Læsetid: 2 min.

Ubrugelig studenter-eksamen

Nikolaj From Petersen vil gerne læse en biologisk uddannelse på universitetet, men kan ikke komme ind, fordi han har valgt biologi på højt niveau i gymnasiet. Forvirret? Det skyldes gymnasie-reformen og de nye adgangskrav til universiteterne
11. juni 2008

Nikolaj From Petersen går i 3. g på Frederiksborg Gymnasium og er ved at læse til studentereksamen. Det eksamenspapir, han inden længe får overrakt af rektor, kan han dog ikke bruge til særlig meget. Han vil gerne læse faget Naturressourcer på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, men han kan ikke komme ind. Han har nemlig valgt en studieretning, hvor han har biologi på højeste niveau. Og det viser sig paradoksalt nok at være årsagen til, at han ikke kan komme ind og læse et biologisk fag på universitetet:

"Det er en bagdel for mig, at jeg har biologi på højt niveau. Det er ærgerligt og kikset, at jeg ikke kan bruge det til noget. Umiddelbart skulle man jo tro, at jeg var ekstra kvalificeret, fordi jeg har biologi på højt niveau, men det er åbenbart ikke tilfældet."

På grund af sit valg af studieretning har han nemlig ikke matematik, kemi og fysik på de rigtige niveauer:

"Jeg skal supplere et niveau op i både matematik, fysik og kemi," siger Nikolaj From Petersen og kan ikke undgå at have en vis træthed i stemmen. Derfor bliver han nu nødt til at tage et sabbatår: "Jeg klarer matematikken i sommerferien og så må jeg tage de to andre fag i løbet af det næste år," siger Nikolaj From Petersen, som dog fortæller, at han under alle omstændigheder havde tænkt sig at vente et år med at begynde på universitetet:

"Men jeg havde ikke lige regnet med, at jeg skulle bruge det på at læse. Jeg ville gerne have været ud at rejse," siger han. Nu overvejer han så, om han vil tage endnu et sabbatår eller om han vil starte på universitetet i 2009.

Vidste det ikke

Nikolaj From Petersen havde ingen idé om, hvilke konsekvenser hans valg af studieretning havde:

"Da jeg i 10. klasse udfyldte ansøgningsskemaet til gymnasiet - valgte jeg bare det, der lød spændende. Det var kun efter interesse - jeg havde slet ikke tænkt over, hvad man skulle bruge senere. Det var først for et års tid siden, jeg fandt ud, at jeg ikke kan komme ind på det studie, jeg gerne vil ind på."

Derfor savnede han også bedre information, da han valgte fag:

"Jeg havde da måske ændret mit valg, hvis jeg havde vidst, at jeg ikke kunne bruge den her linje til noget, selvom jeg har interesse inden for det område," siger han. Da han valgte studieretning var de nye adgangskrav imidlertid ikke offentliggjort endnu, og derfor kunne hans studievejleder ikke have gjort mere for at informere ham.

I dag er Nikolaj From Petersen træt af, at han skal ud og supplere i stedet for at holde sabbatår, men han fortryder dog ikke, at han har valgt studieretningen med biologi på højt niveau:

"Det er gennem biologi på højt niveau, at jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil læse, så jeg fortryder ikke, at jeg har valgt det. Hvis jeg havde valgt en linje med højt niveau i matematik, fysik og kemi, så havde jeg nok ikke fået interessen for biologi."

'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgelig er det træls, hvis man ikke lige kommer ind på det man vil, eller skal bruge tiden på at supplere nogle fag.

MEN, skaden er i dette tilfælde begrænset, da eleven jo selv nævner at han ikke ville starte i år alligevel. Tabet er at han ikke rejser, men derimod uddanner sig.

Og han nævner jo også at han slet ikke satte sig ind i hvad han kunne bruge sin studentereksamen til eller undersøgte hvilke fag der krævedes senere hen.

Så er det måske naturligt at bruge endnu et år til at nå det niveau der kræves for en videregående uddannelse.

Med venlig hilsen
Lennart

Det er ikke faget på højt niveau, der spærrer. Det er derimod fagene, han ikke har på højt niveau, der forhindrer optagelse, og det er hans egen "skyld".

