Læsetid: 4 min.

Underskrifter til Dan og dyrene

Socialdemokraterne griber Europas nye politiske håndvåben: Deltagelsesdemokrati
-Jeg mener ikke, at det bør være tilladt at transportere dyr mere end otte timer. Det tror jeg, der er rigtig mange, der er enige med mig i. Målet er at samle en million underskrifter,- siger Dan Jørgensen, Socialdemokraternes spidskandidat ved næste års EU-Parlamentsvalg.

-Jeg mener ikke, at det bør være tilladt at transportere dyr mere end otte timer. Det tror jeg, der er rigtig mange, der er enige med mig i. Målet er at samle en million underskrifter,- siger Dan Jørgensen, Socialdemokraternes spidskandidat ved næste års EU-Parlamentsvalg.

Lars Gejl

24. juni 2008

Den socialdemokratiske partiledelse har for nylig gjort den 33-årige cand. scient. pol. Dan Jørgensen til partiets spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet i juni 2009. Opgaven er stor og vanskelig, men ikke uløselig, selv om danskerne har det med at belønne erfarne mænd med store stemmetal og ellers vælge markante kvinder. Markant er valget af Kjeld Olesen (S), Poul Møller (K) og Erhard Jakobsen (CD) i 1979, EF-modstanderen Else Hammerich fik flest stemmer i 1984, Erhard Jakobsen lå igen i front i 1989 med en ny ung socialdemokratisk kvinde, Kirsten Jensen, lige efter. I 1994 bragede Poul Schlüter (K) igennem, det samme gjorde den radikale Lone Dybkjær og SF'eren Lilli Gyldenkilde. I 1999 er det Bertel Haarder (V) og Lone Dybkjær, der får flest personlige stemmer. Det seneste valg i 2004 bekræftede tendensen. Poul Nyrup Rasmussen (S) støvsugede stemmeboksene, Gitte Seeberg (K) Karin Riis-Jørgensen (V) og Margrethe Auken (SF) fik resten.

Som Socialdemokraternes spidskandidat i 1999 fik den tidligere sundhedsminister Torben Lund ikke noget stort valg. Han blev slået ikke alene af Haarder m.fl., men også af lillesøsterpartiernes spidskandidater. Lone Dybkjær (R) lå langt foran, SF's Pernille Frahm lige foran førstemanden fra S.

Det er en meget firkantet konklusion, at vælgerne ved europaparlamentsvalget fortrinsvis vælger de kendte Christiansborg-politikere m/k eller kvinder, der som Else Hammerich og Karin Riis-Jørgensen var kendt fra arbejdet i Parlamentet.

Nemt bliver det derfor ikke for Jørgensen, som foreløbig kan glæde sig mest over, at andre partier også har svært ved at opstille politiske sværvægtere.

'Deltagelsesdemokrati'

Det bemærkelsesværdige ved den nye socialdemokratiske spydspids er, at han allerede nu markedsfører Lissabon-traktatens nye politiske princip om 'deltagelsesdemokrati'. Det er en ny politisk stilart, som bestemt ikke er problemfri. Han markedsførte det faktisk forleden, samme dag som Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, fortalte Information om problemer med de folkeafstemninger, som vi ikke skal have, selv om vi måske skal have nogle andre.

Deltagelsesdemokrati er traktatsprog for underskrift-indsamlinger. Artikel 8 B i Lissabon-traktaten har følgende tilbud til borgere og borgergrupper:

"Et antal unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Europa-Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne."

Det er her, Dan Jørgensen begynder sit politiske op-ad-bakke-løb. Han vil samle underskrifter, som gør livet lettere for grise, køer og får.

Dyrevenner skal aktiveres på tværs af Europa. Dan Jørgensen skriver:

"Jeg mener ikke, at det bør være tilladt at transportere dyr mere end otte timer. Det tror jeg, der er rigtig mange, der er enige med mig i. Målet er at samle en million underskrifter. Det signal vil EU-systemet ikke kunne sidde overhørig."

Han skriver også, at han siden 2004 har arbejdet hårdt for at få nye regler på området, "men desværre uden held".

Spørgsmålet er, om Socialdemokraterne nu som parti har indskibet sig i deltagelsesdemokratiet, sådan at de folkevalgte ved siden af lovgivningsarbejdet samler underskrifter.

Spørgsmålet er også, om Dan Jørgensen som spidskandidat allerede spiller på to heste med en sprogbrug, der synes at rette sig mod skeptikerne, når han omtaler EU som "EU-systemet" og et system, der overhører fornuftige forslag, indtil en million renfærdige sjæles signaturer får kommissærerne op på mærkerne.

Blyantsholdere

Retten til at samle underskrifter har til alle tider levet i alle demokratier. Det nye er, at EU-kommissionen skal tage underskrifterne alvorligt. Det nye er også, at Dan Jørgensen, som ifølge eget udsagn ikke har kunnet overbevise sine politiske kolleger, nu vil have underskrifter i 10 lande for at få sagen på dagsordenen igen. Folkevalgte blyantsholdere er en europapolitisk nyskabelse. Spørgsmålet er, om den er god, og om de danske politiske partier generelt vil tage den til sig.

Der har ikke været nogen stor debat i de danske politiske partier om deltagelses-demokratiet. Det er på samme måde som folkeafstemninger en overbygning eller en underminering af det repræsentative demokrati, hvor folk kan vælge deres repræsentanter til at styre udviklingen og fyre dem, hvis de ikke gør det.

Deltagelsesdemokratiet vil formentlig føre til mange aktioner på de meget populære politikområder. Dyrevelfærd er nu den danske debut, selv om en række danskere også støttede indsamling af underskrifter mod EU-Parlamentets 'flyttecirkus'.

Lige nu kunne man sikkert få underskrifter på, at de store sportsbegivenheder skal sendes på de nationale tv-kanaler, som derfor må tilføres statspenge og undtages fra EU's statsstøttebegrænsninger.

Det er et politisk værktøj, som kan bruges af både idea-lister og kynikere.

Her kan fremmedfjendtlige skrive under på, at flere og flere skal smides ud eller sendes hjem, og så skal Kommissionen håndtere sagen, samtidig med at den principielt skal tale pænt om deltagelsesdemokratiet. Og selv om Gud ikke er med i traktaten, skal der nok komme underskrifter i europæiske anti-abort-kampagner, som man kender dem fra USA. En million underskrifter for atomkraft som ren energi er ikke sværere at finde end en million underskrifter mod atomkraft som risikabel energi.

Underskriftindsamlerne behøver ikke at argumentere. Der kan komme underskrifter på, at landmændene skal have mere for deres varer, samtidig med at EU-Kommissionen behandler en million forbrugeres underskrifter på, at fødevarepriserne er for høje. Dan Jørgensen behøver ikke at forklare, hvorfor otte timer og ikke syv eller 10 timer er det helt rigtige for dyretransporter.

Nu er blyanten ude af penalhuset. Deltagelsesdemokratiet vil rejse nye spørgsmål om demokrati, populisme og det EU-system, som med garanti løber ind i problemer, fordi underskrifter sjældent er opskriften på den realpolitik, som 27 landes samarbejde må være.

Poul Smidt er journalist, cand.jur. og har base i Bruxelles

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu