Læsetid: 2 min.

Danmark og det kristne segment

Da tro og magt smeltede sammen
Indland
2. juli 2008

Ingen kan med sikkerhed vide om Danmark blev et bedre sted at leve, fordi kristendommen blev indført, eller om forholdene var blevet bedre, såfremt kongemagten, da Harald rådede i riget, havde holdt sig til de gamle nordiske guder.

Nu kom som bekendt kristendommen til Danmark i perioden ca. 900-1300. Lidt efter lidt må man gå ud fra. På en guldsmeds støbesten ses, at denne håndværker kunne betjene begge slags kunder, idet stenen både kan støbe smykker som kors og thorshammer.

Kristendommen blev næppe den store succes alene ved tilvænning og folkets overbevisning og troskraft. Den nye religion, som omkring år 1000 allerede var en gammel sag, men havde savnet fodfæste i det fjerne Norden, tilbød flere indlysende fordele for de hastigt fremvoksende europæiske centrale magthierarkier.

I modsætning til den gamle gudetro fordrede forvaltningen af den noget mere komplekse mellemøstlige gudsforestilling udsprunget af jødedommen, at dens præster og funktionærer kunne læse og skrive. Med kongemagtens udvikling voksede behovet for administrativt sagkyndige forvaltere, som man med den nye kirkeorganisation kunne udvælge til regeringskamrene fra de gejstliges kreds.

Det kirkelige blev en del af centralmagten og for den sags skyld også den decentrale, idet klostervæsen og senere et landsdækkende net af præster kontrollerede befolkningen. Som myndighedspersoner lod man fra højalteret vigtige meddelelser, forkyndelser og ordrer tilflyde den befolkning disse kirkefolk jo levede midt i blandt.

I liv og død

At præsterne også holdt et vågent øje med eventuelle outsidere siger sig selv. Dertil kom kirkefolkets uomtvistelige indsats med gode råd om landbrugsproduktion og andre praktiske ting samt den meget væsentlige sygeforsorg som i Æbelholt kloster.

Abbed Vilhelms tand gjorde underværker; blot med et dyp i et vandfad kunne en hvilken som helst klosterbroder kurere alverdens lidelser. Når blot man troede, hvad alle sådan set gjorde.

Troen bliver ikke alene et tilbud, hvori forestillingen indgår aktivt om det evige liv - ikke i Valhal for krigskarlene, men for alle udvalgte på dommens dag. Den dom var selvsagt i præsternes udlægning afhængig af menighedens vandel i gård og på mark, i hverdag og fest. Således i tugt at tjene Herren var billet til saligheden.

Senere konkretiseres dette yderligere af reformatoren Luther, der henviser øvrigheden til at holde almuen i kald og stand. Den katolske parallelmagt bliver hos protestanterne i realiteten ét med den verdslige myndighed. Uanset om Luther ihærdigt formulerer det modsatte om de to magter, er og bliver han fyrstemagtens tro allierede, parat til at slå jøder og vrangvillige ned som gale hunde.

Undertrykkelsen af folk kan således i kristen indpakning med senere statsgaranti af den rette tro fortsætte i århundreder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Georg Metz for president!

Gorm Petersen

Fadermord ?

(tænker på dengang hr. Metz og Ejvind Larsen skiftedes til at skrive klummer)

Fat mod - øvelse gør mester.

Ulrik Høstblomst

enig Thomsen

Metz for pres.......

Travis Malmzon

Georg for f..

Du overhaler præsterne fra DF indenom.

Ikke at vi ikke har set det komme.

Se dig dog i spejlet.

Dit had er på linie med deres.

Er det ikke o.k. at hade ondskab og dumhed?

Frederik Jørgensen

Per Vadmand:

Jo, og kristendommen er ingen af delene ;)

Lise Pedersen

Georg Metz hader ikke, han ser blot hvordan Kristendommen har ladet sig fusionere med magthaverne gennem tiderne for selv at få magt. Det er der vel ikke noget mærkeligt i. Der er mange religioner, der har benyttet samme strategi.

