Læsetid: 5 min.

Børn står i kø til psykiatrisk behandling

Ventelisterne til børne- og ungdomspsykiatrien vokser år efter år med det resultat, at omkring 3.000 børn og unge nu venter på behandling
Ventelisterne til børne- og ungdomspsykiatrien vokser år efter år med det resultat, at omkring 3.000 børn og unge nu venter på behandling
7. juli 2008

"Jeg vil ikke leve mere."

Sådan sagde Casper Andersen på syv år, da han havde levet med ubehandlet ADHD, den nye betegnelse for DAMP, i knap fire år. Det fortæller hans mor, Charlotte Andersen, som bor i Hvalsø på Sjælland sammen med Casper og hans to søskende.

Casper Andersen er ét af de tusindvis af børn, der igennem årene har oplevet at vente på en diagnose fra en børne- og ungdomspsykiater, og det har givet ham en svær barndom.

Den 1. april i år ventede 2.887 børn og unge på forundersøgelse eller behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Det viser tal, som Danske Regioner netop har offentliggjort.

Nogle børn har ventet i mindre end en måned, men flere venter meget længere. I Region Sjælland må børn og unge væbne sig med tålmodighed, da 19,2 procent har ventet i mere end et år, mens det kun er tilfældet for 1,2 procent i Nordjylland, oplyser regionerne. Det kan hænge sammen med, at antallet af henvisninger er steget med 151 procent fra 1996 til 2006. Det viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Det er barnet læge, psykolog, skole eller kommune, der laver en henvisning. De forskellige instanser henviser til børne- og ungdomspsykia-trien, når de vurderer, at der er så komplekse og alvorlige psykiske problemer, at der er behov for en specialundersøgelse. Men mange strander på ventelisterne, der bliver længere og længere.

Ensom barndom

Casper havde problemer, allerede da han gik i børnehave. Han kunne ikke sidde stille, sloges meget med de andre børn, og samtidig sov han ikke ret meget om natten. Han kunne ikke finde ro.

"Hans vilde opførelse gjorde, at de andre børn var bange for ham, så når han holdt børnefødselsdag, kom der ingen, og det gør jo ondt på sådan en lille dreng," fortæller hans mor, Charlotte Andersen.

Børnene i børnehaven vendte ham ryggen, og han endte med at lege meget alene.

"Han sad for det meste ovre i sandkassen for sig selv, og hvis de andre børn kastede sand på ham, fandt han sig bare i det," husker hun.

Først da Casper var otte år, fik han diagnosen ADHD og billetten til medicinsk behandling.

"Det har været et helvede, at vi ikke kunne få den hjælp, han havde behov for," siger Charlotte Andersen.

Børn og unge lider

Ledende overlæge fra Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus i Odense, Jan Jørgensen, er næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab i Danmark og med i rådgivende arbejdsgrupper under Sundhedsstyrelsen. Han ved hvordan det er, når børn og unge med ondt i livet må vente på hjælp.

"Når man har et psykiatrisk problem, lider man i en eller anden udstrækning med den psykiske smerte," siger han.

Hvor længe et barn eller en ung skal være på venteliste, afhænger af, hvilken lidelse barnet eller den unge har og det personale, der er til rådighed, oplyser overlægen.

"Hvis du har ADHD, autisme eller anden udviklingsforstyrrelse, så lider du, men din tilstand er per definition kronisk, så din sygdom i sig selv bliver ikke værre af at vente," siger han.

Derfor har nogle børn behov for en hurtigere indsats end andre.

"Hvis det er depression eller angst patienten har, så har sygdommen en tendens til at udvikle sig og blive mere pinefuld. Vi ved, at hvis man har haft en ubehandlet depression i et halvt år, så er der en stærkt forhøjet risiko for, at man aldrig kommer i et skoleforløb eller på arbejdsmarkedet, fordi sygdommen kan blive kronisk."

Så galt er det ikke gået for Casper Andersen. Da han som otteårig skulle undersøges første gang, tog familien ind til den børnepsykiatriske afdeling på Roskilde Sygehus.

"Her snakkede vi med en psykiater og en oversygeplejerske, men Casper lavede så meget uro, at det var svært at snakke sammen. Sygeplejersken tog ham så med ned i et legerum i en halv times tid," fortæller Charlotte Andersen.

Casper var blevet testet af en kommunal psykolog, inden familien kom på børnepsykiatrisk afdeling. Lægen havde resultatet i journalen.

"Der gik jo ikke mere end en times tid, så havde psykiateren og sygeplejersken set det, de skulle, og sat alle informationerne sammen, og så havde vi diagnosen," siger Charlotte Andersen.

Hun ville gerne have haft, at Casper havde fået hjælp noget hurtigere.

Flere patienter

Der er imidlertid intet, der tyder på, at hjælpen fremover vil blive hurtigere. Strejken blandt sygeplejerskerne har også påvirket ventelisterne i børne- og ungdomspsykiatrien.

Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalgsformand, Bent Normann Olsen (S), siger, at de stigende ventelister skyldes ekstra patienter.

"Mens vi har udvidet antallet af pladser, er efterspørgslen steget tilsvarende,"siger han.

På Christiansborg har der i flere år været fokus på ventelisterne i børne- og ungdomspsykiatrien. Det skriver minister for sundhed og forebyggelse, Jacob Axel Nielsen (K), i et svar til Information:

"Regeringen har sammen med satspuljepartierne siden 2003 afsat betydelige ekstra ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien med det formål at udbygge kapaciteten for at nedbringe ventetiderne til undersøgelse og behandling."

Endvidere skriver ministeren, at der er givet et løft til området. Det betyder, at regionerne i dag har over 100 millioner kroner mere årligt til børne- og ungdomspsykiatrien, end de havde i 2002.

Men de ekstra millioner kan ikke dæmme op for væksten i henvisningerne, for der er kommet 57 procent flere børn og unge på venteliste siden 2003, viser tal fra regionerne.

I psykiatriaftalen for 2007-2010 er der afsat én million kroner til at undersøge den eksplosive vækst i antallet af henvisningerne til børne- og ungdomspsykiatrien. Ledende overlæge Jan Jørgensen har deltaget i forarbejdet til rapporten, og han peger på, at det, at der er kommet mere fokus på psykiske problemer hos børn og unge, er en del af forklaringen.

"Sandsynligvis er der en ændring i måden, vi håndterer adfærdsvanskeligheder på. Vi er mere tilbøjelige til at tænke, at det er et psykiatrisk problem, hvor man tidligere ville tænke noget med dårlig opdragelse," siger han.

Men det kan også skyldes, at psykiske problemer er blevet mindre tabubelagt, vurderer Jan Jørgensen.

"Det er blevet mere accepteret, at har man et psykisk problem, så går man til psykiateren med det," siger han.

Jan Jørgensen peger også på fejl i skolesystemet som årsag til væksten i antallet af henvisninger:

"Vi har sandsynligvis opbygget vores børneforsorg sådan, at børn, der før klarede sig bagerst i klassen, ikke længere kan rummes i folkeskolen," siger Jan Jørgensen.

Det kan skyldes udviklingen i samfundet, mener han.

"Vi har et meget smallere normalitetsbegreb, end vi havde for 20 år siden. Man skal være fuldt normal, for at være i skolen. Og derudover tolererer systemet meget mindre afvigende adfærd," siger han.

Pokémon

I Hvalsø på Sjælland har Casper fået medicin i lidt over et halvt år.

Hans mor Charlotte Andersen fortæller, at han har fået et par gode venner og en hobby, hvor han skal sidde koncentreret.

"Medicinen har hjulpet ham til at få mere ro, så han nu kan sidde stille for at samle og spille Pokémon kort sammen med sine venner," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Chris David Bonde Henriksen

Der er en desperat mangel på psykiatere, ikke mindst børnepsykiatere. Der er ikke høj status i det speciale. Måske skulle man give plads for andre behandlingsformer, som ikke nødvendigvis indebærer medicinering.

Psykiatrien har ikke al viden, det hævder den for så vidt heller ikke selv.

ADHD Min Pige kom en dag hjem med en kærste der havde den sygdom han havde prøvet selvmord mange gange og han havde prøvet næsten alt .
Ved god tone -Kærlighed-på ny opdragelse .
Smed han pillerne -ryster ikke mere-hans opførsel er dæmpet -og han er kommet i arb.
Hans sygdom kom af vold påvirkelser og omsorgssvigt og undskab fra systemet.