Læsetid: 5 min.

Ej mindre i fattigmands hytte

Grundtvigs sang er en irriterende bagvendt, indadvendt kærlighedserklæring til Danmark, mener Margrethe Vestager. Men den peger også på den vigtigste ressource, vi har: Os selv, vores iderigdom og vores udadvendthed
-Der er masser af eksempler i historien på, at folk fra forskellige sociale klasser er brudt ud og har sagt: -Det kan vi gøre bedre, det kan vi gøre anderledes-. Der kort sagt ikke har taget deres kår for givet. Derigennem har de skabt fremskridt for en masse mennesker,- siger Margrethe Vestager.

-Der er masser af eksempler i historien på, at folk fra forskellige sociale klasser er brudt ud og har sagt: -Det kan vi gøre bedre, det kan vi gøre anderledes-. Der kort sagt ikke har taget deres kår for givet. Derigennem har de skabt fremskridt for en masse mennesker,- siger Margrethe Vestager.

Kristian Sæderup

Indland
23. juli 2008

Danmark er et lille, udadvendt land. Vores knaphed på værdifulde ressourcer har i århundreder tvunget os ud i verden - til tider som hærgere og erobrere, men for det meste som søfarende og handelsfolk. Men da vores stormagtsdrømme endegyldigt brast på Grundtvigs tid, blussede en dansk indadvendthed, som også kommer til udtryk i 'Langt højere bjerge ...', ud i fuldt flor, mener den radikale leder Margrethe Vest-ager.

"Efter 1864 sagde man, at hvad udad tabes, skal indad vindes - og da blev Danmark rent. Da blev vi ét folk, og der var ikke nogen tilløbere længere, der talte andre sprog eller havde andre skikke. Men i dag har vi brug for en omvendt 1864. Vi taber indad i øjeblikket, fordi vi taber kompetence og magt over de problemer, som påvirker os," siger hun og nævner grænseoverskridende problemstillinger som klimaforandringer, menneskehandel og terror.

"Det kan godt være, at Danmark er et lille land. Men det gør også, at der ikke er nogen, der behøver være bange for os. Og derfor kan vi måske være en katalysator for ting, som ikke ellers ville kunne ske - men som i den grad ville være i vores egen interesse."

Margrethe Vestager lægger ikke skjul på, at hun har det "meget dobbelt" med netop denne sang af Grundt-vig.

"På den ene side er der noget meget fint og ordentligt ved den - men på den anden side kan jeg simpelthen ikke holde den ud. Man bliver jo noget mistrøstig over alle de formindskelser, man skal igennem i versene - før man endelig når frem til det, som det hele handler om."

Stræb højere

Et af de grelle udsagn er dét i første vers om, at ved jorden at blive, det tjener os bedst, mener Vestager.

"De fleste mennesker har en dobbelthed i sig om, at man på den ene side må tage pejling af det konkrete landskab - men derfor kan man jo godt drømme om at sætte det ene ben foran det andet og nå et andet sted hen. Stræbe højere og se, om man kan drive det til noget. Men den lukker vi her. Her tager man landskabet for pålydende - og det er her, vi bliver."

"Men da Tietgen trak et telegrafkabel til det, der hed Peking, var det præcist et eksempel på det modsatte - nemlig ønsket om at gøre noget, der rækker ud over den plet, vi nu engang er blevet sat på," siger hun.

Den betragtning hænger for Vestager sammen med sangens helt centrale budskab - i sjette vers: Hos dansken dog findes det daglige brød ej mindre i fattigmands hytte.

"Det er ikke i malmen, ikke i naturressourcerne, at den danske rigdom findes. Det er i menneskene, der er her på denne plet. Det er i menneskene, at løsningerne, kreativiteten og potentialet til at gøre det anderledes ligger. Og det er i viljen til ikke at efterlade nogen i fattigdom, at vi kan realisere det potentiale. Det kan jeg godt lide."

"Der er masser af eksempler i historien på, at folk fra forskellige sociale klasser er brudt ud og har sagt: 'Det kan vi gøre bedre, det kan vi gøre anderledes'. Der kort sagt ikke har taget deres kår for givet. Derigennem har de skabt fremskridt for en masse mennesker."

Bagvendt kærlighed

På den anden side finder Margrethe Vestager også værdi i den kærlighed til Danmark, som sangen udtrykker. Den udtrykkes - typisk dansk - på en meget bagvendt måde.

