Læsetid: 3 min.

En æra slutter i Roskilde

Efter 124 år er det slut med Roskilde Bank. For store udlån til ejendomsspekulanter har taget livet af den. Nationalbankdirektør advarer den finansielle sektor
12. juli 2008

Efter 124 år er det slut med Roskilde Bank. For store udlån til ejendomspekulanter har taget livet af banken. Inden seks måneder skal den afhændes. Det var kravet fra Nationalbanken og regeringen, da de spændte et sikkerhedsnet ud under banken på 750 millioner kroner, som finanssektoren selv skal udrede. Garantien løber dog ud over 750 millioner kroner, har økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) slået fast.

Nationalbankdirektør Nils Bernstein brugte alligevel anledningen til en advarsel til den finansielle sektor.

"Den finansielle sektor i Danmark er generelt set sund og robust, men det kan naturligvis aldrig udelukkes, at enkelte institutter kan komme i vanskeligheder. I den forbindelse spiller institutternes egen risikoprofil og de økonomiske konjunkturer en vigtig rolle. I tider med økonomisk opgang er der meget, som kan lade sig gøre, men det skal også hænge sammen, når det går ned. Det lyder banalt. Men det er ikke desto mindre vigtigt at holde sig for øje alle steder i den finansielle sektor," siger Nils Bernstein.

Lukrative leder-optioner

Roskilde Bank havde i 2007 et udlån på 32,5 milliarder kroner og et indlån på kun 17 milliarder. 43 procent af udlånet var til ejendomssektoren, og det er mere, end banken kan bære. 25 procent havde ifølge den nye direktør, Søren Kaare-Andersen, været mere passende.

"Det er for risikabelt på dagens ejendomsmarked. Jeg har hele tiden sagt, at vi skal ned på 25 procent," siger Søren Kaare-Andersen.

Sidste år overtog han posten efter den mangeårige topchef, Niels Valentin Hansen. Og det stod klart, at der skulle ryddes op i de risikofyldte ejendomsengagementer. Mens det ikke lykkedes for Søren Kaare-Andersen at komme i mål med oprydningen inden virkeligheden overhalede indenom, fik Niels Valentin Hansen sit på det tørre: Han tjente 30 millioner kroner på sine aktieoptioner, mens to andre nuværende direktører i banken, Arne Wilhelmsen og Stig Bo Jensen, hver kunne stikke 12,5 millioner kroner i lommen.

Optionsprogrammerne blev bevilget af bestyrelsen i 2003, hvor formanden var den lokale autoforhandler Jens Winther. Den nuværende bestyrelsesformand, Peter Müller, erkender, at optionsordningerne til bestyrelsen var lidt store.

"De optionsordninger, der blev lavet, var i tidens ånd. Og set i bagklogskabens klare lys var de måske lidt store. Og vi havde nok lavet det på en anden måde i dag," siger bestyrelsesformand Peter Müller.

Nepotisme?

Men det nytter ikke, at en bankbestyrelse ikke er sig sit ansvar bevidst. Det siger Eigil Mølgaard - tidligere direktør i Finanstilsynet.

"En bankbestyrelse skal gå på glødende kul. Den skal hele tiden være oppe på mærkerne og kritisk kunne bedømme de sager og initiativer, direktionen fremlægger, og bestyrelsen skal besidde indsigt og kompetencer til at kunne sige fra over for bankdirektionen," siger Eigil Mølgaard. Det sker ikke altid, og det er set, at nepotisme ligger bag valget af medlemmer til bestyrelsen i den lokale bank i form af byens bedsteborgere.

"Det er vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne har den fornødne robusthed, indsigt og kompetence til at se direktionen efter i sømmene. Samtidig er det god bankledelse at sprede risikoen ved sine forretninger på flere brancher," siger Eigil Mølgaard, der har set adskillige nødlidende banker, mens han var direktør i Finanstilsynet fra 1989 til 1996.

Om den aktuelle krise i først BankTrelleborg, der blev købt af Sydbank, og nu i Roskilde Bank, som skal sælges, siger Mølgaard:

"Der er ikke noget nyt under solen. De nuværende tilstande var nøjagtig de samme som det boom, der førte til bankkriserne i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. Her var det også store gevinster på værdipapirer, som bankerne omsatte i ekspansion. Men jeg troede, at man havde lært af den krise, og at den næste krise ikke var så uoriginal, at det blot blev en gentagelse," siger Eigil Mølgaard.

Risikoen i Roskilde Bank er for stor til, at andre banker har villet overtage det hele, som det skete med BankTrelleborg. Dermed virker en opsplitning af Roskilde Bank som en nærliggende løsning - og især Handelsbanken nævnes som en favorit. Spar Nord Bank kan være en mulig køber til nogle af Roskilde Banks aktiviteter, og samtidig melder Nordea sig også på banen. Nordea er interesseret i et overtage Roskilde Banks filialer i en kommende opsplitning af den kriseramte bank, men også Jyske Bank kunne være en mulig overtager, hvorimod Danske Bank ikke er aktuel, fordi storbanken næppe ville få tilladelse af Konkurrencetilsynet.

Før den sorte fredag havde aktien i Roskilde Bank tabt 54 procent i værdi siden nytår. På den skæbnedagen blev der barberet yderligere 47,92 procent af værdien. ritzau

idag@information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Jongberg

" ... fra Nationalbanken og regeringen, da de spændte et sikkerhedsnet ud under banken på 750 millioner kroner, som finanssektoren selv skal udrede. ".

Er "finanssektoren" mon et andet udtryk, et spin måske, for skatteyderne ?

Hvor mon alle de andre friværdiforbrugere i Rasmussens lykkeland fik deres lån - dengang det var svært at skjule, hvor godt det gik i Danmark ?

Per Jongberg

Næ, Stig Larsen, lad os nu bare kalde det ved rette navn:

Direktøren har fået sit, godt og vel, selvom den stakkels mands optioner vist mistede lidt i værdi, jeg kender ikke bestyrelsens honorarer, men den har jo nok ikke noget i klemme, aktionærerne har jo fået hvad de ville - de hujede henrykte da det gik godt, låntagererne har forlængst formøblet friværdien i form af forbrug og indskyderne bliver reddet af "finanssektoren" ... som jo nok i sidste ende betyder skatteyderne.

Liberalisme uden ansvar.

Alt vel i Rasmussens lykkeland.