HB Rasmussen

Jeg synes det er et dybt ineffektivt system vi har.

Gymnasiet skulle jo være studieforberedende, og universiterne og gymnasierne burde derfor koordinere krav til fagvalg og niveauvalg. Ellers bliver det jo en labyrint med mange blinde veje for de unge.

Det skulle gerne være sådan at mulighederne med en studentereksamen er mange, ikke at de indsnævrer sig.

For 30 år siden, da jeg blev student, blev jeg optaget på en lignende uddannelse. Stor var mine studiekammeraters forbløffelse, da jeg gjorde opmærksom på at jeg havde samfundsfag som speciale. Topkaraktererne var i biologi, fransk og historie, nok til at komme ind i fin stil over den adgangsbegrænsende kvotient. Matematik og kemi var so-so.

I dag sidder jeg i et fag med udstrakt brug af matematik og kemi, men også biologi og samfundsfag (sociologi).

Hvis man ikke giver gymnasieeleverne en chance for at følge de fag, der har deres interesse, blokerer vi deres engagement. Det var gennem engagementet at jeg lærte kemi og matematik, ikke i gymnasiet, hvor jeg ikke kunne se hvad jeg egentlig skulle bruge det til.

Meget svær situation her for Nikolaj From Petersen. Men hvis han nu ikke har netop de nødvendige kvalifikationer, så er det jo netop hans egen ”skyld”, som en anden person tidligere kommenterede.

Jeg mener dog det er en vildledende overskrift, der her er valgt. Det er jo netop ikke grunden hans høje niveau, han ikke kan komme ind, men i stedet grundet, han ikke har de andre fag. Hvilket i øvrigt på ingen måde er grundet den nye gymnasie-reform, da det var på samme måde tidligere.

Per Erik Rønne

Hele misèren skyldes årtiers forringelser af gymnasieskolen, der igen har sin baggrund i afskaffelsen af realeksamen i 70erne.

Jeg kan fortælle at det matematik, fysik og kemi på A-niveau er langt under det niveau man havde på den biologiske gren i grengymnasiet. Jeg tror godt at Per Vadmand ved det; han har nemlig som jeg en af de to højeste grene.

Jeg som mat-fys, han som klassisk-sproglig, hvilket betyder at han har haft fire års latin [4. melem-3g], og må kunne tale såvel latin som græsk flydende.

Som matematiker havde man så seks års matematik med masser af bevisførelse; for mit vedkommende i hvert fald fra 1. real til 3g [og så naturligvis det jeg senere har haft på universitetet].

Et ekstra plus ved nyordningen er så at man får rettet lidt op på kønsuligheden på universitetet. I realiteten er det grundlæggende skolesystem, folke- og gymnasieskolen, jo dybt sexistisk, og det er vel at mærke drengene der er de store tabere.

Så i øvrigt forleden dag at flere kvinder end mænd i dag udnævnes til direktører. Feministerne mener sig dog stadig undertrykte grundet deres køn; dels er deres andel af bestanden kun på 25% - kunne man ikke fyre nogle af de gamle mænd? Dels vil de fremhæve at de jo fuldstændig dominerer kandidatproduktione, og burde det ikke være mere rimeligt at direktørudnævnelser burde svare til kandidatproduktionen? I så fald er kun 55% af udnævnelserne til kvinder jo stadig udtryk for maskulin undertrykkelse af kvinderne ...

Som kommende student fra den nye reform undrer det mig at tager aå let på dette problem, og videnskabsministeren Helge Sander er direkte arrogant når han ikke ønsker at ændre noget på dette område.

Der er mange fejl ved den nye reform. Jeg tror ikke at Berthel Haarder er særlig populær som undervisningsmninister, og der undrer mig at han stadig er det. Man har lavet en reform, og sat den i værk på ét år. Jeg husker 1.g som meget forvirrende. Det var både synd for os, men sandelig også synd for de lærere der skulle til at arbejde tværfagligt og nye arbejdsmetoder. Men sket er sket.