"Neden under denne trykken os selv og hinanden ned er der en meget stor kærlighed til dette sted. Det er et af paradokserne i denne trådløse tid, hvor vi kan være på farten hele tiden, at 'sted' igen begynder at betyde noget. Hvor vi er fra, har betydning som anker i et liv, der er meget omskifteligt".

- Kan man ikke sige, at i en tid med globalisering og stadig mere globaliseret kultur er dét at være dansker under pres? Skal vi ikke gøre noget for at forsvare dansk kultur?

"Jeg synes snarere, at der er brug for at udvikle dansk kultur, så den kan følge med den globaliseringsbølge, vi oplever i øjeblikket. Jeg vil hellere surfe på den bølge end være en passiv sten, der bliver skubbet rundt af den. Det betyder for eksempel noget for vores kulturliv og vores overvejelser om sprog. Jeg synes, at det er interessant, hvordan vi kan arbejde med et dansk sprog, der også udvikler sig - i stedet for at tænke i et dansk sprog, der bliver forstenet og lukker sig inde."

"Jeg synes ikke, at det er en præstation i sig selv at være os. Og jeg kan heller ikke finde et tidspunkt, som jeg kan identificere som idealtilstanden - at her har vi nået det perfekte 'os', og nu handler de næste 100 års fremtidsvision om at vedligeholde dette 'os' og hindre, at truende ydre fjender ødelægger det for os. Jeg ser danmarkshistorien og den måde, vi har været bundet sammen med den europæiske historie og verdenshistorie på, som én lang forandringsproces."

Åbenhed giver rigdom

"Det er i virkeligheden en relativ kort periode, hvor det danske folk har været så homogent. Og selv om man kan sige, at en stor del af det politiske i dag handler om at få vendt os indad og beskytte os selv, så har og er vi stadig meget udadvendte. Danmark er stadig en lille, åben økonomi. Hvis vi ikke var det, ville vi hurtigt blive meget fattigere."

- Hvad er det største, Danmark har udrettet?

"Det er nok noget, der står i kontrast til den politik, der er på dagsordenen lige nu - nemlig den måde, vi løste mindretalsspørgsmålene i Sønderjylland på. Der var alle kim til ufred, kiv og uvenskab i sådan en region, hvor grænserne blev flyttet frem og tilbage, og to forskellige sprog og kulturer stødte sammen. Alligevel er det - med en blanding af rimelighed og gensidig overbærenhed - lykkedes at få det til at fungere. Den tankegang kunne mange godt lade sig inspirere af."

- Du talte tidligere om, hvordan vi kunne være katalysatorer for forandring i verden. Hvorfor er vi som lille land forpligtet til det?

"Vi er heller ikke forpligtet over for hele verden. Men vi kan godt bidrage med noget, der gør en konkret forskel. Fordi vi er en åben økonomi, og fordi der i hundreder af år har været danskere, der har handlet med hele kloden, så har vi et kendskab og et mod til at gå i clinch med andre. Og på grund af vores lille størrelse burde vi være dem, som alle kan tale med - og som kan tale med alle. På den måde kan vi bidrage til det sociale netværk på globalt plan, som er nødvendigt for at løse problemer, før det kommer til konfrontationer - eller militære løsninger bliver nødvendige. Det synes jeg, at Danmark skal. Ellers ender vi netop som nogen, der hygger os i smug - eller hvad det nu er, vi andre ellers bliver beskyldt for," siger Margrethe Vestager.

Serie

Langt højere bjerge

Seneste artikler

  • Med hjerterne løve ved løve

    6. august 2008
    Det er den danske storhed i ydmygheden, Grundtvig beskriver i sin sang, mener Per Stig Møller. Man kan godt kæmpe for sandhed og ret, selv om man er et lille land
  • Hvor få har for meget og færre for lidt

    4. august 2008
    Uden at ville det, kom Grundtvig til at skrive velfærdsstatens dåbsattest med sin sang. Men nutidens danskere skal passe på ikke at bruge den til at kamme over i selvtilfredshed, siger Svend Auken
  • Frihed for Loke såvel som for Thor

    28. juli 2008
    'Langt Højere Bjerge' er langt fra Grundtvigs vigtigste fædrelandssang, mener Birthe Rønn Hornbech. Den kan først og fremmest bruges til at minde os om den frihed, vi er vant til at besynge - men først nu også bliver nødt til at tage alvorligt
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her