Frederik SJ, hvem har beskyldt Krarup og Langballe for at være kristne?

Heinrich R. Jørgensen

Kristendommen blev vel officielt indført af én eneste væsentlig årsag, omkring år 945. Nemlig at de germanske lande umiddelbart syd for danernes rige var kristne, og som kristne lande have de en religiøs forpligtelse til at bekrige og omvende ikke-kristne lande. Germanernes militære magt oversteg langt danernes. Som kristent land kunne Harald Blåtand undgå denne direkte trussel.

At den gammeltestamentlige gud, Jahve, var perfekt til både at øge kongens magt, var en bonus for begge. Kongen var jordisk repræsentatent og talerør for en almægtigt, enevældigt, krigerisk og intolerant, og kunne derfor agere ligeså. Kongen kunne uddelegere magt og ansvar, til embeder der for deres område havde samme status. Dette system blev understøttet og legitimeret af de kristne kirke.

Tom W. Petersen

Der er efterhånden i Informations netkommentarer en fuldstændig syg tendens hos visse kommentatorer, senest f.eks. Viggo C. Andersen og Peter Olesen, til, at ligegyldigt hvilket emne, en artikel eller et indlæg drejer sig om, så skal forfatteren klandres for, at han ikke har sagt et eller andet negativt om islam og muslimer og indvandrere.
Der er jo intet i Metz' klumme, der ikke er fuld dækning for i historien.
Og kunne vi så ellers blive fri for infame beskyldninger mod ham for at hade alt. Der må være en nedre grænse for, hvor uanstændigt man opfører sig.

Tom W. Petersen

Kære Peter Olesen
Du bekræfter til overflod mit indtryk.

Peter Olesen: "Og hvor er hans kritik af islam? Den religion er jo ikke en gang nået til sin reformation endnu. "

Nej, og hvor er Metz' kritik af Atomkraft? Eller Nordkorea? Eller kaffen på storebæltsfærgen (nåh nej...)

Per vadmand:

"Nej, og hvor er Metz' kritik af Atomkraft? Eller Nordkorea? Eller kaffen på storebæltsfærgen (nåh nej...)"

Ja, og Georg Metz har da vist også helt glemt at forholde sig til HuT, ikke sandt, Per Vadmand?

Peter Olesen: Ja, det overordnede emne er reformationen. Hvorfor så blande helt andre emner ind i debatten?

I Dickens' roman "David Copperfield" optræder personen mr. Dick. Han er i og for sig velbegavet og skriver på en doktorafhandling, tror jeg, det er,, men han har den svaghed, at hver gang han har skrevet et par sider, kommer han til at skrive noget om kong Charles den førstes afhuggede hoved.

Visse debattører her har det med islam, som han havde det med hovedet - det SKAL bare med, ligegyldigt hvad det ellers handler om.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Den kristendom, som Metz kritiserer, har ikke eksisteret siden Brandes dage ... Højest i Faderhuset og lignende småsekter, som ingen er tvunget til at tage alvorligt.

Hvis man vil kritisere autoritære og irrationelle religiøse autoriteter i vore dage er det radikale islamister, som dem der truer Ayaan Hirsi ali og andre progressive og modige kulturkritikere, der er det selvfølgelige mål.

Hvis folkekirkens formål er "at holde styr på de hellige, for ellers er fanden løs", som Stauning sagde, så må man sige at projektet er lykkedes til overmål.

Jakob Scientology-Rasmussen:

"Højest i Faderhuset og lignende småsekter, som ingen er tvunget til at tage alvorligt."

Nej så er der langt mere sjov ved store multinationale sekter som Scientology, ikke sandt?

Jakob Schmidt-Rasmussen

Ordet sekt betyder, at en religiøs organisation er brudt ud af en anden religiøs organisation. Derfor er Scientolog en af få religioner, som netop ikke en sekt.

Scientology- Rasmussen:

"Ordet sekt betyder, at en religiøs organisation er brudt ud af en anden religiøs organisation. Derfor er Scientolog en af få religioner, som netop ikke en sekt."