Men, som snarlig nybagt student, føler jeg vi er en gruppe der er belevet sbigtet massivt. Mange af os kan ikke komme ind på vores drømmesudier p.g.a. manglende niveauer. Så vidt jeg ved mangler Danmark arbejdskraft, så det undrer mig man ikke lemper på universitetskravene. Kvote 2 er i forvejen reduceret så meget at man på forhånd kan opgive at søge gennem kvote 2. Så det er ikke kun "vores egen skyld". Men det er jo let nok og sige, når man for 30 kunne komme ind på alt, og nu sidder med en kæmpe friværdi og udsigt til tidlig pension.

Jeg kan sateme godt forstå at Nikolaj From er frustreret. Efter endt gymnasietid, er det min varmeste anbefaling at tage et sabbatår. Synd, at han må udskyde, eller i værste fald aflyse, sin rejse.

Det er bl.a rejser og erhversarbejde, der er med til at modne folk ekstra, så de er klar til et noget højere niveau på uni.

Udtalelser fra folk, der afsluttede gym for 30 år siden, kan jeg ikke bruge til noget som helst.
Idag, er der så mange andre faktorer der spiller ind - og som kræver en større modenhed end tilfældet var for 30 år siden.

Det er i øvrigt også forrykt, at man skal tage stilling til hvad man vil efter gymnasiet i en alder af 15 år? Hvad s.... er det vi skal nå?

Tag dig god tid, Nikolaj . Du skal nok nå det hele.

@ Kasper Kristensen

" Hvad s.... er det vi skal nå? "

I skal s.... ud på arbejdsmarkedet for at tjener penge, så I kan blive forbrugere af "stuff", som andre laver, så andre kan tjene penge, så de kan forbruge det, som I laver, så I kan få tjene penge ... osv, osv, osv, så der sikres et stort og stadigt voksende forbrug ... og det hurtigst muligt.

Har du så forstået det ?

Keep :-) 'ing, Kristian Villesen, og nyd livet medens du kan.

PS : Frit efter "liberalekstremistisk grundbog".

Det er en skam, at folk bliver udvalgt kun efter deres diplomer og ikke p.g.a. det, de brænder for. Gymnasieelever som er motiveret nok burde altid kunne komme ind på (nærmest) hvilket som helst studie og får chance for at bevise sig i det første år, hvis de mangler nogle krav.

I øvrigt er det lidt stiv, at alle universiteter i hele Danmark skal konformeres til samme 'rekruteringsgrundlove'. Det er simpelthen så vigtig at der findes nogle genveje for unge for at kunne når det de – fordi det man vil, det finder man tit ud af først senerehen.

Da jeg skulle ind på universitetet i Holland, også for at læse biologi, havde jeg heller ikke læst Matematik i gymnasiet. Matematik var dengang krav i bl.a. Wageningen Universitet, men ikke f.ex. i Groningen. Så kunne jeg nemt komme ind i Groningen Universitet. Ville jeg var gået til Wgeningen, så var der mulighed for at supplere nivået samtidig med det første studieår. Sådan noget kan være hårdt arbejde, selvfølgelig, men folk der ved hvad de vil kan klare meget.

Altså vil jeg spørge den Danske stat for at lave om på hva fanden for et smart jentelovssystem som de nu end har gang i.

Nokolaj, bare tag' til England, Norge, USA eller hvor end du har lyst til at læse om Naturressourcer og hvor der findes et fedt institut som har øje for individet. Og dette institut kan du nemlig finde mens du rejser!

Som en af de første studenter fra reformen, synes jeg denne diskusion er meget interessant.
Jeg står selv i samme situation som ham Nikolaj: jeg vil gerne læse noget med biologi, som jeg har på højniveau, men kan ikke komme ind. Jeg har tilmed valgt et ekstra højniveau, engelsk, som burde gøre mig endnu bedre studieegnet, men mangler fysik på B-niveau.
Det betyder for mig, at jeg enten tager et ekstra sabbat år, tager til udlandet for at studere eller simpelthen dropper noget på universitetet, da jeg ikke kan komme ind på de naturfaglige(pga. fysik) eller de humanistiske(da jeg har en naturvidenskabelig retning på gym).
Jeg valgte min retning som 15 årig 9. klasseselev efter interesse, da jeg ikke havde nogen ide om hvad jeg ville bruge resten af mit liv på, men jeg var bevidst om at det kunne blive et problem i fremtiden. (som 15-årig fatter man ikke at se 4 år frem i tiden)

Grundtanken bag både reformen og adgangskrav er fin nok.
Det er godt med en naturvidenskabelig baggrund(i form af fysik og kemi), hvis man vil læse biologi, som man ikke behøver at have haft i gymnasiet, da det jo er det man skal lære på uni.

