Læsetid: 3 min.

Tvivlsomt med dansk efterårsafstemning

Regeringen afventer irerne og en drøftelse i EU-kredsen, før den tager stilling til en afstemning om de danske forbehold. Det bliver svært at nå til efteråret
Indland
13. juni 2008

KØBENHAVN - Med irernes nej til Lissabon-traktaten fredag har en mulig dansk afstemning til efteråret om de fire EU-forbehold fået et gevaldigt skud for boven.

Regeringen siger, at den afventer irernes vurdering og næste uges drøftelse i EU-kredsen, før den vil tage stilling til det videre forløb. I praksis nærmer det sig dog utopi at tro på en afstemning i efteråret nu, vurderer EU-ekspert og centerleder på Københavns Universitet Marlene Wind.

- Foreløbig er den danske afstemning aflyst. Det giver ikke mening andet, for hele årsagen til afstemningen er Lissabon-traktaten. Det er hele argumentet for at stemme. Hvis traktaten ikke bliver til noget, så vil der ikke blive debat om forbeholdene i efteråret. Det, tror jeg, er ret sikkert, siger hun til Ritzau.

Fredag eftermiddag stod det klart, at 54 procent af de irske vælgere har stemt nej til Lissabontraktaten, mens 46 procent stemte ja.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) medgiver, at uden Lissabon-traktaten kan mindst et af de danske forbehold - retsforbeholdet - slet ikke sendes til afstemning.

- Nej, fordi det ville jo i givet fald betyde, at Danmark skulle opgive de regler om familiesammenføring, som vi har, siger Anders Fogh Rasmussen.

De garantier, som skal sikre den stramme danske udlændingepolitik, ligger nemlig i den traktat, irernes nej står i vejen for.

Statsministeren fastholder sin ambition om at komme af med forbeholdene i denne regeringsperiode, men vil først senere forholde sig til, hvad der videre skal ske.

- Vi træffer ikke i dag nogen konklusion om, hvordan vi skal håndtere det videre forløb. Vi afventer meldingen fra den irske regering og drøftelserne i EU i næste uge, og derefter overvejer vi så situationen i Folketinget, siger Anders Fogh Rasmussen.

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, mener, at afstemningen helt skal aflyses.

- Regeringen har peget på Lissabon-traktaten som den model, man vil ændre retsforbeholdet til. Og når Lissabon-traktaten er død, og det er den nu, så må forbeholdsafstemningerne også være ude af billedet, siger partiets EU-ordfører, Morten Messerschmidt, til Ritzau.

Ifølge Messerschmidt minder Irlands nej om Holland og Frankrigs nej til EU-forfatningen i 2005, hvorefter den danske regering var nødt til at aflyse den planlagte folkeafstemning.

- Tilsvarende bør regeringen også aflyse planerne nu. Så må man begynde forfra og for en gangs skyld lytte til kritikerne. Det er tredje gang, at EU's statschefer får banket ind i hovedet, at man er nødt til at lytte til os, der advarer mod mere centralisme og mindre demokrati, siger Morten Messerschmidt.

Enhedslisten mener, at demokratiet har sejret med nej'et, og at "EU-eliten" må erkende nederlaget.

- De må nu erkende nederlaget og ikke forsøge at snyde vælgerne. Lissabon-traktaten er faldet, og vi må have en ny folkelig debat om det europæiske samarbejde, hedder det i en pressemeddelelse fra Enhedslistens EU-ordfører, Per Clausen.

SF, som også er centrale i forhold til en eventuel dansk afstemning, er mere moderate. EU-ordfører Anne Grete Holmsgaard siger, at afstemningen må udskydes.

- Diskussionerne om en folkeafstemning må sættes på standby. Vi kan ikke diskutere seriøst og ordentligt om en folkeafstemning, så længe vi ikke ved, om vi har en traktat, og hvilken traktat vi har. Jeg synes, at man må sige, at der bliver trykket på pauseknappen, siger hun.

En lignende melding kommer fra Socialdemokraternes EU-ordfører, Svend Auken.

- Det eneste, man kan sige, er, at en eventuel folkeafstemning kræver en afklaring af Lissabon-traktaten, siger han.

Anders Fogh Rasmussen håber på en hurtig løsning.

- Jeg håber, at den periode, der går med at afklare det her, bliver meget kort. EU har behov for at diskutere politik og ikke blive hvirvlet ind i en ny traktatdiskussion, siger han.

Kort efter det irske nej stod klart, sagde EU-kommissionsformand José Manuel Barroso, at de resterende lande bør fortsætte med at godkende traktaten - selvom den formelt set skal ratificeres af alle lande, før den kan træde i kraft.
/ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her