Faldende vækst og andre krisetegn i dansk økonomi vækker minder om 70'ernes oliekrise og stagflation - lav vækst og stigende inflation. En bekymring, der deles i EU, og som for nyligt fik avisen Financial Times til at skrive om en kommende stagflation i eurozonen. Spørgsmålet er, om vi er blevet bedre til at tackle krisen, når den kommer.
1960'ernes forbrugsfest og en historisk lav arbejdsløshed inspirerede dengang til udtrykket "krisefri kapitalisme" og derfor kom olieprisstigningerne i 1973 som et chok.
"Krisen kom som et lyn fra en klar himmel, fordi man troede, man havde afskaffet arbejdsløsheden. I dag ved vi bedre, men ligesom i 70'erne er vi meget forkælede. Vi tror, at vi økonomisk set kan gå på vandet," siger lektor i historie Henrik Jensen fra Roskilde Universitet.
Selvom de seneste års stigende boligpriser kun har tilgodeset boligejerne, har opsvinget i dansk økonomi givet en generel velfærdsstigning. Og det har givet befolkningen en økonomisk selvtillid, der ifølge Henrik Jensen er så velpolstret, at en krise ikke nødvendigvis er en dårlig ting.
De sidste mange års individualisering har gjort den enkeltes privatøkonomi endnu mere privat, og derfor vil folk være tilbageholdende med at løfte i flok.
"Vi er blevet så rige, at vi kan tåle at blive fattigere, så man skal ikke være bange for en krise. Den kan være en god anledning til, at vi genopfinder hinanden," siger Henrik Jensen, der forsker i individet og velfærdsstaten.
Han mener, at krisen i 70'erne til dels blev tacklet med kollektive ordninger, hvor alle gjorde en indsats, selv om den enkelte ikke umiddelbart kunne høste frugterne til sig selv. Men det er seniorforsker Torben Fridberg ikke enig i.
"Folk er mindst lige så samfundsbevidste og ansvarlige overfor fællesskabet i dag som dengang," siger Torben Fridberg, der forsker i socialpolitik ved SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd).
Fællesskab og individ
Da olieprisen steg i 1973 blev der uden højrøstede indsigelser indført bilfrie søndage, hvor al ikke-livsnødvendig kørsel blev forbudt. Hver anden gadelygte blev slukket, og temperaturen i offentlige bygninger blev sænket. Initiativerne fik ifølge Henrik Jensen rygdækning af en kollektiv handlekraft:
"I 70'erne var der en forestilling om, at krisen skulle rides af kollektivt. Det er svært at forestille sig i dag efter 25 års individualisering. I dag handler det mere om den enkeltes økonomi," vurderer Henrik Jensen, der spår, at individualiseringen betyder, at den enkelte selv vil ride krisen af. Derfor vil de kollektive indsatser først blive attraktive, i det øjeblik individet selv får noget ud af det.
"Tanken er, at der skal være noget i det for mig. Resultatet af en kollektiv indsats skal kunne måles helt konkret på den enkeltes økonomi, før man vil deltage i kollektive ordninger," vurderer Henrik Jensen, der dog ikke har et mere konkret bud på, hvordan det vil udmønte sig i praksis.
Krisen er her ikke endnu
"Vi har glemt den fælles samfundskraft, og det er derfor vi taler så meget om sammenhængskraft, fordi vi ofte taler om det, der ikke længere er der," siger Henrik Jensen.
Men forestillingen om, at fællesskabstanken var mere fremherskende tidligere er ifølge Torben Fridberg en misforståelse.
"Bare tag skatten. Dengang havde man skattenægterbevægelsen med Mogens Glistrup i spidsen, og i dag er der ingen sure miner over de høje skatter. Vi vil gerne bevare velfærdsstaten, og vi vil gerne betale, hvad det koster. Det eneste vi er uenige om, er hvorvidt vi skal sænke topskatten," siger Torben Fridberg, der mener, at vi er lige så ansvarlige over for fællesskabet i dag som tidligere - måske endda mere.
Torben Fridberg peger på de undersøgelser, der viser, at danskere i dag er mere villige til at deltage i frivilligt arbejde end tidligere.
De to forskere er dog enige om, at en krise kan give fællesskabsfølelsen et løft, selv om Torben Fridberg ikke mener, vi mangler den i øjeblikket.
"Det er ikke usundt, at være velhavende og have det godt. Det skaber bare en masse overskud til alle mulige sjove ting, som kunst og kultur," siger Torben Fridberg.
