdrejet i hvad når alt pilles væk ikke er andet end etnocentriske og ultra-nationalistiske trakasserier. EU kritikere og modstandere mener at problemer med polske arbejdere eller trakasserier over afgivelse af en smule national selvbestemmelse er mere vigtig end Europas evne til samlet og selvstændigt at yde et vægtigt bidrag med vægt i spørgsmålet om truende globale miljøproblemer, begrænsede ressourcer, befolkningseksplosion, atomvåbenudbredelse og alvorlige storpolitiske konflikter. Få et liv siger jeg!

Med jeres smålighed medvirker i til at sikre Danmark og EU en fast plads som passivt umælende halehæng til USA i den globale politiske virkelighed. I overlader beslutningerne til Washington og Pekings forgodtbefindende, ved i tiltagende grad at hindre at EU kan spille den rolle Europa har spillet globalt de sidste 300 år. Ved i tiltagende grad at underminere og medvirker til at Europa mister det industrielle, kulturelle og politiske lederskab som de fleste af jer stadig tror Europa er givet som en slags fødselsret. Vågen op – toget er ved at køre venner.

Endnu en gang tillykke med sejren, nyd den medens det varer og stadig føles varmt

Ristinge, ikke engang de folkevalgte har læst traktaten, de aner ikke hvad den hander om. Hvis du skulle underskrive en livsvarig ansættelseskontrakt og din advokat fortalte dig, at han altså ikke forstod hvad der stod i kontrakten, men anbefalede dig at skrive under, fordi virksomheden lovede at give alle en gratis pony, men truede med repressalier hvis du ikke gjorde.

300 siders sort snak er ikke en forfatning. Det er et cover up, et forsøg på at skjule hvad der siges ja til.

EU slottet kan starte med at redegøre for de 30 mia som på bedste Houdini trylleri forsvinder hvert år i selv samme system...men det er vel også bare ligegyldigt navlepilleri, Risting?

Det letteste i verden er at bruge andre folks penge.

Jeg undrer mig over at en hel række journalister hele tiden bekræfter hinanden i at årsagen til EU-modstand og Nej'et i Irland til Lissabon-aftalen skyldes uvidenhed og især kommer fra landboere.

Mener journalisterne at tilhængerne af Lissabon er bedre vidende om traktaten og dens indhold end modstanderne. Og kan journalisterne forklare hvorfra de har viden om ja- contra nej-sigeres EU-viden ---- for det har journalisterne selvfølgelig evidens for at kunne postulere.

Mere morsomt bliver det når der tales om modstand fra landet modsat de kloge i byerne der er for "fremskridtet" med nye traktater.
For virkeligheden viste jo noget helt andet byerne Corck, Donegal og Dublin stemte markant NEJ.

Det er dog en forfærdelig gang konspirations sludder det Erik. Der er ikke skygge af chance for at demokratiet i europa bliver mindre eller dårligere dn i USA for slet ikke at tale om Kina. Men med de holdninger mange på højre og venstrefløj i danmark og andre steder i Europa lægger for dagen vil I ikke opnå meget andet end at cementere Europas underlegenhed i al fremtid. Se hvem det er der glæder sig i Irland, det er det yderste højre, Irland for Irlændere - hvorherrebevars.

Ja 30 milliareder er ligegyldigt navlepilleri i en økonomi pder har et bruttonationalprodukt på godt 15 billioner - så det har du fuldkommen ret i.USAs er mindre end EU - har du regnet på hvad idioten Bush har kastet ud af penge på eventyret i Irak?

Prøv for helvede at få lidt proportioner ind i alt det der. Det er besynderligt så arrogante man er på den Europæiske både højre og venstrefløj - begge tror at Europas overlegenhed er givet ingen ser exprestoget der kommer lige der foran.

Prøv at spør jer selv hvem i helst vil ha til at sidde ved bordet når der skal forhandles om mellemsøstens fremtid

Europa
USA
eller
Kina?

prøv at stille det samme spørgsmål når det gølder olieforbrug, forurening etc etc etc.

