Læsetid 4 min.

'Jeg følte mig ikke tilpas nogen steder'

Klas er 27 år og har tidligere været én af de cirka 1.300 hjemløse unge, der lever i Danmark. De unge udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark, men der findes ingen national indsats målrettet mod dem. Her fortæller Klas om, hvorfor han endte på gaden, og hvordan han kom væk derfra igen
31. juli 2008

Klas var til eksamen i engelsk på HF i går.

"Jeg fik 10," siger han og smiler bredt. For 10-11 år siden, da de andre fra hans skole startede i gymnasiet og på HF, var tanken om at tage en uddannelse utænkelig for ham. "Dengang havde jeg nok holdt et halvt år på HF, så var jeg skredet igen," siger han og fortsætter:

"Dengang kunne jeg ikke rigtigt føle mig tilpas nogen steder. Jeg kunne ikke finde ro. Jeg bevægede mig hele tiden alle mulige forskellige steder hen; på bistand og så over på SU på produktionsskole. Hele tiden frem og tilbage. Og det endte jo bare med, at jeg sad og røg hash det meste af tiden."

Der gik rod i den

Da Klas var 18 år, havde han og hans kæreste besluttet, at han skulle flytte over til hende i Odense.

"Men så gik der rod i den, og så stod jeg der med håret i postkassen," siger han og smiler skævt.

Han gad ikke at flytte hjem til sine forældre igen, så han endte med at flytte ind i det socialpsykologiske værested for unge hjemløse, Gaderummet, på Nørrebro.

"Vi boede i de her telte i det gamle Gaderum. Vi havde delt det op sådan, at der var en gang i midten med telte til hver side. Altså sådan lagener, der var spændt ud som telte over hver madras. Det var lidt uhumsk," siger Klas.

Men heller ikke i Gaderummet kunne han finde ro. Der gik ikke mere end et par måneder, før han endte ude på Christiania, hvor han overnattede i en vens skurvogn.

"Vi lavede ikke en skid andet end at stå op hver dag og tage flere stoffer. Coke, svampe, LSD - you name it. Alt hvad man kan forestille sig at få fingrene i. Der boede jeg så ude i to eller tre måneder, men til sidst gik det fuldstændigt galt, altså klappen slog bare ned, og så flyttede jeg tilbage til Gaderummet," fortæller Klas.

I Gaderummet fik han nogle samtaler med psykologen Kalle Birch-Madsen, men derudover fik han lov til at passe sig selv.

"Kaffe, smøger, computerspil, hash og så fjernsyn. Det var min hverdag. Der skete ikke særligt meget. I weekenden var det druk og en gang imellem stoffer, og det var det," siger han.

"Men det gav mig en eller anden form for frirum, som jeg ikke tror, at jeg kunne have fået andre steder. Der er jo ikke så mange steder, der er sådan. Der er altid nogle pædagoger og nogle regler, der siger, at du skal være 'sådan' og 'sådan'. Men når man har det psykisk af helvede til, er det sindssygt befriende, at der i en periode ikke bliver stillet så store krav til én."

Grumt og hardcore

I Gaderummet blev Klas hærdet.

"Det var jo ret grumt, ret hardcore," siger han og fortsætter:

"Vi var 30-35 mennesker, der boede på meget lidt plads, så der kom jo nogle gnidninger, og sproget var ret sådan... altså en normal person, der kom derop ville jo tænke, 'hvad sker der for folk? Men det betød jo også, at jeg blev styrket," siger Klas.

- Hvad fik dig til at få nok og komme videre?

"Det ved jeg ikke", siger Klas og kører hånden gennem det korte sorte hår. "Lige pludselig fik jeg det bare sådan: Nu kan jeg ikke stå her mere. Han gik ud og fandt et værelse. Men det viste sig at være hos en junkie, som røg heroin.

