Læsetid: 4 min.

Den fagligt dygtige nørd erstatter den bløde humanist

Gymnasiereform og stramninger i optagelsesregler er to væsentlige årsager til, at færre i år har søgt ind på bl.a. Københavns Universitet. Men trends og konjunkturer er også en del af forklaringen, siger sociologer. Det er trendy at være en nørd, strejken har kostet sygeplejerne anseelse, og business kombineret med it er in
At kunne bygge en bil eller et rumskib er noget konkret. Det er ikke længere nørdet, men derimod noget, som er relevant for mange, vurderer fremtidsforsker Julie K. Carton. Her viser studerende fra DTU én af deres biler til Shell Eco Marathon frem.

At kunne bygge en bil eller et rumskib er noget konkret. Det er ikke længere nørdet, men derimod noget, som er relevant for mange, vurderer fremtidsforsker Julie K. Carton. Her viser studerende fra DTU én af deres biler til Shell Eco Marathon frem.

Jens Nørgaard Larsen

18. juli 2008

Københavns Universitet oplever dalende ansøgertal i år, hvorimod handelshøjskolerne, IT-universitetet og Danmarks Tekniske Universitet oplever fremgang. Vi bevæger os væk fra det åndelige, siger en trendrådgiver, mens en sociolog forklarer det ud fra konjunkturer.

Et af de hovedområder, som har kunnet konstatere en markant nedgang i år, er humaniora, som har fået 6.478 ansøgere i år mod 7.654 i 2007.

Sociolog og trendrådgiver Emilia van Hauen vurderer, at de sidste mange års fokus på åndelighed og selvrealisering er en del af forklaringen.

"Nu er det de mere hardcore fag, som bliver interessante, hvorimod det åndelige glider ud. Vi gider ikke så meget diskussion om, hvordan livet hænger sammen, for det ved vi ikke. Men vi ved, at to plus to er fire, og det er noget, som tiltrækker de unge", siger hun.

Mads Meier Jæger er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og har skrevet ph.d.-afhandling om social arv og uddannelse. Han mener, at stagnationen i den økonomiske vækst er en del af forklaringen.

"Humaniora var smart i starten af 1990'erne, da jeg startede med at læse. Tarantino var idolet, og vi gik alle sammen med briller med mørk kant. Dengang var der økonomisk vækst, og humanisterne kunne blive ansat i det private erhvervsliv. Sådan er det altid med humaniora. I opgangstider kan humanisterne få job, men det er også dem, som virksomhederne skærer fra i nedgangstider," siger han og tilføjer, at studerende altid har valgt de humanistiske fag af lyst, mens ingeniørstudiet er et mere fornuftige valg, da der altid er brug for ingeniører.

Nørden er in

16 procent flere har søgt ind på ingeniørstudiet i år i forhold til sidste år. Det glæder Dansk Industri, som vurderer, at ingeniørfagets evne til at indgå i fagkombinationer med f.eks. de sundhedsvidenskabelige fag, er noget som tiltrækker de unge.

Det er Julie K. Carton fra Institut for Fremtidsforskning enig i.

"De uddannelser, der vil vinde frem i fremtiden er dem, der har en klar grundstruktur, men hvor folk har mulighed for at vælge fag efter interesse og specialisere sig," siger hun.

"Folk vil vælge uddannelse alt efter, hvor de kan få deres egen unikke profil, og de tekniske fag har gode muligheder for udveksling", siger hun.

Emilia van Hauen mener også, at det er et spørgsmål om studiernes evne til at markedsføre sig selv.

"Ingeniørskolerne har været gode til at tiltrække de unge gennem kampagner, hvor de spiller på det nørdede. I dag er det viden, som er det vigtigste, og så bliver det nørdede moderne. At man kan sit stof, og at man er god til at formidle det, er trendy. Prestige i dag er at kunne skabe værdi for andre. De sidste 20 til 30 år har det hele været selvrealisering og selvhjælpsbøger. Vi har gået og tænkt over, 'hvem er jeg?', men vi finder aldrig ud af det, og nu har vi fået det jeg kalder identitetskvalme. Så tænker folk i stedet: Hvad er mit formål i livet?," siger Emilia van Hauen.

Hun mener, at det blandt andet er denne tankegang, som i år giver ingeniørstudiet fremgang.

"Her kan man opfinde ting, som giver livskvalitet for andre eller bygge en bro, som binder folk sammen," siger hun og sætter det i modsætning til humaniora, som mere drejede sig om selvforståelse og fortolkning.

Kreativitet er også et af nøgleordene, mener fremtidsforsker Julie K. Carton.

"At kunne bygge en bil eller et rumskib er noget konkret. Det er ikke længere nørdet, men derimod noget, som er relevant for mange. De studerende skal have mulighed for at lege med deres eget kreative potentiale, og derfor tror jeg, at fag som multimediedesigner vil blive ved med at være populært," siger hun og fortsætter: "Vi kommer i fremtiden til at se mange med en blød uddannelse i kombination med hårde fag og omvendt."

It og business

It-nørder bliver der formentligt flere af i fremtiden, eftersom IT-Universitetet har oplevet en fremgang på hele 44 procent siden sidste år.

Mads Meier Jæger vurderer, at det skyldes, at it-branchen stadig ses som et sikkert valg.

"Det er et studie med fremtid i, og it er noget, man altid kan bruge", siger han.

Men it skal kombineres med business, mener Julie K. Carton.

"Jeg tror på, at økonomi og business-orienterede fag vil gå frem, og det gør de især, fordi handelshøjskolerne er gode til at differentiere fagene, så de unge kan vælge til og fra efter interesse."

Strejke gav bagslag

Sygeplejeuddannelserne har i år oplevet et fald på over 20 procent i forhold til sidste år.

Mads Meier Jæger er ikke i tvivl om, at det er forsommerens strejke, som har sat sine spor.

"Det betyder meget, når de unge lige har set sygeplejerskerne få smæk i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Det ligger ligesom i den offentlige diskurs, at sygeplejefaget ikke er vejen at gå", siger han.

Emilia van Hauen er til dels enig og lægger vægt på betydningen af penge og prestige.

"De unges studievalg motiveres i høj grad af penge og prestige. Servicefagene har ingen af delene, så hvem gider at bruge sit liv på det?," spørger hun.

Julie K. Carton fremhæver også sygeplejejobbets mangel på fleksibilitet som en af grundene til, at det ikke bliver fremtidens hotte job.

"Man er nødt til at retænke hele professionen, hvis man fremover skal tiltrække de unge individualister," siger hun.

Også for lærerfaget henviser Mads Meier Jæger til den offentlige holdning til faget.

"Det er ikke smart at være lærer mere. Det startede med PISA-undersøgelserne, som viste, at vi har en dyr folkeskole med middelmådige resultater. Det tolkes, som om det er lærerne, der er noget galt med, og så er det ikke skægt at være lærer", siger han med henvisning til, at læreruddannelserne i år blot har fået 2.684 ansøgere mod 4.663 i 2004.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu