Læsetid: 4 min.

Det fængslende samfund

Hvornår holder ansvarlige politikere op med at danse efter Dansk Folkepartis melodi, når det gælder reaktioner på kriminalitet?
21. juli 2008

Venstre, Konservative og Socialdemokraterne bør snart indse, at DF aldrig får straf nok. Senest er det kommet til udtryk i Information 14. juli, hvor Peter Skaarup citeres for at tro på noget, han kalder "straf-økonomi", som er en "tænkning, der kommer fra USA og også er ved at vinde indpas herhjemme".

Denne 'tænkning' bygger ifølge Skaarup på "udbud og efterspørgsel". Det skulle betyde følgende:

"Hvis vi har et højt strafniveau, så vil der være forholdsvis færre, der kommer ind i det kriminelle miljø."

Det er uklart, hvad logikken bag denne påstand er. Er det de kriminelle, der efterspørger et (højt?) udbud af straf, eller det er straffesystemet, der efterspørger et (højt?) udbud af kriminelle? Hvordan kan et højt udbud af noget i sig selv nedbringe antallet af kunder?

For nu at være fair over for Peter Skaarup, så forklarer han faktisk sin 'tænkning' om udbud og efterspørgsel lidt nærmere.

Han tror på, at der er "et break-even", hvor det koster så meget at begå kriminalitet, at de fleste vil blive afskrækket fra det. Altså jo højere pris, desto lavere efterspørgsel.

Når vi ikke ser nogen effekt f.eks. på voldsområdet af de seneste års strafskærpninger, skyldes det ifølge Skaarup, at "straffene ikke er hårde nok endnu".

Han vil dog ikke sende alle 40 år i fængsel, men det fremgår ikke, hvornår grænsen er nået.

Straffens geografi

At der kommer en del 'tænkning' fra USA i disse år, har Skaarup ret i.

Danmark har p.t. et politisk flertal, der følger USA i tykt og tyndt. Det gælder ikke mindst den såkaldte 'bekæmpelse' af terror og den mere gammelkendte kriminalitet.

Vi har haft mulighed for at vide det længe. Den norske kriminolog Nils Christie har løbende opdateret os om ekspansionen af det 'fængslende' USA. I 1996 udkom hans bog Kriminalitetskontrol som industri første gang på dansk. Dens undertitel var På vej mod GULAG vestlig stil?

Bemærk spørgsmålstegnet! Det var fjernet, da anden udgave udkom får år senere.

Bogen handler bl.a. om "straffens geografi". Christie tegner kort over forskellige verdensdele. I de enkelte lande angiver han antallet af fængselsfanger pr. 100.000 indbyggere. Intet sted er tallet højere end i USA. Kun Rusland kan konkurrere, mens Danmark halter langt bagefter. I USA er tallet omkring 700, i Danmark omkring 70. Hvis fængselsvæsnet i USA var en by, ville den været landets fjerde største. Antallet af ansatte i USA's fængselsvæsen ligger som nr. tre, kun overgået af General Motors og supermarkedskæden Wal-Mart.

Efter Skaarups logik burde kriminaliteten i USA stort set være udryddet med dette høje strafniveau. Men det er lissom ikke det, vi hører derovre fra.

Kriminalitetens rødder

Da Europas socialdemokratiske ledere i slutningen af 1990'erne satte kriminalitetsproblemer på den politiske dagsorden, var det gadevolden i storbyerne, de fremhævede. I et manifest, udarbejdet af Storbritanniens Tony Blair og Tysklands Gerhard Schröder, om "Europas tredje vej" hedder det:

"Kriminaliteten er et af de helt centrale spørgsmål for socialdemokraterne. Vi betragter det som en borgerret at kunne færdes sikkert på gaderne."

Anden form for kriminalitet nævnes ikke.

At se det der foregår på gaden som problemet, er en 'tænkning', der er fostret i New York.

For nylig udkom en dansk oversættelse af den franske sociolog Loïc Vacquants bog fra 1999, Les prisons de la misère (Fattigdommens fængsler, red.).

Bogen beskriver idéen om broken windows som roden til alle kriminalitetsproblemer og til tendensen til at bure flere og flere socialt udstødte med småkriminel adfærd inde.

Vacquant ser fængslernes ekspansion som en følge af den elendighed (misère), som de store sociale og økonomiske omvæltninger siden 1960'erne har skabt for store befolkningsgrupper, især unge sorte (i USA) og anden generations indvandrere (i Europa).

Han beskriver USA's udvikling fra velfærdsstat til fængselsstat og England som første "filial og eksperimentarium", hvorfra politikere og (visse) kriminologer kopierer idéerne i resten af Europa.

De politiske partier i Danmark, som ikke har stemt for de senere års forhøjede straffe, har opgivet at gøre noget ved det. Til gengæld mener de, at der skal sættes ind med resocialisering.

Information bragte den 16. juli en artikel af to udviklingskonsulenter i Dansk Folkeoplysnings Samråd, der beskriver danske fængselsfangers manglende kundskaber og deres manglende tro på, at de kan lære noget som helst.

"Der sidder masser af velbegavede mennesker i fængsel, hvis kompetencer vi selvfølgelig har brug for," siger de.

Det er gang på gang blevet sagt - selv af Kriminalforsorgens underordnede personale - at forholdene i fængslerne lader meget tilbage at ønske med hensyn til resocialiserende foranstaltninger. Men fængsler skal jo ifølge den herskende straftænkning ikke være højskoler.

Arbejdskraftmangel

Der findes en gammel teori om en sammenhæng mellem mængden af arbejdskraft og antallet af fanger: Høj arbejdsløshed, mange i fængsel. Lav arbejdsløshed, få i fængsel.

I Danmark har vi ifølge politikere og erhvervsliv mangel på arbejdskraft. Det vil vise sig, om der nu er grobund for at mindske antallet af fanger - og uddanne dem, vi fortsat spærrer inde. Der er jo almindelig travlhed med at lokke, presse og tvinge psykisk syge, førtidspensionister, analfabetiske indvandrerkvinder mv. ud på arbejdsmarkedet. Så hvorfor ikke finde på noget mere produktivt end at sætte unge mænd (og en del voksne) i fængsel i længere og længere tid med det resultat, at de får endnu færre chancer for at klare sig på arbejdsmarkedet?

Problemet med den gamle teori (Rusche & Kirscheimer 1939) er, at den er baseret på marxistisk analyse. Men blot det ikke bliver sagt højt, kan teorien måske alligevel inspirere de strafglade politikere. De vil så finde ud af, at en stor del af fangerne er psykisk syge, førtidspensionister og analfabeter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu