Læsetid: 3 min.

Folketinget skærper paragraffer som aldrig før

På otte år har Folketinget ændret flere gange i straffeloven, end det gjorde de to foregående årtier tilsammen - og i modsætning til tidligere handler ændringerne først og fremmest om at hæve straffen: To tredjedele af ændringerne er stramninger
12. juli 2008

De danske politikere er blevet vildere og vildere med at ændre i straffeloven. Da Folketinget som en af sine sidste gerninger inden sommerferien vedtog en ny skærpelse af straffen for seksuelt misbrug af børn, rundede man den fyrretyvende ændring af straffeloven siden årtusindskiftet. Det viser en optælling, Information har foretaget.

På syv et halvt år er det allerede flere, end der blev vedtaget i 90'erne og 80'erne tilsammen - og stramningerne fylder stadigt mere. Hvor kun omkring en fjerdedel af straffelovsændringerne under Poul Schlüter (K) var stramninger, så var det cirka halvdelen under Poul Nyrup Rasmussen (S). Og under den nuværende regering har omkring to tredjedele af ændringerne været stramninger, viser Informations undersøgelse.

Retssikkerheden truet

Lars Lindhard, der er formand for Advokatrådets strafferetsudvalg er overrasket over, så kraftig udviklingen har været.

"Politikerne skal holde op med at ændre lovgivningen, hver gang de ser en ny sag i avisen. I stedet burde man tage beslutningerne på grundlag af mere grundigt materiale, så man ikke ser så mange hovsa-løsninger," siger han.

Lars Lindhard frygter, at borgernes retssikkerhed er ved at blive undermineret.

"Retssikkerheden for den borger, der bliver sigtet, tiltalt og straffet, spiller ikke lige så stor en rolle som tidligere. Tidligere var det et selvstændigt argument - men i dag er det bare blevet ét argument blandt mange. Det kan være et problem - specielt når du laver om i loven så ofte, som vi gør i dag," siger Lars Lindhard.

Befolkningens retsfølelse har ofte været brugt som argument for, at straffene skal være hårdere. Men Lars Lindhard henviser til en undersøgelse, Advokatrådet for et par år siden lavede af, hvad danskerne ville have dømt i en række konkrete sager.

"Men i virkeligheden 'dømte' de meget mildere, end domstolene havde gjort."

Intet grundlag

Der er altså intet grundlag for at sige, at befolkningen vil have strengere straffe. Det viser, at retsfølelsen hos politikerne er anderledes end hos befolkningen," siger Lars Lindhard. For den konservative retsordfører Tom Behnke har stramningerne først og fremmest handlet om at bringe strafniveauet for henholdsvis økonomisk og personfarlig kriminalitet i balance. Han forklarer blandt andet det stigende antal af stramninger med, at dommerne ikke i tilstrækkeligt grad har været lydhøre over for politikernes vilje.

"I nogle af tilfældene har dommerne simpelthen ikke skærpet straffene lige så meget, som vi havde til hensigt. Så har det været nødvendigt at lave flere ændringer," siger han.

Retsordfører Line Barfod (Enh.) erklærer sig dybt bekymret over udviklingen.
»Jeg er enormt bange for, at vi vil se en fortsat vækst i antallet af mennesker, der kommer i fængsel – og så vil vi følge i Englands og USA’s fodspor,« siger hun.

Stabilt retssystem
Professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet deler ikke bekymringen. Han tror ikke på, at helt urimelige lovforslag vil slippe igennem lovgivningsprocessen.

»Og så er der hele vejen igennem vores strafsystem så mange muligheder for, at efterforskere, anklagere, dommere og kriminalforsorg bruger deres sunde fornuft på den konkrete sag.

Alt dette er med til at forhindre helt uhyrlige udskejelser – og det afspejler sig i, at fangeantallet er så ekstremt stabilt, som det er. Det har ligget på 3.500 lige siden midten af 60’erne,« siger Jørn Vestergaard.

»Det betyder ikke, at politikerne ikke har noget at skulle have sagt – men de er ikke alene om det. Alle i systemet har en funkition, der er med til at sikre, at det samlede billede bliver fornuftigt og tager højde for, at vi lever i et demokrati. Derfor mener jeg ikke, der er grund til at påstå, at retssystemet er på vej helt i skoven,« siger Jørn Vestergaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Jongberg

"Politikerne skal holde op med at ændre lovgivningen, hver gang de ser en ny sag i avisen. I stedet burde man tage beslutningerne på grundlag af mere grundigt materiale, så man ikke ser så mange hovsa-løsninger," siger Lars Lindhard.

God ide. Problemet er jo blot, at vælgerne har valgt de dér folketingsmedlemmer, og for tredie gang, vel vidende at disses måde at fungere på, netop er: Forbyd det ! Nå, er det allerede forbudt, jamen så hæv strafferammen.

Dansk liberalisme og konservatisme for fuld udblæsning, og som den franske præsident siger når han bliver kritiseret: "Hvaffor" noget, bliver jeg kritiseret for at gøre det. som jeg lovede i valgkampen.

Man kunne vel også sige: Spis nu maden, I har selv valgt menuen.

Tak til Dagbladet Information for på denne enkle men effektive måde at påvise og dokumentere den kyniske og henynsløse populisme der i mange år har karakteriseret dansk retspolitik. Bravo!

Peter Olesen, "de kriminelle" er ikke en bestemt befolkningsgruppe eller menneskeart - det er dér, du og mange andre tager fejl. "De kriminelle" kunne være dig eller mig under givne omstændigheder.

Kender du det engelske udtryk "There, but for the grace of God, go I."?

Det er godt at have i baghovedet, når man griber sig selv i at fare frem med bål og brand.