På højrefløjen vil man ha Fort Danmark tilbage, det vil man i virkeligfheden også i Enhedslisten, og uanset hvad så er et svækket EU det samme som et EU der i alle måder svinger halen efter USAs takstok - velbekomme Enhedsliste - et styrket er UU derimod - er per definition et handlekraftigt EU der kan give USA modspild - men det er ikke venstrefløjspolitik fortæller man os på den fløj - og Krarup - ja han vil omdanne Danmark til Seem sogn

Jamen, så fortæl mig hvad der konkret står i Lissabon-traktaten, Ristinge, og hvilke konsekvenser det vil have for mig.

Og det der hippiefascistiske sludder med at vi skal være en stormagt der kan sende miljø- og menneskerettighedssoldater ud for at frelse verden behøver du ikke fortælle mig, det er den samme sang vi hører hver gang der skal flyttes kompetencer fra Slotsholmen til Bruxelles.

Folketingets EU-oplysning har lavet en glimrende Læs-Let-pjece om traktaten, der kan htens via følgende link. God læselyst. :)

http://www.euo.dk/upload/application/pdf/70165fd2/Lissabontraktaten.pdf

For de mere tålmodige kan man besøge denne side: http://www.euo.dk/emner/reformtraktat/reform/sammenskrevet/

I midten er siden er et link til en sammenskrevet udgave af 'det gældende traktatgrundlag og Lissabontraktaten'. Højreklik på linket og vælg 'Gem Som' for at hente filen.

En nærliggende mulighed?
Folk rundt omkring i Europa oplever vel ikke i dagligdagen at der er så mange fælleseuropæiske (eller fælles union) spørgsmål vedrører dem.
Måske heller ikke at det er så nødvendigt. Norge og Schweitz der står udenfor ligger jo ikke ligefrem i bunden når det gælder velstand eller en lang række andre succeskriterier.
Hvad kan tænkes at vende udviklingen? Måske ydre pres. Hvis forholdet til
Rusland eller Nordafrikanske områder spidser voldsomt til og tvinger os sammen om forsvars og sikkerhedsspørgsmål og dette opleves som en overhængende trussel af befolkningerne kan forholdet måske vende på en tallerken. Hvis dette sker vil det blive en sammenslutning med en meget skarpere og mere "ekslussiv" profil end det nuværende EU, men sammengholdet(mod "fjenden") kan blive større.
Lidt som i nogle af landene(til dels DK)nu, men væsentligt skarpere.
Fjendtlige handlinger mod de europæiske lande fremkalder en ultrareaktion.

Ristinge innbillr seg at det skulle være noen forskjell på om USA eller "E"U
forhandler med Kina osv.

Det er det rene vrøvl. I alle vesentlige spørsmål er "E"U = USA, simpelthen fordi USAs politikk uttrykker det globale finansoligarkiets linje. Denne linjen er lov/diktat, på samme måten som Stalins "korrekte linje" var lov og diktat i Sovjetimperiet. Den eneste forskjellen ligger i at "E"U formulererer seg mer byråkratisk-sklerotisk enn sjøl Bushillarybanden av neokonservative teologer.

Forfatningen er ikke på tre hundre sider, den er på fem tusen. Uansett er bare det et grotesk og frekt angrep på demokratiet og rettssikkerheten.

http://www.guardian.co.uk/politics/cartoon/2008/jun/11/gordon.brown.ed.b...

Jeg siterer fra Folketingets "pjece" om traktaten:

"”Unionen bygger på værdierne respekt for den
menneskelige værdighed, frihed, demokrati..."

Jada, det ser vi jo nu. Ikke minst "respekten for demokratiet" er jo VOLDSOM, når Barroso slår fast at alt gå videre som om intet var hendt etter den irske avstemningen...

Eller som det heter på tyske folkemunne: "Hvis min bestemor hadde hjul, var hun en buss."

R H Ristinges argumentation er egentlig utrolig spøjs. Hele retorikken omkring europas magtfulde plads i verden og alt det vi skal udrette som modspil i forhold til USA og Kina. Det lyder utrolig flot og har sin helt egen eksistensberettigelse, men hvad er det for en rolle mindre magter altid for lov at spille overfor supermagter? Når der er to supermagter i verden, og det i vores hypotetiske tilfælde er USA og Kina, så forholder verden sig ikke sådan at du får lov at være neutral, at være buffer, at være det nu fredselskende x-kolonariske europa med alle de rigtige svar. I højspændte verdenspolitiske situationer bliver man tvunget til at vælge side. Du kan ikke være neutral og du kan specielt ikke være neutral når du har noget at byde på. Alt dette betyder blot at jo mere magt EU har, desto mere vil vi blot bidrage til en højspændt situation, fordi desto mere magt har vi at spille ind med, men denne magt er jo lige netop ikke vores egen. Så når vi snakker om Europa som denne fremtidige bro mellem forskellige ellementer i verden må vi nok bare se i øjenene, at Europa om 30 år står uden for indflydelse, det eneste vi har er et biddrag til den ene eller til den anden supermagtindstans i verden.