Gymnasiumuddannelsen havde brug for et ansigtsløft - det gik blot alt for hurtigt.
Mellem 1. og 2. g kom en ny karakterskala, så alle studenter fra i år har karakterer fra to forskellige skalaer.
Vores berygtede Almen studieforberedelse forløb(AT) er overhovedet ikke det samme nu, som det var bare for et år siden. Det er som om der ikke er nogen der har vidst hvad vi har arbejdet hen imod. Udover at vi bare gerne vil have den hue.
Reformen har haft alt for mange alt for alvorlige skønhedsfejl, som kunne være undgået hvis den var bedre gennemarbejdet.

Selvom jeg, og resten af min årgang, har været frustreret, vrede og i nogle tilfælde håbløst opgivende, og har bandet og svovlet over undervisningsministeriet(en hel generation føler større had til den kære Bertel end til bin Laden, ingen ironi) er jeg sikker på, at netop fordi vi er blevet kastet rundt og trampet på som forsøgekaniner, har vi fået nogle kompetencer, som ingen andre årgange vil få(heldigvis er der allerede sket en enorm forbedring)
Personligt håber jeg ikke at jeg på noget tidspunkt i resten af mit uddannelseforløb kommer ud for noget lige så kaotisk, men vi har helt klart fået meget ud af det helt rent menneskeligt. Lært at håndtere komplet umulige situationer osv.
Så på den måde føler jeg mig faktisk lidt priviligeret.
Desuden kan jeg forestille mig, at lærerne er lidt mere large med karaktergivning, da de er klar over hvor "fucked" det hele har været. Ikke mindst for dem selv.

Det blev lidt langt. Sorry

Desuden tror jeg I har ret i at det faglige niveau er faldet.
I dag går det ud på at være i stand til at lave projektarbejde og redegøre for videnskabelige metoder(induktiv anyone?)
Specielt AT har taget fokus fra det fagligt, i foruroligende høj grad og der er ikke tid eller overskud til at fordybe sig i noget som hver enkelt studerende kunne finde interessant, og dermed skabe motivation til videregående studium.

Desuden har jeg været uheldig: jeg har ikke afsluttet hverken engelsk eller biologi på B-niveau, inden jeg skulle begynde på højniveau-undervisningen.
Jeg har altså haft hvert fag med to forskellige klasser og to forskellige lærere, de såkaldte parallelforløb.
Det har betydet, at jeg på højniveau har skullet lære ting, som bygger på det vi har lært på B-niveau, som ikke har været afsluttet. Og da alle elever ikke komme fra samme klasse, har de ikke samme pensum(eller kernestof som det hedder)

No wonder at fagligheden er faldet.

P.S. jeg synes det er et knaldgodt fundament at bygge vores forpulede vidensstat på. - og de studerendes fremtid.
Tak til de store(her er jeg tilbøjelig til at indsætte "ligeglade") initiativtagere!(her er jeg så tilbøjelig til at indsætte "som ikke lytter til dem som rent faktisk bruger og ved noget om systemet")
Congratulations

Jeg kan godt se at det er træls, men som ''bruger'' af reformen, da jeg selv læser på HTX i 2 G, syntes jeg at reformen er nogenlunde. Havde han i stedet for gymnasiet valgt at læse på HTX - altså højere Teknisk eksamen, havde han haft mulighed for at få Biologi/Kemi klassen, og dermed får Biologi og Kemi på højt niveau. Herfra kunne han så vælge at hans ekstra A niveau fag skulle være matematik A, og så havde problemet været løst. Det er altså ikke reformens skyld ifølge min mening, men derimod er det ''Hans skyld, og hans folkeskoles skyld'' da de ikke har brugt tid nok på at finde ud af præcis hvad der ville være det mest ''rigtige'' for ham at vælge...