Læsetid: 2 min.

DIIS mørke-lægger mail om EU-rapport

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) vil ikke udlevere kritisk korrespondance om sin rapport om EU-forbeholdene. Folketinget opfordrer ellers til det
Indland
5. juli 2008

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) hemmeligholder en omstridt e-mailkorrespondance, som de EU-kritiske partier og bevægelser mener, indikerer, at instituttet har været udsat for politisk pres i forbindelse med instituttets arbejde med rapporten om de danske EU-forbehold.

Formanden for DIIS's bestyrelse, George Sørensen, afviser imidlertid, at der er tale om en længere intern korrespondance. I stedet er der kun sendt en enkelt e-mail fra den hovedansvarlige for udredningen, seniorforsker Ian Manners, til ham selv. En e-mail som "er en finke af panden i en stresset situation der hurtigt blev afklaret", forklarer bestyrelsesformanden.

"Mailen udtrykker frustration i relation til en metodisk diskussion om rapporten: Den bør være både fuldstændig forskningsmæssigt i orden og samtidig let tilgængelig for den brede offentlighed. Mailen drejer sig altså ikke om indholdsmæssig uenighed i relation til rapporten," forklarer Georg Sørensen.

Selv om formanden for Folketingets Europaudvalg, Svend Auken (S), er tilfreds med bestyrelsesformandens forklaring, så opfordrer han alligevel DIIS til at fremlægge korrespondancen. Det er Europaudvalget, som oprindelig bestilte rapporten om fordele og ulemper ved de fire danske undtagelser.

"Tilbage står, at Europaudvalget gerne vil kende ordlyden af henholdsvis den ene og den anden e-mail. Det kan vi ikke kræve, for så blandede vi os i interne kommunikationsforhold. Men i den konkrete sag vil vi opfordre DIIS til at give os de tekster," siger Svend Auken.

Aktindsigt

DIIS' svar tilfredsstiller imidlertid hverken Enhedslisten eller Dansk Folkeparti. Enhedslistens EU-ordfører, Per Clausen, henviser til, at Folketingets Europaudvalg tidligere er blevet forsikret om, at der ikke har været stridigheder mellem bestyrelsen og forskerne, ligesom det er faktuelt forkert, at der kun er tale om en enkelt e-mail, som bestyrelsesformanden forklarer. EU-ordføreren henviser til, at bestyrelsesmedlem Marianne Rostgaard har fortalt, at hun sendte den e-mail, der fik Ian Manners til at fare i flint og selv skrive til bestyrelsesformanden. En e-mail, Marianne Rostgaard har afvist at offentliggøre.

Dansk Folkepartis EU-ordfører Morten Messerschmidt tager nu sagen i egen hånd og beder om aktindsigt i korrespondancen i henhold til offentlighedsloven.

"Det bestyrker bare den mistanke, vi har om, at det her er en politisk rapport, et bestillingsarbejde. Når de ikke vil udlevere den e-mailkorrespondance, så understreger det bare, at der er noget suspekt. Vi må have det udleveret, så man præcist ved, hvad der er foregået," siger Morten Messerschmidt.

Ifølge Marianne Rostgaard var det for at styrke DIIS-rapporten, at hun skrev sin e-mail til Ian Manners med forslag til forbedringer. Hun frygtede netop, at politikere ville angribe rapportens lødighed. Hendes forslag skulle derfor gøre det klart hvilke personer, der var interviewet til rapporten.

- Der ville umiddelbart hurtigt komme en diskussion herhjemme om rapporten mellem ja og nej. Derfor syntes jeg, at det var vigtigt at holde sig lidt ude af det. Det kunne man vise i rapporten ved også at vise, at der er bidrag fra nogle, der ikke umiddelbart er danske politikere eller på forhånd har en ja/nej-stillingtagen, har Marianne Rostgaard forklaret.

Ian Manners blev så vred over denne indblanding fra et bestyrelsesmedlem, at han derfor sendte en e-mail til Georg Sørensen, hvor han konkluderede, at DIIS ikke er en uafhængig forskningsinstitution. Da dele af e-mailen senere lækkede til pressen, forklarede Ian Manners, at han havde taget fejl.

DIIS-rapporten kommer frem til, at de danske forbehold er skadelige.

/ritzau/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her