Jon EU er ikke nogen 'mindre magt' men I er med jeres nationalisme med til at sikre at Europa er undedrejet og nød til at være halehæng til USA istedet for at være en magtfuld medspiller på den globale scene.

Det er i det hele taget besynderligt som det yderste højre og det yderste venstre kan forenes her. På det yderste venstre skjuler man sin fort Danmark nationalisme i falbelader af ideologisk nonsens om at EU er mere 'kapitalistisk' end national staten, hvad er en fuldkommen absurd og ubegrundet påstand. På højrefløjen er men i det mindste ærlig, i sit nationalromantiske krav om Danmark og tilbage til stokroserne og Maren i Kæret.

men begge holdninger bereder grunden for en fremtid med et svækket Europa. Svækket deri at Europa engang var et kæmpe lokomotiv (på godt og ondt= på den international scene. Denne popssition kan kun overtages og styres i retning af noget positivt af en overnational organisation som EU. Der er ingen andre alternativer.

Polybios d.y.Jeg indbilder mig ikke noget som helst

jeg konstaterer at der generelt er store forskelle på holdninger til for eksempel Israel og mellemøsten konflikten. EU landendes udenrigspolitik er i modsætning til USAs underdrejet af besyndelige religiøst betingede forestillinger om Jerusalem og Israel, hvorfor man i EU har mere forståelse for palestinensernes problem. Jeg konstaterer også at hvis EU havde haft en fælles udenrigspolitik så ville USA ikke havde kunnet opnå europæisk støtte til at invadere Irak, for et meget stort flertal af EU landende var imod.

Jeg holder mig med andre ord til fakta - jeg væver ikke som dig rundt i ideologisk nonsens og alskens besynderlige 'kapitalisme sludder' der som et dårligt figenblad skal dække over hvad der ikke er andet end rå højreorinteret nationalisme og Fort Norge eller Fort Danmark pyntet op med en masse venstreideologiske sludder som intet har at gøre med virkeligheden

Jeg er ikke EU-modstander, men jeg ser en helt utrolig arrogance her.

Det er ikke svært at se, at der er et voldsomt demokratisk underskud i EU. Selvom en ny traktat måske hjælper en lille smule på det, cementeres det demokratiske underskud samtidig med Lissabon-traktaten.

Uden at spørge de europæiske folk, og uden at give dem reel indflydelse laver man et konvent af teknokrater, som laver et udkast til en EU-forfatning. Det er arrogant.

Da to folkeafstemninger viser at der er en voldsom folkelig modstand, aflyser man de resterende folkeafstemninger. Det er arrogant.

Bag lukkede døre - og igen uden at spørge de europæiske folk - forhandler man så nogle ændringer til EU-forfatningen. Ændringerne for det meste rent kosmetiske, og sigter især på at man skal kunne undgå folkeafstemninger. Samtidig giver man forfatningen et andet navn, da man har indset at en EU-forfatning ikke er populær. Det er arrogant.

Da så en folkeafstemning i det eneste EU-land, som ikke kunne undgå en folkeafstemning, bliver et klart nej, siger man at det er Irlands problem, Det er utroligt arrogant, ikke bare overfor Irland, men også over for vælgerne i de øvrige medlemslande der ikke er blevet spurgt.

Og når Barroso slår fast at ratificeringsprocessen skal gå videre som om intet er hændt, er det arrogant overfor de medlemslande (som Danmark), som allerede har ratificeret en traktat, som kun skulle kunne vedtages, hvis alle lande ratificerede den.

Hvis man ønsker at afskaffe demokratiet i EU for at sikre en stærk og handlekraftig ledelse i EU, må man melde det klart ud. Men jeg tvivler på at de politikere der ønsker sådan tør melde det klart ud, for vi har stadig demokrati, og vælgerne ønsker ikke demokratiet afskaffet.