Vi takker for oplysningen...

Jakob Schmidt-Rasmussen

Det er altid rart at oplyse de uoplyste.

Synes du stadig, at Ayaan Hirsi Ali er en ond islamofob?

Jakob Scientology-Rasmussen:

"Det er altid rart at oplyse de uoplyste."

Jeg ved ikke hvorfor du altid giver mig associationer til den britiske rockgruppe "Manic Streeet preachers"...

Jakob Schmidt-Rasmussen

"Ja, det overordnede emne er reformationen. Hvorfor så blande helt andre emner ind i debatten?"

Fordi kristendommen, som den praktiseres af de fleste kristne netop er en tolerant filosofi, fordi vi har haft en reformation, der betød at præsterne ikke har et fortolkningsmonopol på de kristnes hellige skrifter. De betød, at demokratiet blev en mulighed.

Islam fylder langt mere i billedet, når man diskuterer religion i vore dage, end kristendommen, fordi islamisterne insisterer på, at de besidder og forsvarer en indiskutabel udgave af Allahs vilje og bruger vold og trulser mod personer, der ikke følger deres fortolkning af islam. Det er faktisk derfor islamister begår vold og truer islamkritiske intellektuelle, som Rushide og Ayaan Hirsi Ali.

Noget anmdet er, at det er pinligt, indtil det latterlige, at Metz og hans åndsfæller er så kritiske overfor den tolerante, danske udgave af kristendommen, når de forsvarer islamister, der får Søren Krarup til at ligne en anarkist ...

Jakob Scientology-Rasmussen:

"Islam fylder langt mere i billedet, når man diskuterer religion i vore dage, end kristendommen, fordi islamisterne insisterer på, at de besidder og forsvarer en indiskutabel udgave af Allahs vilje og bruger vold og trulser mod personer, der ikke følger deres fortolkning af islam."

Islam "fylder lang mere i billedet" fordi typer som Scientology-Rasmussen forsøger at starte en religionskrig mod de de opfatter som de vantro muslimer...

Islam fylder vel især meget i billedet, fordi så mange skribenter her bruger "Mr. Dick"-princippet til at dreje ALLE debatter hen på emnet.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Jeg ville være positivt indstillet overfor muslimer, fordi de i modsætning til de fleste danskere tager deres religion alvorligt, hvis de ikke truede forfattere som Salman Rushdie på livet, truede med at henrette Ayaan Hirsi Ali og i det hele taget forsøger at undergrave de frihedsrettigheder, der er forudsætningen for demokratiet.

Det er ikke fordi, de er "vantro"; det er et absurd synspunkt, som tummelumsen forsøger at pådutte mig.

Til gengæld ER det påfaldende at en intelligent kritiker af kristendommen som Metz nægter at se i øjnene, at de elementer han er kritisk overfor i Kristendommen udfoldes lant m,ere destruktivt i de fundamentalistiske udgaver af islam.

"Metz nægter at se i øjnene, at de elementer han er kritisk overfor i Kristendommen udfoldes lant m,ere destruktivt i de fundamentalistiske udgaver af islam."

Ren déjà-vu. Som når General Kragh bebrejdede kritikere af Vietnamkrigen, at de ikke hver gang, de kritiserede, fik indflettet, at "Sovjet er meget værre".

Sovjet VAR værre, men BEHØVER man tage det hele med HVER gang? Det er jo det, der er pointen her: Metz har tilladt sig at kritisere nogle sider af kristendommen uden at slå syv halvmåner for sig først.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Metz er ALDRIG kritisk overfor reaktionære muslimer. Når de er reaktionære og begår kulturnetingede overgreb, er det i hans øjne tolerance ikke at kritisere det ...

Jakob Schmidt-Rasmussen

Der tager du fejl. Jeg skærer ikke alle muslimer over en kam: Min kritik er rettet imod religiøst begrundede overgreb. Men jeg mener skam, at selv fundamentalistiske islamister kan flytte sig.