"Der var herreklamt. Frygtelig person. Men der boede jeg heldigvis ikke i særlig lang tid. Så flyttede jeg til Vesterbro til min bror," siger Klas. Han kører teskeen lidt rundt i kaffen og siger så:

"Selvom jeg var flyttet, kom jeg stadigvæk i Gaderummet. Det var en længere proces med forskellige faser. Én, hvor jeg boede der og én, hvor jeg var flyttet derfra, men stadigvæk kom der. Og så langsomt begyndte jeg at komme videre," siger han.

I dag arbejder Klas sammen med mange af dem, som han tidligere kom i Gaderummet med. De står for at sætte lys og bygge scene til forskellige arrangementer og firmafester.

"Der er næsten ingen af dem, som jeg kom dernede sammen med, der kommer i Gaderummet længere. Det gider de ikke mere. Det var dengang. Nu er det nu," siger han.

Det ærgrer Klas, at der ikke er så mange af de frirum tilbage i København, som har været med til at hjælpe ham. Den fri Ungdomsuddannelse, som han har gået på, er lukket. Ungdomshuset er lukket - i hvert fald i en periode, Børnehuset er lukket, Christiania er ved at blive normaliseret, og efter en dom i fogedretten den 20. juni i år er Gaderummet blevet smidt ud af deres lokaler på Rådmandsgade.

"Der vil jo selvfølgelig altid være dem, der er aktivistiske, og som er gode til at samle sig i grupper ligegyldigt hvad, men så er der jo også dem, der ikke er de vildeste sociale mennesker, som man mister, fordi de måske ikke lige er så gode til at finde de der små frirum rundt omkring," siger Klas.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Vibeke Nielsen
Vibeke Nielsen

@Esben Nybæk

Har du overvejet, hvilken taberfabrik du spilder din tid på? Jeg mener - at lægge mange timer dagligt på at sprøjte højreradikalt sludder ud på internettet, er altså ikke noget, der bringer nogen nogensteder hen....

Brugerbillede for Per Jongberg

@ Vibeke Nielsen

Hvor har du været henne de seneste syv år, Vibeke ? Danskerne har tre gange valgt Hr. Rasmussen og hans hold. Naturligvis lyver han (de) lige så stærkt, som en hest kan rende, men han (de) er trods alt ikke svære at "læse". Spis nu maden, danskerne har selv, og helt alene uden hjælp, valgt menuen. Det gjorde de i november sidste år ... for tredie gang.

Så altså, har han nogen penge ham der Klas, og hvorfor har han så ikke det, han duer altså ikke ? Ja, han er faktisk en dårlig forbruger. Hvorfor eksisterer han egentlig ?

Videre, næste ... spørg bare Hr. Rasmussen, selvom han jo nok ikke rigtigt kender til sagen.

Brugerbillede for Peter Hansen

Ja, Esben Nybæk, og det er jo også sådan, at man i dagens Danmark - helt uhørt - kan få frataget sit forsørgelsesgrundlag eller få så lidt, at man ikke reelt kan eksistere for det.
Principløsheden har grebet danskerne, formodentlig fordi de føler sig på sikker afstand af nøden, og derfor er det grundlæggende princip i dansk velfærdspolitik: at ingen borger på offentlig forsørgelse kunne få mindre end kontanthjælpen, fraveget. Faktisk kan man få den tanke, at kontanthjælp - med -loft og det hele - nu er undtagelsen snarere end udgangspunktet for tildeling af sociale ydelser.

Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen
Jakob Schmidt-Rasmussen

Esben Nybæk. For første gang er antallet at hjemløse i Danmark kortlagt, se rapporten "Hjemløshed i Danmark 2007"
hos SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: http://www.sfi.dk/sw51263.asp

Der findes også information hos Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte: http://www.vfcudsatte.dk/page228.asp

Ankestyrelsen udgiver årlige rapporter om brugere af forsorgshjem og herberg:

http://www.ankestyrelsen.dk/publikationer/statistikker/brugere_af_botilbud/

Derudover kan man i Statistikbanken finde antallet af pladser i bl.a. forsorgshjem og herberg: www.statistikbanken.dk/RES3N