Det eneste rigtige at gøre nu, er efter min mening at sige at Lissabon-traktaten er død. Så må man begynde at undersøge hvad de europæiske folk (ikke politikere og teknokrater) ønsker med EU, og udfra dette input lave en ny traktat. Hvis en ny traktat indeholder hvad vælgerne ønsker er det knapt så svært at få den vedtaget ved folkeafstemninger. Det er demokrati.

Sådan set udefra (jeg bor ikke i Europa) så forekommer det mig at vi mangler Europa ad helvede til som e stemme og kraft på den globale scene Ole.

Man kan vælge at stirre sig blind på mangler og teknikaliteter ved EU forfatningen og demokratisk underskud og en masse andre sikkert meget rigtigt sete problemer. Men man kan også vælge at se dette her fra en global synsvinkel. Synes du i den forbindelse at det demokratiske underskud er mindre i USA – og hvad med Kina?? Hvorfor synes du så at det er genialt at overlade den globale scene og løsningen af miljøproblemerne og andre tilsvarende småproblemer til sådanne magters forgodtbefindende?

Alt imedens man i europa debatter de virkelige faetruende probmer så som skatter på irsk wisky, franske vine og polske arbejdere

I øvrigt er det meste af EU kritikken og modstanden ikke mindst - hamrende dobbeltmoralsk når det gælder det demokratiske underskud.

De vil sgu ikke af med det. De elsker det demokratiske underskud, det kan bruges til at argumentere mod EU, samtidigt med at de selv samme kræfter med næb og klør bekæmper enhver tanke om at gøre noget ved det.

For det lader sig jo ikke gøre at løse op for det demokratiske underskud uden yderligere suverænitetsafgivelse vel? Kan du se de 7 kors?

I europæere ligner Titanic efter isbjerget, musikken er god, der er masser af mad og drikke ombord, og en overflod af velstand...og i render alle alle sammen rundt på dækket og ler kaster med snebolde

Stor TAK til Irland

Jeg, som sikkert mange andre, ventede med spænding på det irske valg angående EU's forfatningstraktat (undskyld: Lissabon-traktaten) forskellen er ikke til at få øje på. Den traktat som Holland og Frankrig allerede har forkastet. Det anfægter dog ikke det bureaukratiske, udemokratiske EU.
Man støver lige Forfatningstraktaten lidt af, piller et par uvæsentlige paragraffer ud, giver den et nyt navn ,,Lissabon-traktaten’’. Hokus pokus. Ny afstemning, men KUN til de europæiske parlamenters godkendelse. De europæiske befolkninger får ikke LOV til at stemme om de forhold der på afgørende områder vedrører befolkningerne. Ikke engang Danmarks befolkning fik LOV til at stemme. Smag lidt på ordet, ikke fik LOV til, på demokratisk vis, at stemme om den nye, udemokratiske traktat.
UNDTAGEN Irland. Irland fortjener al mulig TAK fordi de stemte klart NEJ.
Jeg føler mig overbevist om at irerne taler og stemmer på vegne af mange af Europas befolkninger. Gjorde befolkningerne i Europa en kæmpe tjeneste. Gav de europæiske, EU-fikserede politikere det slag i ansigtet de så inderligt fortjener. Deres tilsidesættelse af demokratiske spilleregler.

GUDSKELOV blev torsdag den 12. juni en glædens dag. Irerne nedstemte, sikkert på vegne af de almene europæiske borgere, Lissabon-traktaten og gjorde dermed de europæiske lande og deres befolkninger en uvurderlig tjeneste.
Det var et slag i ansigtet på de politikere, som overalt i Europa ville luske denne frihedsindskrænkende og udemokratiske traktat igennem udenom befolkningerne og dermed for alvor gøre EU til et EU af regeringer, ved regeringer, for regeringer, i stedet for et demokratisk, folkeligt EU.

Politikerne bliver nødt til at erkende, at Europas borgere ønsker et fornuftigt, demokratisk samarbejde, men ikke ønsker et Europas Forenede Stater og at befolkningerne ønsker direkte, demokratisk indflydelse på egen fremtid. At befolkningerne ønsker at blive hørt, stemme om, når der kommer ,,NYE?’’ traktater.
Europas borgere blev ikke spurgt, blev ikke hørt, fik ikke LOV til at stemme om hvorvidt EU skulle optage nye lande.

Forhåbentlig falder al tale om at udstyre EU med statslignende institutioner til jorden, at det må skrottes, at befolkningerne ønsker et mindre politisk betonet og mere handelsmæssigt betonet EU.
Politikerne SKAL, bruge deres tid på at fremme befolkningernes interesser frem for på stærke økonomiske interesser i EU's lovgivning.

Det fremgår vist med al tydelighed, at mange af de europæiske landes befolkningsflertal har mistet troen på EU og mere og mere tegner et negativt billede af det vakkelvorne projekt.

Politikerne har i deres verdensfjerne indspisthed mistet jordforbindelsen til folk. Den må de genskabe ved at sætte færre og mere folkeligt forankrede mål for EU's fremtid.
Der skal naturligvis holdes folkeafstemninger om traktaten, både i de lande der allerede har ratificeret traktaten og de lande der påtænker at ratificere den, hen over hovederne på Europas befolkninger.
Traktaten/traktaterne kan, ifølge EU's egne love KUN træde i kraft når samtlige lande har ratificeret traktaten. Vil EU ignorere det?
Den traktat der, reelt, allerede er forkastet af de eneste tre lande der har fået ,,LOV’’ til at stemme, Frankrig, Holland og nu senest Irland.
Hvordan ville resultatet blive hvis resten af Europas befolkning også fik ,,LOV’’ til at stemme?
Det sædvanlige postulat om grunden til at folk stemmer nej fordi de ,,ikke forstår traktaten’’ er en manipulerende grovhed. Mon ikke der er mindst lige så mange ja-sigere (sikkert flere) der ,,ikke forstår traktaten’’. Min egen personlige erfaring gennem de mange år er, at NEJ sigerne er væsentlig mere inde i sagerne, sætter sig mere grundigt ind i HVORFOR vi stemmer nej. Mange ja-sigere følger vist blot ukritisk det der bliver trukket ned over hovederne på os.
Arne Hornborg
Grafiker/forfatter
Spangåvej 34 . Sengeløse . 2630 Tåstrup

Anders Fogh må føle, at han "blev ramt af lynet" efter irernes "tordnende nej " til Lissabontraktaten. Han fik, hvad han fortjente. Ingen toppost i EU til den mand.. Derfor bør danskerne også sige nej til at indføre euroen, se blot på de kæmpeprisstigninger, som man har fået bl.a. i Italien, siden euroen kom til....

Thyregod: "Mener journalisterne at tilhængerne af Lissabon er bedre vidende om traktaten og dens indhold end modstanderne. "

Nej, det er netop problemet - og grunden til, at den slaghs ligesom andre indviklede lovkomplekser som fx skatte- og ophavsretslove er uegnede til ja/nej-afstemninger.

Hør nu her R H Ristinge, hvis du havde overvejet det jeg havde skrevet ville din reaktion måske have været anderledes. Hvad jeg prøvede at starte var en diskution om europas rolle. En rolle som for mig og se skal være ikke pumpe mere magt ind i magtspillet, men stoppe spillet, og det kan ikke gøres gennem et magtorgan som EU. Jeg er ikke nationalist og vil ikke bekskyldes for det, specielt ikke når jeg intet har skrevet som bakker påstanden op. Det kunne være rart hvis vi kunne tage en reel EU disskution i stedet for dette nonsens af slet skjulte smædeord.
R H Ristinge Det handler ikke om, om EU er stor eller lille, menne så længe vi er MINDRE end de stater der styrer verdens scenen, har vi ingen anden mulighed end at vælge side og dermed smide endnu mere magt ind i spillet. Og det er som jeg ser det ikke en god ting.
Den eneste måde hvorpå EU kunne blive den største spiller ville være at gå i gang med at viske de røde strejer ud på kortet, og det bilder jeg mig ikke ind kan lade sig gøre. Hvordan kan vi overhovedet tro at EU vil kunne komme tilbage topposten i verden når der kun skal ét land til at røste organisationen. Det ufattelig som drømmerierne om en urealistisk verden fortsætter selv ind i det nye årtusind.

Det er ikke EU, men lande i Latinamerika og folkelige bevægelser i hele verden som i dag er modvægt til USA internationalt.

Og tak og tillykke til Irland!