For eksempel forbød Egypten omskæring af piger, for at par måneder siden.

Der har været flere tilløb til at forbyde omskæring i Egypten, men indtil for nogle år siden mente de lærde fra al Azhar, den muslimske verdens vigtigste religiøse universitet, at Koranen påbød omskæring. Derfor havde lovforslaget ikke en chance for at blive vedtaget.

Men gennem de sidste par år har al Azhars ledelse bekæmpet omskæring af piger. Modstanden mod, at forbyde omskæring kom især fra Det muslimske Broderskab, som de fleste egyptere i realiteten støtter. I 2007 forsøgte politikerne også at fremsætte et lovforslag, om at forbyde omskæring, men det muslimske Broderskabs egne teologer fastholdt, at omskæring af piger er en pligt for muslimer, fordi det påstås at Muhammed fik en af sine egne døtre omskåret. Det muslimske Broderskab foranstaltede massedemonstrationer og efterfølgende viste meningsmålinger at firs procent af egypterne var imod et forbud og derfor trak de lovforslaget tilbage i 2007.

Men senere på året udsendte Al Azhar en fatwa, der forbød omskæring med henvisning til, at der ikke står noget om omskæring i Koranen og at det er en 7000 gammel faraonisk skik, som også praktiseres af ikkemuslimer. Fatwaen gav politikerne mod til at forbyde omskæring. Sagen viser både at islamister kan flyttes, men at det kræver, at man bruger islamistiske argumenter.

Jeg mener faktisk, at det er de personer, der støtter islamisternes påstande om, at Salman Rushdie, Ayaan Hirsi Ali og Westergaard er islamofober og at islamistisk terror er en form for frihedskamp, der skærer alle muslimer over en kam. I giver faktisk Osama bin Laden ret i hans fortolkning af islam ...

Gorm Petersen

Set udefra må vi forekomme totalt hykleriske. Vi påstår at gå ind for demokrati.

Den går bare ikke i hverken Palæstina eller Nordafrika fordi flertallet af vælgerne ville stemme på islamister, hvis de fik lov til at stemme. Derfor støtter vi højreorienterede diktatorer disse steder.

I syd og mellemamerika fungerer demokratiet heller ikke, fordi flertallet af vælgerne bringer venstreorienterede ledere til magten. Mens vi venter på at det internationale samfund enten får opdraget disse befolkninger til at stemme anderledes, eller får sat de venstreorienterede fra bestillingen på anden vis, kan vi konstatere at:

Demokrati egner sig kun til højreorienterede ateister.

Ironien er, at den ypperste af disse: A. Hitler kun havde foragt til overs for demokratiet.

Ingen tror i virkeligheden på demokratiet. Ingen moderne virksomhed ville drømme om at bruge demokrati (rundkreds-pædagogik) som internt styringsinstrument.

Demokratiet er den mest falske af alle religioner - ikke så meget som filosofisk - men som kulturbærende og politisk fænomen - fordi alle påstår at gå ind for det, mens ingen i virkeligheden tror på det.

Heinrich R. Jørgensen

Udmærket indlæg, G. Petersen :-)

Men begrebet "demokrati" anvendes ofte i flæng, og det synes jeg også du gør...

Jeg synes, det er god fornuft, at lande er "folkestyrer", dvs. at landet tilhører folket, skal varetage folkets interesser osv., selv om der også kan argumenteres mod ræsonen i denne præmis.

Der, hvor det ofte går helt galt, er når vi antager at folket er egnet til at træffe hensigtsmæssige og "rigtige" beslutninger for sin eget land. Det er de færreste mennesker, der tænker langsigtet, fastholder gode idealer og principper og er villige til at træffe nødvendige og rigtige beslutninger. Og demokratiets største svaghed er, at de fornuftige altid vil udgøre et mindretal, og dermed have meget begrænset indflydelse.

Jakob Schmidt-Rasmussen

"Al væbnet opposition rettet mod en besættelsesmagt er i min bog legitim frihedskamp ..."

Det er jeg helt enig i, men det er ikke alle oprørere, der er frihedskæmpere. Nogle kæmper for at mere ufrit samfund, end det besættelsesmagten ønsker at indføre.

I det tilfælde opfatter jeg ikke invasionen som en besættelse, men som en befrielse.

Det er sandt, at politikerne siden 2001 på mange måder har indskrænket ellers indiskutable frihedsrettigheder, men det er jo netop på grund af den Islamistiske terror. Det passer modstanderne (USA og Osama) fint, at de har fanget demokratisk sindede personer i en konflikt mellem hinanden.

Osama og CIA var jo allierede, da den nuværende præsidents far var chef for CIA ...

Nogle meget inspirerende indlæg fra Heinrich R. og G. Petersen. Jeg får lyst til at supplere med følgende:

Mahatma Gandhi blev engang spurgt om, hvad han mente om den vestlige civilisation, og svarede som bekendt, at han syntes det ville være en god idé. Det samme ville han kunne have sagt, om de vestlige demokratier.

I vores lande får befolkningen lov til at afgive deres stemmesådan cirka hvert fjerde år, og med udgangspunkt i denne lille gimmick har magthaverne i mange generationer med held bildt befolkningerne ind at vi har ”folkestyre”. Det er et trick og illusionsnummer som får alverdens tryllekunstnere til at ligne bøvede begyndere.

Vi har naturligvis ikke nogen flad magtstruktur, eller noget der bare kunne minde om folkestyre, og det bøvede valgritual hver fjerde år spiller kun en yderst begrænset rolle i allokeringen af magten i samfundet.

For at belyse dette forhold kan man jo blot pege på massemedierne, der ofte betegnes som den fjerde statsmagt. Medierne bliver styret af markedet, og det er således de personer der ejer kapital der også ejer medierne, og det er medierne, der først og fremmest determinerer hvilke holdninger og synspunkter der har mulighed for at komme til udtryk. Det er jo alt andet end demokratisk, og sådan er det jo i virkeligheden hele vejen igennem i de såkaldte vestlige demokratier…

Jakob Schmidt-Rasmussen

I Sverige er landets medier styret af storindustrien, hvilket forklarer hvorfor at det har været forbudt at kritisere de negative følger af masseinvandringen, fordi storindustrien havde brug for dem som løntrykkere.

Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor så forskellige aviser som Politiken, Ekstra Bladet og Jyllandsposten arbejder økonomisk sammen.

berlingske Tidende var i mange år i lommen på A:P: Møller, men efter en kritisk reportage, hvor avisen afslørede at koncerne nhavde samarbejdet med nazisterne under krigen, solgte koncernen sine aktier og mistede derfor kontrollen over, hvad der står i avisen.

Jakob Schmidt-Rasmussen

USA's motiv til at indlede krigen var selvfølgelig også, at få andel i og kontrol over oliereserverne. Det sagde Greenspan endda lige efter, at han var fratrådt.

Men det var også vigtigt af geostrategiske grunde, at forhindre at der udbrød en voldsom borgerkrig efter Saddam Husseins død, hvilket der næsten uundgåeligt ville.

Det sunnimuslimske mindretal undertrykte de andre befolkningsgrupper groft og begik endda massakrer på alle befolkningsgrupper, der ikke ville underkaste sig Saddam Hussein. Han begik massemord med masseødelæggelsesvåben ved f.eks. den berømte Anfall-kampagne.

Så der var nok, at hævne, og i Irak er blodhævn ikke bare hæderværdigt; mænd, der ikke hævner overgreb, mister ofte omgivelsernes respekt i en krænkelseskultur.

Realpolitisk set ville kampene handle om kontrollen over og indtægterne fra de gigantiske olieressourcer, som landet besidder.

Så selvfølgelig ville det komme til voldsomme, væbnede sammenstød, uanset om vesten havde sendt tropper eller ej.

Det kunne have trukket hele regionen med og sat det meste af verdens olieindustri flammer. For de forskellige parter i krigen ville selvfølgelig ikke lade hinanden sælge olien, så de kunne købe våben.