Det med magtspillet Jon er i mine øjne urealistiske forestilling der er et rum for magt, det vil der altid være, det kan du ikke vælge fra. det er som at ville vælge sig en anden verden. Mere end det. Hvis vi skal gøre os håb om at løse de kømpemæssige globale problemer, uanset om vi taler atomvåben miljo problemer så kan dette kun gøres via overnational magt og representation ved det bord hvor beslutningerne tages.

Magt rummet er der. Det vil altid være der. Det du burde overveje er hvem og hvad der skal fylde dette rum. EU har bøde størrelse og den økonomiske styrke til at sikre at Europa igen intager en vigtig polistion globalt. Men det kræver selvsagt at delegere magt til EU på det udenrigs- og forsvarspolitiske område, og det er jo prsist det flere af jer i jeres enfold (undskyld mig udtrykket) ikke vil. Det er fuldkommen urealistisk at tro at magtens åg er noget man sådan kan vælge fra. Det du kan er at overveje om ikke det ville være bedre at sikre at Europer er der. Europa har, netop med sin veletablerede demokratiske og generelt mangfoldige og dybe kultur og århundrede dybe erfaring noget at byde på. Ved at afskære EU - overlader i magtrummet til USA og KIna - er det at foretrække. Tror du at Kina og USA er bedre til at løse f.eks. miljøproblemer end Europa er det?

Har du tillid til at konflikter i mellemøsten og Afrika løses bedre med Kina og USA ved roret?

Thierrys

bemærkning om modspild ogn NGO bevægelser i latinamerike - vel de bevægelser han nævner er betydningsløse, der er en udfordring til ingen. At glæde sig over Irerne nu også foretrækker sig selv - er at glæde sig over fortsat amerikans enerådighed, det er at glæde sig over at fremtidens er et Eurape som halehæng til USAs udenrigspolitik. Det er sort reaktion og dyb naivitet - forklædt i progressive idealistiske gevanter - intet andet

R H Ristinge:

At der er et demokratisk underskud i andre lande som f.eks. Kina gør det ikke mindre problematisk at der er et demokratisk underskud i EU.

Og det er faktisk ikke så svært at rette op på det demokratiske underskud. Men det betyder at magtbalancen flyttes fra Kommissionen og Rådet til Parlamentet (den eneste demokratisk valgte EU-institution). Når det stort set kun er regeringer der forhandler nye traktater, er det klart, at de ikke ønsker mindre magt til Kommissionen (som de udpeger, og som de håber senere har et job til dem) eller Rådet (som de direkte sætter i).

De få forbedringer af det demokratiske underskud Lissabon-traktaten giver er ganske små og overfladiske, samtidig med at det demokratiske underskud fastholdes: EU-parlamentet får en smule mere magt. Men samtidig sikres det, at Parlamentet ikke får mere magt end Rådet. Traktaten sikrer mere åbenhed. Men kun på punkter, hvor der reelt allerede er åbenhed.

Reelle forbedringer af det demokratiske underskud kunne f.eks. være: At Parlamentet får initiativret, så de ligesom Kommissionen kan fremsætte forslag om lovgivning. At det bliver Parlamentet (og ikke som i dag regeringerne) der udpeger Kommissionen.

Samtidigt så jeg gerne, at det blev strafbart at luske kontroversielle politiske beslutninger igennem med procedurer der er beregnet på politiske emner der allerede er opnået fuld enighed om. F.eks. ser man ofte sådanne kontroversielle politiske beslutninger behandlet som et såkaldt A-punkt i Rådet. Et A-punkt er vedtagelse af en beslutning, som det formodes der allerede er politisk enighed om, uden debat eller afstemning. Specielt misbruges Rådets konfiguration for landbrug og fiskeri med sådanne A-punkter fra andre politikområder.

Et eksempel er CII-direktivforslaget, som omhandler patentret. Det blev ved flere lejligheder forsøgt lusket igennem Rådet for landbrug og fiskeri som et A-punkt, men afvist af forskellige lande. I stedet for at tage den politiske debat, blev det bare sat på som et A-punkt igen og igen indtil det til sidst blev vedtaget, hvilket jeg finder stærkt kritisabelt.

Et andet nyere eksempel er ACTA. Det er en ny multilateral traktat om piratkopiering, som USA gerne vil have indført, da den kan øge USAs magt internationalt. Man forsøger at holde denne traktat hemmelig til den er vedtaget, idet den indeholder en række kontroversielle forslag. EU fik mandat til at forhandle denne traktat ved at det blev behandlet som et A-punkt (uden debat eller afstemning) på Rådet for landbrug og fiskeri. Det er således tvivlsomt om regeringerne egentligt ved hvad de har givet EU mandat til at forhandle.

Tillykke til irerne, tillykke til os alle med denne sidsteøjebliks chance for at forsvare demokratiet.

NEJ, NEJ OG ATTER NEJ til EU buraukraternes nyliberalistiske og militaristiske traktat. Kan man åbne øjnene og tage vattet ud af ørerne nede i Bruxelles, eller er tre lande, tre afstemninger, tre nej'er ikke noget, man regner for noget i den EU'ske demokratimodel?

Ole du skriver
At det er let, for det handler bare om at
’magtbalancen flyttes fra Kommissionen og Rådet til Parlamentet (den eneste demokratisk valgte EU-institution).’

Men det du taler om betyder jo at man skal flytte magt fra de nationale regeringer til EU parlamentet, og det vil de færreste modstandrer og kritikere jo være med til når det kommer til crunch. Der for er en stor del at deres kritik af det demokratiske underskud også renlivet hykleri.

Men Ole, det er slet ikke det der er mit ærende her. Jeg bor ikke i Europa og ser derfor dette udefra. Det jeg ser er at det meste af kritikken fedter rundt i ting som fra et globalt synspunkt er petitesser. Det jeg ser er at det meste af debatten om disse petritesser er dækker over forskellige former for nationalisme eller idealisering af etnocentristiske forestillinger. Det jeg ser er at problemet er at store dele af den europæiske befolkning – til højre og venstre - ikke vil give slip på nationalstatens andedam og stokroser som det ultimative.

Det jeg også ser er at medens i strides om traktatudforminger og stemmer nej grundet på bezinpriserne - så fylder andre det globale magt tomrum som retteligt er Europæernes. Disse andre kræfter er mindre demokratiske end noget du kan diske op med, nogen af dem er endog stærkt anti-demokratiske og despotiske. I overlader vores globale rumskib til dem.

Du fortæller mig så at det er ligegyldigt, for I europæere skal have det ideelle og hele befolkningen skal være bag. Det jeg siger er at det får i aldrig. Det jeg også siger at imedens i kævles mindste Europa den sidste rest af global indflydelse man havde. Det jeg også siger er at det er til skade for det globale. I kan ikke i Danmark løse eller Norge eller Frankrig hver især påvirke løsningen af de globale problemer, hjvis i ikke står sammen om det.

For mig at se er Europa og EU den potentielt mest progressive stormagt vi har på den globale scene. Der er stort set ikke et eneste punkt hvor Europæerne ikke har en mere progressiv politik end de nuværende mest indflydelsesrige globale magter.

Ole verden er ikke længere Danmark og Europa, verden er en global landsby, og de virkelige problemer skal løses globalt. Europas eneste mulighed for at gøre sig gældende globalt er ved at stå sammen og styrke EU, der er ingen andre muligheder og ingen alternativer.

Jeg er enig i at EU aldrig bliver et folkeligt anliggende. Men det jeg siger er at det tror jeg heller ikke at der er noget på jorden der nogen sinde kan gøre det, andet end måske et militært angreb på Europa fra en eller anden udefrakommende magt, men det er jo ikke særlig sandsynligt. Ikke om så du satte hver eneste EU forslag til folkeafstemning (ja det vil kun øge EU leden).

Det man set med mine øjne burde gøre var at skære igennem, og begynde at fremlægge og fremmane visionen om hvorfor Europæerne er vigtige på den globale scene som en uafhængig og stærk globalpolitisk magtfaktor. Man burde åbent tage slagsmålet om hvorfor en fælles udenrigspolitik og forsvarspolitik bør være visionen og målsætningen for EU. Men burde holde op med fra politisk side at tale med uld i munden. EU har ikke ret meget berettigelse og mening hvis ikke i kan få det til at fungere som et politisk selvstændigt aktiv globalt.

For mig at se er Europa og EU den potentielt mest progressive stormagt vi har på den globale scene.

Ristinge er tildelt Den gyldne Pellefant for dagens mest naive kommentar.